Da Orla Lehmann i 1860erne kastedeBlikkettilbage over sit begiven hedsrige Liv, udbrød han: „Man kan med Sandhed sige, at Kjøbenhavn har været Hovedkvarteretfor demod Danmark rettede Bestræbelser, lige fra Jens Uwe Lornsens Konventikel ude i Ordrup, hvor i 1829 den nye Schleswigholsteinismes Program blev affattet“. Ved en anden Lejlighed taler Lehmann om Lornsens Ven, Kancellist Svenn Hans Jensen, der omSommeren boede sammenmedham paa detlilleLandsted i Ordrup, „hvor det berømte Opraab er, om ikke skrevet, saa dog und fanget“. Orla Lehmann havde god Grund til at interessere sig for den politiske Schleswig-Holsteinismes Grosted, da hans egenSvigerfaderGros
serer Puggaard et Par Aar senere købte Ejendommen Skovgaard i Nær heden af Skovlyst (Fig. 78), som Lornsen havde beboet i 1820erne.
I Virkeligheden er det berømte Smaaskrift „Über das Verfassungs werk in Schleswigholstein“ skrevet i en saadan Haandevending før 1. Novb. 1830, at Lehmanns Hævdelseaf, at det var „undfanget“ tidligere, bliver meget sandsynlig. Kun om en sidste Redaktion fra Forfatterens Side har det altsaa drejet sig i Kiel. Men af hvem bestod den „Konventikel“, der ikke skulde blive den sidste, som i Hovedstaden lagde Planer for det danske Monarkis Sønderlemmelse?
Hovedet var den35aarige Kontorchefi Kancelliet UweJensLornsen
I53
UWE JENS LORNSEN
Fig. 78. Skovlyst.
Maleri paa Vilvorde Havebrugshøjskole.
(Fig. 79), en Sømandssøn fra ØenSild (Fig. 6), der selv havde følt Lyst til atgaa til Søs. Menda dette var umuligt under Englænderkrigen, var han ret sent blevet sat til Bogen og havde hverken i Slesvig Domskole eller ved Universitetet i Kiel vist sig at besidde de hvide Myrers Egenskaber.
Lornsenvar klar i Tanken og stærki Viljen, men uregerlig ogselvbevidst, opfyldt af en ubestemt Higen, der først hos Burschenschaft i Jena 1818 fandt sit Livs Maal. „De herværende Professorers og Studenters Liv har den højeste ogædlesteTendens, at hævde og opretholdede saa længe despotisk undertrykte Menneskerettigheder og den fædrelandske Sans“.
I denne Udvikling skulde ogsaa hans „snævrere Fædreland“, Slesvig-Holsten, tage Del. Lornsen synes endog en Tid at have sluttet sig til den yderliggaaende republikanske Retning inden for Burschenschaft, „de sorte“, under Docent Karl Foliens Ledelse. Men selv om han i religiøs Henseende blev staaende paa deres negative Standpunkt, havnede han politisk i denmoderate Fløj. Efter en i Kiel med jævntResultat bestaaet juridisk Eksamen i Okt. 1820 (Fliden dadiedes) var Lornsen vaklende.
Tidligere havde det staaet som tillokkende for ham at udvandre til Fri hedens Hjem i den nyeVerden; nu drømte han om at skabe et saadant i den gamle ved at deltage iden græskeFrihedskrig. Menhans Fader, der
UWE JENS LORNSEN
*54
Fig. 7p. Uwe Jens Lornsen.
Speckter & Co., Hamborg, lit.
længe havde været æng stelig for „det roman- agtige“ i hans Karak
ter, holdt igen, og En
den blev, at UweLorn- sen 1822 indtraadte som Volontør i det slesvig-holstenske Kancelli i København. Da detikke længer gjaldt Bøger, men praktisk Virksom hed, viste han ikke blot som hidtil Klarhed og Selvstændighed i Op fattelsen af de forelig gendeSager,menogsaa en mægtigEnergi ogAr bejdsevne— ganske vist ogsaaen vis Brutalitet— der henledte hans fore
sattes Opmærksomhed paa ham. Allerede 1826 havde han derfor naaet til Stillingen som Chef for iste og 4de Sekre
tariatskontor.
