i. DEN ØKONOMISKE FREMGANG OG DENS VIRKNINGER.
M
idten af Trediverne betegner et Vendepunkt, ikke blot i Sønder jyllands, men i hele Europas Historie. En Periode af Højkonjunk turer sætter langsomtind, grundet paa et nyt Udviklingstrin i den økonomiske Udvikling. I Forbindelse hermed slaar et nyt politisk Helheds
syn igennem, saaledes at den materielle og aandelige Udvikling gensidig paavirker hinanden, og det ikke altid er muligt at sige, hvilken af dem der er den kraftigste Faktor.
Paa det økonomiske Omraadebetegnes den nye Bevægelse med Ordet
„Høj-Kapitalismen“. Den karakteriseres af Fænomener som Damp
kraftens Anvendelse i Industriens og Samfærdselens Tjeneste, Fabrikker
nes Opstaaen, Trækket fra Land til By, Dannelsen af de to Stænder:
Arbejdsgivere og Arbejdere, Lønkampene og Pauperismens Stigen. I
Fig. 89. Stænderbygningen i Slesvig. Fotografi.
i8o
STIGENDE KORNPRISERpolitiskHenseende er Tiden Liberalismens Tidsalder. Programmet er Individualismens Sejr; den enkeltes Ret til uden de hemmende Baand, der tidligere repræsenteredes af Klasse og Samfund, at udfolde sig frit, navnligtil at beholdedet fulde Udbytte af, hvad hans Evner sætter ham i Stand til at erhverve. Menneskene har desuden nu opnaaet en saa høj Udviklingsgrad, at Staten bør give alle dem Del i Regeringen, der er i Besiddelse af en vis Dannelse og Indtægt, thi de uformuendes „negative Interesser“ vilde virke forstyrrende paa den Ro og Orden i Samfundet, der er nødvendig, for at det økonomiske Liv kan gaa sin uforandrede Gang. Derfor er „Frihed“ kærere for Tidsalderen end „Lighed“. Men den første franske Revolutions Ideer faar alligevel deres Renæssance, selv om dens Tilhængere ubevidst føler, at der maa gøres Holdt med deres Gennemførelse, saa snartman naar ned til et bestemtTrin paa den sociale Stige.
For et overvejende agrarisk indstillet Land som Sønderjylland maatte denne Udvikling komme senere end de fleste andre Steder, senere end- ogsaa end i Holsten. Her mærkede man først og fremmest Bevægelsen paa destigendeKornpriser (Fig. 90), der skyldtesEfterspørgslenide indu
stridrivende Lande. Denne Stigning var ganskevist underkastet Svingnin ger, men omfattede dog allerede fra 1830—1840 en Fjerdedel af de op
rindelige Priser. Mellem 1841 og 1847 steg Hvede fra 14 til 24Mrk., Rug fra 10 til 17 Mrk. og Havre fra 4 til 8 Mrk., alt pr. Td. Derimod holdt Smørprisen sig mere stabil, ligesom det havde været Tilfældet under Landbrugskrisen. Pastor Aagaard opgav sine Indtægter for 1832 til
Præstekald og Avling... 1006 Rdl. 2 Mrk. 14 Sk., og Provsteembedet... 194 — 2 — 2 - ; mens Udgifterne var... 725 — „ — 14
Det var mange Aar siden, han havde siddet saa godt i det. Eksporten til England begyndte nu atter at faa Betydning; fra Tønning udførtes saaledes 1837 50—60.000 Tdr. Korn, 3000 Stkr. Hornkvæg, 70.000 Pd.
Kød og Flæsk, lige saa mange Pd. Uldog en Mængde Olie og Oliekager.
Til Flensborg, hvorfra Udførslen af Smør overvejede Kornet, indklarere
des 1838 971 Skibe med 15.565 C L (Byens eget Skibstal var endnu stagnerende). Derimod nød Ejderkanalen ikke godt afden opadgaaende Bevægelse; det var Samfærdselen til Lands, som lukrerede derved.
