Thi de gode Tider, som var begyndt med 1815, blev ikke ved.
Først og fremmest skyldtes dette Uaar. Efter en klar Solskinsdag i Begyndelsen afJuni 181g, da Rugenstod ifuldt Dræ, blev det en taage- fuld og kold Nat,saaatSæden frøsheltbort paa de lettere Jorder i Nord
slesvig, og der kun stod lidt bart Straa tilbage. De skadelidte fik afRe geringen rentefri Laan paa tre Aar til Sædekorn, men samtlige Laan-tagere i en By maatte hæfte solidarisk for Tilbagebetalingen. Det kunde de ikke, da Tiderne blev endnu ringere. I Nørre Hostrup i Aabenraa Amt gik fem af de seks Laantagere fallit; den sjettekøbte paa Auktionen alle de andres Gaarde og solgte dem siden med stor Fordel. De fleste Steder kom det vel ikke saa vidt, og man trøstede sig med, at „disse Penge vilde aldrig blive fordret“. Man tog fejl, og endnu ned i 1850erne maatte der i Haderslev Østeramtog TønderAmtbetales Afdrag og Ren
ter til Statskassen af Laanene. Men 1819 blevikke noget enestaaende Aar.
Ogsaai 1822 klagesderover Høsten; 1824 og 1825 var rene Ulykkesaar for Marskegnene paa Grund af Storme og Oversvømmelser; endeligvar Slutningen af 1820erne saa regnfuld, at der ligefrem blev Tale om Mis vækst i visse Dele af Landet.
Ikke des mindreblevikke Naturens Kræfter afgørende for Landbrugets Nedgang. Langt vigtigere var det almindelige Prisfald, der skyldtes Englands Indsnævring af Kornmarkedet, Robert Peels Lov 1819 om Bank of Englands Pligt til at indløse sine Sedler med Metal, der med
førte et alm. Prisfald, og Tabet afNorge somAfsætningsomraade. At man baade i Kongeriget og Hertugdømmerne havde faaet et nogenlunde stabilt Pengevæsen, gjorde naturligvis ikke Forholdene lettere for Land
mændene. Allerede 1819 siger Jens Wulff i Brede, at „Kornpriiserne ere meget flaue“; 1820 og 1821, at „Kornet og, hvad Landmanden har at sælge, har ingenPriis“; 1822, at der „intet Forhold er mellem
Landman-PRISFALD
dens Produktionsomkostninger og denne Produktions Pengeværdi“; 1824 og 25, at Bonden har liden Glæde af Frugtbarheden, „thi ingen Ting af hans Fliids Frugter har Værd meere“. Stærkere Ord anvender Knud Aagaard i Agerskov, der allerede 1819 erklærer: „Mangel paa Penge, Næring og Handel føles i alle Lande. Denne Egn og hele Danmark for armes Aar efter Aar“; 1821: „Velstand aftager, Fattigdom tiltager næ sten i alle Stænder“.
Dette Indtryk var ikke uberettiget. Hveden sank fra 1818 til 1825 til en Femtedel (5 Mrk. pr. Td.) ; Rugens Faldvar inden for de samme Aar tilsvarende (til 4 Mrk.); Byggen naaede allerede 1821 sit Lavpunkt (3—4 Mrk.), hvor det holdt sig til efter 1825; Havren fulgte nærmest Byggen, men var allerede 1820 nede paa Minimum (3 Mrk.). Det er vanskeligt at sige, om 1822 eller 1825 var Landbrugets sorteste Aar, men da herefter Stigningen atter begyndte, havde man stadigTilbagefald, som 1827 og i Midten afTrediverne. Derimod holdt Smørret sig noget bedre i Pris end Kornet (sank til ca. sin halvePris), hvadder fik forøget Betyd ning ved, at Smørudførselen fordobledes mellem 1820 og 1825. Og hvad Kvægpriserne angaar, viser de ingenstærkt mærkbar Tilbagegang. Man kan derfor forstaa, at Krisen i Landbruget maatte fremme den Tilbøje lighed til at gaa over til Mejeribrug, som allerede var i fuld Gang, og som i Nordslesvig fremmedes af de holstenske Proprietærer, der sad paa adskillige større Gaarde. Men en saadan Overgang krævede Kapital, der aldeles ikke var for Haanden. Ogsaa for det egentlige Landbrugs Vedkommende maa man huske, at Krisen ramte det midti en Omlæg
ning af Teknikken (Kobbeldrift, Mergling), som endnu langtfra var gennemført og som ligeledes var meget kapitalkrævende.
