^ ^ Q 2 ^
^ x>
^<tz.
( - Z ) ^
No. iy.
1 7 7 4 .
/ X
/ » - ?
*
Sp-Oppas du kun Qvngct, S om dct var dit eget!
Lob du kun min D reng!
V n r ry ubeskeden, S o m du var forleden
I Folkenes S e n g ! Behold kun din Lue, Hvad siger jeg, Hue
O g Pikkelhcrs D ra g t!
M en rens dine Tcrudcr, O g tor dine Hnndcr!
S o m M ette har sagt.
Laan ry dine Kinder
T il Smed eller Skrndcr, Lars, Mette og Jens!
T h i mangen en Laste Kan under din M astt
S n a rt pompr Folk lens.
Forglem alt dit Onde, S om her hos den Bonde
E r med dig paffecrt!
Lig du kun i Hock, Naar Koen har leet,
S a a blir du tra ttre rt!
D u ikke mase tramge
D ig mellem smaa Drenge, Naar de er i Ley!
Thi saadan en Pusling O g saadan en Nusling
Ham kicnder dr ey.
D u gior dem kuns bange, Desuden saa mange
Grimaser du h a r;
D u hnssclig griner, G ior Abckat-Mincr
Og er som en N ar.
S elv er du kun lille, Dog vced du at brille,
Hvem du kominer t il r D u vil ikke lcrre
Lit hoflig at vnrc,
M en gior, hvad du vil.
D u kan os ey sige Fra hv^d for et Rige
D in Herkomst den var.
Maastee du as Bicrge S om Ustud af Dvnrge
M a n kastet dig ud.
Hvem giver dig Kinder?
Hvem har du t il Gkrndcr ? Hvem reder dit H a a r?
S u g : Hvem er din Brodér O g hvem var din Moder?
Naar fod og hvad Aar?
Det Pas jeg dig giver: j D in Herkomst og Stamme Med samtlig din Slcrgt, S om aldrig var til, S om er maastec Trolde, Og du kun fingeret,
<1 )ette S lags D y r har man nn ikke lcrnge hort til.
S aa lange vi havde Troldhcxcr, .Nisser, Puslinger og Skiftinger, saa horte vi og til Varulve. N n crc hine forsvundne af Jorden, eller rettere as Folkcs Indbildning, og disse cre gaaet samme Vcy. V el herte vi for for nogle Aar siden tale om en V a ru lv i Nycbodcr, som yrvrdc stor Fortred; men han stal til al Lykke vare dod, og man har siden varet nogenledes sikker for dette Utsy. Jeg har lcrngc vcrret nysgicrrig for at vide, om der ogsaa kunde vare Varulve t i l , og om der var noget i , at Mennesker kunde saaledes blive omstabte; (th i Varulve stal vcrre Mennesker as Mandkisnuet, ligesom Maren, som plcycr at ride Folk, naar de sove, crc af Fruentimmer); men alt det, jeg har last derom,. er jeg d g aldrig blevcn overbe- viist. Forleden Dag kom jeg vvcr en Historie-Bog om Spogelscr og Hcxe, og til min Fortrcd fik et Stykke i Hcrndernc, som handlede om Varulve, hvor jeg laste sol-
gende Fortcrlling:
D e t er bckiendt, siger Historien, at i Curlaud har Hcxcrict vcrret allcrstarkcst i G ang, og at Hcxernc har fvrstaaet den Kunst ikke allene at forvandle sig selv til Ulve, men endog at omskabe andre d e rtil, i hvilken Skik
kelse han iscrr lod sig sec om Natten, focr omkring og giorde stor Skade baade paaFolkogFae. O m Morgenen imod
En Tslpcr du bliver ! E r altsaa den samme,
Lettroende holde,
J Qvcrtrocs V a g t.
Og dcfigurcrct,
S om Ovcrtroe vil.
V a r u l v e n .
