Grounded theory er en undersøgelsesme-tode, der blev formuleret af Barney Glaser og Anselm Strauss i 1967. Forenklet kan me-toden beskrives som det at skabe begreber og teoretiske modeller ud fra egne praktiske erfaringer, der derefter omformuleres og revi-deres efterhånden som ny viden vokser frem.
Mange praktikere kender denne arbejdsme-tode og anvender den allerede i deres arbejde.
(Guvå & Hylander 2004) Metoden har til formål at generere nye teoretiske forklaringsmodel-ler ud fra en metodisk undersøgelse af inter-aktive hændelsesforløb og disses betydning.
Grounded theory omfatter enkle systematiske kode- og analyseteknikker. Fremgangsmåden er en konstant bevægelse mellem induktion og deduktion, hvor teorien udvikler og udfolder sig gennem den analytiske proces, så der er en konstant bevægelse mellem empiri og teori.
Dataindsamling og dataanalyse er altså gensi-digt afhængige, da dataindsamlingen bestem-mer teorien, og teorien bestembestem-mer dataind-samlingen. (Brinkmann & Tanggaard 2010) Den systematisk metodiske fremgangsmåde kan fungere som en måde at standse op på og disciplinere sig selv som forsker, hvor man ofte kan være belastet af egen praktisk viden og erfaring fra professionel virksomhed. (Guvå &
Hylander 2004)
Grounded theory deler visse ligheder med mange andre kvalitative metoder, fx at der
ud-forskes hvordan komplekse fænomener, som sociale handlinger, opstår i deres naturlige miljø ud fra et helhedsperspektiv. Der studeres uudforskede områder, eller gives nye perspek-tiver på allerede udforskede områder, og der undersøges sociale processer og sociale han-dlinger, dvs. menneskelig interaktion. (Guvå &
Hylander 2004)
Præsentationen af grounded theory er fuld af modsigelser, hvilket kan gøre den vanskelig at forstå. Samtidig med at formålet er at generere teori på kreativ vis, er det ifølge forskrifterne vigtigt at den anvendes på en meget nøjagtig og stram måde. Grundlæggerne af metoden, Strauss og Glaser, definerer begreber på in-dbyrdes forskellige måder. Samtidig har de hver især defineret begreber forskelligt i deres tidligere og senere publikationer.
På den måde kan det siges at dette er helt i tråd med grounded theory, da begreber gang på gang omdannes og modificeres, hvilket giver mulighed for at revidere teoretiske mod-eller, efterhånden som ny viden vokser frem af undersøgelserne. (Guvå & Hylander 2004) I nærværende rapport arbejdes der ud fra Gla-sers definition af grounded theory, som især kommer til udtryk i valg af kodningsmetoder.
Anvendelse i praksis
Indenfor kvalitativ forskning anvender for-skeren sig selv som forskningsinstrument ved
at foretage observationer, beskrivelser og tolk-ninger. I grounded theory anvender forskeren sig selv som tolkende, med udgangspunkt i en struktureret og systematisk tilgang. Til for-skel fra mange fortolkende metoder adskiller grounded theory sig ved at være meget de-taljeret og opskriftagtig.
Metoden følger ikke en lineær arbejdsproces, men kan beskrives som en cirkulær proces, hvori teorien vokser frem. I praksis udgøres grounded theory af metoderne teoretisk ud-vælgelse, kodning, komparation og konceptu-alisering. Der arbejdes altså i første omgang med et hovedproblem eller hovedspørgsmål, derefter indsamles data, disse kategoriseres/
kodes samtidig med der foretages en sammen-lignende analyse (komparation). Dette munder ud i en ny teori. Formålet er altså ikke at lave en beskrivelse, men at finde nye begreber, der giver en ny forståelse af det, der undersøges.
(Guvå & Hylander 2004) Teoretisk udvælgelse af data
I første omgang formuleres en problemstill-ing, der præciseres, efterhånden som forskn-ingsprocessen skrider frem. I begyndelsen vil udvælgelsen være åben, for derefter senere i processen at blive mere selektiv. Forskeren ud-vælger data ud fra et teoretisk udvælgelsesprin-cip (i modsætning til en tilfældig udvælgelse).
Formålet er at udforske sociale hændelses-forløb, og ikke individer, og det anbefales at
95
anvende forskellige typer indsamlingsmetoder og datakilder. Med den teoretiske udvælgelse forsøger forskeren at fange kompleksiteten i det, der skal undersøges. Dette gøres ved at studere kontekstafhængige fænomener i deres naturlige sammenhæng. Principperne herfor får konsekvenser for valget af datakilder og dermed også for valget af indsamlingsmetode.
