Hvad synes eleverne om deres skole

På elleve ud af de tolv skoler giver eleverne udtryk for, at de er glade for deres skole. De op-fatter, at de lærer noget, og at der er et godt socialt miljø på skolen. Det er afgørende elemen-ter for eleverne på begge sider af sundet.

Inte så att någon är utanför, alla känner alla, alla är trevliga.

Lärarna. Dom förklarar på ett bra sätt. Alltså undervisar på ett bra sätt. Så att man verkligen förstår vad dom säger.

Att man lär sig mycket även fast det är mycket läxor. Men det är ändå bra. Man lär sig nytt, man går inte igenom det man gjorde förr. Eleverna kommer hit och så.

Det är inte massor, man bråkar inte så mycket. Dom är trevliga.

Jag tycker att skolan är den bästa i stan, dom verkligen hårda alltså, hårda men inte mot elever typ, men hårda på att plugga och sånt skit. Dom är verkligen bra.

Vi er rigtig glade for vores skole, gode lærere og vi lærer noget, og der gøres ingen forskel på eleverne.

Når man ikke er glad for at gå i skole, handler det meget om det sociale miljø og om eventuel mobning eleverne indbyrdes. På en af de svenske skoler gives der således fra elevside udtryk for, at det ikke er en god skole, fordi der finder så megen mobning sted.

Det finns mycket mobbing. Ute, folk bara slår varandra, typ du är ful. Det är så uppkäftiga.

Det är helt tvärt om i sjuan. Jag har inga vänner utom en. Jag har flera vänner i åttan än i sjuan, i sjuan är det så att det finns fem sex grupper som håller sig ihop.

Eleverne på samtlige danske skoler giver udtryk for, at deres skole er god. Der tegnes et bille-de af, at begrunbille-delserne for bille-dette er, at bille-der er gobille-de lærere, og at eleverne ikke føler, at bille-der bliver gjort forskel. Eleverne føler ikke, at de bliver behandlet som en etnisk gruppe eller som værende anderledes end de danske elever.

Ud fra elevernes beskrivelser af en god skole er det således lærerne, der er bestemmende for, hvordan skolen er:

Det er en god skole, fordi det er nogle gode lærere. De er gode til at forklare.

Vi får megen hjælp, og lærerne er gode til at fokusere på en enkelt elev, uanset om han er tosproget eller dansk. De er rigtig gode til at hjælpe de tosprogede. De er der for en. Det er en rigtig god skole.

Som tidligere nævnt er en anden væsentlig faktor for, at skolen er god, italesat som værende fællesskab og tryghed:

Jeg synes, det er en god skole. Det er rart, at der er plads til alle, og at man lærer meget. Man føler sig tryg blandt kammerater.

Det nævnes ligeledes, at regler på skolen er centralt for, at det kan blive en god skole:

Det gør det til en meget bedre skole, for hvis der ikke er regler, ville det ikke være en normal skole. Så ville der være kaos.

Ud over disse beskrivelser er der dog eksempler på, at elever føler, at der bliver gjort forskel på etnisk danske og tosprogede elever. Men det er et enkeltstående tilfælde:

Jeg synes godt, det kan være irriterende, når vi muslimer faster, at nogle lærere hele tiden bliver ved med at presse på en. De må bare respektere det, vi gør. Når det er hjemkundskab, siger de, at vi skal spise. Det er vores tro, og når vi respekte-rer deres, synes jeg også, de skal respektere vores, så det er irriterende, at de bliver ved med at sige til os, at vi skal spise. Hvis man ikke lige hører efter, kan de også godt sige, at det er, fordi vi faster, og blive sure over det. De bliver ikke sure, hvis man ikke hører efter, når vi ikke faster. Nogle gange siger de, at vi skal gå hjem, når vi faster.

Størstedelen af de interviewede elever giver udtryk for, at de fysiske rammer er blevet dårli-gere på grund af besparelser:

En god skole kendetegnes af gode lærere, et godt socialt sammenhold og sjove ture.

Der er ikke så mange ture. Turene blev skrottet, fordi skolen skal spare.

Endvidere giver eleverne udtryk for, at der kan være grupperinger eleverne imellem i skolen.

Der er dog også her et tvetydigt billede, da der ligeledes er flere elever, der beskriver, at alle er sammen med alle.

Det overraskende element er, at trods elevernes udtalelser om, at deres skole er god, vil kun et mindretal af de interviewede elever opfordre deres kammerater til at gå på deres skole.

Kun elever fra en af de seks skoler vil betingelsesløst opfordre andre til at gå på skolen:

Jeg anbefaler skolen til andre. Der er god undervisning og rigtig meget hjælp. Rig-tig megen hjælp til tosprogede. Positiv skole, lærere og elever.

Elevernes begrundelser for, at de ikke vil anbefale deres skole, er blandt andet, at de ikke vil have ansvaret for det, da de ikke har set andre skoler og derfor ikke ved, om deres skole er den bedste:

Jeg har ikke været på andre skoler, så jeg vil råde andre til at komme ud og kigge på skoler og derefter vælge.

Der er ligeledes et eksempel på, at en elev ikke vil have ansvaret på grund af frygt for mobberi:

Jeg ville ikke gøre det, hvis de så kom her hen, og de blev mobbet.