Under saadanne Fremgangstider vil Befolkningstallet naturligt stige. Sønderjyllands samlede Befolkning var i 1835 338.000 Indb., d.v.s.
en Stigning siden 1803 paa omtrent 22 pCt. Ti Aar senere, i 1845, var Tallet o. 350.000 Indb. Forholdet mellem By og Land var stadig det samme som i Begyndelsenaf Aarhundredet, saa at kun 17 pCt. af Befolk ningen boede i Byerne. Derimod var den mandlige Befolkning langsomt
PRISKURVER FOR KORN OG SMØR l8l
Fig. go. Priskurver for Korn og Smør 1805—48.
Øverst: Gennemsnitsprisen for Rug (Mark pr. Tønde). Derefter: Gennemsnitsprisen for Hvede (M. pr. Td.), for Havre (M. pr. Td.) og for Smør (Sk. Cour. pr. Pd.).
Udarbejdet af Axel Steensberg paa Grundlag af „Das Productengeschäft der dän.
Monarchie in diesem Jahrh.“ (Kiel 1861).
i82 STIGENDE BEFOLKNING
stigende i Forhold til den kvindelige; i 1803 havde der været 96 Mænd pr. 100 Kvinder, men i 1845 var Tallene næsten lige (99—100). Denne Bevægelse mærkes baade paa Landet og i Byerne; det første Sted var Forholdstallet 1845 99 Pr- I00> i Stæderne 96.
Befolkningstilvæksten kom i ulige Grad de forskellige Egne til godei Tiden før 1835. Stærkestvar den paa Østkysten, svagest i Marsk egnene, hvor visse Amter endog gik tilbage i Indbyggertal (navnlig Husum Amtmed Pelvorm og Halligerne). Modstykket hertil var Gottorp Amt, hvor Befolkningen i densamme Tid fordobledes, men ogsaa Flens borg og Hütten Amter samt de adelige Godsdistrikter viste god Frem gang i den første Tredjedel af Aarhundredet. Nordslesvig indtog nær mest et Mellemstandpunkt mellem Vestkysten og Sydøstslesvig. Et helt andet Indtryk faar man af Tiaaret 1835—1845. Daer Landbefolkningen i næsten alle Amter stillestaaende, kun i Haderslev og Hütten Amter samt paa Vestkysten er der en svag Opgang. Staden drager.
Et ganske tilsvarende Billede frembyder Købstæderne. Smaabyerne gik frem i Indbyggertal i Perioden 1803—1835, mens en Storstad som Flensborgstod stille. Men den fik til Gengæld sin Vækst i det følgende Tiaar og naaede sine 15.000 Indbyggere; Haderslev samtidig 6000.
Et andet Vidnesbyrd om den voksende Industrialisme er, at af Mænd over 20 Aar i Flensborg var allerede 1835 kun 57 pCt. gifte eller Enke- mænd. Dette var Følgen afde gode Tider, som drev den mandlige Ar
bejdskraft fra Landet til Stæderne. I Holstengik det i densammePeriode tilsvarende med en Storstad som Altona1).
Ogsaa „Borgerprotokollerne“ i de forskellige Stæder belyser denne Udvikling paa en lærerig Maade. I Haderslev tog i Perioden 1835—1847 gennemsnitlig hvert Aar42 MenneskerBorgerskab; det varen halv Gang flere end i de foregaaende 25 Aar. Knap en Fjerdedel afdisse var fødte i Byen; de øvrige kom overvejende fra Hertugdømmet eller Kongeriget.
Ogsaa fra det sidstnævnte var Tallet stigende, hvilket ikke var Tilfældet i de sydligere Købstæder. I Aabenraa var Antallet afnye Borgere for holdsvis endnu større, nemlig dobbelt saa mange som tidligere (aarligt 24). Ogsaa her var Indvandringen fra Omegnen tiltagende. Sønderborg, Tønder og Husum, der ganske vist i mindre Grad voksede, viser det samme Billede af stigende Tiltrækningsevne paa Landbefolkningen.
