Del 1: Den kvantitative undersøgelse
1.4 Variabler
Efterfølgende gennemgås variablerne, som er brugt som henholdsvis (i) resultatmål og (ii) forklarende variabler.
(i) Resultatmål Danmark Registerdata
Som mål for elevernes faglige niveau anvendes gennemsnitskarakteren af de skriftlige og mundtlige afgangsprøver i dansk og karakterer i skriftlig matematik7. Der medtages alene ka-rakterer fra afgangsprøverne, som bedømmes af eksterne censorer, dvs. ikke årskaka-rakterer, som alene fastsættes af læreren og derfor er mindre objektive.
Til brug i de komparative analyser bliver gennemsnitskaraktererne standardiseret, så de får ens gennemsnit (nul) og ens standardafvigelse (én) i hvert af årene, for at de estimerede koefficienter for elevbaggrund, skoleforhold og modersmålsundervisning kan sammenlignes på tværs af landene. Standardiseringen har desuden den fordel, at den gør danske karakterer efter henholdsvis den gamle og den nye karakterskala sammenlignelige.
PISA-data
I PISA-undersøgelserne testes elevernes kompetencer inden for læsning og matematik. Re-sultaterne er opgjort som en pointscore, hvor 500 point er fastlagt som OECD-gennemsnittet med en standardafvigelse på 100 point. Elevernes testresultater i henholdsvis 2004, 2005 og 2007 anvendes som resultatmål for opnåede skolefærdigheder ved afslutningen af 9. klasse.
7 Den mundtlige matematikprøve blev afskaffet i 2007, og derfor har vi – af hensyn til konsistens i resultatmålet – valgt kun at medtage de skriftlige karakterer i alle år. Fra 2007 er der til gengæld to skriftlige karakterer: for problemløs-ning og matematiske færdigheder.
Sverige
Som et mål for elevernes faglige niveau anvendes karakterer fra de nationale test (äm-nesprov) for skriftlig og mundtlig svensk samt (skriftlig) matematik8.
De svenske karakterer er ikke-numeriske, men de omregnes af svenske Skolverket til brug for gennemsnitsberegninger som Godkänt=10, Väl godkänt=15, Mycket väl godkänt=20 og ikke bestået=09. Ligesom de danske karaktermål bliver også de svenske standardiseret til et gennemsnit på nul og en standardafvigelse på én, så de estimerede koefficienter for elev-baggrund, skoleforhold og modersmålsundervisning kan sammenlignes på tværs af landene.
Svenskundervisningen er delt op i to fag: (almindelig) svensk og svensk som andetsprog.
Eleverne deles op efter deres svenskkundskaber: De, der behersker svensk godt og følger un-dervisningen i (almindelig) svensk, og de, der følger unun-dervisningen i svensk som andet-sprog. Selvom eleverne får de samme prøveopgaver ved de nationale test – og tanken er, at karaktererne skal være sammenlignelige – så er der en klausul i prøveinstruktionerne, som giver de elever, der har behov for særlig støtte, ret til hjælp under prøven. Resultaterne for svensk må derfor tolkes lidt forsigtigt, fordi det ikke kan udelukkes, at der kan ske en for-skelsbehandling af eleverne under svenskprøven.
Selvom man umiddelbart kunne være fristet til gerne at ville måle indvandrerelevers re-sultater først og fremmest med hensyn til deres sprogkundskaber, så er det mindst lige så vigtigt, at eleverne klarer sig godt i andre centrale fag, herunder matematik, dels fordi det kan være en vej til faglighed/uddannelse/job uden om det ”fremmede” sprog, dels fordi stati-stikkerne viser, at forskellen i matematikkarakteren mellem ”indfødte” og indvandrere kan være lige så stor som forskellen i sprogkarakteren. Det tyder på, at kundskaber (eller mang-len heraf) på sprogsiden også kan slå igennem på fag som matematik, fordi matematikindlæ-ringen og opgaveløsningen (forståelse af fx tekstopgaver) kan være mere sprogligt krævende, end man umiddelbart skulle tro.
(ii) Forklarende variabler
Som forklarende variabler benyttes en række indikatorer for elevens og familiens etniske og socioøkonomiske baggrund fra Danmarks Statistiks og Statistiska Centralbyråns administra-tive registre samt oplysninger om skoleforhold fra det danske Undervisningsministerium og det svenske Skolverket. For analysen af betydningen af modersmålsundervisning bruges des-uden information om elevens deltagelse heri (og for Danmark også i hvor mange år eleven har fået modersmålsundervisning).
I regressionen indgår følgende hovedtyper af forklarende variabler:
8 For Sverige findes der to typer af karakterer i 9. klasse: karakterer fra de nationale test (ämnesprov), samt karakteren fra afgangskarakterbogen (slutbetyg/meritvärde). Karakteren fra afgangskarakterbogen baseres dels på karakteren fra de nationale test, dels på lærernes øvrige vurdering af elevens kundskaber i fagene. Selvom de svenske nationale test ikke vurderes eksternt, er ämnesprov derfor alligevel den prøveform, som ligner de danske afgangsprøver mest. Vi har derfor valgt at bruge karakterer fra ämnesprov som resultatmål for Sverige frem for karakterer fra afgangskarakterbo-gen (slutbetyg/meritvärde).
