Dahlmanns Forsøg paa at skabe en Forfatning, grundet paa Ridder skabets Privilegier, var ganske faldet tilJorden og havde fundet meget ringe Støtteinden for de andre Befolkningsklasser. Politisk Frihed kunde ikke skabes med eet Slag. Der maatte forud derfor gaa et aandeligt Røre. Almindeligvis opstaar et saadant først i Overklasserne paa det litterære Omraade, og i Underklasserne paa det religiøse. Som en sidste Frugt modnes da til Afslutning den politiske Bevægelse.
Dahlmann havde ikke været uden Forstaaelse heraf. Samtidig med sin Virksomhed som Ridderskabets Sekretær havde han som Professor arbejdet ivrigt med sine Studenter, ikke blot paa at oplyse dem, men ogsaa paa at vække dem i tysk Aand. Paa dette Punkt blev han hel digere end i sin direkte politiske Gerning. Den unge Præstesøn Burchardi fra Ketting, der ved sin Ankomst til Universitetet iApril 1814 fandt; — ganskevist er hans Ord først nedskrevet over 40 Aar senere; — at „selv med det tyske Sindelag stod det betænkeligt tilcc, konstaterede, at Stu denterne kun fejrede den første Aarsdag efter Slagetved Sehested, men at der inden den anden (10. Dec. 1816) „var begyndt en Menings ændring“. Dette var dog ikke Dahlmanns Værk alene, men skyldtes lige saa meget Niels Falck (Fig. 54).
Maaske bidrog det hertil, at Falck var Studenternes Landsmand, Søn af envelstaaendeGaardmand i Emmerlev. I hans Hjemegn levede, efter hvad han har fortalt, endnu gottorpske Traditioner, og før han, 30Aar gammel, 1814 var bleven udnævnt til Professor i Jura, havde han været Huslærer hos Adam Moltke paa Nütschau, Ridderskabsprivilegiernes ivrige Forfægter. Paavirkningen fra hans Kollega Dahlmann, der var en kraftigere Karakter end han, blev den tredje Faktor, der gjorde ham til en overbevist Tilhænger af „Landsrettighederne“. Men Falcks egne Anlæg droghami samme Retning. Han varen sindig, noget veg Bonde natur med en stærk Hjemstavnsfølelse; paa den ene Side som Bonde i Slægt med det svundne Aarhundredes Rationalisme, men dog med et stærkere Indslag af Romantik end hos Dahlmann. Hans Kærlighed til Fortiden gjorde ham som Retslærd til en Tilhænger af Savignys „hi storiske Skole“. Retten var for ham først og fremmest den fra Fædrene nedarvede Ret, og „bedre end Retten er selv det bedste ikke“. Men
BURSCHENSCHAFTBEVÆGELSEN I KIEL I I I
Fig. 54- Niels Nicolaus Falck.
Lit. efter Tegning af J. Bünsow.
Retten, ogsaa Statsret ten, skulde tjene det praktiske Liv, efter ra tionalistisk Feltraab fø
re til „det borgerlige Selskabs stedse stigen
de Fuldkommenhed“.
Falck blev ved sin sin
dige, prosaiske, aldrig hvilende Virksomhed en langt farligere Modstan der af Enevælden end Dahlmann, ikke mindst fordihans Loyalitetvar baaret af en varm Kon
gefølelse.
Under disse og an dre Læreres Indvirk ning støbtes Studen
terne i Løbet af de næste femten Aar om i en ny Form, og hertil bidrogikkemindre den stærke aandelige Strøm,
der uhæmmet brød sydfra ind over Kiel. Under Indtryk af Friheds
krigen var en Liberalisme fremspiret i Tyskland, dog mere nationalt end politisk bestemt. Man vilde ikke efterabe det vælske Væsen, de franske Ideer fra 1789, men bygge paa de tyske Fyrsters Løfter under Krigen med Napoleon om frie Forfatninger, og man ønskede — hvad der var Hovedsagen — desuden at faa en Forfatning for det samlede Tyskland. Romantisk indstillet som man var, vilde man knytteTraaden til Fortiden og genskabe Hohenstaufernes Kejserdømme i folkelig Form.
