ENEVÆLDENS SIDSTE REFORMTID (1805-1814)
3. KRIGEN MED ENGLAND
Budskabet om, at Monarkiets Hovedstad i Sept. 1807 var faldet for engelske Blus og Brande, vakte overalt i Tvillingrigerne, ogsaai Hertug dømmerne,en Bevægelse, der i Styrke ikke stod tilbage for den tilsvarende 1801. Detvar maaskeendda ikke saa meget Harme over det lidte Tab, som krænket Retsfølelse ved det røverske Overfald, der for sidste Gang fik Samfølelsen til at blusse højt op inden for alle Helstatens Dele. Hadet tilEngelskmanden blev et Kit, der bandt Undersaatterne yderligere sam men.
Ogsaa i Sønderjylland gav dettesig levendeUdtryk. Pastor Knud Aa- gaard i Agerskov taler om de engelske „Sørøvere“, som „solgte den engelske Nations Ære“. „Jeg seer endnu,“ skriver Flensborgeren Chr.
Paulsen en Menneskealder senere, „den Menneskemasse, der var for samlet udenfor Posthuset [i Flensborg], naar der kunde ventes Efterret
ninger nordfra.“ Han fortæller om, at der her, som paa Als og andre Steder, opstod et frivilligt Jægerkorps, og at der dannede sig en Drengehær efter dets Mønster; den tog Undervisning hos en dansk Underofficer, hvilket ogsaa de tysktalende Drenge fandt ganske natur ligt. Købmand Gøttig i samme By aabnede en Subskription til For
del for dem, der var bleven ramt ved KøbenhavnsBrand ; den indbragte eksempelvis i Flensborg 3000 Rdlr. Næsten alle Kommuner, de rige Kapitalister, ja selv mindre velhavende gav patriotiskeBidrag til
Flaa-64 FORANSTALTNINGER VED KRIGSUDBRUDDET
dens Genrejsning; Datidens Aviser bringer Lister derover, det lilleAaben raa ydede saaledes 2200 Rdlr. Men det ejendommeligste Vidnesbyrd om Samfølelsen er maaske, at da der det følgende Aar under Krigen med Sverige ogsaa indsamledes til den norske Hær, indkom der fra Hertugdømmerne ikke mindre end 34.000 Rdlr. i frivillige Bidrag.
Naturligvis maatte Staten ved den pludseligt udbrudte Krig nære Ønske om videregaaende Bistand fra Undersaatterne. Efter at man alle rede d. 16.Aug. havde beslaglagt alt engelsk Gods og arresteret alle
engelske Undersaatter, fulgte i samme Maaned, altsaa endnu før Køben havns Kapitulation, Forordningen om Oprettelsen af en frivillig Kystmilits. Hvor primitiv en Karakter den havde, fremgaar af, at Bevæbningen var sat til — Høtyve, Leer o.1. Kystmilitsenslogflere Steder stærkt an, men det maa billiges, atmanikke gav den Lejlighed tilatstaa sin Prøve, saa meget mere som man efter Englændernes Bortsejling trak næsten alle regulæreTropper over til Sjælland ogoverlod det tilLande
værnet at værge Hertugdømmerne. Over den slesvigske Styrke fik Carl afHessen Overbefalingen.
Frivillighedens Princip blev dog ikke længe herskende inden for For
svaret. Straks ved Krigens Udbrud udskreves alle tjenstdygtige Re
server fra det 21de tildet 26de AartilTjenestei den staaende Hær, og de mellem 27 og 36 til Tjeneste i Landeværnet. Følgen blev natur
ligvis, at der hurtigt viste sig Mangel paa Landarbejdere, og at baade Dagløn og Folkeløn gik i Vejret. I Februar 1808ophævedesoveni Købet det hidtilværende Landeværn, og af Mandskabet indenfor det oprettedes
„de annekterede Batailloner“, somknyttedes tilLinieregimenterne.
Men til Officerer ved disse „annekterede Batailloner“ maatte man nøjes med Handelsbetjente, Haandværkere og Landsbyskolelærere, som natur
ligvis til Trods for deres Selvfølelse ikke var Tjenesten voksne, og som efter deres Krigerlivs Afslutning heller ikke længere passede ind i det borgerlige Samfund. Befolkningen varblevet et Folk i Vaaben, og Landet som en belejret By, et Forhold, der i Længden tiltalte Kongen mere end hans Undersaatter.