Man kan da spørge, om det ikke under disse Forhold var muligt for Landbruget at nedsætte sine Udgifter, først og fremmest ved en Reduk tion af Arbejdslønnen. Svaret maa blive benægtende. Karlelønnen steg i Hertugdømmernei Perioden 1805—35 med ca. 25 pCt.; og der er ingen Tegn til, at den skulde være faldet noget nævneværdigt i Løbet af de daarlige Aari 1820erne. Navnlig paa de store Gaarde og i Marsken, hvor man behøvede megen lejet Arbejdskraft, maatte Udgiften hertil blive en trykkende Byrde. Saa var der Skatterne, baade dem til Stat og til Kommune. Den Nedsættelse af Grund- og Benyttelsesskatten med 25 pCt., som Regeringen havde indrømmet 1817 (S. 94), blev gentaget i alle de følgende Aar, men den forslog ingenlunde til at lette Trykket. Lægger man til Statsskatterne og Bankhæftelsen den store Stig
ning i Afgifterne til Kommunerne (Fattigvæsenet!), bliver Forøgelsen af disse offentlige Byrder siden Aarhundredets Begyndelse til et Par HundredeProcent. Det er klart, at Ejerne maatte have meget svært ved at „faa det til at løbe rundt“.
141
142 LANDBRUGETS RENTABILITET
Statistikeren Gudme foretog i 1822, — altsaa før det værste endnu var naaet, — en Beregning af Rentabiliteten for et Landbrug paa ca. 80 Tdr. Land. Han regnede med et Foldudbytte af8 for Hvede og Rug, 10 for Byg og Havre, hvilket (efter Fradrag af Udsæd og Familiens For tæring) gav et Nettoudbytte af Ejendommen paa 204 Rdl. 4 Sk. Hertil skulde lægges Udbyttet af 14 Køer = 112 Rdl., altsaa i alt 316 Rdl. 4 Sk.C. Men her overfor stod som Udgift en samlet Sum paa 341 Rdl.
16 Sk. (nemlig Lønninger 101 Rdl. 16 Sk.,Skatter ogAfgifter 160Rdl. — heraf Rigsbankrenter 28 Rdl. — og Udgift til Husholdning og Vedlige
holdelse 80 Rdl.) Resultatet blev altsaa et Underskud paa 25 Rdl. 12 Sk.
Hvorfra skulde saa en gældbunden Gaardejer kunne faa Pengene til Renterne af Købesummen for Ejendommen? Samme Aar indsendtes der af de Amtsfuldmægtige i Aabenraa Amt Regnskaber over 10 Gaarde, hentede fra forskellige Egne af Amtet. De udviste alle Underskud, lig gende mellem 71 og 221 Rdl., og saaledes, at de daarligste Egne frembød de største Underskud.
Lidt bedre stillede vel Balancen sig mellem Indtægter og Udgifterpaa de større Landbrug paa flere Hundrede Tdr. Land, men her kom til Gengæld det Minus, at disse, som særligt efterspurgte i de gode Aar, var bleven solgtetil urimelige Priser, hvorfor dernu maatte bødes. Deler man Landbefolkningen i sociale Klasser, var det Fæstebønderne i Amterne, som klarede sig bedst, fordi deres aarlige Afgift, „Kanon“, var sat meget moderat. Derimod led Selvejerne under Skatterne og Rigsbankrenterne, Godsejerne under de høje Grundrenter, og endelig Parcellisterne, der var opstaaede ved de adelige Godsers Udstykning, under deres Bank
hæftelsesrenter og „Kanon“, der oftest var altfor høj (i Angel saaledes i Specie pr. Heidscheffel). For Aabenraa Amts Vedkommende, hvor Selvejet jo var særlig stærkt repræsenteret, fik Bønderne deres Ven og Tillidsmand, Pastor Kier i Øster-Løgum, til 1822 at affatte en Ansøg ning om Nedsættelse afPlovtallet, hvorefterSkatterne beregnedes. De ses dog ikke at have faaet noget ud af dette Forsøg.