Kun meget yderliggaaende Kredse var republikansk og irreligiøst sin
dede. Navnlig i Nordtyskland var den akademiskeUngdom uklari sine Friheds Krav, men stærk i sin Nationalfølelse. Man indskrænkede sig til at fordre „Freiheit, die ich meine", men man bestemte samtidig „das deut sche Vaterland" som: „So weit die deutsche Zunge klingt, und Gott im Himmel Lieder singt."
Det var Lyrikkens, den romantiske Lyriks Tid. Ogsaa Politikken blev til Lyrik. Det er sikkert med Grund, man har sagt, at det i Kiel var de bedste afStudenterne, som blev grebet heraf; enten de somhavde højere Interesser, eller de som var religiøst anlagte. Allerede i Oktbr. 1817
REGERINGENS INDGREB MOD STUDENTERBEVÆGELSEN II2
Fig. 55. Titelblad til N. Falck : Das Herzogthum Schles
wig (1816). Facsimile. 7/9.
deltager en Skare kiel-ske Studenter i den berømte Wartburgfest, hvor det almindelige
„Burschenschaft“ stiftes;
det følgende Foraar optræder to — der iblandt den bekendte Lornsen — som dele
gerede fra Kiels Studen ter paa det Møde i Je na, hvor Burschenschafts Love drøftes. Det var naturligt, men ganske vist ikke korrekt, atde
res Professorer saa med Sympati paa denne Stræben, og at de søgte at dække deres Mynd
linge, da Regeringen saa anderledes paa Sagen og forbød Deltagelse i Studentermøder af „po
litisk“ Karakter. Længe varede det dog ikke, før man fra oven greb til endnuskrappere Beslut
ninger; efterde bekend te Karlsbadbeslutninger 1819 indførtes der Cen sur i Holsten (allerede 1820 udstraktes den til ogsaa at gælde forSøn derjylland), og man forbød den lokale Afdeling af det tyske Burschen schaft. Professorerne blev nu selv bange for den Bevægelse, de havde været med til at kalde til Live. De sprang fra, hvad der naturligvis maatte give deres Indflydelsepaa Ungdommen et Grundskud. Samtidig gjorde en voldsommere Retning sig gældende inden fordet kielske Bur schenschaft, somherved sprængtes i to Dele; Broder stod mod Broder, og Uroen steg. Den forplantede sig til Latinskolerne, hvor t. Eks. Ele verne i de højere Klasser i Slesvig viste sig endnu mer balstyrige end Studenterne. Medens den Dahlmannske Ridderskabsbevægelse peger
FALCKS STATSRETLIGE OPFATTELSE
Fzg. 56*. Universitetet i Kiel.
Bygget af Sonnin 1767—68. Nu „Museum vorgesch. Altertümer“. Fot.
bagud, er der utvivlsomt i det samtidige Studenterrøre Spirer, som kommer til Udfoldelse i den senere „Slesvig-Holsteinisme“.
Mens Kiel for Studenterne var som et Dueslag, hvor de unge Fugle fløj ind og ud, repræsenterede Lærerne det faste Element, og Falck var ikke den Mand, som kunde føle sig draget afyderliggaaende Rørelser.
I Aarene efter 1815 havde han gjort sit Tidsskrift „Kieler Blätter'" til den liberale Bevægelses Rustkammer, ogi 1816 havde han formuleretsit statsretlige Standpunkt i Skriftet „Das Herzogthum Schleswig in seinem gegenwärtigen Verhältnisse zu Dänemark und Holstein (Fig. 55) “. Det blev i over 20 Aar Bevægelsens Program. Falck hævdede heri, at Holsten ikke grundede sine Rettigheder paa Kongresaktens § 13, da denne ikke gjaldt forSønderjylland. For ham var Vendepunktet i Sies vigs statsret
lige Udvikling 1658, da Landet ophørte med at være et dansk Len, og Kongen og den gottorpske Hertug samtidig opnaaede „den ydre Suverænitet“. Men hermed var ikke „den indreSuverænitet“ forbundet, hvilket allerede fremgik af, at den gamle Ret blev bekræftet af Fyrsten 1661. Denne gamle Ret gennemgik ifølge Falck sejrrigtBegivenhederne 1721, thi han vilde kun anerkende, at der efter en Erobring — her altsaa afdengottorpskeDelaf Slesvig — kunde indtrædeenÆndring i det
tid-I 14 SVÆKKKELSE AF DEN „PATRIOTISKE” FØLELSE
ligere bestaaende Forhold mellem Regenten og Folket, hvis Erobringen efterfulgtes af en Overenskomst mellem dem herom, og dette var ikke sket. Den gamle Ret bestod derfor stadig usvækket, Slesvig havde stadig Ret til en Stænderforfatning og til uadskilleligForbindelse med Holsten.