Det er bekendt, med hvilken Voldsomhed Regeringen i sin Afmagt rasede mod Englænderne. Den sluttede sig til Napoleons Fastlandsspær ring, forbød al Forbindelse med deres Land, navnlig derved at Skibe anløb storbritannisk Havn paa Vejen til Danmark, ja satte endog Dødsstraffor umiddelbar Forbindelse med Fjenden og lod engelske Varer opbrænde. At den ansaa dette for nødvendigt, viser, at den Stem ning, som havde givet sig saa smukke Udslag straks i Begyndelsen, ikke alle Vegne vistesig varig.Dette gjaldt sikkert nok saa meget om Hertug dømmerne, der ikke havde det stadige Syn af fjendtlige Orlogsmænd i Sund og Bælt for Øje. Profitjagtlokkede mange „ildesindede“ til
hem-65
KRONPRINS FREDERIK
Fig. 31. Kronprins Frederik. Stik af L. L. Wolf (1804).
66 KRIGSLOVGIVNING
meligt at omgaa Forbudene, og allerede i Decbr. 1807 kom der derfor en Forordning, hvorefter alle Breve til og fra Udlandet skulde a abnes og gennemlæses af Øvrigheden. Dette er maaske det første Paabud fra oven i Anledning af Krigen, som vakte Misstemning, og medgod Grund.
Familie- og Forretningshemmelighederprisgaves hervedfor Tredjemands Blik. Da der til Gengæld fandtes adskillige Veje til at omgaa Forbudet, var det naturligt, at ogsaa hæderlige Personer greb til demfor atbeskytte deres private Hemmeligheder.
Længe varede det heller ikke, før Krigens Virkninger paa det økono miske Omraade meldte sig. De velkendte Udførselsforbud optraadte, først og fremmest for alleMaterialer, som kunde anvendestil Krigen eller Skibsbygning. Men man gik videre. Man stræbte efter Kontrol med hele Landets Økonomiog efterat skabeen autarkisk Stat: Korn- og Fede varer maatte kun udføres ad Landvejen, Indførelse af alle Manufaktur- og Fabriksvarer blev forbudt. Det var kun en naturlig Følge, naar der ogsaa indenUdgangen af 1808 fulgte en kgl. Opfordringtil atvise Spar
somhed, særlig i Klædedragt, hvilket jo stemte godt med svundneDages Luksusforbud. Men det maa meget betvivles, at denne Opfordring har virket uden for ret snævreKredse. Tværtimod hører vi, at detVellevned, som man havde vænnet sig til underden gyldne Fred, ikke blev opgivet, fordi Krigen udbrød. Men dade fleste Luksusartikler skulde indføres fra Udlandet, især Frankrig, blev Følgen, at en ikke ringe Portion af det rede Sølv, man sad inde med, maatte optræde som Ækvivalent herfor.
EntungByrde, som Krigenmedførtefor Befolkningen,var Skatterne.
I saa Henseende var man ganske velforsynet forinden. Den i 1802 ind førte Grund- og Benyttelsesskat var allerede før Krigens Begyndelse bleven forhøjet med 50 pCt.,i Begyndelsenaf1808 kom der nye 50 pCt.
til, foruden at der til Udgifter, foranledigede ved Krigen, lagdes yder
ligere 37V2 pCt. til. Skatten var nualtsaai3/8 Gange saahøjsom oprinde
lig, ogi 1809 steg den yderligere. Men dette var kun een af mange Byr
der. Man kendte ogsaa før Krigen en ekstraordinær Skat efter Plove til Erstatning for Ægter, og til Indkvarteringog Fourage for den Troppe mængde, der var samlet i Holsten. Et særligt Forhold skulde snart for
øge denne Art Beskatning endnu mere.