9 Jf. Skolverket (2005a).
Elevens baggrundskarakteristika: Køn, oprindelsesland10, alder ved indvandring, familietype (om eleven bor sammen med begge forældre), antal børn i familien og forældrenes uddannelse, indkomst og beskæftigelse.
Skolefaktorer: Andel ikke-vestlige indvandrerelever på skolen, uddannelsesniveau for elevernes forældre, skolestørrelse (målt ved antal elever på 9. klassetrin), elev-lærer-ratio; andelen af lærernes arbejdstid, der går med undervisning, antal (plan-lagte) undervisningstimer i dansk og matematik (kun for Danmark), andel elever, der modtager modersmålsundervisning, andel indvandrerelever, der modtager undervisning i svensk som andetsprog og andel fuldt uddannede lærere (kun for Sverige).
Modersmålsundervisning: Elevernes deltagelse i modersmålsundervisning, antal års deltagelse (kun for Danmark). For Sverige ved vi kun, om eleven deltager i modersmålsundervisning i 9. klasse. I de danske data blev der spurgt til, om ele-ven ”nogensinde” har deltaget i modersmålsundervisning. Definitionen af MMU-deltagelse er baseret på elevens svar i elevspørgeskema på spørgsmålene: ”Har du gået til modersmålsundervisning på din egen skole/en anden skole? (ja/nej)”;
”Hvis ja – i hvor mange skoleår? (Skriv antal år 1-9 skoleår)”.
Særligt i analyserne af betydningen af modersmålsundervisningen for elevernes læse- og ma-tematikfærdigheder i Danmark, hvor der anvendes PISA-data, er der inddraget følgende bag-grundskarakteristika11:
Elevbaggrund, PISA: Køn, etnicitet (indvandrer/efterkommer), årstal for PISA-deltagelse (2004/2005/2007), familietype, antal søskende, førstefødt blandt søskende, mors/fars uddannelse, mors/fars beskæftigelse, kulturel kommunikation12, social kommuni-kation13, uddannelsesressourcer14, kulturelle besiddelser15 og antal bøger.
Skolefaktorer, PISA: Elev-lærer-ratio, andel uddannede lærere, andel linjefagsuddanne-de dansklærere.
10 Svenske Statistiska Centralbyrån ville ikke give tilladelse til at lave særskilte indikatorer for de mindre oprindelseslan-de, som derfor er grupperet i regioner. For at have ens definitioner i Danmark og Sverige har vi lavet den samme opde-ling for Danmark.
11 Alle data inddraget i analyserne er baseret på oplysninger fra elevspørgeskema og skolelederspørgeskema i de tre PI-SA-undersøgelser. Eneste undtagelse er oplysning om elevernes etnicitet og forældrenes beskæftigelse fra 2005, hvor der er suppleret med oplysninger fra registerdata, idet spørgsmålene ikke indgik i elevskemaet for denne dataindsam-ling.
12 Kulturel kommunikation dækker over svar på spørgsmålene: Hvor tit sker det, at dine forældre: (i) diskuterer politiske eller sociale emner med dig, (ii) diskuterer bøger, film eller fjernsynsprogrammer med dig, (iii) lytter til klassisk musik sammen med dig?
13 Social kommunikation dækker over svar på spørgsmålene: Hvor tit sker det, at dine forældre: (i) diskuterer, hvordan det går dig i skolen, (ii) sidder og spiser et hovedmåltid sammen med dig, (iii) bruger tid til at tale med dig?
14 Uddannelsesressourcer i hjemmet dækker over spørgsmål, om eleverne har følgende i hjemmet: en ordbog, et stille sted at læse/studere, et skrivebord til at læse/studere ved, lærebøger og lommeregnere.
15 Kulturelle besiddelser dækker over, om eleven har følgende i hjemmet: klassisk litteratur, digtsamlinger og kunstvær-ker.
Tabel 1.1 viser de gennemsnitlige elevbaggrundskarakteristika for indvandrerelever i Dan-mark og Sverige i de anvendte registerdatasæt. Det ses, at indvandrerelever i DanDan-mark på nogle områder har ”gunstigere” baggrundsfaktorer end indvandrerelever i Sverige: De bor of-tere sammen med begge forældre (i 9. klasse), flere familier har kun et eller to børn, og der er lidt flere andengenerationselever i Danmark. Til gengæld er indvandrerforældrenes baggrund i Sverige stærkere med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og indkomst: Der er færre foræl-dre, som højst har en grundskoleuddannelse, og flere forældre med videregående uddannelse, forældrenes (disponible) indkomst er højere, og flere forældre er i beskæftigelse.
Tabel 1.1 Deskriptiv statistik for elevbaggrundsvariabler i Danmark og Sverige
Øvrige Europa (uden for EU15+Schweiz) – mest
Øst-europa 1566 7% 7771 12%