Derimod indrømmede Falck ligesom Dahlmann, at Sønderjylland efter 1721 maatte gaa sammen med Danmark i Arvefølge „efter Kongelovens Lydende“.
Mens Falck navnlig vendte sig til den akademiske Stand, søgte Lægen Franz Herrn. Hegewisch (Fig. 57) at faavidere Kredse i Tale. Ogsaa han stod til Højre for den radikale Generation, sværmede for det 18de Aarhundredes Utilitarisme ogvar som Falck en ivrig Royalist. Men baade i Fædrenehjemmet og under sine Studieaar i Göttingen var han blevet præget afengelsk Aand, var først og fremmest ivrig for en For bedring af Statsforvaltningen og for Pressefrihed. Først i anden Række stræbte han efterenfri Forfatning med et Tokammersystem efter engelsk Mønster. Derfor kunde hanheller ikke følge Ridderskabet i dets ensidige Forfatningsstræben. Hegewisch var, som Treitschke har udtrykt det, „en aandeligt sprudlende Hedspore“, altid fremme med Forslag om For bedringer, altid urolig i den bedste Mening af Verden. Blandt sine Talerør fandt han ogsaa det 1817 af Bogtrykker Schönfeldt oprettede
„Itzehoer Wochenblatt“,der ganskevist ikke kunde give sig af med egentlig Politik, men som ved sine belærende Artikler fik stærkt Indpas paa Læ rerseminarierne. Det hedder, at alle Seminarister holdt dette Blad, og at det derigennem efterhaanden blev Livorgan for hele Lærerstanden i Hertugdømmerne. Da „Itzehoer Wochenblatt“ med Aarene udviklede sig skarpere og skarpere i politisk Retning, blev det til en Magtfaktor af Betydning, saaat der kunde komme den Dag, da Wilh. Beseler sagde :
„Itzehoer Wochenblatt gavner os mere end en Armé“.
Under disse Forhold var det ikke underligt, at den „patriotiske“ Fø lelse over for Helstaten, der endnu i Begyndelsen afAarhundredethavde behersket hele den tysktalende Overklasse i Hertugdømmerne, nu be gyndte at afløses af Stemninger, der drog til den modsatte Side. Skarpt-synede danske Forfattere havde Blikherfor. Allerede 1818 foreslaar den bekendte MilitærforfatterJahn i Provinzialberichte at betegne den danske Stat som „detfælles Borgerland“, og han tilføjer: „Ordet Fædreland tør jeg ikke bruge, thi det Ord bruger jo Holstenerne, ja til dels selv Slesvigerne, om Tyskland, der ikke eksisterer som Stat, men blot gennem Sproget som et aandeligt Væsen“. Kræftervar satte i Gang, der ikke mere lod sig standse.
Større Betydning i Øjeblikket havde detdog for den brede Befolkning, at der i disse Aar ogsaabegyndte en religiøsVækkelse i Hertugdøm merne, der straktesig til Sønderjylland. I Bondestanden havde
Rationa-KAMP MOD DEN EVANGELISK-KRISTELIGE SALMEBOG
lige Salmebog“, saajævnog folkelig
1 IS
Fïg. 57. Franz Herrn. Hegewisch.
