Dansk/svensk som andetsprog

Såvel i Sverige som i Danmark tilbydes svensk/dansk som andetsprog. I begge lande er der formuleret både fælles mål og trinmål for undervisningen. Dog er der også væsentlige forskel-le på svensk/dansk som andetsprog i de to lande.

I Danmark skal der jf. folkeskoleloven ved optagelsen af en tosproget elev træffes beslut-ning – med inddragelse af forældrene – om, hvorvidt den pågældende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog (jf. lov om folkeskolen; Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til an-dre skoler end distriktsskolen, § 2 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26.

maj 2005).

De enkelte kommunalbestyrelser kan bestemme, om der skal indgå særlige screenings-materialer eller test (§ 2 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005). Kommunen bestemmer ligeledes, om vurderin-gen skal ske centralt i den enkelte kommune eller på den enkelte skole. Definitionen af to-sprogede elever indebærer børn, der har et andet modersmål end dansk, og som gennem sko-lens undervisning lærer dansk. Beslutningsprocessen sker gennem forældre og sagkyndig og lyder:

Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen træffes med fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene beslutning om, hvorvidt vedkom-mende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog, jf. §§ 3 og 4.

(§ 2 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005).

For de elevers vedkommende, som kan mestre den almene undervisning, foregår støtten i klassen:

Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lign. Om-fanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens be-hov” (§ 3 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005).

Samtidig vil de elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne mestre den almene undervisning, blive henvist til basisundervisning i dansk som andetsprog. Dette er en undervisning, der foregår uden for klasseundervisningen (§ 4 i lov om folkeskolen, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 412 af 6. juni 2002).

Som videreudvikling af dette kan der på 8.-10. klassetrin oprettes selvstændige klasser for elever, der er kommet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år (modtagelsesklasser, se sene-re) (§ 5 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005).

Undervisningen varetages af lærere, der har særlig uddannelse i dansk som andetsprog. I børnehaveklassen er det dog pædagoger med tilsvarende kompetence, der varetager opgaven (§ 7 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005).

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er⁴³, at

1. eleven tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skriftlig dansk. Undervisnin-gen skal styrke elevernes lyst til at anvende dansk samt øge elevernes bevidsthed omkring sprog, sprogtilegnelse og dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag;

2. eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forbereder sig til en videre uddannelse;

3. undervisningen bidrager til at styrke elevens selvværd samt fremmer oplevelsen af sprog som et værktøj til at styrke den kulturelle identitet.

Hvad angår undervisningens organisering, kan undervisning i dansk som andetsprog, der ik-ke foregår i undervisningen, foregå ud over den almindelige undervisning. For elever i bør-nehaveklasse og op til 3. klasse skal dette dog ske ud fra reglerne om højeste antal undervis-ningstimer i henhold til folkeskolelovens bestemmelser. Hvis det vurderes, at den tosprogede elev ikke vil få udbytte af deltagelse i den almindelige undervisning på grund af utilstrækkelig dansktilegnelse, kan undervisningen i dansk som andetsprog i visse fag foregå parallelt med klassens undervisning. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at deltage i den almene undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andet-sprog. Denne undervisning sker uden for klassen.

43 Fælles mål 2009, Dansk som andetsprog”, i Faghæfte 19, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 – 2009.

Denne undervisning uden for klassens rammer gives ved eksempelvis modtagelsesklas-ser, hvor eleverne i begyndelsen har alle deres fag. Formålet er, at disse elever løbende vil kunne deltage i flere og flere timer i den almindelige undervisning i klassen. Elevantallet må her ikke overstige tolv, medmindre klassen har tilknyttet to lærere. Modtagerklassen må end-videre kun spænde over tre klassetrin. Undervisningen i modtagelsesklassen skal ophøre, når eleverne vurderes at være i stand til at deltage i den almindelige undervisning med nødvendig sprogstøtte. Dette skal senest ske efter et forløb på to år. Denne regel gælder dog ikke, hvis den enkelte elev først starter på skolen ved afslutningen af de yngste klasser og ikke har mod-taget undervisning i at læse tidligere.

I Sverige tilbydes svensk også som andetsprog. Det skal tilbydes elever, som har et andet sprog end svensk som modersmål, herunder elever der kommer fra skoler i udlandet som indvandrerelever, og som har behov for dette, uafhængigt af om begge eller den ene af foræl-drene taler svensk.

Som i Danmark er det skolens leder, der træffer beslutning om, hvorvidt svensk som an-detsprog skal tilbydes eleven. En rapport fra Skolverket (Skolverket 2008) viser, at der i tre ud af fire skoler foretages en særlig vurdering af elevernes skriftlige og mundtlige præstatio-ner, inden der træffes beslutning om, hvorvidt eleven skal tilbydes svensk som andetsprog.

Desuden anvender en række skoler diagnostiske test som grundlag for beslutningen. Rappor-ten viser desuden, at elevens og forældrenes indstilling er afgørende for, om eleven deltager i svensk som andetsprog.

