var forg'eves, at det var allerbest, at han lod sin Dat
ters Mave opskiare, hvilket ban, som en from og enfol
dig M and, bekraftcde at ville gisre, men Moderen pro
testerede der mod i hoyesic G ra v ; sirax svarede Faderen, at han efter Magistratens Ordre vil overlade det til Guds Naade og Lagernes Hiclp. Udi Forbitrelse sagde M o
deren : hun vil vil ey lade sin D atter hielpc med saa far
lig og sorrigfuld Middel, og mistede cvig Forbandclsevver alle dem, som vilde paa mordist Maade dråbe hendes B arn. Men Datteren sagde: H ar Gud paalagt mig dette K o r s , som jeg allerede over 4 Aar har baaret med stor Smerte, saa vil jeg mcdTaalmodighcd taale det, ind
t i l det behager Gud at borttage Sygdommen; men Ma
gistraten bekymrede sig cy noget om hendes Tale, og strar skikkede en Stads-Medicum med tre Chirurgis ogen Jor
demoder til hende at forrette Operationen, og undcrsoge den Urccnhed i Bugen. Disse Personer kom til hende for Sengen, og fandt hende subtil og vel vmsvobt; de kastede Bakkenet fra hende paa Jorden, cndstiont hun strceg elen
dig, og derefter vilde de foretage Operationen; men sandt en s,risom Blanding as Puder og andre opfyldende Ting, som forestillede en B u g , ligesom Aandedrattet gik op og nced. D a nu Jordemoder«: havde afisst det, og alle Ting kast til S id e , da laae Jomfruen gandstc frist og sund. S tra r blev Fader, M oder, Datter mcd Ticne- sie-Folk arresteret; Moderen blev p lin t, og bckicndtc, at hnn var en Hex, som havde det med Dievel«'., ved hvis Hiclp Datterens Bug kunde saalcdes indrettes, at en
hver dermed k-uibc bedrages. Hcxcn blev stranguleret og ophangt; Datteren brandt paa begge Kinder, og til evig Faiigscl levendes indmuret, men Huset, hvori de boede, blev nedrevet, og Faderen blev kicndt frie , efterdi han
vidste aldeles intet af delte Bedrageri«
!ey-keylighed til at v ift min Tapperhed. Denne Kaardc stal ep stikkes i Skeden, forrud jeg dermed saacr hugget i det ristgcsie Lyve Hoveder ned. Lader os forud drikke Victo
ria. Dc> paa tog han fat paa et Glas V ik n , men han jitlrcde snalcdcs, at Halvparten deraf lob ned af hans ga- luncrcde Vest i Lommen. Marchen begyndte, og vores Junker begyndte ligeledes at vanke fra den ene Side t il den anden. D et havde jeg ikke tankt, sagde han med ba
nende Rost, at Vinen saaledes kunde stige mig i Hovedet.
M en naar jeg fsrst begynder at arbeyde, saa maa R u sen forsvinde. M an kom Skoven varmere, og Fjenden begyndte under bestandig Fyren at uarme sig. Ravene og Harerne, som vare i Skoven, og ey sandt det for godt at doe paa ZErens S eng, lsbe i Hobetal ud as Skoven.
Een deraf, som havde faact et Skud, sprang paa vor Junker, og giorde ham blodig. Paa Rye-Blikkct faldt han omkuld, og skreeg: Ak naadige M a m a ! en Kanon
kugle! han blev liggende, og saasom man holdt ham fo r farlig saaret, kastede man ham paa en Vogn, og overgav ham under Fcelbtsteercrens Heruder. Diste besaae ham overalt; men saasom de fandt ingen Skade paa ham, saa segtc de kuns at faae ham til Live igien a f sin Besvimelse.
Saasnart han flog stue Syne op, sagde han: For Guds Skyld bring mig t il min M am a, paa det jeg kan
komme
j min Urne-Begravelse..
Den unge Gavtyv.
Hans Fødsel og Opdragelse.