Den første Følge af Miséren blev naturligvis Restancer af Skatter og Rigsbankrenter. Fra 1815 til 1820 steg Restancerne afde første paa Statsregnskabet fra noget over 1 Mili. Rdl. til godt ogvel 2 Miil., og 1825 var Tallet oppe paa 23/4 Miil. Samtidig var Ridderskabet fra 28.000 kommet op paa 68.000 Rdl. i Restancer. Men i denne Stand var Bank hæftelsesrestancerne til Gengæld overmaade store. Problemet var Gen stand for indgaaende Overvejelser i Rentekamret 1823, hvor den Depu
terede M. v. Essen karakteristisk nok mente, at der i disse Tal ikke laa noget foruroligende; man maatte snarereundre sig over, at detikke var gaaet meget værre til i denne Krisetid, da det meste af Skatterne dog var kommet ind. Det Budget, Finansminister Møsting havde opstillet
RESTANCER I SKATTER OG RIGSBANKRENTER I43
Fig. 74. Øster Logum set fra Bjerrum.
Akvarel (1824). Originalen ejes af Gaardejer Rasmus Callesen, Lerskov.
1815, havdevist sig atholde Stiklige til 1822. En stor Del af Restancerne skyldtes efter v. Essens Opfattelse Regnskabsbetjentenes Upaalidelighed;
han mindede i denne Forbindelse om, hvorledes det for Sønderjyllands Vedkommende var gaaet paaÆrø, i Gottorp og Husum Amtersamt paa Femern; men der var truffet Forholdsregler imod, at saadant kunde gentages. Derfor vilde han hellerikkegaa med til en yderligerealmindelig Nedsættelse af Skatten af 1802; kun i visse Distrikter fandt han en fore løbig Lettelse naturlig. Talen var for Sønderjyllands Vedkommende om Aabenraa Amt, Sild og Ejdersted. Her burde man undersøge de enkelte Tilfælde og, hvor det var særlig galt fat, indstille Opkrævningen af Skatterestancernesaalænge, indtilBankhæftelsesrestancerne var afdragne.
„Overhovedet vil, saa snart de tidligere Tider atter vender tilbage, den største Del af Besværingerne falde bort af sig selv“.
Dette optimistiske Syn var v. Essen dog ikke i Stand til at opretholde retlænge. Allerede et Aar senere, i April 1824, indrømmede han,at Kla gerne var „fuldkomment begrundede“, men han skød sig nu ind under, at Finanserne ikke tillod en almindelig Lettelse af Skattetrykket. Ved Forordning af 10. Marts 1824 havde Kongen tilladt en gradvis Betaling af Bankhæftelsesrenterne. Hertil, og til en vis Lemfældighed i Opkræv ningen af Skatterestancerne, maatte man indskrænke sig, „men derimod med Alvor inddrive de løbende Afgifter, ogkun indrømme nogen Skaan- sel heri i saadanne Enkelttilfælde, hvor det kan godtgøres, at en ulykke
ligt stillet derved kan reddes fra Konkurs“.
