holder information, taler udenom eller måske endda stiller modspørgsmål.
Interviewbaseret viden er karakteriseret gennem 7 forskellige hovertræk: produceret, relationel, samtalebaseret, kontekstuel, spro-glig, narrativ og pragmatisk.
Den viden der skabes gennem et interview, er aktivt skabt eller produceret gennem de spørgsmål og svar der udveksles mellem in-terviewer og deltagerne. Forskningsinterviewet etablerer nye relationer i de menneskelige samtaler med det formål at producere viden.
Modsat undersøgelse af en objektiv virke-lighed er interviewet samtalebaseret i forhold til at opnå adgang til den viden der ikke umid-delbart lader sig måle og veje. Hermed vil en viden opstået i en bestemt situation ikke nød-vendigvis kunne overføres til andre situationer.
Interviewet er derfor relateret til den aktuelle kontekst hvilket spiller en rolle i forhold til en efterfølgende fortolkningsproces. Sproget er interviewet værktøj og her må opmærk-somheden rettes mod transformationen fra talesprog til skriftsprog via transskriptionen.
Der findes derfor en række forskellige tilgange til transskriptionen afhængig af den efterfølgen-de analyses karakter. Historier er en effektiv måde at finde mening på i forhold til en social virkelighed. Interviewets viden er derfor narra-tiv i sit udgangspunkt. Hvorvidt interviewet kan karakteriseres som en videnskabelig
under-søgelser afhænger i høj grad af pragmatiske spørgsmål i forhold til nytteværdien af den pro-ducerede viden.
Det kvalitative interview forløber over 7 forskel-lige stadier:
Der foretages 2 fokusgruppeinterviews.
Det første inteview tager afsæt i case 1. Det forsøger at afdække den proces de studerende på 4 semetser havde i forbindelse med brugen af koncepthjulet.
I interviewet derltager 4 udvalgte studerende der hver især repræsentere 4 ud af ialt 6 pro-jektgrupper. Interviewet designes udfra de ob-servationer der er indsamlet fra undervisnings-forløbet.
Det andet interview er med afsæt i case 2 hvor 4 udvalgte studerende fra 7 semester har an-vendt koncepthjulet i et lukket forsøg.
89
Validitet
Projektets datagrundlag vil være begrænset i antal adspurgte deltager på baggrund af projek-tets ressourcetildeling. Dertil kommer at selve udvælgelsesgrundlaget ligeledes begrænser sig til et enkelt undervisningsforløb samt de to laboratorie forsøg hvor udvalgte 7 semesters studerende anvender konceptspillet
Da en del af projektets forskningshold ligeledes har en dobbeltfunktion undervejs i forløbet hvor de varetager selve undervisningen i integreret bygningsdesign på 4 semester foretages de de afholdte fokusgruppeinterview af den uvildig e forsker der ikke har været deltagende i en un-dervisningssammenhæng. Hele forskergrup-per er dog involveret i selve udarbejdelsen af interviewspørgeguiden
Til trods for det sparsommme datagrundlag samt de mulige interessekonfilkter vurderes det dog at projektets analyse kan realiseres så længe der tages forbehold for disse punkter i analysens resultater.
De afholdte interviews er transskriperet af en tredje part der ikke har nogen tilknytning til forskningsprojektet. Alle interviews er gengi-vet i deres fulde længde i projektets bilag. Alle deltagere er fuld anonymiseret og får mulighed for at gennemlæse udskriftet inden den videre bearbejdning
90
Triangulering
Hvad er triangulering?
Triangulering er en kombination af flere forskn-ingsmetoder i studiet af det samme fænomen.
Ved at bruge flere forskellige undersøgelses-metoder mindskes svagheder ved de enkelte metoder. Begrebet ”triangulering” er lånt fra geodæsien. Her er det en metode til opmåling ved brug af en trekant, eller ved at inddele et område i et net af trekanter, hvis vinkler måles.
Kendes en side, og samtidig to vinkler, i samme trekant, kan man regne de to andre sider og den sidste vinkel ud. (Web1)
Brugen af flere forskellige målinger og metoder benyttes ofte inden for naturvidenskaben, for på den måde at mindske svaghederne ved de enkelte måleredskaber. (WEB 2) Indenfor de sociale videnskaber bruges triangulering ved at kombinere forskellige observatører, teorier, metoder og datakilder. På den måde kan den socialvidenskabelige forsker hæve sig over den iboende partiskhed, der er forbundet med brugen af en enkelt metode, observatør eller teori i en undersøgelse. (WEB 2)
Den sociale verden er socialt konstrueret, hvilket betyder at de observerende, og dem, der observeres, konstant er i forandring. Som en konsekvens heraf er det ikke muligt at
”fange” alle de forandrende aspekter af det, der undersøges, med en enkelt forskningsmetode.
Ved at benytte triangulering som redskab øges troværdigheden af undersøgelsen, da der
be-nyttes flere forskellige forskningsmetoder og datakilder. (WEB 2)
Typer af triangulering
Mens det almindeligvis antages at triangulering er brug af flere forskellige metoder i studiet af det samme fænomen, er dette kun en form af strategien. Der er fire grundtyper af trianguler-ing. Datatriangulering, der involverer tid, rum og personer, er den første type. Undersøger-triangulering består af brugen af flere obser-vatører, frem for en enkelt. Teoritriangulering består af at bruge mere end et teoretisk ud-gangspunkt i fortolkningen af fænomenet. Me-todisk triangulering er brugen af mere end en metode. Multipel triangulering er når en forsker kombinerer flere observatører, teoretiske pers-pektiver, datakilder, og metoder i den samme undersøgelse. (WEB 2)
Kritik af metoden
Ideen om triangulering er blevet kritiseret af forskellige grunde. Først og fremmest er den blevet beskyldt for at være tilhænger af en naiv realisme, der indikerer at der kan være en en-kelt, definitiv afbildning af den sociale verden.
På den anden sides skildres samtidig nyt-tigheden i forhold til at tilføje kompleksitet til en undersøgelse. I det tilfælde bliver triangulering et redskab for at forbedre troværdigheden af en given undersøgelse.
En anden kritik er at triangulering antager at
datasæt med baggrund i forskellige under-søgelsesmetoder uden forbehold kan sam-menlignes og betragtes som ækvivalente i forhold til deres evne til at adressere et givent forskningsspørgsmål. (WEB 3)
Projektets triagulering
For at kunne imødegå de interessekonflikter projektet indeholder, anvendes der data skabt via forskellige metodiske tilgange, herunder observation samt interviews. Dertil kommer en teoretisk bearbejdning af de forskellige pers-pektiver der gør sig gældende inden for emnet
Billede 22
Illustrationen viser Prin-cippet bag triangulering