( A > in Fader har fortalt mig, at Han fra min Fsdftls- Dag af aldrig har leet mere, imn a t han harm - grct sig saa meget
paa
Barsel-Gildet, at han blev gandske forrykt i Hovedet derover, og han blev ogsaa forrykt, ind- t il han dsde. Alle Mennesker, fom har kiendt ham eller hsrt tale om ham, de har beklaget, at faa fornuftig rn M and kunde errgre sig saa forstrekkelig over saadannc smaa Ting. Han dsde, og min Moder giorde sirav Anstalt til Begravelsen.. M an siger, at den samme Oag, paa hvilken min Fader blev begravet, har der varet saa forser delia en S torm og Uveyr ,at de, som bare ham, ncppe kunde bringe ham paa Kirkegaarden. Vinden tog
Bede-mandens H a t, og drcyede den nogle Gange om Kirke- Taarncc, derefter saae den gode M and aldrig sin Hat mere. Paa min Faders Grav staaer endnu i denne Dag t t Linde-Lree, i dette Trer staae de reyscnde Haandvcrks- Svenne, som rcysc igicnncm M sllcn , et S o m , paa det ve kan rose sig af, at de have sect den beromte Gavtyvs Grav.
Han havde sorhvervet sig nogle hundrede Rixdalcr.
D e ra f havde han nedgravet nogle Skillinger i hans Kiel- der, forend han dsde. D er han nu var bcgraven, saa kom min Moder en Aftens S tund ned i Kielderen, og saae, at der brerndte noget ligesom et Lys kunde brande.
M in M oder, som en fornuftig Kone, kastede strax hen
des Kniv paa det Sted, hvor det bramdtc, og Ilden stuk- tes strax deraf; men min Moder var felgende Dag saa lykkelig, og gravede 800 R dlr. op paa samme Sted. V a r det ikke en god Fangst? S tra x derefter giftede hun sig med en Corporal af Rytteriet. D a hun n» bavdc faaet disse Penge, saa er min bede Fader nogle Gange kommet hicm, og har begiert sine Penge, men min Moder gav ham ikke en Skilling tilbage. Hun sagde til ham, som hun selv har fo rta lt: D u gamle gierrige N a r! hvorfor hard«
gravet Penge ned? havde du givet mig dem i Forvaring, saa vilde jeg dog sommetider have givet dig et Par Mark, men efterdi du heller vilde grave dem ned, end give mig en stikkelig Adriene eller Fistebeen-Skisrt, saa stal du flet intet faae tilbage. D u er dsd, du kan ikke lade mig stevne, og dersom du kommer endnu igien om N atten, og begiee- rer noget af disse Penge, saa stal min nye Mand give dig gamle Spsgelse Srcsigen. Denne nye Mand er en langt . anderledes K a rl end du var, bin elendige Stymper. Han vced langt anderledes at omgaaes med Fruentimmer, end du, din gamle Buk. Gaae nu kuns hen igien, hvor du er kommen fra , og dersom du endog blev gal, saa faacr dn ikke en Skilling.
M in Moder flyttede derpaa med min Stif-Fader hen til en Bonde-Bye, M ile fra Lybck, og som Folk forteeller, saa har min dode Fader hver styrtende Dag nigang v«ret i Kielderen, og har ssgt ester sine Penge.
Det er
gltsggim ret giort, qt
mangraver
Pengene ned, ogog dscr derefter. M a n maa spsge lm igc, ssrend man erhverver dem, og siden, naar dc kommer over dem, saa spsger de dermed. Somme Folk vilde sige, at der ingen Spsgelser vare t il, men min Moder mcente dog, at det var min dode Fader, endskisnt hnn ikke har sect ham, siden han blev lagt i Kislen. Somme vilde sige, at en ond Samvittighed kunde giore et Spsgclse af en Kat.
I det mindste har jeg aldrig sect Spsgelser, undtagen dem, som kunde <rdc, drikke, lyve, bryste sig, dandse, sisyte, bagtale og crrgre Folk.
Fra min Barndom as kan jeg flet intet huske, hvad jeg har sagt, det har jeg hsrt siden; men saa meget troer jeg, at jeg har faact M ad og Drikke nok, efterdi min Moder holdte meget af mig. Jeg blev 7 Aar gammel, og fra den Tid af kan jeg erindre, at man sagde: N u var det T id , at jeg burde gaae i Skole. Ved denne min c Skolegang havde al min Fornsyclsc lurret til Ende, der- : som ikke min Moder havde lurret fornuft gere. Hun t sagde: det var Tids nok, jeg kunde nok lerre saa meget,
> som >eg behsvede, dertil saa skulde jeg ikke blive Pmst.
i Altsaa kom jeg ikke til at gaae i Skoclc, og dog laertc jeg 1 i mit ottende Aar temmelig at bande, og i det niende saa
> meget, at jeg kunde siaae alle 9 Kegler paa een Gang.
