Person A:
=og så flytte ind ad=
Person B.
=fra bordene og rykke ind ad. Jo flere ting man kobler sammen, jo tættere kommer det på det, der bliver betegnet som integreret bygningsde-sign.
Person A.
Ja Person B.
Og så er det de siger her, jo: én brik siger de som værende fag. Hvis man så har to brikker, om det vil være plus eller minus fra de to, der skal lægges sammen til et eller andet, eller de to der skal prøve at modvirke hinanden, så er det tværfaglighed. Tre og derover, det er inte-greret bygningsdesign. Det er det, vi skal prøve at komme frem til. Og hvis man kan lægge fire sammen plus, så er det innovation, det bliver betegnet som.
Person A:
Jo, okay.
Person B.
Men det der innovation, det tro jeg da sådan=
Person A.
=Det er det vi går efter. ((griner))
Person B.
Den (.) er sådan lidt farlig at sætte på, lyder det lidt som. For man kan bare tage fire forskellige ord, der siger, at det er innovation uden helt at vide helt præcis, hvordan det skal hænge sam-men. Men det er det der med, at man tager og får lagt ord ud på (.) de pladser, som man lige synes (.) der kunne passe til projektet. Hvis man tager udgangspunkt i dit projekt til at starte med, så tager vi at fylder den her op med de ord, der passer til dit projekt og så kan man sidde og vælger og vrage nærmest. Ja så er jeg kommer frem til problemstillinger og benspænd i deres skitseringer og alt sådan noget hejs. Jeg har en masse af de her dumme billeder her, som ikke lige er til at se hvad (kraftigt ord) er.
Person B.
Den var halv varm den kop ((mumles)) Person A.
Hvad?
Person B.
Den var halv varm den kop. Vi kan på sin vis godt begynde – lidt.
Person A.
Ja, det varer ikke længe før vi har alle de grå brikker lagt ud.
Person B.
Men for at citere Bertel med en af hans (kraftigt
173
ord) fine ord, som jeg ikke andet en disse om hvad betød først gang han sagde de.
Person A.
((griner)). Ind til du lavede speciale om det eller hvad?
Person B.
Nej indtil at jeg slog det op.
Person A.
Når okay.
Person B.
Lige for at finde ud af hvad (kraftigt ord) han sn-akkede om. Meningen med det her det er jo det er med til at give et holistisk blik på byggeriet og give en holistisk tankegang. Det er tankeg-ang og blik i helheder, så man ser på så mtankeg-ange aspekter af byggeriet som muligt – på én gang.
Men jeg ved ikke hvis projekt vi skal starte med at tage udgangspunkt i.
Person A.
Men mit det lægger over i mappen eller det gør konkurrenceprojektet i hvert fald. Det kan vi bare tage.
Person B.
Ja for jeg har planche her på den bærbarer, så for mig er det lige godt.
Person A.
Det gjorde jeg (kraftigt ord) heller ikke.
Person B.
Det må vi hvis nok heller ikke få.
Person A.
Man der var nogen, de fik jo de første (.) teg-ninger i CAD-filer.
Person B.
Når. Det måtte (.) vi, som jeg kunne forstå det, hvis heller ikke. Vi skulle bare have pdf-filer at få ud fra. Men det ved jeg ikke. Det kan også være det er mig, der har misforstået det.
Person A.
Ja, jeg tror, der er mange der har fået en CAD-fil, og så bare brugt den til at måle op efter når de lavede Revit-filen.
Person B.
Ja, brugte den som underlag.
Person A.
Ja, lige præcis. For at man også kunne sparer lidt tid på det jo.
.Person B.
Jo, jo. Det kan man da. Jeg er så bare frem til at jeg vil tegne det hele i Auto-CAD.
Person A.
Ja, okay.
Person B.
De (.) nu har jeg søgt job to steder, og de steder jeg sådan finder de søger folk der er erfarne i Auto-CAD frem for revit.
Person A.
