Del 2: Den kvalitative undersøgelse
6.9 Særlige projekter og initiativer
På både de svenske og de danske skoler har man generelt fokus på elevernes læsefærdighe-der, og der kører forskellige læseprojekter såsom læsebånd i 7 uger om året og 20 minutters læsning hver dag.
På både de svenske og de danske skoler har man tilbud om lektiecafé. På de svenske sko-ler enten med lærere på skolen elsko-ler med frivillig arbejdskraft.
Den är ju frivillig. Då kan dom gå upp till biblioteket. Det styr vi efter behov. Just nu har behovet inte varit så mer, alla vill inte mer. Men just på onsdagar, försöker jag utnyttja vuxna människor, men det är inga helpedagoger, det kallas klassmor-farorganisationen. Dom får en månads utbildning på hur man hanterar barn, och vad man ska tänka på, hur man hjälper och pratar med elever och barn. Dom är rätt duktiga. Sen har vi haft hjälp två år i rad av Linneahuset, ungdomar som ut-bildar sig till ungdomsledare, det har vi haft gratis. Dom är i tjugoårsåldern, dom är ännu mer populära bland ungarna. Och dom pratar med ungdomar på ungdo-mars sätt, det gör kanske inte klassmorfar. Men vissa av dom här barnen älskar klassmorfar eftersom dom inte har någon manlig förebild i hemmet. Så det är jäv-ligt bra. Att dom får kontakt. Dom är jättebra på att ta ungar. (Rektor)
På de danske skoler har lektiecaféen uddannede lærere, også lærere uddannet i dansk 2. På én skole har man en særlig lektiecafe med dansk 2-lærere.
Dansk 2-lærerne skal bruge noget af deres tid på lektiecafé og finde ud af, hvornår der er mest brug for at lave lektiecafé for de årgange, som de tager sig af. Så det bliver et lidt mere flydende tilbud, end det har været tidligere. Det er ikke sikkert, det er hele året. Det kan godt være, at man siger, vi laver noget for jer de næste to måneder. Tanken hos de store er, at vi ikke siger til eleverne, at I skal på det her tidspunkt. Vi siger, hvor har eleverne brug for det, hvor er der plads til det, måske sige, det er her, vi lægger det. Nu skal I, i en periode, gøre sådan og sådan. Så lek-tiecaféen kommer efter eleverne, og eleverne skal ikke komme efter leklek-tiecaféen.
Det her er ikke noget, du selv … det er ikke nødvendigvis efter skoletid. Det kan væ-re før skoletid, i skoletiden, men også efter skoletid. Det kan også vævæ-re inde i skole-tiden. Det er sådan noget, lærerne går ind og vurderer på, fordi det er rent fagligt.
(En lærer)
En af de svenske skoler adskiller sig fra de øvrige svenske skoler ved at tilbyde, at undervis-ningen foregår på elevernes eget modersmål. Dette sker enten i smågrupper eller ved at to-sprogslæreren deltager i undervisningen. Dette initiativ har man rigtig gode erfaringer med.
Vi lärare är till för alla, men samtidigt kan vi hjälpa lite till t.ex. i samarbete med någon elev …(?)… jag pratar arabiska jag kan hjälpa dem som är arabisktalande med att förklara lite när det gäller fysik och matte. De kan få lite tid då sitter jag,
jag har några elever som inte varit så lång tid i Sverige och sen har jag några som varit här i fyra, fem år. Det finns några som är jättebra som hänger med och kla-rar sig men några behöver också få lite hjälp. (Läkla-rare)
På nogle skoler har man mere socialt orienterede projekter. En dansk skole har et projekt kø-rende hver tirsdag for skolens piger. Det handler om 7-8 primært tosprogede piger fra 6. til 8.
klasse, som har haft mange konflikter eller har været aggressive. Projektet er igangsat af inte-grationsvejlederen. De har lavet aktiviteter som dans, lektiehjælp og ture uden for skolen. Pi-gerne har mulighed for at snakke om deres adfærd og høre, hvordan den har indvirkning på andre. Skolen er også i gang med et skakprojekt for især mellemtrinsdrengene, hvilket ligele-des er en integrationsindsats.
En anden skole har et projekt med fokus på elevernes trivsel, hvor de store elever laver noget med små elever. De får et symbolsk beløb for at gøre det. De store elever har et hold af små elever, som laver forskellige aktiviteter. Det er både tosprogede og etniske danske.
Den samme type projekt ses på nogle af de svenske skoler – et kammeratstøtteprojekt, hv0r nogle særligt uddannede elever kaldet ”Englene” tager sig af andre elever og sørger for, at eleverne på skolen føler sig trygge.
Sen har vi Änglarna. Och Änglarna har fått en gedigen utbildning, dom kommer varje måndag och går igenom övningar för veckan och sen prövar man det i klas-sen. Till hösten ska vi ta detta ett steg längre eftersom vi tyckte att det blev snuttifi-erat med övningarna. Detta med Änglarna kommer från den södra sidan av stan, att man ska ha Änglar som ska hjälpa till. Den som var lite eldsjäl var över hos oss och dom kallade dem för Änglar så då tog vi namnet och dom är ute... (Rektor)
Englene betyder, at eleverne på skoler føler sig langt mere trygge end tidligere. På en anden skole hedder et lignende system ”Here4you”.
På en svensk skole har man etableret en slags faddersystem, som skal lette elevernes overgang fra modtagelsesklasse til almindelig klasse.
Men sen försöker vi här också, att dom får nån elev som vi då tycker är bra som mentor. Som hjälper dom mycket i klassen. Framförallt i början behöver dom my-cket stöd. En elev som är bästa kompis med dom, det har varit rätt framgångsrikt.
Jag får alltid, eller bestämmer, att nästa vecka kommer en ny elev, när vi känner oss mogna. Då tar jag upp det med den klassföreståndaren. (Rektor)
6.10 Opsamling
På både de svenske og de danske skoler og i kommunerne er der i målsætningerne for skoler-nes undervisning fokus på faglighed, social trivsel, individet i fokus og inklusion frem for eksklusion af elever. Der synes at være et tættere samarbejde mellem forvaltning og skoler om skolernes virksomhed i Danmark end i Sverige.
Skolerne er meget ens organiseret på tværs af sundet, dog med den forskel at nogle sko-ler kører med en fsko-lerleddet ledelse og dermed måske også en skarpere opdeling af skolens en-kelte afdelinger, der på den måde kan have hver sin rektor.
Hvad angår organiseringen af andetsprogsundervisningen er det de samme organisati-onsmodeller, man anvender i de to landes skoler.
I begge lande gør skoler og kommuner meget ud af alle læreres kompetenceudvikling i andetsprogsundervisning eller i det, man kunne kalde en sprogudviklende undervisnings-praksis.
I begge lande følger skoleledelsen med i lærernes undervisning og foretager kvalitetssik-ring af denne. Blandt andet med baggrund i kravene om mere skriftlighed i planlægningen af lærernes undervisning på de danske skoler samt nogle kommuners krav om, at skolelederen observerer lærernes undervisning kunne det tyde på, at der er en tættere ledelsesopfølgning på de danske skoler end på de svenske.
Tilbud om modersmålsundervisning og studiehandledning på de svenske skoler er noget helt særegent, men det viser sig i praksis, at det er knap så stor en succes som forventet. Kun omkring halvdelen af de elever, som er berettiget til at modtage modersmålsundervisning, benytter sig af det. Og skolerne opfatter studievejledningen som for dyr og tilbyder den ikke i det forventede omfang.