l
rsttr, var stect til hans eget Deste; thi n» blev han dog selv frie for denne Forvandling. Den fremmede Rey- scndc kunde ikke begribe noget as alt dette, og ansaac det for den daarliqste Indbildning. O m Morgenen dcrpaa vilde man vise ham S y n for Sagen, kaldte tidlig paa ham for at blive overbeviist. Han saae da rigtig nok en Hoben Ulve, som rendte over Marken, hvilke alle skulde virre Varulve, og vare kicndte derpaa, at de holdt Halen lig e u d , eller krummede lidt opad, da derimod de natur- lige Ulve kaster Halen ned ad imellem Benene. Den Frem- ,ncde kunde intet begribe af alt dette Koglrric, tog sit Ge- vachr, og vilde studt «n af dem, men de raabte: han ikke maatte, thi saa vilde de alle i Huset blive revne ihiel, og den han stisd, sagde de, dsde dog ikke. D a han herte denne Qvcrtroc, ladede han sit Gev<rr, rendte ud ad Marken, og stisd en, saa den faldt paa Skeden, og de an
dre toge Flugten ad Skoven til. D a Folket saae dette, og den dsde Ulv ubevægelig, saa og, at han star den op, og viste dem tydelig, at der intet Menneskeligt var ot finde hos dem, blcve de stanrfnldc, og fra den T iid forsvandt mere og mere deres Ovcrtror og Indbildninger, faa man nu , Curland hverken troer Gpsgclser eller Hexcricr eller Varulver mere.
A M allcrcde er cn gammel Kimrlighcd, og atetA ariZE g- testandcn allcrcde cr cn Evighed. Sarttcr jeg dette forud, saa vil man, som jeg haabcr, endnu hist og her finde Trem
pler, hvor en fire Ugers gammel Kærlighed og en evig Kærlighed af et Aar endnu ikke cre rustne. Hsycre tsr jeg vel ikke drive Sagen; men det cr ikke heller Hensigten
as vores Ordsprog.
M an kan gisrc det almindeligere, naar ikke gifte Personers Kieerlighcd dermed sorstaacs, jeg troer virkelig vgsaa, at det cr imod Ordets sande Bemærkelse, og imod Talemaaden, naar man vilde sorstaae Rimelighed paa denne Maade. P lig t cr for SEgtestanden, og Rimelighed for ugifte Personer.
D e t var cn stor Overilelse a f mine Lasere, naar de kroede, at denne Jndskramkelse allencste a f cn misfornsyct Ihukommelse, som hos mig af et siet valgt og ulykkelgt 2Eq- tcffab havde fin Grund. D et cr forbi, og jeg har tilgi
vet min Kone alle Fortsrnclser, siden hun har omret saa billig at dsc. Jeg har ikke nodig at undskylde mig videre.
Den almindelige B rug i vores Sprog cr den bestc Und
skyldning for mig. Jeg v il ikkun endnu anfsre et Par
Exemplcr: ^ ^
A t d<j>e a f R im rlighed. Om hvem siges dette, liden ym unge Personer, som endnu ikke cre gifte?
E t forelsket par. E r det Mand og Kone?
A t tilsvmre en en evig Rimelighed. G ie r man ikke dette for Forbindelsen?
Rimeligheden er blind. Sandelig ikke i TEgtestan- den ; thi da seer den ene den andens Fcyl a ltfo r noyagtig.
Han sorsmmgter af Rimelighed. Hvem? M an
den? Javel Manden; men as Kimrlighcd t il Cammcr- Pigen- Det lader jeg giclde! og den naadige Frue?
H un er rasende forelsket - - - » i Heydukken.
Tusinde Talcmaader ville jeg fremfsre, hvor detOrd R im rlighed ikkun om om ugifte, men aldrig om gifte Per
soner, eller vgsaa i denne Fald ikkun poetisk eller mctapho- risk bliver brugt. N aar man indrammer dette, saa er vo
res Ordsprog reddet, og det bliver alle
Lider sandt,
atgam-Ml
mel Kimlighed til Personer, som ikke har «gtet hinanden, aldrig ruster.
