101
kunne forklare andre fremtrædende kategorier og kunne heller ikke forklare, hvorfor de stu-derende særligt tillagde deres medstustu-derende betydning under arbejdet med konceptspillet.
Den videre bearbejdelse ændrende katego-rien, således at den første selektive kodning ikke er kernekategorien, men mere en overord-net form, som de studerende stræber mod, via bearbejdning af processer i samarbejde med medstuderende.
Yderligere data via både interview og obser-vationer, blev herefter selektivt kodede for, hvordan de studerende via idegenerering i samspil med medstuderende udviklede tværfa-glige forståelser og løsninger. Her kom koder som refleksion i, og under handling, under in-teraktion og idegenerering især til udtryk. Det var således via komparationer mellem episoder i datamaterialet, at der kunne identificeres mønstre i de studerendes interaktioner, som bekræftede, at de studerende gennem sam-spillet og arbejdet med konceptsam-spillet, som gennemføres over korte seancer, reflekterede på hurtigt og meget højt plan, for derved at nå frem til en idé. Det kom bl.a. kom til udtryk hos to studerende, som udtalte:
”Det var også sådan at vi gjorde det. Og så kan man så sige, nogle af de ting man har
sn-akket om har man selvfølgelig (.) det har lagt et eller andet sted oppe i baghovedet at man har snakket om nogle ting, og på den måde
har det måske været noget af det man har
brugt, uden at man lige kan sige at det noget man har skrevet ned på et kort eller hvor vi har
fået det fra.”
”Men det var også det (.) vi brugte også (.) vi trak også en brik og så snakkede vi om i gruppen:” Hvad betyder det her? Hvad tænker
vi, når vi læser et eller andet bestemt ord?”
og så snakkede vi sådan lidt om det der, hvor vi synes den hørte til. Det er ikke altid man var enige hvor den skulle ligge henne, men man snakkede om tingene og så måtte man jo
selvfølgelig fortælle hvad man selv synes og så stemte man lidt om det i gruppe.”
Således blev kernekategorien identificeret, og som efter yderligere nuanceringer skulle vise sig, at kunne centrere de kategorier, som til sidst i den selektive kodning blev udvalgt til at skulle udgøre teorien centreret om kernekat-egorien, hvoraf den ene kategori er relateret til ”at idégenerere i interaktion med medstu-derende”. I navngivningen af kategorierne og selvfølgeligt i den udviklede teori er der forsøgt at integrere den tidsmæssige progression.
De genererede kategorier er alle konstrueret fra empiriske indikatorer, som enten samler de studerendes egne formuleringer eller observa-tioner. For at dokumentere det og gøre data-kodningerne mest mulige gennemsigtige er der udarbejdet en tabel, med afsæt i det teoretiske afsnit.
Teoretisk kodning
Glaser beskriver, at kategorierne og egen-skaberne kun kan begrebsliggøre, hvad der direkte kan identificeres i teksten men, at for-skeren via den teoretiske kodning kan trans-formere data yderligere ved at identificere og nuancere kategoriernes indbyrdes relationer omkring kernekategorien. Forskeren kan her-udfra udlede en række hypoteser, som foreslår, hvordan episoder og kategorier er relateret til hinanden. Hypoteserne er ifølge Glaser nød-vendige for at indsamle nye data og at ana-lysere data i overensstemmelse med teoretisk udvælgelse.
Interaktion og integration er kendetegnet ved den særlige kontekst, som konceptspillet udgør, hvilket kategorinavnet ”Integreret design” skal indikere. Integreret design er den kontekst, der muliggør og sætter rammer for hvordan de studerende udvikler og udtrykker sig, igennem bl.a. interaktion med medstuderende. Integr-eret design har derfor en afgørende rolle, sam-men med andre centrale kategorier, der indik-erer de interaktionsformer, som de forskellige studerende særligt tillagde betydning under arbejdet med konceptspillet.
”Det er også fordi du kun sidder med din egne idéer ikke også? At du sidder meget låst fast i din egen tankegang. Det der med at du sidder flere mennesker omkring en, det gør bare no-get helt andet. Du får en helt anden stemning,
102
for du kommer bare med flere idéer og så kan du sidde og slynge ord og så er der pludselig en der samler den op og kører den videre. Det
er når man kører idéen videre, hvor du plud-selig får igennem. Det tror jeg simpelthen ikke
du kan gøre alene.”