I det tiende Aar klagede allerede Naboerne over mig, at jeg allerede besegle deres Frngt-Hauger, men dog rosede dc mig tillige, at jeg tog min Helsen i A g t, og ikke rette de siette og umodne Frugter.
Jeg elskede meget min Moder, og bragte hende, naar jeg havde lurret i Haugerne, alletidcr nogle gode Frugter hiem. Jeg ovede mig ogsaa flittig i at fange Hsns. Jeg vccd ikke, hvoraf det kom, at jeg saa gierne gad spise Hsnsc-Kiod, det smagcde mig langt bedre end Stokfisk, men siden fik jeg at vide, at det kom deraf, at min M o der, den Gang hnn bar mig under hendes Hierte, havde nogle Gange haft stor Lyst t il Honsekisd-Suppe. D er
for giorde jeg mig ogsaa al Umage for at fange disse Crca- ture paa en snild Maade, og jeg staffede min Moder somme Dage z a 4 Hsns.
Jeg fandt mange Hsnsc-ZEa, men dog de ficesic i Hcr-
regaardens
ogPrustens Lader. " For ZEnderne
havde jegAsstye,
Afskye, efterdi jeg saae engang, at en And aad en lille Slange; men naar^Avden fsrst var stegt, saa at leg sik Lugten deraf i Rasen, saa spiste jeg den uden Hug. ^ Sko
ven var jeg meget flittig , og lurede mangen en Timepaa Krams-Fuglene, saa snart saadan en Fugl havoc hangt sig, snup var jeg ved Haandcn og rev Fuglen med samt Snaren bort, og overlod dem det at bctanke, som horde Donerne t il, om de vilde flette en anden Snare i eller cy.
-Mm Moder saae, at jeg var en flittig Dreng , og at »eg
'i
mine unge Aar begyndte at ssrgc for Huusholdmngen,i
det jeg bragte ? L g , Hons oa Fugle. Jeg ran forsikre, at vi havde mangen et godt M aaltid deraf naar M j var flittig , og V circt beqvcm dertil. M i t ftrste Arbeidevar om Morgenen, at jeg saae hvad Vciret var eller hvad V c ir det vilde blire. Det er jo enhver Huns-Faders Skyldighed. V a r det tort V cir, saa gjorde jeg en Reise i Hau- gcrnc eller i Skoven, men var det R cing-V cir, saa gik jeg knus omkring vcd Husene og Gårdene, og saae, hvor
ledes Hansene befandt sig vcd dette slette V eir.
M in Stif-Fader var kuns sielden hiemme. Han var en meget from M a n d , faa stor han var saa from var han vgsaa, og jeg har aldrig flet saa ftom en Corvoral som han var. Denne gode M and spiste og drak »aar han be
lagte os, og bekymrede sig flet intet VIN mine Sager- Jeg har flet mange M a n d , som i deres Huns bekyimcr
s,
g om alle T in g,
men denne om flet intet. Han var tyk og seed, man kunde vek fle , at han havde et godt Sol- datcr-Hicrte, som ingen Liebhaber var af Bekymringer.M i t Hierte hoppede i mig, naar jeg betragtede hans Mun- dnr, de Sslv-Galouncr behagede m ig, og jeg snstede mange Gange, at jeg havde saadan en smuk Kiole og Hat, og saadan en Corporals T ite l, i det Folk kaldte mig den unge G a v ty v . De flcestc tilstod dog, at jeg havde god Forstand i at fange en Sag an og fore den vgsaa godt ud.
Jeg fvrligtcs meget vel med min M o d e r, vi havde kuns sielden Klammerier sammen , og hun var glad, at jeg nu
allerede var i z Aar gammel. ^ ^
Ingen Dag gik forbi, at jeg jo
sloges
; derfor havde jeg og vant mig til nogle visse Greb, som giorde mig gode Tiencstcr; dog kan jeg ikke sige, at jeg flcerc end e n renesteDreng
I 9 l Dreng bar stedt B ro k , clkcr jeg maatte lyve. Denne Drengs Fader blev vred derover, og til al Ulvkke attra
perede han mig om Sendagcn under Prædiken, da jeg effen var i feer med at stiKrc Haarenc af hans bestc Skim mel. Jeg havde i Sinde at bytte disse Haar bort for
nogle Skillinger hos en Parukmager i Lybck, efterdi jeg allerede nogle Gange havde handlet med dcnne Parukmager;
men denne Gang bekom Haarstitvrclsen mig meget slet.