Blyantstegning (1815).
lismen ganske vist aldrigfaaet fast Rod. Kampenmod Adlers Agende havde saaledes i Sles vig fundet sin Fortsættelse i maalbevidst Modstand mod
„Den evangelisk-kriste- Selv en Præst som Knud Aagaard var ængstelig, da den Nytaarsdag 1813 første Gang skulde tages i Brug i Agerskov Kirke. Kun 36 Menighedsmedlemmer havde ganske vist i første Omgang stemt imod den, men her efter havde man sat en Pro
testadresse i Gangmod Salme bogens Indførelse. Detgik dog bedre hermed, end Præsten havde ventet. „En ualminde
lig Hob Mennesker fra flere Sogne fyldte Kirken, Sangen af den nye Bog udførtes lidelig med Orden og Stilhed, og Seieren blev paa min Side, Harmen paa mine Modstan
deres“. Striden syntes endt, da Danske Kancelli tilkendegav Protestan
terne, „at der ikke kanagtes paa deres Klage“. Menimange andre Sogne i Nordslesvig havde Befolkningen vist en lignende Stemning, og selv om Lovlydigheden gjorde, at man ikke drev sin Modstand til Yderlig heder, havde den jævne Mand dog lagt for Dagen, at det for ham drejede sig om en Hjertesag, som han ikke godvillig vilde slippe.
Et andet, om endmindre betydningsfuldt Tegn i samme Retning var den Tilslutning, somen Bodsprædikant som Peter Hansen Steensvang kunde finde i Aarene efter Krigen. Han var en Bondesøn fra Felsted, der som Elev i det Paludan-Müllerske Skolelærerinstitut i Kerteminde var blevet grebet afden fynske religiøse Vækkelse. Dette satte sig Frugt i et mærkeligt Skrift, „Glædens Kilde“ (Fig. 58),som han 1815 udgav i Sønderborg, og hvori han ikke blot prækede pietistisk Moral med Kritik af PræsternesKortspil og Hestehandel, men ogsaa rettede Angreb paahele Embedsstanden lige op til Statens Overhoved. Skriftet har en udpræget demokratisk Karakter og vakte betydelig Opsigt i
Aabenraa-116 CLAUS HARMS
Sønderborgegnen, hvor han kaldtes
„vore Dages yngste Helt, som saa mange i vor Egn synes saa godt om“. Det udkom endogsaa i 2det Oplag, men blev herefter forbudtaf Kancelliet. Forfatteren blev samme Aar myrdet paa Balkanhalvøen paa Vejen til Missionsmarken. Hans Optræden er aabenbart kun et Fæ nomen af forbigaaende Betydning, men har sin Interesse ved at vise, at der fandtes en aandelig Trang i Befolkningen, som den officielle Kirke ikke formaaede at stille.
Langt mere kom Ditmarskeren Claus Harms’ (Fig. 59) Præken til at betyde, selv om han havde sin egentlige Virkekreds syd for Ej de ren. Ogsaa han havde, da han var Præst i Lunden i sin Hjemegn, ved Krigens Afslutningrettet sin Kritik mod Embedsmandsstanden, men mere positivt havde han virket ved sine opbyggelige Prækener. Deres Ry bredte sig ind over Sønderjyl lands Grænser, særlig til Eidersted, 'hvor han baade fik Indflydelse ved Gæsteprækener og ved sin Postille-samling. 1816 blev Harms Archidi-akon i Kiel. Ogsaa her, hvor han desuden kom til at staa over for den døende Rationalisme, fik han et vældigt Kirkebesøg. Mænd som Falck og Twesten sad under hans Prækestol. Med den sidstnævnte, der var theologisk Professor, samvirkede han ligefrem. „Twesten om vendte dem, og Harms døbte dem“, hed det senere om Studenterne.
Ogsaa i Kiel fik han Indvirkning paa sønderjydske Kredse. Eksempelvis kan anføres hans egen Beretning om den Landmand fra Angel, der en Gang aarligt for at kunne høre ham kørte frem og tilbage i de to til stødende Nætter, derpaa efter Hukommelsen nedskrev Prækenen og lod den cirkulere paa sin Egn fra Haand til Haand.
Den storeBegivenhed i Harms’ Liv blev som bekendt hans „Teser“s Fremkomst i Anledning af Lutherjubilæet 1817. Disse Teser vakte et Oprør, der svarer til det, vi herhjemme møder ved Grundtvigs Angreb Fig. 5&- Titelblad til P. H. Steensvang:
Glædens Kilde ( Facsimile c. 5/7.
harms’ interesse for plattysk II7
Ffø. 53. Claus Harms.
