ved det Klokkeslæt komme. — Adelsmanden var dristig, kom, og bankede paa, just da Klokken slog i « Den vii>e M and forte ham op paa Kammeret iglen, bad ham sane sig ned i Lchnestoelen, men ikke reyse sig deraf, fsrcnd han hk Forlov, paa der ham intet O ndt siulle vederfares.
Derefter gik Manden fra ham bag et Skicrmbrct — Jm idlertiid var det for hans Syne, ligesom han saae ad- stillige grumme D y r , som Lover, Biorne og Tigre at komme frem; men det forekom ham forunderligt, at de forsvandt paa et vist S ted i Kammeret. — Han trek
ker Kaarden uforim rrkt, og stsdcr til et a f disse Dyr.
M en hvor forundret blev han, da han ma-rkede, at det var ikkun Skygge. — Han sprang op afS toelen, saae Bedrageriet, og den viise Mand bad iubsttvndig, at han
ikke vrlde robe ham, ^
dette algode Vasens Velsignelses Inbsiydclse fln ld c -u v ir
kelig ikke vare den, svin du er. Havde delte milde For
syn ikke varet saa naadigt imod dig, saa kunde dine rigt beladte lykkelig hiemkvmne Skibe enten vare blcvne op
slugte af Bolgerne, eller strandede paa Klipperne, ligcsaa- vel som saadant er vederfaret en Mcngde af dine Medbor
geres Skibe i dette Aar. Den Algode har endnu giort mere imod dig. Han har bcviist dig besynderlig uendelig meget G ot. Hvad er derimod din P lig t? D u er ham besynderlig uendelig Tak skyldig. D et er, du er skyldig t il at opofre dig og alt det, hvad dit er, ganske t il hanS Ticncstc, uden at forbeholde dig noget. V elan, elske
ligste S o n ! gier da dette, og gior det i den strangcste Forstand. F at den velsignede Beslutning ved dette nye begyndte velsignede Aar. Opofre og hellige alt, hvad du du har, t il ham, fra hvem du har dce- Skicnk mig gamle Mand denne Glerde; din S ic l denne Lykke, og dine iLorn den Velsignelse, der i denne Fald saa vist ikke ude
bliver , som der er en Gud til.
D en anden p lig t er en viis Anvendelse af de jor
diske gode T ing, som Gud har forlenet dig. V o g t dig!
ki'ercste S o n ! vogt dig at troe med den store Verden, at man da anvender sine Rigdomme viscligcn, naar man hver Dag mcttcr et Dosin graadige Hyklere, naar man prnn- ker frem i guldbrodcrcde Kleedcr, naar man beboer proeg- tige Varrclscr, og naar man kan lade sig opvarte af en Merngdr Bcticntcrc. 'Lad dig ikke henrive af denne Pest, som bliver saa almindelig, og som nu allerede har svckket en florerende S ta d ester den anden, og endelig vil yandske ruinere dem. M a n anvender da forst sine Rigdomme vel, naar man bcspijcr Hungrige dermed, naar man ledsker Torstigc dermed, naar man klwder Nsgne dermed, naar man opvarter Forfrosne dermed, naar man opvarter Grae- dende dermed, med eet O rd : naar man dermed hiclpcr alle dem, som trcengcr til Hiclp. A lt dette bor du gisrc og blive ved at gisrc det.
Den tredie p lig t er: For dine Borns og alle de
res S k y ld , der saa oste formedelst mange Kisbmamds firasvarrdige Efterladenhed, bliver dragne med ind i disse Efterladnes Ulykke. For dets S k y ld , siger jeg, maae du
du ikke lade noget tilladeligt Middel gaae forbi, at torisen' vcrc dig i den florerende Tilstand, i hvilken du nu befinder dig. D et skulde v«rc overstadigt, om jeg vilde scttc til, at du ikke maatte anvende noget utilladeligt Middel til at vpnaac dette Oycmecd. En M and af din Karakter er desuden ikke i Stand til at foretage sia noget, hvis Be
lemring er i denne Verden en almindelig Afstye og For
agt, og i Evigheden et Helvede.
Den fierde og sidste p lig t er: (ikke som en lykkelig Kiebmand cy havde flere Pligter at iagttage; jeg har ikkun vildct anfsre de betydeligste) V o g t dig for Stolthed og Overmod. Troe ikke, naar uran nemlig borttager Ver
dens latterlige Fordomme, at du er en Hvid bedre end den fattigste Tigger, som. ligger for din D sr. D u er et Mcnncstc; han og. D u spiser; han og. D u sover;
han og. Skulde du derfor vel vrrrc mere vrrrd end han, fordi du er kla'dt i Floycl og S ilk e , og han gaacr ikkun
i
pialtcde Klrrdcr- Fordi du spistr O rtulancr' og drikker Burgmrdcrvrin; u;cn han derimod har l« rt at lade sig.nsyc med et Stykke tort Brod og en D rik rccut Vand?
Fordi du kan strckkc dig i en blod S eng, men han hviler maastec langt blsbcrc end du paa den haarde J o rd ? S a n delig ney. Og omendstisnt det kunde synes saa i denne Verden i Daarers og Borris Ayne; saa stal det dog ikke hedde paa hun D a g : Forbi du har lurret riig , fornemme og anseelig i Verden, saa stal du arve Himmerig. Men det stal hedde: Hvorledes har du levet? Aidcre : Vogt dig for Overmod. Naar jeg var i dit S te d , saa vilde jeg ophænge Malerier, som forestillede Jobs Historie, i alle Vrrrclser r mit Huus. D u forstaacr mig nok. — Ru kiere S o n ! lev vel! bliv ved i din ssnlige Hoyggcelsc for m ig, og forglem ikke din gamle artige Fader i de Dage, naar det gaacr dig vel! vrrr en Prydelse for dine Medbor
gere, og en Z iir blant de Rctstafnc, og befordre alle de
res V el , som staacr i Forbindelse med dig. Bced for Staden, for mig og for dig selv. Gud velsigne Staden, Gud velsigne dig, og Gud velsigne din dig omtelstende Fader.
(Ssnncns S v a r stal folge.)
F t t b