Erfaringer med undervisningsmiljøet

Sverige

I Sverige kan skolerne deles op i to grupper, når det drejer sig om elevernes erfaringer med det generelle læringsmiljø. På halvdelen af skolerne er eleverne tilfredse med læringsmiljøet og synes, at de får den støtte, de behøver, og at lærerne er rare og engagerede. Den anden halvdel er ikke fuldt ud tilfredse.

Her lidt fra de tilfredse elevers side:

Jag har haft svårt för mig innan. Nu hjälper lärarna mig för att jag ska kunna nå dom mål jag vill ha. Jag får den hjälp jag behöver. Den flesta lärarna förstår mig mer än vad de gjorde innan.

Det gick inte så bra på förra provet men sen så fick man mycket hjälp av läraren och henne, så då gick det ganska bra. Det kändes skönt, att äntligen lyckas man, det är jättebra tycker jag.

Lärarna vill verkligen att vi ska lyckas på gymnasiet inte bara få IG och sånt, dom vill att vi ska få G i alla ämnen. Så det blir bättre i gymnasiet.

Vi kan bestämma rätt mycket själva, hur det ska se ut. Vi säger vad vi inte är så bra på. Speciellt på matte. Då får man en individuell planering.

At nogle elever er utilfredse, skyldes, at de føler, at de bliver udpeget, fordi de skal have hjælp i undervisningen. Det skaber ubehag og får dem til at føle sig utilpasse og mindreværdige. De føler sig udpeget, alene fordi de er tosprogede. Hvis de skal ud af klassen, er de også bange for at miste den almindelige undervisning i klassen.

När vi började i skolan så trodde lärarna att vi inte kunde så mycket. Dom visste inte ens vad vi kunde. Så dom frågade om vi behövde extra hjälp. Jag tyckte det var dåligt, jag tycker man måste lära känna personen först innan man dömer dom.

Ja det är sant. Och behöver man extra hjälp också får man inte vara med i de andra klasserna. Det är inte alltid så. Men dom borde väl veta att hon kan så här mycket och hon behöver hjälp med det och det. Dom borde ha koll på det Vi får inte göra samma sak som i andra klassen liksom. Då vet man lika mycket. Och så får man göra lätta grejer så här, så man lär sig inte så mycket.

Muligvis kan følelsen af stigmatisering hænge sammen med antallet af tosprogede elever på skolen. Risikoen for oplevelse af stigmatisering stiger, jo færre tosprogede elever der er på skolen/i klassen.

Det samlede billede af elevudsagnene tyder på, at eleverne på tre af de svenske skoler ik-ke synes, at miljøet på skolen er godt:

Jag har inte lärt mig ett skit av att plugga här. Jag har inte lärt mig någonting. Al-la mina kompisar från min gamAl-la skoAl-la har typ 250 poäng, och jag är smartare än dom, och jag har typ 150. Vet inte, det känns sorgligt, det är min framtid det hand-lar om.

Jag skulle tycka att det vore bra om vi hade högre krav på matten, bara lite högre.

Danmark

Der beskrives flere væsentlige faktorer som værende bestemmende for, at undervisningsmil-jøet kan betegnes som godt. Et centralt element er en god lærer. For at være god i elevernes øjne skal læreren være i stand til ikke at gøre forskel på eleverne. En god lærer beskrives der-for som:

En lærer, som er fair og ikke gør forskel på eleverne.

En lærer, der ikke er god, beskrives som:

Den dårlige lærer skelner mellem elever og favoriserer nogle elever.

Videre forklarer eleverne på to af skolerne, at det er vigtigt, at deres lærer er hjælpsom og har tålmodighed:

En god lærer er en, der hjælper, når man har problemer. Læreren skal have tålmo-dighed. Jeg har haft nogle problemer i matematik, og så er jeg glad for, at min læ-rer har tid til at sidde ved siden af mig og tale om det stille og roligt, så jeg forstår det.

Der tegnes ligeledes et billede af, at den gode lærer skal være forberedt, seriøs og skrap:

De gode lærere forbereder deres ting, og så er de ikke forvirrede.

De er meget skrappe, men det er godt på en måde. De er kun skrappe i undervis-ningen. Når de skal være det.

En god lærer er en, som kan lave sjov, men stadig være seriøs. Han skal være glad, åben og energisk og kunne forstå eleverne. Der er ikke noget værre end en autori-tær og dominerende lærer. Man skal respektere eleverne, så får man respekt igen.

Dog skal den gode lærer samtidig mestre at være forstående og venlig, nærmest som en ven:

N. er en god lærer, fordi han nærmest er en ven, han forklarer, er flink og opmærk-som, og han spørger til, hvordan man har det.

I forbindelse med det faglige er samtlige elever enige om, at den gode lærer skal inddrage ele-verne i deres undervisning og udføre undervisning på nye og anderledes måder, så eleele-verne ikke kommer til at kede sig:

Der er også nogle, der får eleverne til at lave det samme hele tiden. Det er godt, hvis der kommer noget nyt og anderledes.

Den måde, der bliver undervist på. Han taler ikke bare hele tiden. Han inddrager os i samtalen.

Der er endvidere eksempler på, at den fysiske aktivitet beskrives som vigtig i undervisningen, så eleverne kan være mere kreative:

Min klasselærer er rigtig god. Hendes arbejdsmåde og den måde, hun underviser på, gør, at vi ikke skal sidde ned hele tiden. Vi kan være mere kreative, og det er bedre end bare at sidde og løse opgaver og blive træt i hovedet.

Eleverne er generelt glade for gruppearbejde, da den førnævnte inddragelse her kan finde sted:

Det er godt, når man selv får lov til at bestemme. Eksempelvis når man arbejder i grupper og selv kan vælge, hvem vi arbejder sammen med og bedre kan koncentre-re os sammen med.

Med hensyn til hvordan disse grupper bliver etableret, er der forskellige holdninger. Nogle elever mener, at det er mest lærerigt at arbejde sammen med nogle, de kender, og derfor at man selv vælger den, man skal samarbejde med:

Man arbejder bedre, hvis man selv vælger sin makker.

Dog er der også eksempler på, at det kan være lærerigt at samarbejde med nogle, man ikke kender, og som læreren vælger:

Det er godt nogle gange, når klasselæreren bestemmer, hvem der skal arbejde sammen, for ellers kommer man til at arbejde sammen med den samme hele tiden.

Hvis den person bliver syg, og man skal finde en anden at arbejde sammen med, så ved man ikke rigtig, hvem man skal vælge, og hvem man kan arbejde sammen med.

Så lærer man også de andre i klassen bedre at kende.

Når vi får nye makkere, så lærer vi også at arbejde bedre sammen med ham eller hende. Det er godt.