Endsgsaa hos gifte Personer finder det S te d , naar Kimlighcd om andre Ting end om Mand og Kone derved forslaaes. M in rige Naboe, en Mand, der aldrig tanker, uden naar han kalier Penge, har allcncsie agtet hans Kone af Kimlighcd til hendes Formue. Denne Kimlighcd ved
varer endnu i det syrgctyvcnde Aar, og ruster ikke, hvor gammel den end e r; med de samme Folclscr som i det forsir Aar bliver de venligste Hyckast henvendt til Konens Penge.
Hans Kone er glemt; allerede for Z9 Aar sorglcmt. D et ville aldrig falde h rm ind, at hun var hans Kone, hvis hun ikke daglig ved hendes egensindige TrM te bragte det i Erindring.
G ior Climcne det bedre? hun elster - - - - hendes M a n d ? Ikke mindre. Hun elster P ra g t, hvilken hun, i Henseende den Rang, kan fore, som hendes Mand beklæ
der. Hun ergtcde, ikke ham, thi hun havde ved al hendes Daarlighcd dog for megen Smag at ergce en Mand, hvis fornemme Udsvcifningcr i Ungdommen havde gjort ham vederstyggelig, hun cegtcde hans Vogn med sex Heste, og sex Bcticntcrc. Dmnc Pragt elster hun endnu saa hoyt, som i den forsic Uge af deres ZEgtcsiand. Hendes Mand, det hsytravne Fer, forsolgcr sine sædvanlige Udsocifninger, vg han er alt for galant, end at han en eneste Gang skulle erindre hans Kone dcrpaa, at han var hendes Mand. C li- mcne hader hendes Mand, og elster hans Egvipage. En Kier- lighed, som sandelig ikke vil ruste, fsrend hendes stolte Rest paa en prergtig Sorgc-Vogn bliver bragt til Roelighed.
I denne Forstand vil jeg nok troe, at gammel K im - lighcd endogsaa ved gifte Personer ikke vil rustne.
E n afvexlcnde Trcttc er det kraftigste Middel, at K im - ligheden imellemLEgtepersoncr ikke stal ruste. Ved en be
standig Afsoning bliver Kærligheden stedse nye. ALgtefolk, som ikke siger sig de Feyl, deblivervaer hoshinanden, under
holder ved denne forstilte Tilbageholdenhed stedse den M is tvivl, som undertrykker Kimlighcdcn. Men et retskaffen Par, svin Mettes af fuld Lunge, og udenSkaanscl forekaste sig deres F e yl, de er stedse bereed snart at forsone sig. N u er deres Hjerte bleven let. De har erfaret hinandens F eyl; de
rrc kicd af at trekke, de tier begge stille. Manden, som med vrede S krid t gaaer op og ned i Varelsct, seer, at hans stisnne Halvcdeel i cc Hisrnc udgyder de bitterste Taarcr. V e l er han Hovedet, og har Ret til Herrcdsmmct, som Skriften og Lovene giver ham; men et P ar Qvinde-Taarcrbortstyller fra Grmidcn denne hele Herredommers Bygning. Han bli
ver stagende for hende: M i t B a rn ! siger han; men hun bli
ver stum, og nu forst fordobler sig hendes Taarer, da hun mcr- kcr hendes Mands Anger. Han narmcr sig ti! hende, og ta
ger hendes fornærmede Haand, som hun traadsig tmkkcr til
bage. - - - Men min Engel! oghan bemagtiger sig med ru yndig Gevalt den rebelske Haand. N u fordobler sig Graaden. Manden stal fole det, hvor meget en uskyldig Kone er blevcn fornarm et; thi en Kone, som tra tter med sin Mand, er allctider uskyldig. Han satter sig net hos bendc;
hun grader endnu. Han flaacr sin Arm ganske bodfardig om hendes H als; hun seer paa ham med en Mine, jon: lader haabe Forladelse. Han kyster hendes Haand, og hun sukker.