144 KONKURSER
Gud bedre det !Konkursernevarforlængsti fuld Gang, og der skulde kraftigere Lægemidler til for at standse dem, end Rentekamrets Mænd kunde byde paa. Mest Opmærksomhed vakte naturligvis Fallitterne af de adelige Godser, der egentlig først fra denne Tid blev mulige. Ind til 1813 havde nemlig Ejerne nydt Privilegiet af Personalkredit, der kun medførte det ældgamle „Indlager“, hvorefter Skyldneren skulde indkvarteresigpaa etnærmere bestemt Sted, f. Eks. i Kiel, indtil Gælden varafdraget. Men dette Privilegium var bortfaldet ved Skyld- og Pante- protokollernes Indførelse paa Hovedgaardene 1813, og Virkningen af den langt ældre Overbelastning af Kreditten gjorde sig først nu gældende.
De adelige Proklamaer fra disse Aar kan næsten betegnes som en hel Litteraturgren. Vigtigst var vel Fallitten afGelting 1817, hvortil i disse Aar sluttede sig et Dusin Godser i Angel (som Ny Tolkskovby og Tøstrup), Svansø og Dänischwold, men mest Opsigt gjorde Konkursen af Lundsgaard (i Grumtoft Sogn i Angel) i 1821—22, fordi den viste, hvad Letsindighed eller Stædighed fra Ejerens Side kunde føre til. Stam-gaarden var kun 195 Tdr. Land, og derpaa hvilede der af resterende Skatter og Bankhæftelsesrenter lige fra 1814ikke mindreend 10.932 Rbd.
(= 6.832 Rd. C.). Ved offentlig Auktion solgtes den nu for 8750 Rdl.C.
Hvor der, som paa Grevskaberne, fandtes fideikommissariske Bestem
melser, undgik man naturligvis Fallitterne, men maatte til Gengæld finde sig i at gaa under Administration. De Schackske Godser i Nord slesvig, Gram (Fig. 75) og Nybøl, varvurderede til 533.000 Rbd.; og her-paa hvilede en aarlig Bankhæftelsesrente af1947 Rbd. Men desuden var Skatterestancerne paa Gram i 1821 stegne til ca. 30.000 Rbd., og den samlede Gæld var ikke mindre end 282.560 Rbd. Resultatet blev den uundgaaelige Administration 1824.
Noget bedre gik det, ligesom i Kongeriget, for de egentlige Bønder, fordi de forstod at sætte Tæring efter Næring. Undtagelser frembød dog først og fremmest Fæsterne paa de tidligere livegne Godser i Sydøstslesvig, der 1815—25 ikke formaaede at udrede deres høje „Kanon“
og øvrige Skatter. Bøndernemaatte for enhver Pris sælge; mange Steder sank „Heidscheffel“ til en Pris af3—5 Thaler. Paa Godset Røst i Angel foreslog Godsejeren Bønderne igen at opgivederes erhvervede Ejendoms ret til Jorden og at tage den i Forpagtning, hvad de med Glæde gik ind paa. Paa Godset Runtoft indtraf Bøndernes Konkurser først noget senere paa Grund af Godsejerens Lemfældighed med at inddrive Renter og Afgifter. Men de beløbsig da til 9341 Rdl., og 7 Parcellister og 19 Bønder maatte forlade deres Gaarde.
Ogsaa til Nordslesvig strakte Elendigheden sig. En samlet Opgørelse over Antalletaf Konkurser herlader sigpaa nærværende Tidspunktikke opstille. Men spredteEksempler bør anføres. AfSelvejergaarde kan
næv-I45
KONKURSER AF BØNDERGAARDE
FÏ£. 75. Gram.
Lit. efter Tegning af F. Richardt.
nes Lønholm i Hellevad Sogn (Aabenraa Amt), der ikke engang kunde sælges for Skatterestancerne og Bankhæftelsen, ialt 200 Rdl.; først da disse var slettede, opnaaedes et Bud paa 50 Rdl. Af Arvefæstegaarde den 212 Tdr. Land store Olufskær ved Haderslev, derefter at være bar beret for sin Skov og en stor Parcel af en „Gaardslagter“ umiddelbart efter 1814solgtes for 18.000 Rdl., men da dennye Ejer havdegjort Kon kurs, paa nygik for 5.500 Rdl., dog uden Inventar. Desuden Lerskov i Øster-Løgum Sogn (Fig. 74), der 1822 hjemfaldt til Kronen, som efter at have oprettet en 400 Tdr. Land stor Plantage nedsatte Gaarden til i Plov i Skatteværdi.