Lornsen indtraadte i sin Embedsgerning med stærk Sympati for sin „kongeligt tænkende Landsfader“ og mente, at en Personlighed med dennes faste Karakter, dybt gennemtrængende Blik og varme Hjerte maatte opveje hele den Visdom, en valgt Landsforsamling kundefrembyde. Mendet Embedsstyre, Lornsen blev Vidne til i Køben
havn, vaktehans Kritik. Det var navnlig Finansforholdene, som han med god Grund brød Staven over, men desuden fandt han, at Kollegieforvalt- ningen kun formaaede at besørge de løbende Forretninger, ikke at skabe noget virkeligt nyt. Kærren sank efterhans Udtryk stadig dybere i Mud deret. Med stor Interesse fulgte han derfor det Arbejde i decentraliserende Retning, som hangennem sin Embedsstilling blevholdtà jour med. Efter Forbundsdagens Afgørelse 1823 afdet holstenske Forfatningsspørgsmaal havde Metternich gennem den østrigske Gesandt i Fortrolighed ladet vor Regering vide, at man i høj Grad ønskede,at den danske Konge paaegen Haand vilde give Holsten den lovede Forfatning. At Preussen 1823
ind-SVENN HANS JENSEN
Fig. 80. Svenn Hans Jensen.
M. Krigsmann, lit.
I55
Fig. 81. Andr. L. J. Michelsen.
Ph. Winterwerb, lit. (1848).
førte Provinsialstænder, maatte virke i samme Retning. Den danske Re
gering lagde imidlertid her det døveØretil. Men den viste sig merelydhør over for Opfyldelsen af Forbundspagtens § 12, hvorefter der i Holsten skulde oprettes en Overappellationsret som tredje dømmende Instans.
Tillige var man rede til at indføre den længe ønskede Adskillelse afden administrative og den dømmende Magt. Der nedsattes derfor en Kom mission, og efter dens Forslag besluttede Kongen 1826 og 1827, at der skulde oprettes en holstensk Overappellationsretogen holstensk Provinsialregering. Men dels var denne Regerings Magtfylde stærkt begrænset ved Bestemmelsen om, at Kancelliet skulde bevare samme Indflydelse paa Forretningerne iHolsten, som det havdei Sønderjylland, hvor Provinsialregeringen ingen Autoritet vilde faa. Dels, og navnlig, var der detafgørende Minus ved Kongens Resolutioner af 1826—27, at de, lige saa lidt som den tidligere om en holstensk Stænderforsamling, førtes ud iLivet. Denne mærkelige Passivitet hos Enevælden maatte gøre et stærkt Indtryk paa Lornsen og drive hamfrem til Handling. Men, som man ser, var der her endnu kun Tale om administrative Reformer.
Den andenaf deaf Orla LehmannnævnteDeltagere i „den Lornsenske Konventikel“, Svenn Hans Jensen (Fig. 80), stammede ligeledes fra Sild, men havde i flereAar faret til Søs som Styrmand, saa at han først sent kunde begynde sine Studier. Han blevansat i KancellietAaret efter, at Lornsen var blevet Kontorchef, og blev efterdennes Ønske anbragt i
156 C. PH. FRANCKE OG ANDR. MICHELSEN
hans eget Kontor. Et nøje Venskab forbandt disse to Mænd, og deres politiske Standpunkter faldtsammen.Svenn Jensen skildres, iModsætning til Lornsen, som en alvorlig og ordknap Mand, men i Arbejdsomhed mindede han om sin Landsmand, og fra alle Sider er man enig om at fremhæve hans „næsten pedantiske Retsindighed“. Naar Lornsen senere frygtede for, at Jensens umaadelige Heftighed over for Modstand kunde faa ham til at forløbe sig mod Regeringen i den politiske Kamp, skulde denne Frygt dog vise sigganske omsonst. Da Føreren var borte, var Vaabendrageren hermed lammet i sin Virksomhed.
At flere unge Embedsmænd fra Centraladministrationens tyske Halv
del har deltaget i Møderne i Ordrup 1829, er meget sandsynligt. Dette vides saaledes med Sikkerhed om densenere saa bekendte C. Ph. Francke
(Fig. 82), derberetter, at Diskussionen ofte fortsattes til den lyse Morgen.