„Da Spanierne var her,“ er bleven en farverig og romantisk Epi
sodei Danmarks Historie i disse Aar (Fig. 32). Paa deres Vej hertil pas serede de i Marts 1808 gennemSønderjylland under deres berømte An
fører la Romana, der varindkvarterethos vor Bekendt, Borgmester Thor Straten iFlensborg. Men medens deres Besøgbleven franskVisit, gjaldt ikke detsamme omde franske Tropper, der blev staaende i Hertug
dømmerne det meste af Aaret. I Modsætning til Spanierne imponerede Franskmændene Befolkningen ved deres faste militære Holdning; der
67
SPANIERE OG FRANSKMÆND
Fig. 32. Spanske og franske Tropper paa Fyn.
Farvelagt Uniformstegning af Andr. Ørstrup (1808). Det kgl. Bibi.
Fig. 33. Den franske Lejr ved Flensborg 1808.
Kobberstik.
68 STIGENDE SKATTER
hvilede desuden endnu over dem Illusionen afat være „Revolutionens Arvinger“ og „Folkebefriere“. Men denfranske Besættelse blev en tung Byrde for Landet. Ved Flensborg havde de en Lejr paa 8000 Mand (Fig. 33), ved Rendsborg en anden paa 10.000, foruden at der varInd
kvarteringer i Flensborg, Lyksborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev.
Man beregnede Underholdet pr. Dag til 20.000 Rdlr.; og i alt kostede Korpset over 5 Mill. Rdl. SHC, hvilket var saa meget som Hertug
dømmernes direkte og indirekte Afgifter til Staten i to Aar. Store Taffelpenge til Generaler og Arméembedsmænd vandredei blanke Spe
cier ud afLandet. I Nordslesvig synes Franskmændene at have opført sig eksemplarisk („Det var skikkelige Folk“), men i Egnen ved Ekern
førde kom det endogsaa til Sammenstød mellem Befolkningen og de overmodige fremmede.At den franske Besættelse har bidraget stærkt til at kølne Stemningen i hele Landskabet over for den Stormagt, der ved Skæbnens Ugunst var bleven vor allierede, varslede ilde for den kom mendeTid. Pastor Aagaard i Agerskov udbryder, da han ser en Trans port sydpaa affangne barfodede Spanioler: „O Napoleon! hvad om blot een eneste Spaniers Mishandling skal gjengeldes paa dig!“
Ogsaa de indirekte Afgifter steg. Midt i December 1809 tog man det Skridt at forhøje Toldafgifterne iAlmindelighed med 25pCt. samt Indførselstolden paa udenlandske Drikkevarer og Udførselstolden paa Smør, Flæsk, Talg og Voks med 50 pCt. Stempelpapirafgiften forøgedes med Halvdelen, Kancelligebyrerne og Brevposttaksterne steg ogsaa, om end ilavere Grad. I det hele taget fandt deri Aarene 18090g 1810 et ligefremt Bombardement af Befolkningen Sted med nye Skatter og Byrder: Den gamleKvartprocentskat fra 1781 afløstes 1809 afen 2 pCt.
Kapitalskat een Gang for alle, og der udskreves store Leverancer til Hæren og betydelige Indkvarteringspenge. Men værre gik det i Begyn delsen af 1810: 8. Febr. indførtesdels en4 pCt. Indkomstskat, der dog inden AaretsUdgang afløstes meden Afgift af i1/3 pCt. een Gangfor alle afJordbrug og Kapitalrenter; dels fikman en Formueskat paa x/2 pCt.
af Værdien af alle Grundejendomme ved Ejerskifter. Føjer vi hertil et Laan fra Ridderskabet paa 1 Million Rd. Sp. til Ophjælpning af Hertug dømmernes Finanser, forstaar man, at baade Regering og Befolkning nu kunde føle Trang til at puste ud en lille Stund.
Forøgede Byrder til Staten var saaledes den første Virkning, som vor Krig med England bragte med sig for Befolkningen. Dog vilde man sik kert tage meget fejl, hvis man troede, at Overgangen fra Fredtil Krig allerede i de førsteAarføltessom et dybt Fald. Det var i Stæderne dakun Reder- og Sømandsklasserne, som ramtes haardt i deres pri
vate Økonomi. Navnlig Flensborg led ved de engelske Krydseres Op
bringen af danske Koffardiskibe; alene i Aarene 1807—09 mistedeByen
UDNYTTELSE AF KRIGSKONJUNKTURERNE 69 henimod 100 Skibe paa i alt over 5000 CL., hvilket varen Tredjedel af detsamledeAntal. Et talende Vidnesbyrd er ogsaa Tallene for Trafikken gennem Ejderkanalen, der fra 2849 Skibe i 1806 sank til 1596 i 1807 °g ydermeretil 683 i 1808. Men paa den anden Side havde Handelsstanden iHertugdømmernestoreFordeleaf Landets geografiske Beliggen
hed op ad Tyskland. De slesvigske Vestkysthavne blev Hovedportene for Indførslen af amerikanske Varer til hele Fastlandet. Navnlig i den sidste Halvdel af 1809 blev Tønning ved Ejdermundingen den store Importplads, saaledes som denhavdeværetdet en Gang tidligere, i 1803.
