Del 2: Den kvalitative undersøgelse
8.7 Ambitioner for fremtiden
Forældreforventningerne kan være høje og svære at leve op til.
Dom vill att man ska bli typ värsta doktorn. Alla importiska (invandrare, förf.
anm.) drömmer om att dom ska bli doktor. Deras föräldrars dröm är att sonen, barnet ska bli doktor.
Man har ju sagt till dom flera gånger att man inte vill bli läkare, till sist fattar dom, så säger dom något annat. Min farsa säger att jag ska bli läkare, jag säger nej. Då säger mamma istället att jag ska bli tekniker. Dom säger helt olika saker.
Min mamma vill fortfarande att jag ska bli doktor. Min pappa säger bli vad du vill.
Eleverne påvirkes af deres forældre i deres valg af fremtidig uddannelse. Forventningerne kan være høje, fx at de skal være læge, jurist eller ingeniør.
Jag skulle vilja bli doktor. Jag ska inte bli doktor, jag ska bara ta utbildningen och sen göra något annat. Nej. Men jag kan inte jobba som det, herregud. Jag kanske ångrar mig när jag blir stor. Men jag kan inte operera och så, herregud, nej inte sånt. Men kanske för barn, kanske barnavdelningen. Jag vill bli dansare.
Der er stor spredning i elevernes fremtidsplaner. Flertallet vil dog gerne på universitetet, og en forholdsvis stor procentdel ønsker at læse medicin.
Forældrenes påvirkning af, hvad eleverne gerne vil i fremtiden, bliver tildelt forskellige betydninger. De fleste forældre vil gerne have, at deres børn får en uddannelse:
Mine forældre vil have det bedst med, at jeg får en uddannelse.
Samtidig giver andre elever udtryk for, at deres forældre ikke påvirker dem med hensyn til fremtiden:
Mine forældre er åbne for, hvad jeg gør. De har tillid til, at jeg gør det rigtige.
Flere elever beskriver, at der er en sammenhæng mellem, hvilken uddannelse deres forældre har, og hvilken de selv gerne vil have. En elev er eksempelvis påvirket af sin far og hans er-hvervsrettede karriere: ”Jeg har allerede søgt og er kommet ind på HTX Sukkertoppen.
Starter efter sommer.”
8.8 Opsamling
De erfaringer, eleverne har præsenteret, har overordnet bidraget til at tegne et billede af, hvad en god skole er for tosprogede elever. De centrale faktorer, der er bestemmende for, at en skole er god, udgøres – ud fra elevernes udtalelser – af oplevelsen af, at der ikke er for-skelsbehandling blandt eleverne og fra lærernes side, oplevelsen af fællesskab og tryghed samt gode lærere. Den gode lærer defineres af eleverne som læreren, der ikke gør forskel på eleverne, som er hjælpsom, tålmodig, forberedt, seriøs og skrap, men samtidig flink, sjov og forstående.
I undervisningen skal den gode lærer ikke udelukkende stå og tale, men inddrage elever-ne, så de ikke keder sig. Der skal være alsidighed i undervisningen, så den ikke udføres på samme måde i hver time. Afslutningsvist giver eleverne udtryk for, at gruppearbejde er den arbejdsform, de bedst kan lide. Hvordan grupperne bliver skabt, er der dog forskellige hold-ninger til. Nogle elever vil gerne arbejde med deres venner, mens andre gerne vil arbejde med nogle, de ikke kender, så de lærer nye mennesker at kende.
Hvad angår støtteforanstaltninger til elever, beskriver størstedelen, at de omkring det faglige har mulighed for at få lektiehjælp. Det er dog de færreste, der benytter sig af mulighe-den. To danske skoler har et sprogcenter, som eleverne anvender.
Med hensyn til personlig støtte har samtlige elever mulighed for at gå til skolepsykologen omkring personlige problemer, og i Sverige til en mentor eller en kurator. I nogle tilfælde skal eleverne bestille tid, men der er også eksempler på åben rådgivning. Derudover er der elever, der giver udtryk for, at de har mulighed for at tale med enkelte lærere om personlige ting.
