/ K n T iger, som var graadig ester R o v , fik engang Kye
^ paa Skildpadden, og sprang hastig tilfo r at«dcden;
men dette arme D y r krsb sammen under sin S k a l, paa hvis Haardhcd Tigeren bccd to as fine Teender i Stykker, og begyndte derpaa at strjge forstrckkeiig. D a sagde det harnistcde D y r : M a n lober saa lamgc ester sin Ulykke, indtil man finder den paa det S te d , hvor man mindst ventede den.
Kors.
Hvem som har noget at ville have skrevet, k<m faae samme erpcdercc her hos Bech.
A f Middel for Rotter og M nus er igien ankommet et Partie. Mstcn faaes, som soedvanlig, sot 2 Mark hos Bech paa Agent Holcks Contoir.
.
* *
* *
» « * «
*
^ ^ b la n t andre ufornuftige, ugudelige og uchristelige Handlinger ved de i Overtroens T iid t Svang gaa«
ende Hexe-proeeffer, bor fornemmelig den saa kaldede V a n d p r-v e regnes. D a alle de, i s<rr Fruentimmer, som vare beskyldte for Hexerie, blev trokken nsgen ud, og derpaa korsviis sammenbunden, den hsyre Haand til den store Taae paa den venstre Foed, og den venstre Haand t i l den store Taae paa den hsyre Foed, og i saadan S t i l ling kastet i Vandet, ofte 2 a z Gange efter hverandre.
Hvilke
som
nni
saadan Positur svemmede oven paa V a mdet, bleve boldte for Hexcr, vg sirax optagne og forte t i l Torturen, saasrcmt dc ikke forekomme samme ved fri
villig Bckiendclscr. D e derimod, som sank, blcve holdte for uskyldige, vg frickicndte. Forstandige og eerbare Folk v il let indser, hvor skammelig denne Omgang var, og hvor megen Aarsag vi har at takke G u d , som har ladet os op
leve mere oplyste Tider, i hvilke saa »fornuftige og daar- lige Handlinger ey finde meere S te d , og ved hvilke man i forrige Tider paa den afskyeligste Maade ombragte mange uskyldige Mennesker. V i have vel Aarsag atbcde Gud bevare os fra Fristelse og andre Laster.
Man har ellers om
Eusebius og L h io p h lk u s , som spadserede om
kring for at krakke Laudom a f alle Ting, og som nyclig havde hort et Selskab fore Avis-Dischurser, komme til et andet Selskab, hvor Materien ti! Samtalen var det Spsrs- maal: enten der var H erm etik eller ikke? Den i Selska
bet, som forte O rdet, tang ved deres Ankomst, men da de bade dem blive ved deres Tale, udbad han sig Frihed at begynde der, han flap, og sagde:
Efter Lofte stal jeg forteelle dem, hvad der har til
draget sig med mig selv. — Jeg troede ikke, at der var Hexcrie t i l , sorend en gammel Kone i Jylland fik fat paa m ig, og lovede at overbevise mig derom, naar jeg ikke vilde robe hende. — M in Nysgicrrighed drev mig til at gisre hende Eed dcrpaa.
Esterat jeg havde svoret, forte hun mig med sig paa et Kammer bag i Gaarden, hvor scg intet andet saae end hvide V«gge og et Skab paa Verggen, hvoraf hun ud
tog de til sit Forehavende fornodne Instrumenter, be- staacndc i en liden Ende as et L ys, en gammel Hastclkicp, to Par B riller, et stort Stykke K ridt, et Dodningc-Ho- ved, vg et Dodninge-Bccn, samt en gammel besynderlig dannet Tromme vg et rustet Slag-Sva:rd.
Huu tcrndte Lyset, og satte det necd for sig paa G u lvet, og mig syntes, at .Kammeret blev saa lyst, som der var antamdt mange Lys: Hun giorde en Kreds om sig med K rid tt
paa
G ulvet, og udmonderede sig med de»vrige
aiorde hun nogle usynlige Figurer, og frcmsnsvlcde nogle uforstaaclige O rd , hoppede omkring, og slog l det sam
me med Dsdninge-Bccnct paa Trommen. Ved disse Rovhevedelstl' hlev jeiz ve! heei) om Hovedet; men (stev den mig soreffrevne Regel maatte jeg holde ud. Derpaa fik jeg sdstillige baade smukke og fcele D y r at see.
Jeg saae Blomster vpvoxe, og Grotter at
Mae
for mine Ovne. Hun forvandlede min Klædedragt, og ved sitM r d , . °> > „ ! » -i> ° t , W - »-»
gc, da jeg meentc, at sidde paa en Thrvne af T uld.
Eusebius mcerkcde, at nogle af PerMcrnc r S c l- kabct troede ikke denne Historie, dog var ingen as dem aa »hoflig at beskylde Manden for en dumdrisiig Lognere;
men for at hemme deres Tanker, som i Hicrtct baade bc- loc oq troede denne Fortælling, sagde han: at det, som den gode Mand havde holdt for Dievels Kunse, kunde vcrrc siect ved naturlige M id le r, som maastcc en l-arerna mayics thi ko mindre Leerdommcn gav fra sig i for
rige Tider, jo storre var Overtroen. Derpaa kan M forterllc Dem et troværdigt Exempcl. Paa et L>tcd i Tydsk- fand var for nogle Aar siden en M and, som gav sig ud for at forstaac Troldoms Konsicr. Derover var han as sine Medborgere baade frygtet og errct. M a n spurgte ham til Raads i vigtige Sager, og ansaae ham som en.
M a n d , der ikke var god at pirre ved. .
En vis ung Adelsmand rcyste igicnncm samme Bye, sq as Cvmmandantcn paa Stedet blev opmuntret t il at give denne viisc M a n d , som han kaldtes, en Besogclsc.
T et fiecdc med Forlangende at sec hans Kunster. M an
den, som var vandt ved deslige Besveg, saae ham M t i Lynene, og spurgte: om han oqsaa kunde holde det uo.
Adelsmanden mecnte jo. Derpaa forte han ham op paa ct Kammer, uden at tale noget videre. — Avc.smanS den har selv tilstaact, at Kammeret var hvcrcen kyst ener m m lt, og saa sårdeles at sec t i l , at han blev underlig t il M ode, da han kom til det Sted. Manden sagve: at nu kunde han ingen.Kunster saae at see, menv.be hM betænke sig derpaa til Aften Klokken 1 2 , saa knude han
ved det Klokkeslæt komme. — Adelsmanden var dristig, kom, og bankede paa, just da Klokken slog i « Den vii>e M and forte ham op paa Kammeret iglen, bad ham sane sig ned i Lchnestoelen, men ikke reyse sig deraf, fsrcnd han hk Forlov, paa der ham intet O ndt siulle vederfares.
Derefter gik Manden fra ham bag et Skicrmbrct — Jm idlertiid var det for hans Syne, ligesom han saae ad- stillige grumme D y r , som Lover, Biorne og Tigre at komme frem; men det forekom ham forunderligt, at de forsvandt paa et vist S ted i Kammeret. — Han trek
ker Kaarden uforim rrkt, og stsdcr til et a f disse Dyr.
M en hvor forundret blev han, da han ma-rkede, at det var ikkun Skygge. — Han sprang op afS toelen, saae Bedrageriet, og den viise Mand bad iubsttvndig, at han
ikke vrlde robe ham, ^