F. A. Hornemann lit. (1851).
paa H. N. Clausen 1825.
Med al den Forskel, som bestaar mellem de to For fattere, er der den Lighed, at de begge gjorde op med det18de AarhundredesTro og hævdede et ortodokst Standpunkt. Teserne gav Anledning til en hel Lite
ratur paa ca. 200 Skrifter for og imod; til Forfatterne af de sidste hører enRække slesvigske Præster, som Meyer i Hagenbjerg, Ahl- mann i Egen ogAsmussen paa Før, samt Dr. Neuber i Aabenraa; til Harms’ Forsvarereensaaejendom melig Personlighed som Ejeren af Kobbermøllen ved Flensborg,Josias Thor Straten. Original, aandfuld
og sprudlende af Humor, som Harms var, førte han sin Kamp til Sejr.
Selv har han — yel noget overdrevent — betegnet Resultatet med de Ord, at mens Hertugdømmerne før 1817 var næsten ganske rational
istiske, var de kort efter næsten ganske ortodokse, i hvert Fald hvad Præsterne angik. For den almindelige Befolkning i Sønderjylland blev hans Indvirkning altsaa væsentlig indirekte; ligesom Falck kom han her til at virke gennem sine Elever, og det maa antages, at denne Ind virkning overvejende kom den tysktalende Del til Gode.
Harms var en Søn af Folket, og somFalck mistede han aldrig Forbin
delsen dermed. Det Trosliv, han vilde vække, krævede som Grundlag et stærkt folkeligtLiv, oghan ønskede atfremme det paaalleMaader, ogsaa ved at fremdrage det gamle, næsten foragtede Folkesprog. I Virkelig heden var Interessen for Plattysk siden 1790erne ved at vokse frem;
Voss’ Genrebilleder fraBondelivet („Kartoffeldigtet“) og Schützes „Hol
steinisches Idiotikon“ (den første Ordbog over Plattysk) er Vidnesbyrd derom. Men endnu kunde en Forfatter kun tænke sig at anvende dette Maal til humoristiske Smaadigte, og selv en saa kærnetysk Skribent som
„FaderJahn“ advarede 1810 midt under Napoleonsundertrykkelsenimod at lade Plattysk blive til et Bogsprog, fordi „det hindrer Oplysningen“. Han saa kun dets Betydning i,atdet kunde fuldkommengøreFællessproget.
118 KAMPEN FOR PLATTYSK
Menogsaapaa dette Punkt betød 1814 et Gennembrudaf friereStrøm ninger. Harms havdei flere Aar arbejdet mod detsamme Maal, før han i 1820 i „Kieler Bey träge“ skrev sin berømte Artikel: „Om det plattyske Sprog, og hvorfor det er bedre end det højtyske“. Det var denne Af
handling, som mundedeud i Opfordringen: „Sprickdütsch“. Dette var at stikke Haanden i en Myretue. En sønderjydsk Præst, Pastor Sothmann i Mildsted ved Husum, fremkom med den voldsomste Protest mod Plat tysk. Det var i hans Øjne „Barbariets Sprog og den raa Pøbels Sprog. . . Raahed, Fattigdom, Mislyd, Besværlighed for Tungen og Pøbelagtighed er dets Karakter“. Han vilde endog have det plattyske Sprog udryddet ved Skolens og Kirkens Hjælp. Men Sothmanns Angreb blev ikke ube
svaret. Pastor Hartzi Drelsdorf vedHusum og en Række andre ilede det plattyske Sprog til Undsætning. En afForsvarerne pegedepaa, at Plat
tysken var „saa gammel, saa ærværdig, fremgaaet af Folkets inderste Natur og sammenvokset dermed; en umaadelig rig Fundgrube for de kosteligste Skatte“. For ham var det ligefrem „en Nationalhelligdom“, ogAttentaterpaa det Plattyske „falder altidtilbage paaOphavsmændenes hule Pandeskaller og viser deres Opblæsthed ogUvidenhed“ (jfr. S. 25).