Den gale Bonde, Hesten horde til , flog mig med en flet
tet Pidst saa liderlig og saa meget, at jeg tilsidst for Pine faldt om og blev liggende paa Stedet. Den lumpne Bonde havde imidlertid taget Haarcnc og'S am r fra mig. D et eergrcde mig meget. For nu at spille Bonden et Puds iglen, saa tog jeg modne B o rre r, og lurede indtil He
sten rckkcde i Veiret, gesvindt puttede jeg Hesten disse Bor- rer under Rumpen, og saae med stor Forargelse, hvorle
des Hesten med gandske usædvanlige Spring rendte om
kring paa Marken. Den rendte omkring i Byen og ingen kunde faae fat paa Mccrcn. Bonden, som eycdc Hesten, satte sig paa en anden Hest og jagede efter den med Bvrrcne, men det var ham umuclig at scette med en god S a m v it
tighed over Gresternc, som den med Bvrrcne? Im id lertid sad jeg paa Loftet, jeg kikkede udaset lille Vindve og saae denne Jagt an. Endelig kom Bonden og for
talte hans Kammerater, at Hesten havde styrtet ned i en G rvst/ og han troede, at den havde brcrkket Hals og Bccn. De mccntc allcsammen, at Hesten havde havt Kullern, men jeg vidste det bedre.
I samme Uge havde en rig Bonde B ry llu p , just paa den T iid , der Gi«rssenc vare seede. M in Moder var og- saa paa samme Bryllup, altsaa gik jeg og mit vittige Ho
ved ogsaa derhen. Jeg havde effen Lyst til at spise noget Ickkcrt. Jeg gik i Bryllups-Huset frem og tilbage, men der var ingen, som surgte mig ad, om jeg havde Lyst t il den eller den R a t- Det gik ligesaadan til, som naar en
ten jeg eller du kommer til Praestcn, naar han spiser; han spergcr vs ikke heller ad, om vi vil spise, cndskient at vi seer vore egne Hsns og Lam paa hans Bord. Ie g mgrede mig smige over dette ubehsvledc Kram; endelig saae jeg, at en Ticneste-Pige kom udaf et Kammer, i hvilket det
lugtede
lugtede uforlignelig efter Steg. Pigen lod Nsgken sidde r Dorren. Leg lurede og fik Leylighcd at snige mig ind i dette vellugrcnde Kaminer. Her stod 8 stegte Giccs.
Brodér Aborre! ret virkelig 8 stegte Giers. Hvad mce- ncr du, jeg giorde ved dem? In te t, Brodér! uden at jeg aad det brune Skind as alle 8 Giers, og aad saalcdcs, at Feltet randt ned af Skierggct, tilsibst rev jeg, efterdi jeg ingen Kniv havde hos m ig, et P ar Laar a f en Gaas og puttede dem i Lommen. I Kammeret brerndte et kys, men uden for var det morkt.
(Fortsættelsen fslgcr.)
Fortællinger.
/ A n O fficier, som ternkte at ssge Sag med Prersten, da
^ han gik til Skriste, kom dandsende op t il Skeiste- S to e lcn , og stoytede med Munden, indtil han kmrlede nccd vaa Skammelen. Prersten, som var resolveret, i Skeden for at begynde sin Skrifte-Tale, begyndte at tromme med Fingrene. Osficicren spurgte: H r. Pastor!
er det Skriftcmaalet? M in Herre! svarede Prersten, I veed, at I med en Pibe har giort Bekiendelscn, derfor har jeg absolveret Eder med en Tromme. Dermed rnd- tcs baade Skriftemaal og Proces.
Scelsoin Gmvffrift
»ver den Kok Io d ic u s til R om , som promoverede Dat
ter og Magister.
Her ligger J a b o k , Den romerste Kok,
S o m vartede baade sin Bog og sin Blok, A f Docternes ok
Magisterncs Flok
Paa Leerdom og Lardum formuende nok.
Den Hsyleerde Kok, Magister Io d o k ,
Lilsidst blev promotns blant Sygdommens Flok, Grcrs, Steenc og S tok,
Her ligger en Knok A f den graduerede romerske Kok.
( - B
No. 25.
1 7 7 4
-/ l ^
«
^ ^ ^ ^ ^ E ^ ^ W W M M ^ W M M ^ W « » « W V » > » E M M » > W » > ^ > » ^ M > E » » » » > » > » » M » » » M » ^ » » M W » » » M » ^ E » W > ^ > W W