Tilgangen til konceptspillet
Som beskrevet i teorien er det under de meget tidlige faser af et projekt, at der skal træffes en lang række valg, med arkitektoniske og tekni-ske hovedgreb. Brugen af den integrerede tankegang sikrer, at alle muligheder og følger afdækkes og diskuteres, inden designet låses fast. På den måde finder den stigende og kræv-ende detaljering af fremtidens projekter sted, på det bedst mulige beslutningsgrundlag. Den teknologiske udvikling har resulteret i stigende specialisering, og i forhold til den traditionelle designproces, hvor arbejdet skrider frem som en kontinuerlig proces, hvor viden overleveres fra én specialist til en anden, er der brug for en holistisk tilgang, hvor helheder og sam-menhænge nemt kan overskues. Der er derfor behov for personer med evner til-, forståelse for værdien af- eller måske ressourcer til at udvikle og forandre det traditionelle projektfor-løb. I en uddannelsesmæssig sammenhæng betyder det, at de byggefaglige uddannelser i høj grad skal være med til at tone fremtidens bud på en forandring- og udviklingsparat me-darbejder. Bygningskonstruktøruddannelsens sammensatte gruppe af studerende medfører
at de agerer meget forskelligt overfor tilgangen til konceptspillet. Arbejdet med konceptspillet er dybt afhængigt af, at de studerende går ind i forløbet med et åbent sind, sådan at de kom-mer til at virke som generatorer for den moti-vation, der er så afgørende for at forløbet får succes. En del af de studerende har en positiv holdning til arbejdet med konceptspillet, mens andre udvikler den undervejs.
”Jeg har det samme måde, der har også været del af min måde at tænke. Hvis jeg ikke har haft spillet til rådighed, så har jeg stadig prøvet
at komme med lyse ideer på egen hånd. Så på den måde er det også et redskab der kan
bruges når man designer og tænker ud af boksen.”
”Det gik utrolig hurtigt, når man først er kom-met ind i det der mode hvor man er kreativ og tænker ud boksen, så gik tiden egentlig hurtigt. Så jeg synes det var en god oplevelse
og også noget jeg har tænkt videre med når jeg har siddet med mit bachelor projekt.”
Gennem kodning kom det til udtryk at studer-ende, der ikke tidligere har stiftet bekendt-skab med arbejdet med konceptspillet, møder op med en langt mere negativ og konservativ holdning til forløbet, end de studerende som al-lerede har prøvet at arbejdet med konceptspil-let, og derved har oparbejdet en erfaring. Netop de uerfarne studerende giver udtryk for en vis
skepsis, i forhold til at arbejde med den idége-nerering som konceptspillet afføder. Uvisheden for hvad forløbet indeholder, og hvordan det konkret kan integreres i semesterprojektet, kan virke skræmmende og skabe manglende inter-esse eller negativitet for forløbet. Indstillingen til arbejdet med konceptspillet, synes derfor helt afgørende i forhold til forløbets stemn-ingsniveau. Dette stemningsniveau ses som meget afgørende i forhold til, at de studerende når ind til en tilstand hvor de kreative tanker, som idégenerering kræver, får optimale betin-gelser.
”Men ja. Men det er svært at tvinge folk til at gøre noget, de ikke gider for der kommer ikke
noget ud af det. Og så hver gang man selv kommer med en eller anden ting, man synes,
at den kunne man godt arbejde med. ”ej den er dårlig.”
”Jamen, går man ind til det med en negativ holdning, så bliver det jo heller ikke til noget.
Det var der mange i klassen, der gør. Rigtig mange.”
”Men jeg tror også bare fordi (.) nu er det bygningskonstruktør vi læser, at vi ikke er de der kreative mennesker, at vi hurtigt bliver låst
fast og så kører vi bare videre med det. Jeg tror faktisk bare igen, det vil blive et bump på
vejen, der bare skal overstås, fordi nu skal vi lave det. Så jeg tror ikke at der vil komme
103
noget bedre ud af det. Så jeg tror at det er fint nok at man har det en gang og det er bare er tidligere i forløber, hvor alle har den holdning:
”Nu skal vi have lavet en bygning og vi skal være kreative” og alt sådan noget. Det tror jeg vi vil få meget mere ud af en at have det igen i forløbet. Det tror jeg bare vil være endnu
værre faktisk.”
En af de helt store barrierer synes at være de studerende, som ikke direkte kan se kob-lingen fra outputtet af konceptspillet, i forhold til en konkret anvendelse i projektet eller pro-fessionen. Konceptspillet bygger på princip-per, der er fokuseret på en tilgang, hvor idéer udvikles, dyrkes og integreres således at nye utraditionelle løsninger kan opstå.
”De kan ikke se meningen i det. ”Hvem hulen vil sidde og lave det ude på en arbejdsplads?
Det er der aldrig nogensinde nogen der ville gøre!”. Det var sådan virkelig den negative holdning og det var den de tog med ind til det i
stedet for at se på det sjove og de muligheder du kan få ud af det og forstå alle de andre arbejdsgruppe, du egentlig kommer til at sidde
og arbejde med i virkeligheden i stedet for. At det er den måde man egentlig er kreativ på.