Det samme gælder vistom Historikeren An dr. L.J. Michelsen (Fig. 81), en Præstesøn fra Sundeved, der paa denne Tid samlede Bidragtil Nord-frislands Historie i de københavnske Arkiver ogBiblioteker. Detvar en aandslivlig og vindende Personlighed, der var traadt i nøje Forhold til de danske Videnskabsmænd, og længe mindedes i Læseselskabet „Athe-næum“ for sine ivrige Indlæg til Fordel for en fri Forfatning. At han hermed ogsaa har tænkt paa en særlig Forfatning for Hertugdømmerne, kan ikke betvivles, og modsat sine Forgængere (Dahlmann) ønskedehan i sin Begejstring for middelalderlig Bondefrihed at bygge den paa bred demokratisk Grund. Michelsens Forbindelse med Lornsen i Efteraaret 1830 gør det sandsynligt, at ogsaa han under Opholdet i Hovedstaden har hørt til den Kreds fra Hertugdømmerne, der mødtes for at drøfte, hvorledes man kunde tænke sig en bedre Fremtid.
Hvad er da disse Planer gaaet ud paa? Vi kan til en vis Grad læse dem ud af Lornsens lille Pjece det følgende Aar. Først og fremmest en Udvidelse af den planlagte Overappellationsrets Omraade til at om fatte Sønderjylland, og en slesvigsk Provinsialregerings Oprettelse ved Siden afden holstenske. Men det næste Skridt maatte blive at forlægge hele dentyske Del af Centraladministrationen til Kiel. Herved vilde den komme i nærmere Kontakt med Befolkningen, hvad derikke mindst havde Betydning for det finansielle Styre. Lornsen havde personlig det daar- ligste Indtryk af Silds Tilstand under det møstingske Regimente. Det er ogsaa rimeligt, at mansom tredje Ledhertil harvilletknytte enmer eller mindre fri Forfatning for de forenede Hertugdømmer, saaledes som den i de sidste femtenAarhavde været under Drøftelse. Dog er den nærmere Udformning heraf vel først sket efter de store europæiske Begivenheder i det følgende Aar 1830. Om noget egentlig Brud med Kongen eller Kongeriget har der ikke været Tale.
Har den slesvigholstenske Cirkel søgt fremmede
Forbil-PLANERNE OG DERES FORBILLEDER IS?
Fig. 82. Carl Phillip/) Franche.
C. Stortz, Mainz, lit.
leder for sine politiske Ønsker? At der detfølgende Aar,da Lornsenskredtil nær
mere Udformning af sine For
fatningsplaner, har foresvævet ham at skabe noget tilsva
rende til det norske Storting, ligesom han da tænkte sig Forholdet mellem Hertug dømmerneog Kongeriget ord
net omtrent som mellem Norge og Sverige, er vel be kendt. Mindre iøjnefaldende er en anden Parallel, der da ogsaa stodham for Øje, nem lig mellem Holland og Bel gien. Det maatte ligge nær for slesvig-holstenske Liberale at følge den Løsrivelsesbevæ gelse fra den nederlandske Stat, som da var i fuld Gang i Belgien, med den største Sympati. Et Vidnesbyrd om
den aandelige Forbindelse kan paavises i Ordene i Lornsens Pjéce:
„Wir stehen am Vorabend grosser Ereignisse“, der er laante fra den belgiske katolske og revolutionære Forfatter de Potter. Hollands Forhold til Bel
gien i Slutningen af 1820erne minder paa visse Punkter om Danmarks til Sønderjylland. Man søgte fra den nederlandske Regerings Side at styrke det flamske Sprog, — der den Dag i Dag tales afen stor Del af Belgiens Befolkning, — ved at paabyde, at alle Embedsmænd i Riget skulde beherske dette Sprog (Kgl. Forordning af 30. Okt. 1822). Dette blev en af Grundene til det belgiske Oprør 1830. Ganske vist vilde Lorn
sen 1830 ikkeløsrive Hertugdømmerne fra Danmark, men hans kraftige Angreb paa alle danske Helstatsbestræbelser og hans Bestræbelser for at lade de „tyske“ Hertugdømmer fremtræde i Statsforbindelsen med gan ske samme Vægt som Danmark, synes at være paavirkede af det bel giske Forbillede.