Den afgørende forskel i forhold til Danmark er, at faget svensk som andetsprog kan træ-de i stetræ-det for untræ-dervisning i faget svensk. I Danmark bruges dansk som antræ-detsprog alene for at styrke elevens dansksproglige færdigheder og er ikke et selvstændigt fagområde.

Svensk som andetsprog kan også tilbydes som valgfag – ligesom i Danmark. Karakteren i svensk som andetsprog ligestilles med karaktergivningen i faget svensk (jf. den svenske sko-lelov af 1985 og af 2010).

Ifølge timeplanen skal en elev have 1.490 undervisningstimer i svensk eller i svensk som andetsprog. Det betyder, at faget svensk er det, der fylder mest set i forhold til fx 900 timer i matematik og 480 timer i engelsk.

Jævnfør de svenske regler er der fastsat nationale planer for indholdet såvel i svensk som i svensk som andetsprog. Målet med svensk som andetsprog er p.t., at

eleverna ska vinna en funktionell behärskning av det svenska språket som är i nivå med den som elever med svenska som modersmål har. (Kursplan, för svenska som andraspråk i grundskolan)

Undervisningen i svensk som andetsprog skal være rettet mod områder såsom udtale, gram-matik, ordforråd, samtale- og tekststruktur. Desuden skal den være orienteret mod en viden om det svenske samfund. Svensk som andetsprog skal:

… synliggöra likheter och skillnader mellan ursprungskulturens och det svenska samhällets… för att eleverna skall förstå den värdegrund den svenska skolan och det svenska samhället vilar på. (Kursplan, för svenska som andraspråk i grundskolan)

Desuden nævnes litteratur som et middel i undervisningen til at udvikle elevens viden om det samfund, de lever i, og den kultur, der er i samfundet. Den nye kursplan, som blev implemen-teret i juli 2011, nedtoner vigtigheden af, at eleven lærer det svenske samfund og dets kultur at kende, og understreger fokus på, at eleven lærer svensk.

De nationale prøver i svensk er ens, uafhængigt af om man har svensk eller svensk som andetsprog, men en klausul giver mulighed for at give støtte under prøven til de elever, som har særligt behov for dette.

Svensk som andetsprog er altså et selvstændigt fag, og på læreruddannelsen udgør svensk som andetsprog et særligt linjefag. Det samme gælder læreruddannelsen i Danmark, hvor dansk som andetsprog er et valgfrit linjefag. Desuden indgår der i det obligatoriske fag dansk tillige dansk som andetsprog.

I begge lande søger man at besætte stillinger i undervisning i dansk/svensk som andet-sprog med lærere, der har haft det som linjefag.

Med hensyn til organiseringen af svensk som andetsprog viser en rapport fra Skolverket (Skolverket 2008, s. 45-53), at tre ud af fire skoler organiserer svensk som andetsprog i en selvstændig undervisningsgruppe, mens svensk som andetsprog på halvdelen af skolerne (til-lige) organiseres som en integreret del af svenskundervisningen. I samme rapport påpeges det, at svensk som andetsprog ofte har karakter af at være støtteundervisning i svensk for svagt præsterende elever, og ikke et selvstændigt fag med selvstændigt fokus. Det typiske især på skoler med få tosprogede elever er, at eleverne deltager i den almindelige svenskundervis-ning og siden forlader klasseværelset for at få undervissvenskundervis-ning i svensk som andetsprog. Elever, der deltager i undervisning i såvel almindelig svensk som svensk som andetsprog, kan få ka-rakter i enten det ene eller det andet eller i begge. I Skolverkets rapport viste casestudier, at det ikke var usædvanligt, at lærerne først ved karaktergivningen besluttede, i hvilket af fage-ne eleven skulle have karakter, idet man havde en tendens til at vælge det fag, der gav bedst karakterer.

Rapporter både fra Skolverket og fra Skolinspektionen (Skolverket 2008, Skolinspektio-nen 2010) viser, at svensk som andetsprog har lav status hos mange forældre. Dette betyder ifølge Skolverkets rapport, at mange forældre afviser at lade deres barn deltage i undervis-ningen i svensk som andetsprog, bl.a. fordi forældrene er bange for, at deres barn går glip af noget. Men casestudier af en række skoler i samme undersøgelse viser også, at elever og for-ældre frygter, at barnet vil blive udsat for en vis ”stigmatisering” fra de øvrige elevers side.

Derfor har det vist sig, at det var lettest at få de tosprogede elever til at lære svensk som an-detsprog på skoler med en stor andel af tosprogede elever.

I både Sverige og Danmark er det svært at få uddannede lærere til at undervise i dansk/svensk som andetsprog (Skolverket 2008). Ifølge rapporten blev undervisningen i svensk som andetsprog varetaget af uddannede lærere på syv ud af ti skoler.