Desværre er Oplysningerne om Flensborgs Forhold saa ufyldestgørende, at Slutninger ikke lader sig drage derfra.
Med den stigende Befolkning fulgte voksende Velstand. Skatte
restancerne til Staten i de sønderjydske Amter var 1840 sunket til under 9 Et særligt Forhold frembyder i denne Tid Slesvig By, der 1845 var vokset til 11.500 Indb., thi her var Aarsagen det stadig stigende Tal af Embedsmænd og Pensionister.
STIGENDE VELSTAND I KØBSTÆDERNE 183 en halv Mill. Rbd., der overvejende stammede fra Marskegnene; 1845 udgjorde de kun et forsvindende Beløb. I S tæderne og hos Ridderskabet var Restancerne praktisk taget ude af Verden allerede 1835. Som et Tegn i sammeRetning maa det ses, atStatens Indtægt afStempelpapiret stegAarforAar; den økonomiske Omsætning varaabenbart meget livlig.
Det er navnlig i Købstæderne, man kan studere Velstandens Vækst.
Allerede 1835 indgik Byskatterne næsten uden Afkortning i Kasserne i Aabenraa, Sønderborg og Flensborg; Tønder kom noget langsommere efter; kuni Haderslev fæstnede Forholdene sig først efter 1848. Den største Rigdom fandtes sikkerti Flensborg, og højeste Skatteyderi denne By var Agent Andreas Christiansens Arvinger, der i Aarskontribution 1835 betalte 1333 Rbd. 12 Sk. Dette var langt mere end den rigeste Mand i 1805 (S. 18). Nærmest herefter fulgte Købmand P. Petersen Schmidt med 918 Rbd. 72 Sk., Agent H. C.Jensen med 668 Rbd. 12 Sk. og Se nator (Raadmand) H.P. Schmidtmed540 Rbd.1). Af 1755 kontributions-ydende Indbyggere betalte 51 over 100 Rbd. I Aabenraa var Skibsreder, Agent Jürgen Bruhn, Tobaksfabrikant Andresen, JernhandlerLorentzen og Hamphandler ThomasJ. Frees’ Arvinger de 4 højeste Skatteydere i 1835; ti Aar senere havde Bruhn slaaet sig saaledes op paa sit Skibs rederi, at han overfløj alle. Her varAntallet af dem, derbetalte Nærings skat 0.500, men kun de nævnte4 Personer stod i 1835 over 100 Rbd.
Langt fattigere var dog Sønderborg, hvor af 333 Skatteydere kun 11 betalte 12—24 Rbd. om Aaret. IHaderslev var samme Aar Skatteydernes Antal 628, men hvor langt beskednereForholdene var her end i Aabenraa
— end sige Flensborg —, fremgaar af, at den højeste Sats (Gæstgiver Chr. Petersen) kun var 53 Rbd. Haderslevs førende Politiker, Købmand Peder Hiort Lorenzen, betalte — 17!
Købmænd i Flensborg og Haderslev, Redere i Aabenraa og Sønder borg; detvar de toneangivendeKredse. Sønderborgs Flaade var i 1835 den største i Sønderjylland næst Flensborgs og Aabenraas. Man udførte aarlig 50.000 Tdr. Korn fra Als; desuden Teglsten, særlig fra det berømte Rendbjærg Teglværk (Fig. 91), der, efter at Administratoren Dith- mer 1824 havde foretaget en Studierejse til Holland, var i en glimrende Tilstand. Ligesom Kobbermøllen ved Flensborg aftog det desuden Om egnens Tørv og Træ til Brændsel. Der var for saa vidt mere Fart i denne lilleBy end idet rigere Aabenraa. Haderslevs Fremgang kan maales ved, at mens Tolden 1824 havde indbragt 20.000 Rd., var den 1856
130.000.Men Hovedparten af dette Fremskridt ligger efter 1845. Tønder, Husum ogEkernførde var stagnerende,densidste endda nærmest i
Til-x) Paul Hansens Enkes Indtægt var nu sunket til 306 Rbd. 24 Sk., hvoraf oven i Købet 112 Rbd. 48 Sk. resterede ved Aarets Udgang. Senator Peter Nielsen betalte 201 Rbd. 24 Sk.