Jo
Person B. De siger, jo jo, det ville være fint nok, hvis man kunne Revit, men det er ikke noget de bruger endnu. Så det er ikke væsentligt for dem. Så vil de hellere at man er god til Auto-CAD, for det er stadig det der bliver brugt.
Person A.
De her brikker her, hvad skal de bruges til. Dem kan jeg nemlig huske, at vi ikke rigtigt brugte.
Person B.
Ja, det er også lidt nogle sjove nogle. Det er jo egentlig idéer eller længere sætninger kørt ned på billeder sådan som ovenlysvinduer, som lysindfald fra ovenlysvinduer og luftcirkulation i lejligheder. Så kan man lave det mere specifikt, de idéer man sidder og kommer på.
174
Person A.
Ja.
Person B.
På en eller anden måde. Jeg synes (kraftigt ord) jeg har trukket alle de der spørgsmåltegn, plusser og minusser og billeder og alt sådan noget.
Person A.
Spørgsmålstegn.
Person B.
Det var lige godt (kraftigt ord). Men jeg ved ikke om vi skal gøre det på den måde, at vi egentlig bare tager først og snakker de her punkter her igennem, og så lægger ord ud på dem.
Person A.
Ja tager dem punkt for punkt og så ser hvad vi kan lægge på.
Person B.
Ja, altså inden vi begynder at tænke på nogle projekter.
Person A Ja ja.
Person B.
Og når vi så har fået fyldt den plade op, så kan vi begynde at tage udgangspunkt i dit og mit projekt.
Person A.
Når. Jeg troede, vi skulle have et projekt først, inden vi kunne begynde at lave noget derpå.
Person B.
Jamen det kan vi også gøre. Vi kan også godt tage at snakke projektet igennem først og så derefter fylde bordet ud, ud fra den eller pladen her. Jeg tror vi kan gøre det på begge måder, hvor man først tager et generelt syn på det og fylder den ud med de (.) der er jo nogle brikker, der kan hører sig til på punkter uanset hvad for et projekt man snakker om.
Person A.
Ja.
Person B.
Men det ved jeg ikke, det er såmænd ligegodt, for mig i hvert fald.
Person A.
Så tror jeg vi er ved at have alle brikkerne her ikke?
Person B.
Ja Person A.
Ja, jeg kan ikke engang huske hvad vi har.
Person B.
Skal (.) vi bare tage at fylde den her op inden
vi begynder at snakke om projekter eller skal vi tage at kigge på et projekt først?
Person A.
Jeg synes lige vi skal kigge på hinandens pro-jekter først.
Person B.
Jeg fik udleveret sådan en planche her plus no-gle andre pdf-filer og planer og sådan noget.
Person A.
Ja, designet i det der det er faktisk meget nyt.
Person B.
Det der det er en kontordomisil i Hjørring til et firma der hedder Hjulmand og Kaptajn. Udar-bejdet som et konkurrenceprojekt. En af de store essenser, der nu engang var ved den, fra arkitektens side af, var at fasadeudtrykket primært skulle glas og puds.
Person A.
Ja
Person B.
Ja og så må man jo selv finde ud af om, ja, det skal facadepuds eller puds på (.) isoleringerne, der skal være en, ja, en pudset overfaldet til sidst.
Person A.
Ja, ja
175
Person B.
Men ja der er nogle elementer der i, som (.) man kan sige, der kunne være lidt tricky, hvis man ()
Person A.
Er det et atrium herinde?
Person B.
Ja, det atrium, der ligger her herinde er glasskåret og (.) det er lidt en tricky ting, vi har fået sat op.
Person A.
Ja, ja, sådan en har jeg også.
Person B.
I og med at der også skal lægge et elevatortårn derinde.
Person A.
Ja
Person B.
Hvor man lige får gjort det pænt (.). Og så en anden ting, noget som de åbenbart havde gået rimelig meget op i; du kan se at gangene de zigzager lidt.
Person A.