Men det vilde naturligvis være urigtigt at tro, at Elendigheden ind skrænkede sig til dem, der maatte „gaa fra Gaarden“. I hvor mange Hjem har manikke maattet spænde Livremmen ind for at undgaa dette yderste Skridt? Hans Nissen i Hammelevs Dattersøn har fortalt, at Mor farenflere Gange var inde paa Amtshuset i Haderslev for at opgive Gaar den, men at man paa det inderligste bad hamom bare at blive siddende, selv omhanskulde blive forhindreti at betale Afgifter. Hans Nissenfandt forøvrigt paa at forbedre sine Finanser ved at købe Humle opi Haders- levegnen, for senere at rejse rundt i Nørrejylland og sælge den fra sin Vogn.
Det var just da Landbrugskrisen havde naaet sit højeste, at den
fryg-146 STORMFLODEN 1825
telige Naturulykke indtraf, der for hele Marskbefolkningen kom til at give det afgørende Stød til at konsolidere Elendigheden. Sønderjyllands Vestkyst var velkendt med Stormfloder. Regeringen havde dog lige fra Aarhundredets Begyndelse ydet store Laan til Digebygning om nye Kooge; den havde saaledes 1816 over en halv Mili. Rbd. til Gode hos Interessenterne i Koogene paa Fastlandet, og 1807 680.000 Rbd. paa Pelvorm, hvor Beløbet med Renter 1824 var blevet til adskilligt over
i Mili. MenOversvømmelserne blev ved. 1821 hærgede en saadan Hal- ligerne, Pelvorm, Nordstrand ogEjdersted; 1824 fulgte en ny; men værst af alle varden, som brød fremd. 3. og 4. Febr. 1825. Mod Nord mærke
des den kraftigt i Bredeegnen, hvorVandet stod 1—1Alen højt inde i Husene, Kreaturer og Faar druknede i Masse, ja, tre Mennesker i Ran-drup omkom ved samme Lejlighed. Men dette var kun for lidet at regne mod Ødelæggelserne mod Syd, navnlig paa Halligerne, hvor de senere skildredes i enberømt Novelle af Præsten Biernatzky: „Die Hallig“. Hans Sogn, Øen Nordstrandischmoor, blev saa medtaget af Stormfloden, at det ikke længer kunde bestaa som selvstændig Menighed, men maatte indlemmes i Nordstrand. Amtmand Wilh. Johannsen i Husum traf saa sent som i 1850erne paa Nordstrandischmoor en gammel Kone, der kunde bekræfte Enkelthederne i Biernatzkys Fortælling; hun var nemlig den af ham skildrede Kvinde, der afBølgerne førtes paa en Høstak til det fjerneste Werft og undervejs bragte en Datter til Verden.
Myndighederne lod det ikke skorte paa Energi i denne Sag. Amtman
den i Husum sendtestraks efter Stormens Ophørto Skibe med Levneds
midler, Klædningsstykker og Arbejdsredskaber til Halligerne. Men ogsaa det private Initiativgjorde sig gældende paaden mest storslaaede Maade rundt om i alle Statens Lande. Særlig vandt dog Kong Frederik VI Øboernes Hjerter ved at henlægge de Penge, der senere kom ind til et Monument for ham paa Grund afLivegenskabets Ophævelse, til den ny
dannede„Halligfond“. EnhverHalligbo, dervilde givesit Werft en bestemt Højde og Drøjde og derpaa bygge solide Bindingsværksbygninger, fik en passendeErstatningaf Fondet. Thi Regeringen varklar over, at Beboernes ualmindelige Kærlighed til deres Fædres Hjem gjorde en Flytning af dem andetsteds hen utænkelig. Endnu den Dag i Dag taler Mindestene om Befolkningens Taknemlighed over for deresgamleKonge (Fig. 76).