Hvad angår andetsprogsundervisning, tegner der sig et nuanceret billede, da nogle elever giver udtryk for at være glade for det, mens andre beskriver, at de føler sig anderledes end de øvrige elever, når de bliver taget ud af klassen eller skal have undervisning efter skole. Videre fremstiller eleverne modermålsundervisningen, som den er udformet på skolerne på nuvæ-rende tidspunkt, som havende ingen effekt.
Afslutningsvist vises der – ud fra elevernes udtalelser – et nuanceret billede af det socia-le miljø på skosocia-lerne, da der her er eksempsocia-ler på både klasser med grupperinger og klasser, hvor alle elever er sammen med hinanden. Der er eksempler på forskellige indsatser for at styrke det sociale, eksempelvis mægling og klubber, hvor elever kan være sammen efter skole.
Med hensyn til forældrestøtte til eleverne er der her en forskellighed, da hovedparten af eleverne giver udtryk for, at de ikke kan få hjælp til lektierne af deres forældre på grund af sprogbarrieren, mens andre elever beskriver, at deres forældre ofte godt kan hjælpe, dog for det meste i matematik.
Med hensyn til hvad eleverne gerne vil i fremtiden, er der tale om en bred vifte af erhverv, fra mekaniker til læge. En stor del af eleverne vil dog gerne i gymnasiet og derefter læse medi-cin på universitetet. Der er desuden forskellige beskrivelser af forældrenes forventninger til eleverne. Lige fra ingen forventninger til store forventninger om læge, advokat eller lignende.
Afslutningsvist er der flere eksempler på en sammenhæng mellem forældrenes uddannelse, og hvad eleverne ønsker at uddanne sig som, dog er dette kun gældende for et mindretal.
9 Opsamling: Skitsering af ligheder og forskelle
A - Ligheder Danmark og Sverige
Staten • Der opstilles fælles mål og trinmål for alle fag inklusive dansk/svensk som andet-sprog.
Kommunen • Den organisatoriske og politiske opbygning er ens i de to lande.
• Det er kommunen, der er ”skoleejer”.
• Det er kommunen, der skal sikre, at de centrale mål opfyldes. Den kan desu-den opstille egne mål.
• Tildeling af økonomiske midler efter elevernes socioøkonomiske status, hvori indgår kriteriet ”indvandrer”.
• I nogle kommuner findes et sprogcenter/en sprogskole (i Sverige er moders-målslærerne tilknyttet sprogskolen).
• Man har ansat andetsprogslærere på skolerne.
• Det kan være svært at få kvalificerede andetsprogslærere.
• Der er særlige tilbud til nyankomne indvandrerelever i form af modtagelses-klasser/forberedelsesklasser.
Skolen • Skolerne skal udarbejde kvalitetsrapporter (i Sverige kvalitetsredegørelse fra 2011).
• Skolen har opstillet egne mål samt strategier for at nå målene.
• I Sverige er skolen afdelingsopdelt (hvilket den også er i stadig flere skoler i Danmark) og lærerne er organiseret i team. I Sverige ”arbetslag”, i Danmark
”afdelingsteam”, som har regelmæssige møder og samarbejder om børn og undervisning. Man underviser hovedsageligt i egen afdeling, men faglærerne går på tværs af afdelinger.
• Der er især fokus på styrkelse af elevernes læsefærdigheder.
• Specialpædagogisk tilbud/tilbud om specialundervisning.
• Psykologisk bistand.
• Opmærksomhed på, at skolen skal have positive høje forventninger til børne-ne.
Skole-ledelsen
• Ledelsen følger elevernes læring via diverse prøver og karakterer og ved jævnlig snak med lærerne.
• Ledelsen har MUS-(MedarbejderUdviklingsSamtaler)-samtaler med alle lærerne.
Lærerne • Lærerne samarbejder i større eller mindre grad med andetsprogslærerne. Su-pervision ved andetsprogslæreren anvendes mindst.
Undervis-ningen
• Flere skoler har sendt lærerne på kursus i intensiv sprogundervis-ning/sprogstimulering/andetsprogspædagogik.
• Alle lærere er opmærksomme på, at den sproglige opmærksomhed er vigtig i klasser med tosprogede elever, dvs. grundig forklaring af begreber.