Det første Grundlag for den liberale Slesvig-Holsteinisme var hermed lagt. Skulde det lykkes Regeringen at komme den i Forkøbet? Og var nogen anden Udviklingslinje mulig? Problemet var at forvandle den dansk-slesvigsk-holstensk-lauenborgske Helstat fra en enevældig til en konstitutionel Stat. Nu bagefter synes den eneste Løsning at maatte
158 EUROPA I 1830
være bleven en Dobbelstat med Adskillelseslinien liggende et Sted i Mellemslesvig. I hver af disse to Halvdele maatte der saa opbygges en Slags Rigsdag med hver sit Sprog, og enhver af Halvdelene maatte have sin særlige Administration. Et til Bunds og Tops gennemført Folkestyre kunde der dog ikke blive Tale om. Centralmagten maatte beholde en betydelig Styrke (et udvidet Statsraad), og over for Omverdenen maatte Helstaten fremtræde som en økonomisk og militær Helhed. Man kan betvivle, at en saadan Løsning vilde have kunnet holde over for den mægtige suggestive Kraft, som først Liberalismen, og senere Nationa
lismen viste efter 1830. Men det ersandsynligt, at etTilbud fra Regerin gen i denneRetning før dette Tidspunktvildevære bleven modtaget med Glæde baade af Danmarks og af Hertugdømmernes Befolkning. Den danskeRegering vilde saa havestaaet stærkere overfor de Stormløb, som senere fra statsopløsende Side rettedes imod den.
Dog som sagt: Kongen og hans Raadgivere foretrak Passivitetens Politik, ogi en Aarrække kronedes den af tilsyneladende Held. Men Roen forstyrredes ved en daarlig Høst 1829, °§ i endnu højere Grad var det Tilfældet 1830. Da indtraf der i Tønder Amts Marskherreder og paa Pelvorm paa Grund af de evindelige Regnskyl ligefrem Misvækst. Hun gersnøden stodBeboerne for Øje, og det var ikke blot af humaneGrunde, at Regeringen blev opskræmmet derover.
Den var nemlig allerede i en meget urolig Stemning ved de Efterret
ninger, som strømmede ind til den fra den store Verden. For Eftertiden staar det somihøj Grad begrænset, hvaddersketei 1830: Enkortvarig Revolutioni Paris iJuli, efterfulgt af Oprøri Belgien i August og i Polen i November; desuden lidt Uro i nogle tyske Stater. Ganske anderledes for Datiden. Den saa saaledes paa det, at det var en ny stor fransk Re
volution med en Genoplivelse afIdeerne fra 1789, dervari Færd med at brede sig over Fastlandet. Eller som den bremiske Borgmester Smidt udtrykte det i et Indlæg til Forbundsdagen i Frankfurt: En ledende Komité i Paris havde i de tyske Studenterforeninger Forgreninger over hele Tyskland, og dens Maal varat omdanne heleEuropa efter de nord
amerikanske Fristaters Mønster til et Forbund af Republikker med Præsidenter i Spidsen, „som man foreløbig kunde kalde Konger og Fyr
ster“. Men ogsaa nationalistiske franske Maal forenedes hermed: En fransk Udvidelse til Rhinen, mod at Preussen fik Erstatning i Nordtyskland, navnlig i Slesvig og Holsten. Dette erSynsmaader, der paa en mærkelig Maade minder om Napoleon III.s senere Politik. Over for den truende Fare pegede Borgmester Smidt paa Nødvendigheden af at udrydde al berettiget Utilfredshed i de forskellige tyske Stater ved atopfylde de givne Forfatningsløfter. — Her skal ikke spørges om, hvorvidt hans Profetier hvilede paa Kendsgerninger; det er nok, at ForbundsdagensMedlemmer
PRESSIONEN FRA FORBUNDSDAGEN I59 tog hans Indlæg meget alvorligt, som det fremgik af deres Handlinger.
Samtidig indløb der i Septbr. 1830 til København foruroligende Ny
heder, som syntes at bekræfte de værste Spaadomme. Der var ikke blot Oprør længere borte,i Frankfurts Omegn, i Sachsen og i Brunsvig, men ogsaa i Berlin, i Meklenborg, og ganske særlig i vor Naboby Hamborg var det galt fat. Manklagede over dethaarde Skattetryk og Udsigten til Dyrtid og sloges paa „Hamburgerberg“ (mellem Byen og Altona);
4—5 Personer dræbtes, nogle og tyve saaredes, og Mængden respekterede ikke engang Altona som fremmed Gebet. Saa nær paa Livet af det danske Monarki var nu Bevægelsen.