Men forudendisse ekstraordinære Foranstaltninger maatte Staten ogsaa rykkeud med nyeLaan til Diger paa Pelvorm, ogKongen tillod, at baade Afdrag og Renter stilledes i Bero, „saa længe det er nødvendigt“. Ogsaa med Skatterne fra Marskegnenesaa det naturligvis endnu mere haabløst ud end noget andet StediSønderjylland.Af de uhyre Skatterestancer 1825 stammede de to Tredjedele fra Vestkysten, og heraf igen Halvdelen fra Pelvorm og Nordstrand.
At Landbrugskrisen ogsaa fik Betydning for Købstæderne, er en Selvfølge, thi „naar Bon den har det godt, har videt alle godt“, og føl gelig omvendt. Det sy nes, ligesom under Eng lænderkrigen,navnlig at have været de større Byer, der led mest ved Landbrugets Nedgang.
Flensborgs Skibstal var stærkt synkendefra 1816 til 1829, og Aabenraa optraadte som en alvor
lig Konkurrent. Flens borgs Kapitalgæld steg fra 395.000 Rbd. i 1815 til 517.000 i 1836, og i samme Retning gik Ud
viklingen i Slesvig og Haderslev (sidstnævnte By fik jo først i 1829 den Havneforbedring, der betingede dens føl gende Opblomstring).
Flensborgs og Haders
levs Byregnskaber viser ligeledes i Aarene 1815
H?
KRISEN I KØBSTÆDERNE
Fig. y6. Kongemindet i Højer.
A. Martinsen, Højer, fot.
—25 stærkt synkende Tal paa Indtægtssiderne, og Skatterestancerne i 1825 frembyder procentvis større Chifre, end man møder i de mindre S tæder, som Aabenraa og Tønder. Et Vidnesbyrd om Tilbagegangen i Flensborg kan man endelig se i, at Magistraten og de Deputerede 1818 ansøgte om, at Lønningen til Stadens Præsident for Fremtiden maatte blive afholdt afStatskassen, ikke som hidtil af Stadens Kasse. De moti
verede denne Ansøgning med, at Krigens Tab havde kostet deres By
„flere Millioner Rigsdaler i Sølv“, og at det norske Indførselsforbud mod Kornbrændevin „har berøvet os det sidste Haab om, at Flensborg no
gensinde igen vil kunne opnaa den Flor af Velstand, som det tidligere har kunnet erhverve“. Kongen foretrak imidlertid 1820, fremfor selv at betale, at suspendere Stillingen som Præsident, skønt Levetzow kort i
148 KOBBERMØLLEN
Forvejen var bleven udnævnt dertil i Egenskab af Amtmand over Flens borg Amt. Hermed faldt en afde Reformer, som Møsting (S. 50) havde sat saa meget ind paa at gennemføre.
Flensborgerne søgte ogsaa under det haarde Skattetryk at forny deres gamle Stormløb mod „Mittelschatz“ (S. 47), og Byens Historieskriver Pastor Valentinerhævdede, at Skatten i Københavnkun var 3 Rbd. pro persona, men i Flensborg 111I2. Denne Skatteform fandtes for øvrigt foruden i Flensborg i de fleste sydslesvigske Købstæder. Det er et karak teristisk Tegn paa, at Fabrikanternes Tid nu var forbi, og Købmands standen havde Overtaget, at en Kommission, bestaaende af tre Raad-mænd og tre Deputerede, 1826 enstemmigt stillede Forslag om „Mittel schatz“ gradvise Afskaffelse. Hovedmanden i denne Bevægelse var vist nok de Deputeredes Oldermand, Agent Jensen. Men man havde ogsaa, i Modsætning til i 1805, haft Magistraten paa sin Side, som mente, at
„Mittelschatz“ førte til en uforholdsmæssig Beskatning af Formuen, da de der fik 10 pCt. af deres Formue, kunde komme til at betale 15 pCt. i Indkomstskat. Sagen synes imidlertid at være gaaet i Staa, hvad enten nu Ansvaret ligger hos Byens Styrelse eller — vel snarere — hos Kan
celliet.