PATRICIAT I BYERNE
184
Fig. gi. Rendbjærg Teglværk ved Flensborg Fjord.
Maleri af C. W. Eckersberg (1830). Statens Museum for Kunst.
bagegang paa Grund af Konkurrencen fra det nærliggende Kiel. Slesvig kunde ikke undgaa at tjene paa den stadigt voksende Administration;
baade Fællesregeringen og Stænderforsamlingen fik jo Sæde her. Men Sønderjyllands Hovedstad blev mere og mere Flensborg. Dens Frem
gangbegyndte fra o. 1830, da den fik direkte Adgang til den vestindiske Sukkerhandel,derhidtilhavdeværet forbeholdtKøbenhavn. 1833—1839 indførtes fraVestindien 17.378.000 Pd. Sukker og 612.000 Viertier Rom.
Sukkerraffinaderierne blomstrede atter, og navnlig den ældre Andr.
ChristiansensSøstersøn,den bekendte Peter Nielsen fra Emmerlev, skabte sig herved en sikker Stilling. Ved hans Side virkede Købmanden, Agent H. C.Jensen fra Dollerupskov i Angel, der var gift med Christiansens Datter. Agent Andreas Christiansens Søn, den tredje Indehaver af dette Navn, var ved sin Faders tidlige Død 1831 umyndig, hvorfor hans Moder foreløbig overtog Styrelsen af Firmaet; senere ægtede han den rige Køb
mand Peter Petersen Schmidts Datter. Saaledes dannede alle de rigeste Familier en sluttet Kreds, der var strengt loyal. Den politiske Gerning udførtes af Agent Jensen og Peter Nielsen, men Centrum i Kredsen dannede stadig det Christiansenske Hus. „Christiansgarden“ (Fig. 92) valgte den tredje Andreas Christiansen til sin Chef i Begyndelsen af Fyrrerne, og ofte beværtede han Kong Christian VIII med Følge i sine Forfædres berømte Have.
185
PATRICIAT PAA LANDET
Fig. g 2. Christians garden ved den aarlige Hovedskydning.
Tegning efter Naturen og lit. af Kriegsmann, Flensborg.
I en vigtig Handelsby kunde saaledes Toppen af Patriciatet holde sig tilbage fra offentlig Virksomhedfor bedre i Ro at pleje sineøkonomiske Interesser, paa samme Maade som det var Tilfældet i København. Men i de mindre Stæder kan man næsten læse ud af Skattelisterne, hvem der havde Sæde i Byraadet og i de deputeredesKollegium. Her var desuden ved det første ikke Tale om Valg, men om Selvsupplering, mens de deputerede fremgik af Valg, hvortil alene Købmandsstanden havde Adgang. At dette med Aarene maatte føre til Misfornøjelsei den jævnere Del af Middelstanden og hos „Intelligensen“, er forstaaeligt. I Flensborg ser man saaledes i Maj 1835, at der som Modtræk mod den gamle sel skabelige Forening „Harmonien“ med dens stærkt begrænsede Med
lemstal dannedesig en „Borgerforening“ medvidereRammer. Sjælen i den var dens første Formand Advokat Gülich, lokal Fører for det ny-grundede slesvig-holstenske liberaleParti. Det varet af de mange Kamp
midler, som de frisindede i disse Aar greb til.
Ogsaa paaLandetraadede endnu enudprægetkonservativ Tankegang, og der kan ogsaa her tales om et Patriciat, der var toneangivende inden for de stedligeKredse. Saadanne Storbøndersad indemed en Velstand, derovergik deres kongerigske Standsfællers. GeneralsuperintendentCalli- sen taler 1838 om „den almindeligeVelstandhos Haderslev Amts Gaard- ejere, hvormed næppe noget andet Distrikt kan maale sig“. Om Andreas