Han kyster hendes Mund, og Taarcne fortorres. Hun kys- scrham igien; dog midt i denne Kysten murrer hun endnu yn
dig over den Uret, hun har lidt. Han vced at gisre hende gan- steroelig. Ognu forundrer de sig begge, hvorledes det har kunder varet muklig, at de over cn saa ringe Ting har kundet komme i Tratte. De clste sig begge saa kiarlig, som i de fsrste 24 Timer af deres ZEgtcskab. Nu svarger de hinanden paa evig og uden Fortrcd at elske sig, og trattes de dog igien ide forste 24 Limer sig nok engang, saa udsvncr de sig paa samme Maadc endnu engang, og svargcr nok engang. Paa denne Maadc bliver Kiarlighcden stedse nye; dcu kan ikke ruste, thi de begynder hver 24 Timer fra nye afat clste sig. En saa- dan Tratte cr
i
ZEgtestanden ligesom en frugtbarTorden onk
Gommcrcn.
No. ii.
1 7 7 4
-P l a n
til et Fruentimmer-Lollegium.
er en almindelig F c y l, at det ene Menneske be- mangrr sig med de Forretninger, som tilhore en anden, den ene Stand med det, som ben anden Stand til
kommer; det ene Kion med det, som det andet Kisn burde have for sig selv. H vor stor Forvirring denne Sammen
blanding foraarsagcr i Lande, Provintser, Stader og Huse er let at slutte. Begraver Regenten sig i Syllogismer, da staaer Laudet i Fare sar at blive sat i Baroco, og maatte Grammatici og Logici gisre Reformationer i Staten, blev vist nok Calepini Lexicon eller G ludir Logica Lovbogen.
I de ringere Stander glor saadant Manggods as Fore
tagender samme Uorden. En politisk Kandcfisbere faaer Falkes Vrede over fine Tallerkener og Fvlkcs Latter over sin Polikiqve. V i l en Vavere tillige vare Poet, mister han sin R in in g , efterdi Konerne blive ligesaa misfornoycde med hans poetiske V a v , svin Mandene med hans Vavcr- Pocsie. Ligesaa store Uleylighedcr foraarsages, naar det ene Kisn anmaffcr sig, hvad det andet Kisn tilkommer.
N aar Konen dirigerer Mandens Embede, da glemmer hun Mandens Eed; thi hun har ingen Eed giort. Naar M a damen blander idelig K ort (det er jo Mandens Forret
ninger) da blander Pigerne Spiiskammeret, og naar M an
den taller Grvn i Gryden, forlanger jeg cy at vare hans Giast. D et finder her Sted, hvad en vis Herre sagde t,l sin Tienere, da han bragte fittedc Glas ind paa B ordet:
L i t fo r sig og G la s fo r sig, saa ere begge gode.
M A t
A t den ene S tand bliver bragt i Forvirring as ben anden, lteggcr jeg ikke saa meget paa Hiertet, men at det ene Kisn gisres ukicndeiia sra det andet, det er mig noget l>a:rgaacnde. A t Mandfolk vil gaae ind i Fruentimme
ret^ Forretninger, ran jcgcyansce med ligegyldige Syne.
D e t er derfor, jeg vil tale deres S ag, og forcflaae et M id del, hvorved dette Onde nogenledes kunde haemmes. Dog er det cy allcne Fruentimmer, jeg vil vredne mig for, men allcnr nogle ndvalde Kisnncts ZEre- Jeg striver ey for dem, som har gjort en Pagt med deres Tunge, cy at op
lade Munden i Salstab, men de, hvis Tunger cre et xer-- xerurrm mobile, paa D anst: en Pebcrqvarrn, har allene R et ti! at sattte min Pen i Bevergelse. Zeg lover nden Persons Anseelse at siaae paa deres R e t, og at vise mig ligcsaa nidkicrr for de uanseelige Stoppc-Skisrter, som for de med Fabler zirede Adriener, naar de allcne harovenam forte Egenskaber.
Jeg maatte da spsrge de gode Mandfolk, hvad der lbevKgcr dem t il at lsbe med Brev-Tasten imellem M in - kieldercn og deres Koner, Kieresicr, Modre og Sostre.