Et af de haardeste Stød, som den flensborgske Industri ledi disseAar, var da Kobbermøllen ved Krusaa (Fig. 77), som havde været i Drift siden 1687, 1832 maatte sættes under Administration. Ejeren, Josias ThorS traten, Broder til den i 1810 afdøde Førsteborgmester og Søn af den tidligere Ejeraf Værket, var enejendommelig Personlighed, der bl. a.
med Iver havde deltaget i den Harmsske Kirkestrid. Man skulde ellers synes, at hansFabrikkunde have givetham nok at tænke paa. I 1810 og 1813 havdehan faaet forskellige større Laan afden kongelige Kasse mod til Gengæld at fraskrive sig allePrætensioner i Anledning af det nye Told system af 1797 og 1803. I Jan. 1822 var Gælden med Renter steget til 130.000 Rdl. Thor Straten kunde ikke betale, og han paaberaabte sig, athan havdelidt en saadan Skade paa sin Fabrikation ved den frisindede Toldforordning af2. Apr. 1814, der berøvedeham den Beskyttelse, hvor
under han tidligere havde lukreret, at det lidte Tab oversteg Kapitalen plus Renterne. Sagen gik til Doms, og Thor Stratenvandt 1822 sin Sag, fordi han aflagde den forlangte Ed paa sin Paastands Sandfærdighed.
Men dette var ogsaa hans sidste Held. Thor Straten forhøjede i den følgende Tid sine Krav om Erstatning fra Regeringens Side og hævdede nu, at den Skade, han havde lidt ved Toldbestemmelsen, gik til — 182.000 Rdl. Samtidig søgte han — dumdristigt — om et nyt Laan.
Han greb til at skrive Tiggerbreve til Kongen i den taabeligste, mest hysteriske Tone. „Mit klagende Blik flyver hen ad den Sti, der fører til Din Naade, Herre! Herre! ligesom et brudt Hjerte ad Firmamentets
I49
KOBBERMØLLEN
Fig. 77. Udsigt mod Krusaa ved Kobbermøllebugten.
Lit. af J. F. Fritz (1833).
Stjernevej flyver op til Gud“. Afslag! Saa kommer han straks med en ny Ansøgning; lover at gaa i Tugthuset, hvis han ikke indfrier Laanet;
truer med sin „ubeskrivelig sygelige“ Hustrus Død i Tilfælde af Afslag og lader sin afdøde Fader fra hans Grav forsikre Kongen om Sønnens fuldkomne Paalidelighed. Nyt Afslag!
Thor Strafen havde fundet nogen Støtte hosden nyeAmtmand Adeler, der baade pegede paa de Hundreder, der blev beskæftigede ved Fabrik
ken, ogpaa hele Visherreds Befolkning, der i disse slette Aar levede af at sælge Tørv og Tørvekul til Kobbermøllen.Venskabet mellem de to Mænd viste sig dog ikke bestaaende. 1827 indsendte Thor Strafen i Anledning af en Teglværkskoncession et Stridsskrift mod Baron Adeler, der fandt uhyre Udbredelse, men ikke forøgede nogen af de to Herrers Anseelse.
„Straten sien Pasquill“, som Bønderne kaldte den, gjorde det Indtryk, at
„dens Forfatter ganske vist ikke er en Mand, der i nogen Retning for tjener Agtelse“, men at han paa den anden Side havde bevist „Adelers Usandfærdighed og Uordholdenhed“. Man talte almindelig om dennes Afgang eller Forflyttelse. Dette sidste skete dog først 1829, og tre Aar seneremaatte Thor Straten som sagt under enAdministration, der endte med, at han 1839 maatte opgive Kobbermøllen med Landstederne Krusaa og Kiskelund. Affæren havde ikke blot ført til hans Ruin, men ogsaa til den kgl. Embedsstands Svækkelse.
Et Materiale til Belysning af Tilstanden i Stæderne frembyder