Del 2: Den kvalitative undersøgelse
4.12 Effekten af modersmålsundervisningen
Det skal understreges, at antallet af effektstudier inden for uddannelse er meget begrænsede.
Viden om, hvordan forskellige former for uddannelse påvirker læring, er generelt set lille. Vi-den om, hvordan interventioner, der specifikt retter sig imod elever med et andet modersmål, påvirker udviklingen af viden og dermed elevernes præstationer, er meget begrænset. Men der er dog noget forskning, der fokuserer på læring og sproglig udvikling blandt børn med et andet modersmål, og som også forsøger at evaluere effekten af disse omdiskuterede indsat-ser.
I de seneste tyve år er fokus på de tosprogede elever blevet stadig større, i takt med at det er blevet et stadig mere udbredt fænomen over hele verden (Kroll 2009).
I 2002 blev der offentliggjort en undersøgelse, der fremstillede modersmålsundervisning som havende en positiv effekt på tosprogede elever. Denne omfattende undersøgelse fra 1985 til 2001 var udarbejdet af seniorforsker Wayne Thomas og professor i tosprogethed Viginia P.
Collier og inkluderede mere end 210.000 elevers karakterblade. Undersøgelsen viste en tyde-lig positiv effekt af modersmålsundervisning, da der kunne præsenteres et mønster, der viste, at tosprogede elever, der havde deltaget i modersmålsundervisning, opnåede bedre resultater end de elever, der ikke deltog i modersmålsundervisning. Den tydeligste effekt sås hos de
ele-ver, der havde modtaget modersmålsundervisning i tovejsprogrammer, som indebærer, at engelsksprogede elever lærer spansk, mens spansksprogede elever lærer engelsk (Thomas &
Collier 2002).
Samme opfattelse ses hos andre forskere, fx Kroll (2009), som støtter sig til undersøgel-ser, der viundersøgel-ser, at børn, der bliver oplært i to sprog fra fødslen, får nemmere ved at genkende og adskille talen i begge sprog.
Thomas & Colliers undersøgelser fra 1990’erne (Thomas & Collier 1997) viser således, at den generelle udvikling af viden kontrolleret for elevernes socioøkonomiske baggrund er mest effektiv hos elever, der modtog modersmålsundervisning parallelt med engelsk under-visning i mindst seks år. Jo mindre modersmålsunderunder-visning eleverne havde, desto værre var udviklingen af viden. Udviklingen af viden var lavest hos de elever, der kun havde undervis-ning i engelsk gennem hele undersøgelsen.
Kroll definerer og opfatter derfor tosprogethed og indlæring af et andet sprog som en del af samme kognitive og sproglige system. Derfor vil senere indlæring af et andet sprog have samme effekt, som hvis det enkelte barn er tosproget fra fødslen (Kroll 2009).
Jævnfør Kroll (2009) er de tosprogede elevers kognitive udvikling tilmed længere frem-me end deres etsprogede klassekamfrem-meraters. Kroll refererer til undersøgelser, der viser, at de tosprogede børn tilkendegiver en bedre evne til at rette deres opmærksomhed væk fra lige-gyldige oplysninger og fokusere på de relevante informationer. De er bedre til at vælge mel-lem flere og forskellige tankegange, og de viser en lidt større evne til at multitaske end de børn, der er etsprogede. Der ses således en styrkelse af flere forskellige mentale færdigheder, når et barn behersker to sprog til forskel fra ét. Kroll beskriver ganske vist, at ordforrådet kan være en smule begrænset hos de tosprogede elever i forhold til hos de etsprogede. Dette bi-drager dog til at vise, hvorfor de tosprogede elever har en styrke på de nævnte områder.
Til forskel fra tidligere, hvor der var en forestilling om, at to sprog var lokaliseret forskel-lige steder i hjernen hos tosprogede børn, henviser Kroll nu til undersøgelser, der viser, at det er det samme væv i hjernen, der understøtter de to sprog. Ud fra disse undersøgelser ses det således, at det ikke kun er et sprog ad gangen, der er aktivt hos de tosprogede, men at begge sprog er konstant aktive i deres hjerne (Kroll 2009). Tosprogede børn kan således ikke bare
”slukke” for det ene sprog, når de skal anvende det andet, og dette fremstiller Kroll som væ-rende bestemmende for deres førnævnte styrker:
If bilinguals cannot intentionally switch off one language when they intend to use the other, there is a constant demand to select among competing alternatives”
(Kroll 2009).
Kroll beskriver, at begge sprog konkurrerer om at blive anvendt, hver gang den tosprogede elev hører, skriver, læser og taler. Kroll kalder det, at de ”jonglerer” imellem de to sprog.