Striden løb naturligvis som alle den Slags Stridigheder ud i Sandet, sagtens fordi der af ingen af de stridende var stillet positive Forslag om, hvorledes Spørgsmaalet skulde løses. Den slog heller ikke ned i de brede Lag, som dog var de nærmeste til at interessere sig for den. Der gik mange Aar hen, før Plattysk blev taget op tilvirkelig Digtning inden for Hertugdømmernes Grænser, nemlig da Claus Groths udødelige Digt
samling „Quickborn“ 1852 udkom med Forord af selve Harms, og i det offentlige Liv vedblev Højtysk derfor at indtage sin Førerstilling.
Men hvad der erRet for det ene Sprog, er billigtfor det andet, og det var ganske naturligt, at adskillige Aar før Opmærksomheden blev hen ledt paa Plattyskens fortrykte Stilling, havdeogsaa det danskeSprogs Forsvarereladet høre fra sig, da det her jo ikke drejede sig om et Folke-maal, der var sunket ned til Dialektens oversete Standpunkt. Pastor Knud Aagaard havde i Foraaret 1815 indsendt sin „Beskrivelse over Tørning Lehn“ (Fig. 60) til Trykning i København. Heri skildrer han ikke blot den Forbavselse, han havde følt ved i sin nye Hjemstavn at finde Forfatningen „saa holstensk“, hvad der dog varen Urimelighed i et Rige med samme Folk og Sprog. Men ganske særligt behandler han Sprogets Grænser og Skæbne. „Antages Hertugdømmets Længde fra Kongeaaen til Ejderen for 17 Mile, saa strækker sig det danske Sprog i daglig Tale igjennem de 14, og det plattydske igjennem de 3 Mile“. Men det højtyske Sprog bruges i Undervisningen 4—6 Mil længere nord- paa, end Plattysk hersker i daglig Tale. „Vel er det sandt, Embedsmæn- dene eredet tydske Sprog mægtigere end det danske; men hvorfor skulle
AAGAARDS BESKRIVELSE OVER TØRNING LEN II9 de være det? Spise de dog ikke
dansk Brød? ernæres de ikke af et dansk Folk? og boe de ikke paa dansk Grund? . . . Dog sy nes nogle Varsler at tilkjende
give, at det netopnu er Tidat bringe denne Sag paa Bane“. Dette slutterAagaard af Sprog
reskriptet af 1810. Hans posi
tive Forslag gaar dog kun ud paa, atBeboerne paa begge Si
der af denvirkelige Sproggrænse skal gøres bekendt med begge Sprog. „Men hvorfor skulle da Danske alene rette sig efter Tydske?“ Aagaard tilføjer ad
skillige skarpe Ord om Snob beriet over for Tysk selv hos den dansktalende Befolkning.
„Det er latterligt at erfare, hvorledes Stympere, der dog maaskee kunde skrive nogen ledes forstaaeligt i deres dan ske Modersmaal, uden Nød
vendighed hellere ville sam
menflikke et ravgalt Brev, som de indbilde sig at være tydsk, fordi det ikke er dansk, og at forhude tvende Sprog paa een Gang.“ Man mærker tydeligt Indignationen herover koge i den ellers saa rolige Præst,
saa at han endogsaa svinger Ironiens, ellers for ham saa uvante Pisk.
Syd for Kongeaaen klang hans Ord uhørte hen. Men Nord for den faldt de i en modtagelig Jordbund. Her var der i København allerede fra d. 18. Aarhundrede afbegyndt en national Vækkelse, der ganske vist hidtil i det væsentlige havde holdt sig til Kongeriget. En afRepræsen tanterne herfor var Prof. Laur. Engelstoft. Han fik — sikkert under Paavirkning af Aagaards Skrift, skøntdet da endnu ikke var udkommet i Trykken, — i 1815 Etatsraad Scavenius til Gjorslev til at udsætte en Prisopgave om det danske Sprogs tidligere Udstrækning i Sønderjyl
land, om Grundene til dets Tilbagegang og om de Midler, hvorved det Fig. 6o. Titelblad til Knud Aagaard: Beskri
velse over Tørning Lehn ( 1815).
Facsimile c. 6/7.