• Dette fokus kommer alle elever til gode.
• Der er typisk en klasselærerfunktion, især i de yngste klasser.
• Der er lektiecafé på skolen.
Eleverne • Eleverne vil helst selv være aktive, og er ikke glade for lærere, der ”forelæser”
meget.
Forældrene • Forældrene deltager især, når der er tale om selskabeligt samvær og optræden ved eleverne.
B – Forskelle Danmark Sverige Staten • Tosprogs-task force.
• Kommunen må selv beslutte, om den vil tilbyde modersmålsun-dervisning til elever fra lande uden for EU.
• Børnehaveklassen er obligatorisk i Danmark.
• Skolinspektion, som udarbejder rapport om, hvorvidt skolerne opfylder centrale mål og kvalitetskriterier.
• Alle børn har ret til modersmålsundervis-ning.
• Værdi i at kunne sit eget modersmål.
• Der er mangel på modersmålslærere.
• Især elever med stærk social baggrund deltager i modersmålsundervisningen.
• Man kan gå til prøve i svensk som andet-sprog (i stedet for svensk), og prøveka-rakteren tager mere udgangspunkt i ind-holdet end i den sproglige korrekthed.
Kommunen • I flere kommuner har man en spredningspolitik med henblik på fordeling.
• Tilbud om modersmålsundervisning, hvis der er minimum fem elever finansieret af kommunen.
Skolen • Tilbud om ”studiehandledning” ved
mo-dersmålslærerne. Denne er dog svær at få – det er også en økonomisk udgift for skolen, som skal købe sig til det.
• Mentorer (meget lig klasselærerprincip-pet) til grupper af de ældste elever. Men-torerne støtter eleverne fagligt og person-ligt.
• Kuratorordning, hvor elever og forældre kan hente støtte til mere personlige og sociale problemer.
• Eleverne kan på en af skolerne selv væl-ge, hvilket niveau de vil undervises på.
Ledelsen • Altid en ansvarlig skoleleder, som kan have en viceskolein-spektør og eventuelt afdelingsle-dere.
• På nogle skoler følger skolelede-ren undervisningen ved overvæ-relse af undervisningen og i et vist omfang ved gennemgang af lærernes skriftlige årsplaner.
• Der er skoler med kollektiv ledelse, dvs.
der er fx tre sideordnede rektorer, som er ansvarlige for hver sin afdeling (fx års-kursus 1-2, årsårs-kursus 3-6, årsårs-kursus 7-9).
Lærerne • Der skal udarbejdes skriftlige årsplaner for undervisningen i de enkelte fag. Klasselæreren koor-dinerer disse. De følges op af skolelederen. Nært lærersamar-bejde om den enkelte klasse.
• Afdelingsteamet mødes typisk en gang månedligt. andet-sprogslærerne, således at der er fælles fokus på de samme
em-• Der er eksempler på, at lærerne er på skolen i 35 ud af deres 40 timer.
• Afdelingsteamet mødes typisk en gang ugentligt.
• Der er kun begrænset samarbejde mel-lem de almindelige lærere og andet-sprogslærerne.
B – Forskelle Danmark Sverige ner.
• De almindelige lærere integrerer andetsprogsundervisningen i de-res almindelige undervisning.
Undervisnin-gen
• Der arbejdes med faglig dansk, dvs. man er opmærksom på at lære eleverne at tale, skrive og læse dansk.
• Der er eksempler på at man undervises i fx matematik på sit modersmål, hvis man har svært ved svensk. ”Den faglige indlæ-ring skal ikke hæmmes af, at man ikke forstår sproget”.
Eleverne • Det vægtes at børnene først og fremmest lærer dansk.
• Børnene støttes i at udvikle deres mo-dersmålskompetencer såvel i førskolen som i skolen.
• Eleverne har færre undervisningstimer end i Danmark.
Forældrene • Forældrene opfordres til at læse bøger
med børnene på deres eget modersmål eller fortælle historier på eget modersmål (hvis de selv som forældre ikke kan læ-se).
Aktiviteter i øvrigt
• Lektiecafe med uddannede lære-re.
• Lektiecafé med frivillig arbejdskraft, men også med uddannede lærere.