H ar de saa mange Embeder, hvorfra det andet Kisn er udclukt, kan de da ikke lade dem beholde dette rene for sig selv? E r det ikke at giore saa mangen arlig Matrone In d pas i sit Embede og Narring? M aatte de ikke giore sig Samvittighed over at tage Brodet af Munden paa saa mangen en brav fattig Kone, der, som Himmelens Fugle, hverken hoster eller samler i Laden, men narer sig ved at qviddre? Vidste de kun, hvor mange Sukke Barbara Gcelgckone og B irg itte V-rgtcrs udose daglig over dem, de gode Mandfolk toge sandelig nok i Bctamkning atverre Post-Bud, og lukkede hellere deres Munde og Arne, end evig at bandes i deres Grave. Z id fc l V idtkiends var saa tyk, at hun maatte flytte fra Peder Madsens Gang, saasom den Gade var hende for snaever; men siden Freden blev sluttet i Tydstland er hun blevcn saa smal som B or- sens S p n r, og Udspckningen er saalcdcs faldet as hendes treetaget Hage, at det bare Stokvarrk sidder frem. Og ingen Under; thi saa mangen en Skaal M a d , mangt et Stykke Steeg, mangen en Koppe Kaffe (th i hun kom
gierne
8Z
gierne paa de Tider) gik fra den Stakkels gidsel. J a betænker dog, mine Herrer Mandfolk ! om ikke denne be
tydelige Handel vil fordmvcs, da de, hvorom jeg er forsi
kret, cy saa vel sorstaaer at drive den, som det gamle Compagnie. D et var da meget fornuftigere, man over
lod fornuftige Snak-Hokkerstcr ailcne denne Fortjeneste/
der meget visscrc og snarere kunde opkisbe alt det rare N y t, der var at overkomme. Disse forsiode so og bcst at give Relationer for Fruentimmer, de vidste til Punkt og Prikke, hvor mange Friere Jomfruc N ip p e r havde, naar Mada
me G u ld ff-rt stuldc have B ryilup, hvor mange frugtsom
melige Koner der var i hver Gade, og naar de stuldc i Barselseng. De kunde udforste, hvad Klarder den t il
kommende Bruud har henne at sye, hvad der bliver kisbt ind t il Brylluppet, hvad Tsy Brudc-Omhamgct stal syes af, hvad Slags S norcr der kommer paa, hvad Mynster Kapperne blive staarne efter, og tusinde saadanncmagtpaa- liggende Ting.
V i l nogen sige, at der ingen Nytte er ved at indsamle saadanne Nychcdcr, da robe de derved deres Vankundig
hed og liden Indsigt i Videnstaberne. Alle Videnskaber ere cy for at nytte, men nogle for at nytte, andre for at sornsye Menneskene; -de sidste giver man Navn af smukke Videnskaber. Jeg sirtter da, at saadan mundtlig Corrc- spondcnce (V ore Modstandere kalde det med det Aycnavn Bye-Sladdcr) allcncste for at sornsye, saa har det jo Rang med andre smukke Videnskaber- A t lade den bortdoc var jo at indfsre det gamle Barbarie. O g at den tiener til
Forneyclse, er let at overbevise dens Hadere om.
Hvor vilde Eftermiddagen og de lange Vintcr-Afte- ner kunde behageligere bortdrives end ved denne Kunst?
H vor blev Fornsvclsen hicmmc? hvor var Fornsyelsen ude? Kaffe blev alt for ram, og Thce vilde smage alt for bar, dersom en behagelig Discours ikke gav dem Smag.
Hpcin siger, at alle Fruentimmer arvig skulde varrc for- dsmte t il at prikke med en Sycnaal? det er jo Skryde
rens Haandvmk. Hvor staaer det skrevet, at de stal spinde?
det lader man Reebflagcre og ILddcrkoppe dele imellem sig. H ar Skaberen ikke vgsaa givet dem Arne, Syne og
Tun-84 Ae---,'...,'.»H
Tunger, og hvortil har de vel dem? Endog de ssrrsin- dedc jordisse Parc-r maatte, om de ssisnnede derpaa, takke denne Vidcnssab for alt det, de seed, og hvor vilde ikke Madam,e Muldvarpe begraves i Vankundigheds Msrke, dersom ikke disse levende Aviser lodc dem vide, at der cre sscrc Huse til end deres og Horkræmmerens?
Men er det Fornsyclscn allcne, som gier denne V i
denskab elskværdig ? Ic g mccncr ncy, og haabcr, at enhver v il ansce den for umistelig, naar jeg viser Nytten deraf.