Fra 232.000 Rd. DC. i 1805stegTolden i Tønning til 555.000 i 1810, og samtidig fandt der her et stærkt Smugleri Sted, derikke lader sig maale i Tal. Ogsaa andre Vestkystbyer nød godt af denneOpgang, som Frede riksstad og Husum, hvor Tolden i de samme Aar ottedobledes. Selv om man har den danske Rigsdalers synkende Værdi in mente, er der ikke Tvivlom, atder virkelig var TaleomgodeTider. Fremgangenkom ogsaa Østkystens Handelsbyer til Gavn, om end enkelte, der særligt ernærede sig af Skibsfart (Aabenraa og Smaabyerne paa Ærø), allerede i disse første Aar viste en mærkbar Tilbagegang.
Endnu mere betydningsfuldt er det dog at se paa Landbrugets Kaar i disse første Krigsaar. En Række forskellige Faktorer maatte her gøre sig gældende. Til og med 1810 stillede Naturens Magter sig meget gunstigt; man havde strenge Vintre, men smukke og varme Somre;
navnlig Aarene 1809 og 1810 prises som meget frugtbare. Men efter at der var lukketfor Udførslen til England, gjorde Manglenpaa Afsætnings
markeder sig straks gældende paa en følelig Maade. Kornpriserne, som allerede fra Slutningen af d. 18de Aarh. var nedadgaaende paa Grund af Teknikkens Fremskridt og Ædelmetallernes Knaphed, sank nu Aar for Aar. Paa Aarsmarkedet i Kiel noteredes saaledes Hvede 1807 til 20—21 Mrk. pr. Td., 1810 kun til 9—10 Mrk.; Rug henholdsvis til 15—16 Mrk. og til 7—8 Mrk., og de øvrige Kornsorter fulgte med i samme Skure. Kun Smørret holdt sigforeløbig noget bedre. Allerede i 1809 berettes det, at Nedgangenskyldesde to sidste alt for rigelige Høste og den næsten afspærrede Udførsel. Ganske vist søgte Regeringen at aabne et nyt Markedfor Hertugdømmernes Korn iNorge, men Sejladsen hertil var paa Grund afde engelske Krydsere saa risikabel, at mange Velhavere ruineredes derved.
Fra 1809 begynder derfor ogsaa Priserne paa Jordegods at synke.
Følgen blev, at Ejendomsbesidderne ikke længerkunde holde paa deres Gaarde, ogat Konkursernes Antal steg fra Aar til Aar. Holsten vistepaa dette Omraade større Modstandsevne end Sønderjylland, thi mens i 1807 af i alt 230 Konkurser kun 26 pCt. var slesvigske, var i 1810 dette Tilfældet med 52 pCt. (af i alt 361), og i defølgende Aarsteg denne
Pro-7° KAPERIET
^la^rert- . ‘£fy£.&r JcSûâ ffff
Fig. 34. Kaperen Arestides af Flensborg udseiler d. 15. Julij 1808 om Morgenen Kl. 8.
Akvarel. Originalen i Alt Flensburger Haus, Flensborg.
cent end yderligere. Inden for Sønderjylland var det straks efterKrigens Udbrud især i Byerne, man mødte Fallitterne (39pCt.), aabenbart paa Grund afEnglændernes Kaperier, men senere hen finder der en mærk bar Stigning af Konkurserne Sted paa de adelige Distrikter, saa at disse i 1811 stod med 18 pCt. af det samlede Antal, etfrygteligthøjtTal, naar man betænker, at en enkelt Konkurs her kunde betegne et langt betyde ligere Omraade, end naar det drejede sig om en Bondegaard inden for Amterne og Landskaberne.