Ja
Person B.
Grunden til det fra arkitekternes side var at man kunne sidde i de her (.) ventelokaler, og egen-tlig have syn ud til stort set hvert mødelokale.
Det vil sige den her den har du udsyn ud til de tre - den her den har du udsyn ud til de tre. Så er det egentlig kun den der, der er blind, som du ikke kan se. Og så de to der, eller den der kan du egentlig også se, men den der over og den der, det er de eneste to mødelokaler, der er blinde. Så der hvis du sidder og venter på et møde, og hvis du ved at du skal ind i den der, så sidder du der og venter. Så når der går en ud, så kan jeg gå ind. Så sidder man stadig og kan følge med og sådan noget og så giver det også ud fra mødelokalerne (.) hvis man sidder med hvert sit emne man hurtigt skal ud og sn-akke med så har et bord man lige kan gå hen til og sætte sig ved. I stedet for at man skal stå op i kvarter tyve minutter.
Person A.
Ja, ja det super.
Person B.
Men ellers så basis set så er der ikke sådan de helt vilde udfordringer, men jeg tror nemt der kan smutte nogle ting ind sådan med føring (.) af diverse tekniske installationer og sådan no-get. Sådan at det ikke bliver synligt.
Person A. selvfølgelig hernede fra kælderen at alt tekni-sk det tekni-skal op. Og så det der med at finde et relativt centralt sted, hvor det kommer op og eventuelt to steder, for at det ikke skal trækkes gennem den her atrium, sådan så ventilation-srør og sådan noget ikke er synlige. Eller man skal have fundet en eller anden måde, hvor det kan skjules pænt på.
Person A.
Ja.
Person B.
= dæk, hvis man vælger at lave et nedstrøget loft. Jeg ved ikke om (.) det er ikke illustreret her oppe. Men hvis der er.. Der går et dæk lige der – hvis der var noget nedstroppet loft på den, så man havde det dækket af helt ud til. Og der var en sort bjælke, lige som der er der, (.) så kunne man godt have det til at køre derigennem. Vi må se hvad vi kan komme på af ting og sager.
Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at lave en lille (.) overbygning på den med noget tagterrasse eller sådan noget.
176
Person A.
Ja.
Person B.
De får et lille rygested, så det ikke behøver at stå herude. Det var egentligt dét, jeg havde fået.
Person A.
Ja.
Person A.
Ja, jeg har boligbyggeri oppe i Sæby – på Sæby Strand. Det kan godt være vi skal finde noget tegning. Ja, det her er så området, så det er en helt masse byggerier (.) Jeg koncentrerer mig så bare om en af dem. De har så også for-skellige størrelse (.) efter hvilke lejligheder, der skal være derinde i. Du kan godt se det minder faktisk lidt om det, du laver. Det hvide, det er så puds af en eller anden art. Det står også i lokalplanen, at det er det der skal være.
Person B.
Hvide puds?
Person A.
Ja, hvid puds eller noget der ligner.
Person B.
Ja, så har du også frit valg om det skal være facadepuds eller puds på isolering.
Person A.
Ja lige præcis Person B.
Eller om det er betonelementer, der kommer et hvidt lag skrabepuds eller et eller andet.
Person A.
Ja, det kan det nok også godt være. Det har jeg ikke helt fundet ud af endnu.
Person B.
Hvad med??
Person A.
Og den sorte her er så naturskiffer.
Person B. egen-tlig godt nok. Og der er også en solcelle for at den skal overholde 15. kravene til energi. Så der er solceller på nogen af dem. Og især også fordi, der er så meget gas i bygningen her. Her har nogle planerne, ja. Sådan som den ligesom
kommer til at se ud. Det her, det er en af dem, hvor der er treværelses lejligheder, her, her og her. Så kommer der en elevatorskakt herinde, og så har vi atrium herude.
Person B.
Ja.
Person A.
Der er så ingen kælderdesign på den her bygn-ing, så det har jeg jo så selv sat på.
