^ ^ e n Philosoph Seneca siger meget ædelmodig: at det mag vcere et behageligt S y n for Guderne at see ned paa en dydig M and/ der kampcr med Ulykker, og overvinder dem. Jeg vil i fslgcnde Historie give mine Lasere et Exempel paa saadan en Ulyksalighed i det Men
neskelige Liv.
E n fornemme Borgere - der havde livet i god V e l
stand og Anseelse, blev/ formedelst Mange ulykkelige Hcn- dclscr og en uundgaaelig Forvirring i hans Handel, bragt
t
flette Smsiarndighcdcr. D er er en vis Undseelse, der almindelig solger med uforskyldt Armod, denne qivrde, at han hellere valgte at indskranke sin Leveniaade efter sine nar- vcrrende Omstændigheder, end at anmode sine Venner om at underholde Anseelsen a f den Rigdom- han ikke mere v ir
kelig var Eyere af.
Hans Kone, der baade var et fornuftigt og dydigf Fruentimmer, opfsrte sig ved denne Leylighev med en ugc- Mcen VclanstaMdighed, og synkes aldrig saa elskværdig, som nu, i hans Syne, I Skeden for at forekaste hant de store M idler, hun havde medbragt, eller de Mange an
seelige T ilbud, hun havde udstaact for hans S k y ld , saa fordoblede hun alle sine Kierlighcds Bcviisninger, ime
dens hendes Mand idelig udoste sit Hierte for hende i Kla- gemaal, at han havde sdelatzt den bcste Kone i Verden.
Hankom Undertiden hiem, naar hun intet ventede ham, og fandt hende med Taarcr i Synene, som hun stræbte at ffiu le , og antog altiid et muntert Udseende for at tage
imod ham.
F or at lette deres Udgifter, var deres a-ldsie Dat«
ter- som jeg vil kalde A m a n d a , sendt ud paa Landet i en skikkelig Forpagters H uns, der var gist med en af deres forrige Dencstc-Piger. Dette unge Fruentimmer nurrkedc den na-r forcstaaende Undergang, og havde under Haandcn overtalt en Ven i Naboclaugct at underrette hende om , hvad der D id ester anden tildrog sig i hendes Faders Gager.
Am anda var i hendes blomstrende Ungdoms og Skionheds Alder, da Herremanden, der var Eyere af Gaarden, som oste kom i Forpagterens H nus, naar han forlystede sig med Jagten paa Landet, blev hastig forelsket i hende. Han var en meget eedclmodig M a n d , men for
medelst en alt for frie Opdragelse havde han fattet en in
derlig Afstyc til ZEgtcstandcn. Han havde derfor et An
slag i Sinde imod Amandcv D y d , som han for n<rrv<r- rcnde D id holdt nsdig at stinke. Dette uskyldige Crea«
tu r, som aldrig havde havst nogen Mistanke til hans Hen
sigter, fandt Behag i hans Person, og da hun saachans tiltagende Kicrlighcd for sig, hankede hun ved et saa for«
dcclagtigt Gistcrmaal snart at blive bragt i den Stand, t il at underholde hendes forarmede Slcgtningcr. En D a g , som han kom for at bessge hende, fandt han hende i Graad over et B re v , som hun i det samme havde faact fra sin V e n , der gav hende den Efterretning, at hendes Fader nyclig, formedelst en In d fo rs-l, var blcvcn stridt ved alt det, han eycde, til det Allcrydcrstc. Elskeren, som med nogen Vanskelighed ndfandt Aarsagen til hendes Bcdrovclsc, tog heraf Anledning til at giorr hende cl For
slag. D et er umncligt at udtrykke Amanda- Forvirring, da hun sornam, at hans Paastand ikke var anstændig; hun havde nu gandstc mistet alt sit Haab, og var ikke i Stand t il at tale et O r d ; men rccv sig fra ham i ben ydcrste Uor
den , og lukte sig inde i sit Kammer. Han skikkede strax derefter Bud til hendes Fader med et Brev af solgendr In d h o ld :
M i n H e r r e !
" Jeg har hort Eders Ulykke, og har tilbudet Eders
" D a t t e r , om hun vil leve med m ig, en fastsat S um as
" 40a
" 4oo Pund Sterling om Aarct, og at ville betaleden
" G ic ld , hvorfor I nu er bragt i Elendighed. Jeg vil
" vare saa aabenhiertet og sige Eder, at jeg ikke har no-
" gct Gistermaal i Sinde; men dersom J e r fornuftig,
" faa brug Eders Myndighed over hende, at hun ikke er
" alt for egensindig, naar hun har Lcylighcd til at redde
" Eder og Eders Fam ilie, og giore sig selv lykkelig."
Jeg er rc.
Dette Brev kom i Amcrndcr Moders Handcr, hun oabnede og laste det med stor Forundring og Bekymring.
Hun holdt det ikke for beqvcmt at forklare sine Tankcr for Buddct, hvorfor hnn bad ham at komme iqicn naste M o r- gen; imidlertid strcv hun Efterfølgende til sin D a tte r:
M i t a l l e r k i a r e s t e B a r n !
" Eders Fader og jeg har just nu faaet Brev fra
" en Adelsmand, der paastaacr, at han har Kiarlighed
" f o r Eder, med et Forflag, der spotter vores Ulykke, og
" vilde styrte os i en langt dybere Grad as Fordersclse og
"Elendighed, end den, der er virkelig kommet over os.