Dag,
Kc^ .--->. 7 ^cH
D ag/ figeS det, at dc i Hobetal focr over Marken oghiem t il deres Boliger og Forretninger, og saa vare de ikke lam- ger V arulve; men forrettede deres T ing, spiste og drak, og talcde ligesom andre fornuftige Mcnncstcr. Ellers for
taber Historien solgendc Tildragelse. I Aaret i6<-7kvrt for ^ n u l reyste en Fremmed igicnnem Curland t il D u blin. En Tydster, som var hans F-slge, overtalcbe ham trl at tage ind i en tg roe, som laae paa Landevcycn, forat tage imod Fvrfristnmg; da de kom ind i Gicstc-Stuen, hvor en Deel Vender sad omkring et B o rd , og holot Ag
! M g ved deres S l- S v ir , reyste en as dem sig op fra Bor- dek, tog et K ru s , og tilbod den Fremmedes Staldbroder at drikke engang. R u er det V ru g , at naar een byder en anden noget der i Landet, har de t il Ordsprog: Pur G u n tz in g ! paa Daust: D e t gielder J e r m m ^ e rre ; Saalcdes tilbod denne Bonde paa cn sårdeles hoflig oa venlig Maade sin Landsmand Kruset, og sagde: puy ds dac man guiitzm ! paa D a iist: D e t gaaer dig, som d F gaaev m ig , m in V e n ! Lydsteren, smcndstisnt ba»
nrc forstod, hvad drtttc vilde sige, kunde dog lcttclig af Bondcns Geb-rrdcr begribe, at han paa cn venlig Maade vilde dntre ham til. Men svin han vilde tage derimod og takke, reyste en anden sig op fra B ordet, som og var en Tydster, lagde Haanden paa ben Fremmedes M nud, og forbod saavel ham som de andre narvarcude Tydste, a t de hverken „matte takke eller bukke sig for ham, eftersom Le ikke vidste, hvad deraf »ilde flyde. Tydstcrcn blev vred,
^ for at vift sig artig, sprang han over Bordet, overfaldt Bmwen, trak ham frem paa Gulvet/ ogjlogham faa muge, til o lo d gik efter, og stsdte hain omsider ud af Deren. D a denne Tragoedic var forbie, spurgte den fremmede Reyseude, hvorfor nran saa usorstyldt havde saa flet medhandlet Bonden, da han bog ikke viste andet end Artighed og Venlighed ? J o ! derfor, blev given tik S v a r : Dersom Tydsteren havde taget imod Drikken, takket og drukket, var han vist inden Aften blevcn t il en V arulv, og Bonden derimod blevcn befriet for samme, hvilket oste vederfaredcs mange, som heri vare fremmede og ukyndige.
At man saa ilde havde flaget ham, til Blod var
komme«ester
l
rsttr, var stect til hans eget Deste; thi n» blev han dog selv frie for denne Forvandling. Den fremmede Rey- scndc kunde ikke begribe noget as alt dette, og ansaac det for den daarliqste Indbildning. O m Morgenen dcrpaa vilde man vise ham S y n for Sagen, kaldte tidlig paa ham for at blive overbeviist. Han saae da rigtig nok en Hoben Ulve, som rendte over Marken, hvilke alle skulde virre Varulve, og vare kicndte derpaa, at de holdt Halen lig e u d , eller krummede lidt opad, da derimod de natur- lige Ulve kaster Halen ned ad imellem Benene. Den Frem- ,ncde kunde intet begribe af alt dette Koglrric, tog sit Ge- vachr, og vilde studt «n af dem, men de raabte: han ikke maatte, thi saa vilde de alle i Huset blive revne ihiel, og den han stisd, sagde de, dsde dog ikke. D a han herte denne Qvcrtroc, ladede han sit Gev<rr, rendte ud ad Marken, og stisd en, saa den faldt paa Skeden, og de an
dre toge Flugten ad Skoven til. D a Folket saae dette, og den dsde Ulv ubevægelig, saa og, at han star den op, og viste dem tydelig, at der intet Menneskeligt var ot finde hos dem, blcve de stanrfnldc, og fra den T iid forsvandt mere og mere deres Ovcrtror og Indbildninger, faa man nu , Curland hverken troer Gpsgclser eller Hexcricr eller Varulver mere.