Person B.
Ja.
Person A.
Og det var jo egentlig meget godt, fordi der var ikke noget teknikrum inde i bygningen fra arkitektens side ((griner)).
Person B.
Er det dig der har sat de der to skakter ind eller tre skakter?
Person A.
Nej, nej, der er skakter. Det er arkitekten der har sat dem på. Men der ingen rum at samle dem i neden under.
Person B.
((griner)) Det er da (.) en god tanke han har.
Person A.
177
Med mindre det er den her. Det er så en toe-tagers bygning. Det er en af dem, der ligger et andet sted på grunden. Det er ikke den, jeg ar-bejder med. Den har teknikrum. Den har også nogle gæsteværelser og sådan noget.
Person B.
Ja okay. Det er sådan, hvis man får familie på besøg, så kan de låne gæsteværelset.
Person A.
Ja, og der er depotet så også inde i bygningen.
Person B.
Ja.
Person A.
Lad mig se. Det en A30. Det kommer der også nogle interessant punkter med. Ja, det er så den her, jeg arbejder med og det er så fire, tre’er og to’er. (taler i kor med 1) Og der er så også (). Så det jeg egentlig bare har lavet det var at så går man ned i kælderen her over fra og kommer ned derfra og så er kælderen sådan set bare ude foran. Den tager noget af pladsen, det er egentlig ikke det der skal være plads til dernede. Det er depot og teknikrum. Så der var ingen grund til at fylde det hele dernede, så er det for stort. Der er kun, hvad er der, ni lejligheder i en bygning.
Person B.
Det kan godt være jeg spørger dumt, men
hvor-for er det, du kører den her vej ned også? Et eller andet sted kunne du egentlig bare have den til at ligge ved den væg der, og så komme op her?
Person A.
Det er jo fordi der er teknikrum. Jeg har sam-let teknikrummet herover for at jeg kan trække skarpt til at kører hernede.
Person B.
Ja, jeg tænkte bare på fundamentet.
Person A.
Ja det havde jeg også bare egentlig tænkt til at starte med – bare have den under en af delene af bygning. Det kan jo godt være det kan blive besværligt (.) at få samlet alt det teknik der.
Person A.
Skal vi gå ind og kigge på det spil der.
Person B.
Det kan vi godt så. Det kan vi sagtens.
Person A.
Skal vi lige kører den på din først eller?
Person B.
Det kan vi godt. Det kan vi godt. Men vi kan vel begynde bare at tage udgangspunkt i punkt af gangen.
Person A.
Det lyder som en god idé.
Person B.
Jeg ved ikke om du bare starter deroppe fra og kører rundt - tager bygningens stabilitet og ser på? Hvad man kan smide på der?
Person A.
Ja.
Person B.
Geometri kan godt gå ind under den.
Person A.
Ja, det kunne man godt tro.
Person B.
Der kan være nogle søjler i hvert fald. Tag.
Hvad har du af sjove ord derover?
Person A.
Ja, jeg står og er lige ved at læse den. Der var en der hed byggesystem her.
Person B.
Ja.
Person A.
Statisk system.
Person B.
Fantastisk, det også lidt dem jeg stod og
178
kiggede på.((griner)) Jeg glemte egentlig helt at fortæller (.) den måde jeg prøver på at pro-jektere dem på, det er på en DGNB- baseret tankegang. Altså bærerdygtighed i tankerne.
Ikke fordi den skal certificeres inden for det.
Men egentlig bare for at give en mere generelt bærerdygtig projektering. Det glemte jeg lige at fortælle før.
Person A.
Ja, ja.
Person B.
Vi lægger lige den her ned så vi kan se over-skrifterne. Jeg har lavet sådan et dæk.
Person A.
Ja den var der.
Person B.
Atrium må du godt smide på, den ligger næsten nede i bunden. Den mørkegrå række nr. 5-6 fra bunden.
Person A.
Den var lige der ja. Ja den har vi endda begge to.