Midt under disse Indtryk indløb der saa d. 24. Sept, en Depeche til Regeringen i København fra vor Gesandt ved Forbundsdagen i Frank furt. Den gik ud paa, at den derværende østrigske Gesandt, der førte Præsidiet i Forsamlingen, havde henstillet til Danmark nu at opfylde
§ 13 i Forbundstraktaten for Holstens Vedkommende, „da det var paatrængende under de nærværende Omstændigheder“. Medandre Ord:
Løftet om en Forfatning for Holsten burde nu indfries. Stor blev Op standelsen hos Kongen og hans Omgivelser over denne ubehagelige Paamindelse. Man besluttede straks at føle sig for hos den østrigske Ge
sandts Overordnede, selveste Fyrst Metternich i Wien, for at blive klar over, om han stod bag ved denne Henstilling. Det trak længe ud med Svaretfra vor Gesandt i Wien, men d. 24. Okt. erfarede man, at Metter nich aldeles intet havde haft med Henstillingen at gøre, ja, at han oven i Købet delte den danskeRegerings Betænkeligheder ved netop under de nuværende Forhold at udføre § 13, da dette mulig af Offentligheden kunde opfattes som en ufrivillig Handling. Saaledes kunde altsaa den danske Regering synes at være lettet for de Bekymringer, hvorunderden havde lidt i den sidste Maaneds Tid.
Men ak! Dagen i Forvejen forelaa der i København en ny Indberet ning fra vor frankfurtske Repræsentant, der maatte stemme den endnu mørkere. Baade Preussens og Hannovers Gesandter havde nu officielt i Forbundsforsamlingen fremsat Fordring om § 13.s Opfyldelse, og vor Gesandt tilføjede, at „der ikke længer er nogen Mulighed for Op sættelse“. Isin Vaande vendteden danske Regering sig tilBerlin om Raad.
Vor Gesandt hernede kunde i Begyndelsen afNovember meddele, at det preussiske Hof vel ansaa Opfyldelsen for nødvendig, men at detpaa den anden Side mente, at man kunde fortolke Forpligtelsen saa snævert som muligt. Der burde ikke være Tale omen Nationalrepræsentation for Hol
sten, men kun om Landstænder til atraad si aa om visse Interesserog til at forebringe mulige Besværinger og Ønsker. Mere havde Preussen selv ikkeindrømmet i 1823, og mere vilde være uforeneligt med Bevaringen af det monarkiske Princip.
i6o REGERINGENS MOTIVER TIL AT GIVE EN FORFATNING
I Virkeligheden var for den danske Regering Terningerne kastede fra og med d. 23. Oktober. Hidtil havde der raadet for
skellige Strømninger inden for Regeringen. Kancellipræsident Otto Moltke havde saaledes stemt for at udskydeSagen saa længe som muligt, mens UdenrigsministerSchimmelmann havde ment, at mani hvert Fald burde lade den holstenske Overappellationsret træde i Kraft. Nu maatte Forfatningen gives. Fire Dage tidligere var Uwe Jens Lornsen gaaet i Land i Kiel oghavdebegyndtsin Agitation for atrejseAdresser fra Folket om en fri Forfatning for Hertugdømmerne. Han handlede altsaa uaf hængigt af den anden Henvendelse fra Forbundsdagen, hvorimod ad
skilligt tyder paa, at Rygtet om Pressionen fra den østrigske Gesandt i September er sivet ud i ret vide Kredse og ogsaa har været ham bekendt.
Men da Virkningen af Lornsens Optræden først gør sig gældende i Be gyndelsen af November, mens Regeringen i København forinden følte sig bunden til at give Forfatningen, kan det ikke bestrides, at Lornsens Agitation i Virkeligheden var overflødig. Hvad enten han var traadt frem eller ej, vilde vi efter al Sandsynlighed have faaet Stænderforfat ningen.
Herom foreligger der tilstrækkelige Vidnesbyrd. 6. Novbr. skriver Otto Moltke til den DeputeredeJ. P. Høpp, derda var paa Rejse i Her
tugdømmerne: „Det er en Misforstaaelse, hvis De maaske tror, at vi udefra (fremhævet her) bliver drevet til Indførelse af en Stænderfor fatning. Modsigde heromudspredteRygter “. Det vildevære meget naivt, hvis man tog denne Erklæring efter Bogstaven; naturligvis ligger der kun i den, at man ønskede fremkaldt det Indtryk i Befolkningen, at Kongens Gave var ganske frivillig. For øvrigt maa det erindres, at paa dette Tidspunkt var Lornsens Agitation endnu Regeringen ubekendt.
Hvilket andetMotiv kanden dahave haft enddenudenlandske Pression?