På en af de svenske skoler er der en mentor, som børnene kan søge råd hos, og som har an-svaret for at tale med eleverne om faglige spørgsmål med hensyn til nutiden og fremtiden.

Mentoren taler endvidere med forældrene til udviklingssamtalerne:

Mentoren taler om, hvordan det går i skolen og om, hvad der er godt for en i dette halve år. Der bliver lagt en dato for hver elev for, hvornår de skal komme med de-res forældre.

Til forskel fra mentoren, hvor man udelukkende taler om de faglige ting, taler man med lens kurator (som i Sverige på nogle skoler har funktion af støtte for elever og lærere på sko-len) om de personlige ting. De fleste svenske elever giver udtryk for, at de er glade for at have en kurator. En elev beskriver her, at de er heldige at have muligheden:

Der er mange elever i Sverige, der ikke ved, hvor heldige de er, at de får en uddan-nelse og har en kurator, som de kan tale med.

Eleverne fra fem ud af de seks danske skoler beskriver, at der er mulighed for at få lektie-hjælp på skolen. Ud fra elevernes udtalelser er det dog et mindretal af eleverne, der benytter sig af muligheden:

Der er nogle, der bruger det, men jeg bruger det ikke, fordi jeg ikke har brug for det.

Enkelte fortæller dog, at de får lektiehjælp efter skole:

Jeg bruger det til at lave mine lektier. Det er godt. Det er bedre at lave lektier på skolen end derhjemme.

To elever fra to forskellige skoler beskriver, at de har mulighed for at komme i et sprogcenter:

Sprogcenteret er der, hvor man kommer, hvis man har lidt svært ved det.

Sprogcenteret er til for de tosprogede elever. Lærerne i skolens sprogcenter afholder kurser for tosprogede elever på skolen. Alle kurser har et specifikt fagligt formål i forhold til

sprog-indlæringen. Nogle kurser er obligatoriske, andre frivillige. Nogle af kurserne vil ligge i skole-tiden, mens andre vil ligge efter skoletid. Lærerne i sprogcenteret deltager ligeledes i den al-mindelige undervisning, hvor de fungerer som en ekstra ressource for de tosprogede elever.

Lærerne kan indgå i undervisningen i klasselokalet. De kan dog også tage eleverne ud af klas-sen, så de tosprogede elever kan blive undervist i små grupper i skolens sprogcenter. Under-visningen foregår i tæt samarbejde med klasselærerne.

En elev fortæller, at det hjælper at være i sprogcenteret, men at han helst vil have under-visningen sammen med de andre og ikke efter skole:

Vi arbejder meget med genre. Vi arbejder også med læsefunktion. Det hjælper lidt, men nogle gange keder man sig. Jeg ville helst, mens jeg havde timer, men det er efter vores timer.

Eleverne fra 9. klasse på skolen anvender ikke sprogcenteret mere, men har været der tidligere:

(…) i de mindre klasser havde vi svært ved dansk, og så fik vi hjælp. Vi blev taget ud af klassen i to-tre uger først og så et halvt år. Det fik vi noget ud af.

På et tidspunkt havde de et frivilligt kursus i historie i 4-5 uger. Der var ret mange, der kom. Det var noget ekstra, så man kunne følge med. Det var rart. Det var efter skoletid.

Hvad angår elevernes mulighed for at tale med nogle på skolen om både faglige og personlige problemer, nævner elever fra to ud af de seks skoler, at de har en skolepsykolog. En elev be-skriver, at der også er mulighed for at tale med lærerne om eventuelle problemer:

Der er en skolepsykolog, men man kan også snakke med læreren. Lærerne er meget åbne, og man kan godt tale med dem og stole på dem.

Andre elever nævner sekretæren og viceinspektøren som mulige personer at henvende sig til, hvis man har behov for at tale om eventuelle problemer. De udelukker samtidig rektor som havende denne rolle:

Vi kan gå til sekretæren, hvis vi har spørgsmål, men ikke til rektor. Viceinspektøren kan man bare gå hen og snakke med, men inspektøren, han er ikke en, man går hen til. Når man ser ham, så siger han ofte, at man skal gå ordentligt, være ordentlig og stille. Man kigger tit ned, når han kommer.

Hvad angår faglig støtte i blandt andet læsning, nævner eleverne fra to af skolerne, at de har mulighed for at få hjælp til læsningen. Der er elever, der videre beskriver, at de læser 20 mi-nutter hver dag som træning:

Vi havde det i 7. klasse og har det nu også i 8. klasse. Det er frilæsning. Vi starter altid med det i dansk. Det er rart, når man bare læser. I 7. klasse finder man ud af,

hvilket niveau man ligger på, og så får man lov til at læse 20-30 minutter hver dag. Alle elever giver udtryk for, at det hjælper dem. Når vi har læseprøver, kan vi mærke, at det har hjulpet, og at man kan læse hurtigere.

”Stjernestunder”: Stjernestunder betyder, at alle elever hver dag skal læse 20 minutter i en frilæsningsbog, der svarer til elevens læseudviklingspunkt (LUS-punkt). Klassens lærere væl-ger, hvornår på dagen ”stjernestunden” skal placeres.