Det var altsaa først efterhaanden, at Krigens Tryk gjorde sig fuldt ud gældende over for Beboerne, og det gik som undersenere langvarige Krige, at der i de førsteAar var Befolkningsklasser,som glædede sig, mens andre sukkede. En helt ny Næringsvej var aabnet ved Ka periet (Fig. 34—36), der allerede i Septbr. 1807 blev reguleret, sam tidig med at der i Flensborg og Altona oprettedes Prisedomstole. Hav nene aabnedes ogsaa for andre engelsk-fjend tlige Staters Kapere, og der rørte sig her snart et Liv, der kunde minde om Fredens Dage. Kaperne viste ikke mindre Mod end Marinens Folk og gjorde navnlig paa Vesterhavet Fjendenmegen Skade. Men det varede ikke længe,før Nord amerika klagede over, at de ogsaa generede neutrale Staters Skibe. I Aug. 1809 fandt man det derfor nødvendigt at indskrænke Kaperiet
KAPERIET 71
Skyteren. tOtperen t/ec^/ e^è "A.£. rm/ nf/S 'Xff /&Ô&.
Fig. 33. Kaperen Arestides iager en Engelsk Paket ind til Marstrandt d. 13. Julij 1808.
Formiddag Kl. 11. (Sml. Fig. 34).
Fig. 36- Kaperen Arestides tages og besættes af den Engelske Schlop a War-Brig Royalist forende 22 Stk. 32 Tb Cannonader d. 15. Julij 1808 om Eftermiddagen Kl. 3.
(Sml. Fig. 34).
72 FORTSAT REFORMLOVGIVINNG
til kun at være tilladt for de Skibe, der løb ud fra Husum, Tønning og Frederiksstad forat krydse i Farvandetinden for Helgoland, og selv om Kaperfarten genindførtes det følgende Foraar, blev der nu knyttet stærkt indskrænkende Betingelser dertil.
For Hertugdømmernes Vedkommende var Kaperne næsten de eneste aktive Krigere, som Indbyggerne fik at se, og der har sikkert hersket adskilligt svagere Krigsbegejstring her end i det egentlige Danmark. Navnlig da Staten kompaa NapoleonsSide iden europæiske Kamp, hvad der medførte, at man 1809 under Krigen mellem Frankrig og Østrig skulde ønske den førstnævnte Magt Sejren, var det svært forde tysktalende Undersaatter i Monarkiet at følge Trop. Dette kom ogsaa til at gælde for visse Dele af Overklassen i Sønderjylland, for Medlem mer af Ridderskabet og for Hertugen afAugustenborg, der havde saa stærk Tilknytning til tysk Aandsliv. I hans Familie medførte Politikken ligefremt Skisma, idet Louise Augusta gik saa vidt i sin Gallomani, at hun forsvarede de franske Troppers hensynsløse Optræden i Hertugdøm
merne med at henvise til den danske Befolknings Langsomhed og Takt løshed, mens modsat hendes Ægtefælle Frederik Christian aldrig vilde slippe sin Sympatifor England og ikke kunde forsone sig med Napoleon.
Hvad en jævn Præst som Knud Aagaard følte over Kejserens Brutalitet, har vi ovenfor set. Forbundet med Frankrig havde sat en Kile ind i den danske Helstat, derkunde blive farlig for Sammenholdet mellemDanske og Tyske.
Helt udenForstaaelse af, at der i en saa kritisk Tid maatte skabes nye Baand mellem Indbyggerne, var Frederik VI ikke. Som vi har set, fort sattes Reformlovgivningen efterKrigens Udbrud, om end med aftagende Styrke. Efter Generalsuperintendent Adlers Plan og under hans Ledelse foretoges der betydeligeForbedringer af Skolevæsenet, saaledes atde
„saakaldte“ Latinskoler i de mindre Byer forvandledes til Borgerskoler, mens derpaa Landet indrettedes ikke mindre end 440 „Distriktsskoler“ med Undervisning baade Sommer og Vinter af fastansatte og lønnede Lærere. Adler høstede megen Ære og Anerkendelse forsin Virksomhed, der lagde Grundstenen for den Skoleordning, der i 1814 kronede Værket.