Det samme fremgaar af Møstings Ord til Kongen 15. Dec.: „Det er efter min allerunderdanigste Formening ikke saa meget (fremhævet her) den af Kancelliraad Lornsen fremkaldte momentane Bevægelse, som de politiske Uroligheder, der i flere af Europas Staterog navnlig Tyskland erudbrudte, der gørdetnødvendigt at tageunder Overvejelse, hvorledes den Stænderforfatning, D. Kgl. Mt. ved at tiltræde Wienerkongressen har tilsagt Hertugdømmet Holsten, skal udføres“. Her er talt aabent og ærligt, som Finansministeren maatte tale til sin Herre.
Lornsens Betydning var derimod den, athan understregede det Indtryk, somalleredehavde fæstnet sig hosRegeringen, om en Forfatnings Nødven dighed. Vi har mange Vidnesbyrd om den Ængstelse, der greb Kongen vedEfterretningerne fra Holsten. Lornsenspolitiske Betydning ligger over hovedet næppe saa meget i 1830, som senere, ikke mindst efter hans Død, ved de Tanker, han havde vakt, og det Eksempel, han havde givet sine
LORNSENS AGITATION 161 Elever. Foreløbig blev han i dyb Tragik: „Du Kämpfer ohne Schwert, Du Feldherr ohne Heer !“
Lornsens Virksomhed i 1830 var følgende. Længe havde han tænkt paa at forlade Kancelliet, fordihan ønskede ved Siden af en Em bedsmandsstilling at kunnepaavirke en større Kreds somForfatter, navn lig i politisk Retning. Tungsind, der skyldtes en mangeaarig Sygdom, virkede med til denne Beslutning om at forlade den lovende Karriere i Centraladministrationen. Da Stillingen som Landfoged paa Sild i Septbr.
blev ledig, greb han til og opnaaede, efter en meget anerkendende Fore stilling fra Kancelliet til Kongen, med Lethed den ledige Plads. I de samme Dage opholdt Professor Michelsen fra Kielsig igen i København, udsendtfra en Kreds i Kiel, der havdefattet Tanken om en Petition til Kongen for at opnaa en Forfatning. Det nystiftede „Kieler Correspondenz- blatt“ under Redaktion af TheodorOlshausen var denne Kreds’ Centrum.
18. Oktbr. gik Lornsen og Michelsen med Damperen „Caledonia“ til Kiel, hvor de landede den følgende Dag. Om Bord paa Skibetvar ogsaa den Deputerede Høpp, udsendt af Kongen med det officielle Maal at undersøge den økonomiske Stilling i de hærgede Egne, men i Virkelig heden for at prøve og berolige Stemningen, der begyndte at ængste Regeringen. De to Kancelliherrer har aabenbart leget en artig Kispus med hinanden; den ene talteikke til den anden om, hvad han egentlig havde paa Hjerte.
I Kiel traadte Lornsen ikke blot i Forbindelse med Kredsen af unge liberale (Olshausen og Advokaterne Preusser og Witt), der straks slut tede sig til hans Tanker om en Petition. Men han søgte ogsaa Kontakt med de noget ældre og mere moderate, som Professor Falck og Advokat Balemann. Det blev bestemt atholde et Møde afansete Mændd. 1. Novbr.
Forinden drog Lornsentil Flensborg for at vinde detsindflydelsesrige Køb mandsstand, oghanhavde tilHensigt derfraover Aabenraa og Haderslev at rejse ned langs Vestkysten, der under den økonomiske Krise maatte anses for særlig paavirkelig. Lornsen var ikke heldig i Flensborg; Ad vokat Bremer blev her hans vigtigste Erobring. Ganske vist syntes ad
skillige Købmænd, som Agent Jensen, lydhøre for det Argument, at en Forfatning vilde forbedre Kreditten. Lornsen fortalte ogsaa, at der var kommet en Opfordring fra Forbundsdagen, og her som i Kiel synesman at have ment, at det maatte være Kongen kærere at imødekomme en Bøn fra sine Undersaatter end et Tryk fra Udlandet. Men Politimester Kraus, — den samme som i 1818 havde været paa den gale Side (Side 107) — forpurrede Lornsens Petitionsplan. Endnu mindre Held havde han med sig i Tønder; i Slesvig havde han dog i den unge Advokat Wilh. Beseler vundet en begejstret Tilhænger. Det varderfor i en ned trykt Stemning, han atter indfandt sig i Kiel til det aftalte Møde.