Selvom den enkelte senere i sin udvikling undertrykker det ene sprog og begynder udeluk-kende at tale det andet, viser undersøgelsen, at det undertrykte sprog stadig vil blive aktive-ret flygtigt. Derfor vil de to sprog, ud fra Krolls teori, konstant flyde ind i hinanden og skabe denne styrkede mestring i at vælge blandt mange forskellige ord og sætningskonstruktioner.
En ekspertise, der indvirker på og forstærker den del af hjernen, der forbinder hukommelse, sprog og opmærksomhed og derfor medvirker til et styrket kognitivt beredskab allerede i 3-4- års alderen hos de tosprogede børn (Kroll 2009).
I 2009 udarbejdede professor ved Boston Universitet C.H. Rossell imidlertid en under-søgelse, der skarpt kritiserer Thomas & Colliers ovennævnte undersøgelse og dermed resulta-ter. Rossell er kritisk over for deres metode og anser derfor ikke deres resultater for gyldige.
Ud fra egne beregninger konkluderer Rossell, at der ikke kan påvises en effekt af moders-målsundervisning. Dermed positionerer Rossell sig som modstander af førnævnte resultater fra henholdsvis Kroll og Thomas & Collier og udfordrer deres teorier med hensyn til betyd-ningen af modersmålsundervisning.
I stedet, som alternativ til modersmålsundervisning, fremstiller Rossell ”structured im-mersion” som det mest effektfulde program til undervisning af tosprogede elever. Et pro-gram, som indebærer, at ikke-engelsksprogede elever får undervisning på engelsk, men med støtte og mulighed for at få forklaret begreber og andre forståelseselementer på deres eget sprog (Rossell 2009). Dermed tager Rossell afstand fra modersmålsundervisning og opfor-drer til at anvende støttepædagoger på elevernes eget modersmål i klassen, som kan afhjælpe den sproglige barriere for de tosprogede elever. Her skal det bemærkes, at Rossells tanker ligger tæt op ad tankerne bag den svenske ordning om studiestøtte (studiehandledning) til de tosprogede elever på eget modersmål.
I Sverige, som støtter sig til den forskning, der viser, at modersmålsundervisning har en effekt, fremhæves vigtigheden af, at modersmålsundervisning tilbydes de tosprogede elever.
Den tidligere refererede Skolverksrapport (2008, s. 62-70) viser således også, at karakte-rerne (dvs. den samlede værdi af de 16 bedste karakterer i 9. klasse) blandt elever af uden-landsk oprindelse er relativt højere hos elever, der deltog i modersmålsundervisning. Skol-verkets analyser af svenske data peger derfor i samme retning som Thomas & Collier-undersøgelsen, men styrelsen (Skolverket) understreger, at datamaterialet og undersøgelsens design forhindrer muligheden for en undersøgelse af kausaliteten. I Skolverkets analyser un-dersøger man heller ikke elevernes socioøkonomiske baggrund, selvom man ved, at det er af stor betydning for både elevernes karakterer og deres tilbøjelighed til at deltage i moders-målsundervisning.
Det svenske Skolverket mener imidlertid, at der er grund til at konkludere, at der er en potentiel positiv effekt af modersmålsundervisning. Denne tese bygger på udsagn fra mo-dersmålslærere ved skolebesøg:
Flera av de intervjuade modersmålslärarna i studien framhöll att elever som är framgångsrika i modersmålet i regel också hade stor framgång i övriga ämnen.
(Skolverket 2008, s. 68)
Også ifølge den svenske forsker Hyltenstam (2007, s. 53-58) er der flere effekter af deltagelse i sprogundervisning, der tilsammen bidrager positivt. Ved at støtte udviklingen i førstespro-get gavnes indlæringen af svensk. Denne effekt skyldes, at udviklingen af begge sprog støtter hinanden. Det er vigtigt ikke at stoppe udviklingen i ens eget sprog:
Om ett barn har utvecklat sitt begreppsförråd på ett språk innebär andraspråksin-lärningen till stor det att sätta nya etiketter på kända begrepp. På motsvarande sätt innebär andraspråksinlärningen för ett barn vars språkliga och begreppsliga utveckling stannat av i det första språket att det genom det nya språket måste lära sig både begreppen och orden för begreppen. (Hyltenstam 2007 s. 55)
Hyltenstam påpeger desuden, at ud over den sproglige dimension i modersmålsundervisnin-gen, kan denne undervisning også være positiv ved at støtte identitetsudviklingen og styrke selvtilliden.