" Hvor kunde den grusomme Mand tanke, at de kiarligste
" Foraldre skulde blive fristede t il at afvargc deres M an-
" gel ved at overgive det bedste B arn til Vanare og Un-
" dcrgang. D et er en lumpen og gruelig List at giore
" f l ig t Forflag paa en T iid , da han tanker, vor Trang
" maattc drive os til noget; men vi ville ikke spise Skiand-
" scls B ro d ; og derfor bebyrde vi dig ikke med at tanke
" paa os, men at undflyc den S n a re , svin er lagt for
" din Dyd. Beklag vs ikke. D et er ikke saa slemt, lom
" det maaskce er bleven dig fortalt. Alting vil nu blive
" godt, og jeg skal skrive mit Barn bedre N n t til. "
Jeg har varet forhindret. Jeg vccd ikke, hvad
" der bcvagebe mig til at sige, at vore Sager vilde for-
" bedre sig^ Som jeg vilde fare fort at skrive, blev ;cg
" sorflrakkct ved en Ailarm as een, der bankede paa D s-
^^rcn, og kom for at betale vs »formodentlig en Gield,
" han lengc havde varet os skyldig. O ! »u skal jeg fvr-
" talte dig Alting. Jeg har i nogle Dage meftciidcels!c-
" vct uden nogen Underholdning; thi hvad lidt Penge, ;cg
I I ^ A k!— —
^ hav kundet tilveyebringe, har jeg bragt t il eders S ta k
^ kels Fader, D u vil grade over gt tanke paa, hvor han er; men nu kan du vare forsikkrct, han snart stal / komme i Frihed, Dette grncsommc Brev havde yildet / brakke hans Hicrte; men jeg harstiult det for ham. Jeg
^ har ingen Gelstab for narvarcnde T iid , uden lille
" F a n n y , der sisacr og passer paa mine S yne, alt soul
" jc g f fr iv e r , og grader for sin S oster: hun siger: hun
" er vis paa, du er intet vel, siden hun har market mine
" narvarende Bekymringer for dig. M en tank ikke, at
" jeg saaledcs igientager min S o rg , for at bcdrove dig:
" Ncy! men det stcer for at bede dig ikke at gisre den
" utaalelig, ved at tillagge det, som vilde vare varre
" md alt andet. Lad os med et muntert S in d stikke os
" i den Modgang, vi ikke selv have bragt os udi, og be-
" tanke, der er en M agt t i l , hvorved vi bedre kan ud-
" fries heraf, end ved din Ustyldigheds Tab. Himlen
" bevare mit klare. Barn. "
D in k ia rlig e M e d e r,
Smendstiont Buddet lovede at bringe dette Brev t il
2
lm a n d a , bragte han det dog forsi til sin Herre, sont han forestillede sig vilde blive glad over at saae LcylighcS til at levere det i hendes Hander. Hans Herre var utaasi modig syr at saae at vide, hvorledes hans Forflag var lykkedes, og brakkede derfor Brevet hemmelig for akset dets Indhold. Han blev ikke lidet beraget over saa sand- fardig en A M d rin g paa cn ulyksalig D y d ; men han faldt tillige i en uendelig Forundring over at finde sine Tilbud forkastede. Desuagtet befluttcde han. ikke at fordslge B re ve t, men forseglede det varlig igicn, og bragte det kil Am anda, Alle Hans Bestrabelser for at faae hende at sce vare forgicvcs, indtil hun blev forsikkret om, han bragte B.rcv fra hendes Moder. Han vilde ikke levere det fra sig, ' uden paa de V ilk a a r, at hun ffulde låse det uden at gaae ud as Stuen. Medens hun lirste det igienncm, hastede han sine Ayne paa henocs Ansigt med eu dyb Sp- marksomhed Hendes Bekymring giordc hendes Dcylig«
hed endnu mere indtagende, og da hun brastiTaare, kunde han ikke tangere holde sig for at tage Deel i hendes Sorg,
vg sige hende, at han havde ogsaa l«si Brevet, og havde besluttet at give hende Erstatning, fordi han havde va'ret Aarsag dertil. M in Larser vil ikke blive misfornoyct med at see det andet Brev, som han nu skrev til A m and« Moder.
M a d a m e !
" Jeg er gandske stamfuld, og vil aldrig tilgive mig
" selv, dersom jeg ikke faaer Forladelse af Eder for det
" sidste, jeg strev- D et var langt fra min Agt at for«
" ogc de Bcdrovcdes S o r g ; ikke heller skulde nogen Ting,
" uden det, at jeg var fremmed for Eder, have forfort
" mig til at bcgaac en F c y l, som jeg, om jeg maa le-
" v e , stal sirecbe at oprette som S on. I kan ikke vee-
" re ulykkelig, siden Am anda er Eders D atter; ikke hcl-
" ler stal I blive det, dersom nogen Ting kan forekomme
" det, som staaer i dens M a g t, der er Madame
Eders
ydmygste Tiener.
Dette Brev blev sendt med hans Forvalter, og strax efter kom han selv til Byen for at opfylde den ædelmo
dige Handling, han nu havde besluttet. Ved hans Ven- stab og Hiclp blev 2lmand<r Fader snart bragt i Stand t il at ophielpe sine faldne Sager. Og for at stutte, saa giftede han sig med Am anva, og nod den dobbelte For- noyclse af at have tilveycbragt en va:rdig Familie deres forrige Lyksalighed, og giort sig selv lykkelig ved at forene sig med deres Dyder.