Feltobservationer er den mest brugte metode til dataindsamling; her tilvejebringes data ud fra forskerens interaktion med feltet, via observa-tioner og beskrivelser, og det er derfor vigtigt med teoretisk sensitivitet. Hermed menes for-skerens nysgerrighed og interesse for at opd-age og udforske, samt evnen til at abstrahere og teoretisere sine fund. Det er væsentligt at forskeren formår at hæve empirien til et teor-etisk niveau uden at blive hængende i de al-lerede eksisterende og kendte teorier. Uden te-oretisk sensitivitet er der risiko for at forskeren kun finder det, der allerede er opdaget. (Guvå
& Hylander 2004)
Forskeren forsøger så hurtigt som muligt at finde ud af, hvad der udgør hovedproblemet, og lader dette styre den videre udvælgelse af data. Efterhånden som teorien vokser frem, bliver det dette hovedspørgsmål, der styrer den fortsatte udvælgelse. Indsamlingen af data foregår indtil forskeren vurderer, at nye data ikke længere tilfører noget væsentligt. Dette bliver altså en mere eller mindre vilkårlig
vur-dering, der bygger på forskerens individuelle fornemmelse. (Guvå & Hylander 2004)
Kodning
Kodning vil sige at klassificere de indsamlede data. Indenfor grounded theory findes forskel-lige måder at kode eller klassificere data på.
Teknikkerne er forskellige spor og kode-niveauer i den analytiske proces. Der findes for-skellige tilgange til kodning, her uddybes Gla-sers tilgang til grounded theori , hvor der findes tre kodningsniveauer – åben kodning, selektiv kodning og teoretisk kodning. Kodestadierne er fortløbende og ikke-iterative, hvor udkommet af hvert stadie fører til det det følgende stadie.
(WEB 1) Åben kodning
Til at begynde med benyttes åben kodning, hvor alt har interesse. De rå data undersøges, det præciseres hvad teksten handler om, og der identificeres kategorier, begreber, egensk-aber og dimensioner. Det er ikke udsædvan-ligt at den initierende åbne kodning erstattes af andre åbne kodninger senere i analysefor-løbet, som et resultat af at forskeren har fået læst materialet grundigere og fået nye ideer.
Det kan også være at forskeren længere inde i analysen ønsker at undersøge teksten med et bestemt formål for øje. I det tilfælde bevæger forskeren sig fra en induktiv til en deduktiv tilgang. (Brinkmann & Tanggaard 2010) Der er mange måder at foretage åben kodning på, en
metode er linje for linje-gennemgang, eller en sammenfatning af en hel sætning eller et helt afsnit. Emnerne kan derefter samles i katego-rier, hvilket hjælper til at gøre materialet mere overskueligt, og forskeren har mulighed for at manøvrere i den store datamængde. I åben kodning undersøges de indsamlede data uden begrænsninger og uden filter, da al data er ac-cepteret. Efterhånden som der dannes katego-rier kan forskeren begynde at se på mønstre og finde kerne-kategorier, som kan danne grobund for de efterfølgende analyser. (WEB 1)
Selektiv kodning
Efter den åbne kodning er den indsamlede data blevet inddelt i kategorier, og det er nu muligt for forskeren at udvælge centrale kategorier;
de dele af teksten, der gør antagelser, hypotes-er, teori o.a. tydeligere. Selektiv kodning tillader forskeren at filtrere og kode data, der anses for at være relevant for hovedproblemet. Derfor ses der her kun på de mest relevante passager af en transskribering. Herefter kan interviews-pørgsmålene kontinuerligt reformuleres for at tilpasse sig den nye og mere fokuserede ret-ning i forskret-ningen. (http://www.groundedtheo-ryonline.com/what-is-grounded-theory) (Brink-mann & Tanggaard 2010)
Teoretisk kodning
Det sidste stadie i kodning kaldes teoretisk kodning, og begynder når kernekategorierne er ”mættede”, dvs. forskeren vurderer, at
data-96
indsamlingen er tilstrækkelig. Dette er i mod-sætning til andre kvalitative analysemetoder, der kræver stringens gennem flere niveauer af bekræftelse eller triangulering. (WEB 1)
De teoretiske koder angiver relationer mellem de fremvoksende begreber. Der ses her på hvilken slags sammenhæng der findes mellem forskellige begreber, og disse løftes til et andet abstraktionsniveau.
Komparation og konceptualisering
Komparation, eller sammenlignende analyse, foregår parallelt med kodningen. Her efter-prøves den orden, der opstår gennem kodnin-gen, hvor forskeren har fået ideer om hvordan materialet kan ordnes. Forskeren går tilbage til rådata, og sammenligner med de kodninger, der kontinuerligt vokser frem. Processen kan kaldes for analytisk deduktion. Ved gentagne sammenlignende analyse får forskeren efter-hånden ideer om hvad der er mest karakteris-tisk for hver kategori. Komparationen er altså en tolkningsproces, hvori forskerens teoretiske sensitivitet har stor betydning. (Guvå & Hy-lander 2004)
Gennem kodning og komparation får forskeren forskellige ideer til hvordan materialet kan sor-teres og ordnes begrebsmæssigt. Disse ideer udgør en tidlig teoretisering, og danner grund-lag for den efterfølgende, stadigt mere teoretisk analyse. (Guvå & Hylander 2004)
Data - interviews, observation, dokumenter etc.
Kategorier - temaer eller variabler
Nye centrale kategorier
Egenskaber, underkategorier
“Open Code”
Konstante sammenligninger af “memoer”
Data - interviews, observation, dokumenter etc.
Komprimerede og mættede centrale kategorier Udvalgte Koder
Konstante sammenligninger af “memoer”
Basal social proces
Teoretiske modeller Teoretiske Koder
Sortering, nedskrivning af teorier, krydsrefer-encer med litteratur
Billede 23
Illustrationen viser princippet bag metoden Grounded Theory