En Lotteriescddcl uden Contvir No. og Understrift, med alle de sidste
5
udkomne T a l, hvorpaa kunde vare vundet halvanden Tande Guld, er funden paa Hiornct asLovstroedet og Didrich Badstiers Gang. Finderen sticnker gierne Eycrcn den cenc Tonde G u ld, naar han v il give
ham den halve i Findelen.
Fritænkeren, som tabte sit M od i det sidste Torden- veyr, fandt det igicn da Tordenen var forbi.
^ V e r" t r / Z 'e - / / e 7 5^ e r'.
Hos Forliggeren asdiffcBlade faacs: Handcls-Spcy- i , t for 1774, 2 M k. Nvrstc Vcyviscr for Rciscndc 10 si.
^ ^ --- ... bestemte
Samtale
.... ... . . .. Maanedlig
Mercurius, indeholdende de mirkverrdigstc Handlinger i Staten io si. Den docnte Mand, hvis Endeligt stede ved at indtage Forgift, 4 si- Historier 12 si. Fortællinger
No. 1 12 si. O ito No. 2 12 si. Drsmme-Bog sor dem, som spille i Tal-Lotteriet 8 si. Alle indbundne. Kisbcn- havns M agajin bliver dem ugentlig tilbragt, som dcrsore har ladet dem tegne. Ved Aargangcns Ende betales 1
R d lr. Ssndags - Bladet ligcsaa, med 4 M a rk ., oz disse og 4 M ark. K i obenhavns Beskrivelse til nirvarende Tud, som viser alle Gader og hvcrs M irkvirdigh cd, S ta
dens Forfatninger, Bygnings-Va-rbighcder med mere, ko
ster 1 M ark. Den itaiienste Tai-Veelgcre, som opdager den i Genua hemmelige Konst, ved hvilken, formedelst to Terninger, enhver kan indferttc sine Penge i Tal-Lotte
riet 4
si-Hvem som har noget at ville have skrevet,, kan faae samme expedercc her hos Bech.
A f Middel for Rotter og M uus er igicn ankommet et Partie. DLsten fases, som swdvanlig, for 2 Mark hos Bech paa Agent Holcks Contoir.
( - B
No. iz.
1 7 7 4 .
, s»m lsb 04,
6- '
H
- L ch?s
2
^ ^ c t er nogle Aar siden, sortcellcr en vis catolst Gcist- liq , at jeg, for at drage frist Luft, giorde Mig ett aod Tour t il Hest; veo denne Leylighcd kom jeg hrel »for
modentlig t il en Egn, hvor »eg vidste en Trcfning .mel
lem ts stcndtligc Partier var holdt z Aar tilforn med stersic Forstis paa begge Sider. Jeg og mine Tanker udaiorde det hele Selskab paa denne Lyst-Reyse, og rk de? let at forestille sig, at
saadan
jet Sted hos ethvert Menneske maa opviekke en naturlig Gruelst, da man vecd, at det er blcven verdet med B lod af uskyldige Partier, som aldrig personlig har forntrrmct hinanden, men ittun opofrct sig for deres Fyrsters rctscrrdigc eller uretfærdige S aa. S om jeg saaledcs betragtede b' nnr E gn, og sik Anledning t il mange dsdclige Tanker, blev jeg ved en Hen- belse vaer ikke langt fra Veyen et Dsdninge-Hoved rag«, frem imellem Greesfct, hvilket, formedelst Luft, Ovcistin -g Regn var blcven faa blcgct, at vet nisten saae ud som98 H«' -H
det hvideste Elfcttbcen. Denne Hovedpande opvakte hos mig en besynderlig Medlidenhed, naar jeg betamktc, at samme ikke enganq kunde finde fin Roelighed under J o r
den , og at formodentlig den ovrige Rest af det hccleJle- geme var af Hunde opaedt og adsplittet paa andre S te der. Jeg stecg af min Hest, og vilde ret nsye bcscc denne Menneske-Levning, da jeg i det ovcrste Kindbccn endnu fandt nogle Teender, og ved den hoyre Side derimod in
gen , men derimod en S lags Aabning, hvorigicnncm jeg kroede, Kuglen maatte have gaact, som havde dnrbc denne gode Soldats Liv. D e t faldt mig herved i Tanker at tage denne Hovcdpande med mig til mit Hiem, og i hvor ! billigt det er at lade de Dsde have deres R oe, saa blev ! fcg dog ved mit Forfart; men da jeg ikke selv kunde tage det med mig, satte jeg allene et Tegn derved, hvor det laac, og ved min Hjemkomst sendte et Menneske, jeg kunde lide paa, efter samme. Jeg kik det, og satte det i mit Sovc-Kammcr paa et lidet B ord, og omendskisnt jeg i de fsrst c Nretter foltc en Slags Banghed ved dette usædvan
lige Sovc-Sclstab, saa blev jeg dog omsider saa vandt dertil, at jeg tilsidst ansaac denne livlssc Levning, som dog een Gang havde indsluttct en menneskelig Sieel, for et af mine rareste Stykker. N u befandt sig i mit Huns en gammel Enke, som, fra den Tiid a f, at denne Hoved- Pande kom i mit Huns, hverken havde Rist eller Roe, og ssgte stank at overtale mig til at stille mig derved, men jeg lod som, jeg ingen Aren havde, og vilde fore hende as sin F ry g t, men hun blev ved, og bekræftede endog med Ceder, at hun havde scctDsdninge-Hovcdct at bevage sig i m t Kammer, og at ligge paa den ene S id e , alc for at bcvKgc niig til at kaste det bort. Engang var jeg kaldet til en vis Forretning i Byen, og blev noget lerngcrc ude, end jeg plcycdc. Ved min Hicmksmst imod Aftenen sandt jeg en stor Mtvngdc Folk uden f t r mit Hnus, som berettede mig, at min Hnusholderstc laac for Doden.