Dernæst indførtes der 1808 et tvunget Fattigvæsen, hvorefter enhver, der havde opholdt sig tre Aar i et Distrikt, fik Ret til at kræve Under
støttelse afden paagældende Kommune. Men da der i Patentet ikke var skelnet mellem selvforskyldt og uforskyldt Fattigdom, blev Følgen, at der paalagdes Kommunerne saa vidtgaaende Forpligtelser, at Forord ningen ikke kom til at virke efter sin Hensigt under de voksende økono miske Vanskeligheder. Men Regeringens Iver slappedes ikke, før de finansielleForholdlagde uoverstigelige Vanskeligheder iVejen for videre Reformer. Man arbejdede saaledes videre paa Virkeliggørelsen af den
KRIGENS VENDEPUNKT l8lO 73 Kanal mellem Ejderen og Elben, dervar planlagt 1804. Hvis For holdene havde stillet sig gunstigere, kunde den i nogen Grad have løst Problemet om en „Nordøstersøkanal“, 80 Aar før dette blev Tilfældet.
Den nedsatte Kommission afgav Betænkning saasent som 1811 og fore slog til Udgangspunktved Ejderen Wollersum eller detøstligere liggende Tielenhemme. I begge Tilfælde skulde Kanalengaagennem Ditmarsken og herefterenten udmunde i Elbenved Brunsbüttel, ellerledes ud i Stør floden, som ligeledes faldt i Elben. Dybden beregnedes til 10 Fod, og Omkostningen til 1x/2 Mili. Rdl. Men selve Kommissionen foreslog paa Grund af Materialernes Kostbarhed og Mangelen paa Arbejdere Sagen foreløbig udsat, og i Virkeligheden maatte Projektet paa dette Tidspunkt siges at være fuldstændig dødfødt.
Men der kan ogsaa endnu tales om „aandelige Helstatsbestræbelser“ fra Regeringens Side. En „Zeitung für Literatur und Kunst in den dänischen Staaten“ grundlagdes 1807 i Kiel, men kun tre Aar
gange af den saa Lyset. Detejendommeligste Skridt iden Retning ervel den Nyindretning af Dannebrogsordenen, som Frederik VI straks efter sin Tronbestigelse foretog 1808 paa højsalig Kong Valdemar Sejrs Fødselsdag, d. 28.Juni. Hidtil havde kun høje Embedsmænd og Mænd af høj Byrd opnaaet den Ære at blive dekorerede. Nu skulde Ordenen tildeles alene efter sand Fortjeneste og blive et nyt Baand mellem Re gent og Folk. Endogsaa Jøder kunde nu dekoreres. Med Urette vil man i vor Tid stille sig skeptisk over for Nytten afet saadant Skridt. Blot et Blik paa Adlers Portræt i Slesvig Domkirke, hvor han pranger med Dannebrogsordenens Storkors paa sit Ornat, er nok til at vise detmod satte.
Men Forholdenes Magt førte med sig, at alle saadanne Skridt blev næsten frugtesløse. i8iostaarisaaHenseendesometSlagsVende-punkt i Englænderkrigen. Fra dette Øjeblik gaar det afgjort ned ad Bakke baade for det offentlige og for alle Klasser af Samfundet. Ganske vist var heller ikke Hertugdømmernes Befolkning blind for, at de poli tiske Ulykker, som havde ramt Danmark, var ufortjente. Men den kunde ikke lukke Øjnene for, at de uhyre Anstrengelser, som Staten gjorde herimod, fra første Færd var forudbestemte til at slaa fejl, for ikke at tale om, at visse Forholdsregler, som Deltagelsen i Fastlandsspærringen, virkede ligefrem nedbrydende paa Folkets Moral. Krigen med England skabte i Hertugdømmerne ingen frugtbare og opmuntrende Minder for Eftertiden at leve paa. Ikke een Bedrift, ikke een fremragende Person lighed er overleveret fra denne Tid til Efterverdenen.
To Omstændigheder bidrog i 1810 yderligere til at skærpe Uhygge
følelsen: i det ydre, at Napoleons Indlemmelse af Hamborg, Lauen
borg og Lybæk i Frankrig end mere isolerede den danske Stat og