Person B.
Ja, det tænkte jeg nemlig også det ville (.) det er alligevel også en svær en rent statisk med de to bygningers krop. Om de skal kobles sam-men på en eller anden måde igennem den.
El-ler om det skal være et fristed under atrium. Så det dæk der skal være noget søvn halløjsa, så det ikke hænger sammen på nogen måde.
Person A.
Ja lige præcis. Der tænker på min bygning igen. Om taget på atriummet bare skal være et dæk der ligger henover. Bare spænder mellem de to bygningskroppe og så bare laver glasfa-cader ude i enderne derude.
Person B.
Jeg tænker sådan lidt på det samme, om man skal tage og prøve på at binde dem samme rent statisk de to bygningskroppe, eller om det skal være så let nogle konstruktioner som over-hovet muligt, de atrier der, så det ikke bliver en del af det statiske system. Så man egentlig har to forskellige statiske opbygninger.
Person A.
Ja lige præcis.
Person B.
Vi kan da hoppe videre til energidesign og de tekniske installationer. For at hoppe i langdrag med det ene=
Person A.
=det kan vi bare gøre. Vi kan altid hoppe til-bage.
Person B.
Ja lige pludselig falder man over et eller andet ord og så kan man altid tilføje det. Bare fordi man lægger den derpå så er man ikke fastlås.
Person A.
Hvad energikrav kører du med?
Person B.
Bare almindelige BR10 krav jeg kører. Jeg synes jeg så BR15 et eller andet sted
Person A.
Ja, den skal vi bruge til mig i hvert fald.
Person B.
Energi, temperatur, u-værdi. Ja jeg har sat mange solafskærmninger.
Person A.
Naturlig ventilation, varmetilskud, radiator.
Person B.
Det er (kraftigt ord) bare med at fyrer på. Jeg havde også vindenergi til at ligge.
Person A.
Hvordan varmer du atriet op?
Person B.
Det er jeg overhovedet ikke lige kommet frem til endnu.
Person A.
179
Jeg kan heller ikke lige bestemme mig for, hvordan jeg skal gøre det. Gulvvarme.
Person B.
Et eller andet sted så overvejer jeg lidt at det skal være et ikke-opvarmet område. Så jeg egentlig bare kører med ganske almindelig so-lopvarmning – bare indirekte.
Person A.
Ja, det overvejede jeg nemlig også. Bare tykke vægge ind til lejligheden, og så bare lade det være uopvarmet. Men det kan jeg se på arkitekttegninger, at det er ikke sådan at han har tænkt det i hvert fald. Det kan også derover, væggene de er tynde omkring atriet.
Person B.
Men det er det, hvis der er lukket der ind til hele tiden, så er det begrænset hvor koldt det kan blive jo.
Person A.
Ja, selvfølgelig.
Person B.
Kan man jo sige.
Jeg har en lidt sjov en, der hedder naturgas.
Men det ved jeg ikke, om vi kommer til at bruge.
Men den kan vi (kraftig ord) da ikke have på.
Dagslys.
Person A.
Vinter er kold.
Person B.
Den var da fyldt op den der.
Person A.
Ja, luftskifte.
Person B.
Jo ja, den var da egentlig meget rar lige at få med. Den er da også rimlige essentiel for mig.
Person A.
Du havde også elevator havde du ikke, men den jo selvfølgelig til senere, til de andre del.
Person B.
Der er noget sol. Den kan vi jo lige så godt lægge på. Jeg kan godt være at jeg har eleva-tor et eller andet sted.
Person A.
Vi skal måske prøve at hoppe videre.
Person B.
Ja det kan vi godt. Økonomi, det er sådan en der er fantastisk dejlig at se på. Der har jeg en, der hedder LCA. Det er en livscyklusanalyse.
Ja det kan vi godt. Økonomi, det er sådan en der er fantastisk dejlig at se på. Der har jeg en, der hedder LCA. Det er en livscyklusanalyse.