Jeg hastede ind i S tu e n , og erfarede noycrc, at da hun havde rccdt min S e n g , var Dodninge-Hovcbct sprungen nccb af Bordet, og rullet om i Kammeret. Hvorover hun som snarest bgvde fiygkct Kammeret, og havde raabt Na
boerne
boerne t il Hiclp. Jeg forskrakkcdes ikke lidet over denne Tidende, men endnu mere, da jeg fandt hende ligge tu Ecnqs gandffe af,nagtig, alle sine Sand,er bcrovct og un
der sin Skriftc-Fadcrs Handcr. Denne Hendclse gik nug vel nar til Hicrtet, men endnu sterre var min Forundring, da jeg ikke kunde faac i mit Hoved, hvad man fortalte mig. O g paa det jeg kunde komme ud af Drsmmen og blive forsikkret om Sammenhangcn, aabncde tcg ,c>v S tu c-D srre n , som min Huusholdcrstc as Angest havde flaget i efter sig, og fandt til min allcrsisrste Forundring denne Hoved-Pande at ligge mit paa G ulvet, og svindet kom mig fore, bevægede sig stem og tilbage, ^eg vidste ikke, om jeg kunde troe mine egne Syne, eller hvad,cg ftliuv . dsmmc. Folk stod i Hobe-Tal uden for '«m Kammer- D o r ; men ingen dristede sig til at komme md tu ung, uden en Capitains Frue, som havde Mocd , Brystet, og sogte at bestride al Skrak. I hendes Narvarelse tog jeg Dsdningc-Hvvedct op fra Gulvet, satte det igien paa sit sædvanlige S te d , for at sce, hvad det paa nye vilde , foretage sig. Neppe havde jeg sat det M Bordet, for
end det paa nye begyndte at bcvtrgc sig, faldt om,
lede necd af B ordet, og valtede sig rundt om over G u l
vet hen imod Sengen, ligesom det der vilde blive liggende.
Herpaa greb jeg fuld as Angest t il min Exvrcismus-Bog, og vilde besvare denne ubckicndte Geist at sige mig sit Navn D et valtede sig et Par Gange om »aa nyc> og formerede °un min Forstrakkelse. Men jeg fattede M od, og opmuntret af ben kiakke Capitarns-Fruc, tog dtt l Haandcn for at satte det paa nye hen paa sit Sted- D a icg saaledcs vilde bare det hen paa Bordet, mattede >eg, at noget bcvagcde sig i Hovedets hvorved mm S rak og Forundring begyndte at formindske sig. Jeg gik tu ^ki - duet, rsstedc det frem og tilbage, og omsider b.ev M vacr Halen af en R o tte , svin var kommen ind as den Aabning i Bag-Hovedet, som Skudet maattc have giort, hvorved Mennesket var drabt, oa at Rotten var sat r saaoan Knibe, at den ikke kunde vende sig for at komme ud rgie«.
Jeg tog denne Forvovne red et Instrument ud, og saaie- dcs befriede mit Huns fra det R ygte, at det var vcsaugt
I O O
enten med Aander eller Spsgelser. D e t mærkeligste ved denne Hendelse v a r, at min Huusholderske, som jeg un
derrettede om Aarsagen t il Dodningc-Hovedets Bevæ
gelse, blev strax helbredet, og endnu om Aftenen spiiste ved Bordet hos mig.