Det er meget forskelligt, men det er sådan idéerne nogle gange kommer frem.”
”Men jeg tror også bare fordi (.) nu er det bygningskonstruktør vi læser, at vi ikke er de
der kreative mennesker, at vi hurtigt bliver låst fast og så kører vi bare videre med det. Jeg tror faktisk bare igen, det vil blive et bump på
vejen, der bare skal overstås, fordi nu skal vi lave det. Så jeg tror ikke at der vil komme noget bedre ud af det. Så jeg tror at det er fint
nok at man har det en gang og det er bare er tidligere i forløbet, hvor alle har den holdning:
”Nu skal vi have lavet en bygning og vi skal være kreative” og alt sådan noget. Det tror jeg vi vil få meget mere ud af end at have det igen i forløbet. Det tror jeg bare vil være endnu
værre faktisk.”
Ovenstående citater er udtræk fra studerende, som ikke tidligere har arbejdet med konceptspil-let, og som tidligere beskrevet er der igen stor forskel at spore, fra studerende som allerede har stiftet bekendtskab med konceptspillet:
”Jeg synes den passer godt i og med vores ar-bejde ligger til at skulle løse problemer. Og har
du en problemstilling så kan det også være en måde(.) det bruger jeg også nogle gange
at tænke ud af boksen, hvad kan vi så gøre her. Så tager man lidt samme koncept med ind
over som spillet det Så jeg synes at det er en god måde at få tankerne over og sætte det i
gang og få løst nogle problemer”
”Ser man på konstruktøruddannelsen generelt set så er det det der med at man skal kunne sidder og have et overblik over hele byggeriet.
(.) Koncept spillet handler jo også til at et overblik og at kunne se helheden i det. Så jeg synes det er meget relevant når man arbejder med integrerede designprocesser. Jeg ved ikke lige med det her spil vi er blevet introduc-eret for, er det bedste til det. Men det er i hvert
fald en start, for at åbne øjnene for at der er altså nogle processer som ligger bagved som
kan gå ind og give nogle skub i den rigtige retning når man sidder og projektere. Så tror jeg det er lige meget om man sidder med en arkitekt eller en ingeniør eller hvad man gør.
Jeg tror det ville hjælpe alle uddannelser i byg-geri, for at give et holistisk billede af hvordan en bygning er sammensat. For man kan sidde
og tænker som en konstruktør, kan det lade sig gøre? Men man bliver altså også nødt til at tænke ud af boksen og se på at okay det skal også se pænt ud. Ellers bliver det hele bare ens. Jeg synes det er utrolig relevant for
uddannelsen.”
”Jeg synes også det er meget relevant for ud-dannelsen, afhængig af hvilken hat du har på.
Som entreprenør kunne jeg måske ikke se det brugbare i spillet. Det tror jeg heller ikke der er mange andre entreprenører der ville hvis vi gik ud og spurgte. Men jeg kunne godt forestille mig der er arkitekter der ville synes om det, og
jeg kan også nemt se hvordan de kan bruge det til at finde gode løsninger, hvis de vel og mærke sidder flere end bare arkitekter ved bordet. Så er der både er konstruktører og
in-104
geniører til stede rundt om bordet vil de kunne nå nogle spændende resultater.”
Der tegner sig således et billede af vigtigheden i, at de studerende i forhold til arbejdet med kon-ceptspillet, tydeligt kan forstå mulighederne for hvordan, outputtet kan kobles med deres eget projektarbejde, og at en nytænkning af den tra-ditionelle opdeling mellem fagligheder, som de kender fra byggeriets branche i dag, kan skabe en direkte barriere i forhold til at være motiv-eret for at deltage i arbejdet. Opbygningen og arbejdet med konceptspillet, handler netop om at turde give slip på disse barrierer, og vælge at være ”open mindede” for de idéer der måtte opstå undervejs.
”Jeg tror bare at det ville være svært hvis der kom en arkitekt ind og skulle sidde med deres tanker og deres idéer og så sidder der en flok bygningskonstruktørsstuderende, som
skal have det til at spille sammen. Idéen ville være god for det kommer mange af os til ude i
virkeligheden, men jeg tror bare at det ikke vil lykkes så.”
Integreret Design
Som tidligere nævnt i teorien, bør enkelt per-soner eller professioner ikke arbejde alene hvis der skal arbejdes med- eller skabes Integreret Design. Der er nu endnu mere behov for at inddrage hele projektteamet, da ingen person eller enkelt profession rummer al den viden
eller de teknikker, der skal til for at overskue eller forstå alle de detaljer, som et bygning-sprojekt bør indeholde. Gennem kodning blev det belyst, at de studerende igennem arbejdet med konceptspillet oplevede, vigtigheden i den interaktionelle proces under idégenerering.