O g kan jeg vane lykkelig heri, hvor hsyt vphoyer jeg da ,kke mine Heltinder over de storstc Kunstnere i de smukke Videnskaber? En Apclles og Homer bliver intet imod dem; thi hine fvrasycde kun med Kunst, da disse baade forneycr og nytter. Rumuiet forbyder mig fta omstæn
delig, som jeg onssedc, at l«rgge for Dagen de mangfoldige Fordele, som denne ussattcerlige Vidcnssab strsmmcviis udgyder i de vigtigste Vidcnssabcr. Jeg vil derfor virre kort. B liver ikke Oeconomicn ved den forbedret og sat i en blomstrende Tilstand ? Mangen god årlig Proprie
tæ r frygtede for at gaae bag af Dandscn, dersom ikke disse tienstagtige Aandcr kunde sige ham, hvad Fogden baade gisr og ikke g ie r, og saac Herren cy med mcer end hun
drede Dyne Skovfogden paa Fingre, troede han, der ncppe blev hundrede Tra-er i Skoven. Mange M ercurii staser mere Lid til disse Vagthvldere, end tild e akkuratcsteBog
holdere. H vor mangen brav Kone maatte afbrvde sin M oracn-Ssvn, og spilde sit Aften-S<rlssab, dersom disse troe Va'gtcrc ikke satte hendes S in d i Roelighed? Med eet O r d : Uden disse frygtede Crocsns selv for Bcttclsta- vcn, og sseer det, han frygter for, mon han da giver dem Skylden?
Moralen og S<rdcl<rrcn har cy heller liden Under- ststtelje af denne rare Vidcnssab. Lasterne blive derved hemmcdc, og enhver seer sig nok for, ut de muntre G«rl- ssarer ey ssal lee paa hans Bekostning. A t Madcmoisclle ' Geedetaae, som sidder for sig selv, cy tager for sig selv:
A t Madamcns Kokkepige er fri for Nattcbesogelscr afKnd- sien i Naboclangct: A t Mester Knap lader ingen Fattige gaae bcdrsvcde fra sin D o r : A t M sr. Tuge aldrig afvi
ser
ser Tavlerne i Kirken med et N ik : A t Gallesyderens Ko
ne og Pige ey endnu cre lemlæstede: A t Joseph Eyegods Pande har endnu sin naturlige Skabning: tilskriver jeg altsammcn mine Heltinder mccr end nogen anden. Hvor
vidt jaadanne Dyder ellers kan gicldc, er ikke min S a g at undersogc, det overlader jeg til hine simnge Moralister.
V ilde de sige, at denne Videnskab snarere anforer til Hyk- lerie end til den Kgtc D y d , da spsrger jeg: Hvad vindes ved at hykle? Postbndde, der i Grunden sorstaae deres Videnskab, ere alt for lydhavende , alt for aldscende t i l at den mindste Feil skulde stiule sig for deres Opmærk
somhed.
Endnu een Fordecl, som denue Videnskab medfsrer.
Den er et herligt Middel baade til at stifte og vedlige
holde Venstab. Hvad knyttede vel det fortrocligc Ven
skab imellem Madam Interesse og Madam Novelle? I n tet andet end denne Videnskab. Hvad ophawcde det? I n tet andet end Mangelen af denne Videnskab in praxi.
Enhver retsindig P atriot maatte da kiedcs ved at leve, om denne gyldne Konst uddecde as Fædrenelandet.
O g er det cnhvers P lig t at gisre sit til at fremme Lan
dets ZErc og G avn, bor jeg ikke da, som en nidkier Pa
trio t gisre mir? Mine Bestræbelser skal da varre mine Heltinder opofrcde, og mit anbctrocde Pund vil jeg an
vende paa deres Kunst, hvis Nytte jeg saa tydelig har viist- Jeg vil ssge at oprette det Manglende, og synes mig da, at det endog vilde have sin store Nytte i Landets alminde
lige Occonomic, om der ti! dette Postvassens Forfremmelse blcoc oprettede i hver Dye visse Laug eller Collegicr, hvor
t il Planen efter mit Udkast k«.nde v«re den: svin stal fslgc i naestc Blad.