Betegnelsen interaktionel skal indikere, at ar-bejdet med konceptspillet er en social proces, der er betinget af, at den enkelte studerende interagerer og reflekterer i fællesskab med pro-jektteamet. Den interaktionelle agering antages for at være årsag til de studerendes motivation igennem processen.
”Altså, jeg synes faktisk det var helt vildt sjovt.
Jeg synes, det var et godt afbræk fra at man sidder normal, og så sidder jeg med en idé og
så sidder den anden med en idé og siger jeg min idé og så, du ved, så skal man have kob-let det sammen. Det var en god måde at sidde sammen faktisk at få en idé – bygge videre på.
(.) ”hvis jeg siger sådan, hvad siger” sådan så får man bygget en idé op sammen. Jeg synes faktisk det var sjovt at komme ud af den der normale vane, med at man sidder og tegner en tegning selv og så deler man, det gjorde vi
sidste år, så deler man den rundt og så siger folk: ”Det her det er en god løsning, måske kan vi lige ændre lidt på den.” Men med kon-ceptspillet var det sjovere at det bliver rykket
ud og væk fra normale skriveborde og com-putere og så sidde og kigge på det spil her og
snakke sammen på en lidt anden måde.”
”Det er også fordi du kun sidder med din egne idéer ikke også? At du sidder meget låst fast i din egen tankegang. Det der med at du sidder flere mennesker omkring en, det gør bare no-get helt andet. Du får en helt anden stemning, for du kommer bare med flere idéer og så kan du sidde og slynge ord og så er der pludselig en der samler den op og kører den videre.
Det er.. når man kører idéen videre, hvor du pludselig får igennem. Det tror jeg simpelthen
ikke du kan gøre alene.”
Undersøgelsens fund anses som værende vigtig, i den fremadrettede udvikling af kon-ceptspillet. Citatet redegør for, hvorfor de stu-derende særligt tillagde deres medstustu-derende betydning for udviklingen under idégenerering, og forklarer vigtigheden af den interagering der foregår under konceptspillets proces.
Gennem kodning blev det også belyst, at de studerende i samspil med medstuderende med samme profession kom frem til spændende idéer, hvor der ikke kun var fokus på konstruk-tionsmæssige aspekter, men også skabte idéer med arkitektoniske og ingeniørmæssige aspek-ter. Altså kan det antages at arbejdet med kon-ceptspillet giver gode betingelser for at skabe Integreret Design, hvor der under processen, både er fokus på funktion, teknik og arkitektur.’
”Altså det vi brugte det I vores gruppe, der kan man sige, hvor vi brugte satte vores altaner,
105
hvor de både skal fungere både som altan, men også til (.) at virke som solafskærmende
for at der ikke kommer overophedning inde i vores bygning. Så den skal tage noget af det direkte sollys, der vil komme ind i gennem.
Det var noget af det, hvor vi sådan lige kunne finde frem.”
”Jeg tror ikke vi var kommet frem til de løs-ninger uden koncept-hjulet, det hjalp os med at komme ud over den grænse der sagde “kan
det lave sig gøre?”. Jeg synes det fungerede bedre på 4. semester, vi var lidt mere fastlåst på det her pga. konkurrenceprojekterne. Så på 4. semester var vi mere tilbøjelig til at lave
noget der var mere vildt og så så vi på det bagefter og så kunne man så finde ud af at det
så ikke kan lade sig gøre. Så har man ideen.”
Konceptspillets struktur er netop baseret på at skabe et forløb hvor alle aspekter indenfor funktion, teknik og arkitektur tilgodeses uanset profession. Denne tilgang skal de studerende være bevidst om, i forhold til at kunne navi-gere igennem konceptspillets opbygning. Det er ligeledes afgørende, at de studerende har forståelse for hvordan Integreret Design ska-bes. Altså bør der tilrettelægges et forløb, hvor der oparbejdes viden indenfor den Integrerede tankegang, inden arbejdet med konceptspillet påbegyndes. Ud fra de studerendes udsagn, ses det at definitionen af Integreret Design beskrives forskelligt.
”Hvis man ser på hvad integreret bygnings-design er og hvis det er koblet sammen med en integreret design proces så er det jo flere forskellige grene der er koblet sammen til et
“Produkt” i sidste ende. Om det er emner som bæredygtighed, energi, brugere der går ind i samme emne. Så arbejder man sig langsomt hen mod et integreret bygningsdesign. Men det er jo også en sammensætning af ord der
er lige så åben som den integrerede design proces for det kan være rigtig mange forskel-lige ting i mine øjne. Så det er lidt svært at sætte et facit på. Men det er i grove træk en sammensætning af flere forskellige emner, for
at give et bedre helhedsindtryk, for at give et
at give et bedre helhedsindtryk, for at give et