REFLEKSION
INTER VENTION
Billede 01
Illustration af metoden De-sign based research 4 faser
22
2005). I et Design Based Research projekt er det ligeledes legitimt og ligefrem en del af for-sknings-og udviklingsprocessen, at forskerne kommer med innovationsforslag. Forskerrollen som ”ekspert” er derfor tydeligere i et Design Based Research projekt end i et aktionsforskn-ingsprojekt (Gynther 2011). Den teoretiske ori-entering i Design Based Research handler om domænespecifikke teorier i en given kontekst.
På den baggrund findes der tre typer af teorier som er relevante i et Design Based Research projekt: Domænespecifikke teorier, Design framework og Design-metodologier (Edel-son, 2006; Gynther 2011)
Design Based Research tager som tidligere nævnt afsæt i domænespecifikke problemstill-inger. Det anses ikke som værende tilstrække-ligt at projektets eksperimenter bidrager med ny viden i forhold til en lokal kontekst. Det er afgørende at projektet via analysen kan identifi-cere generaliseringer i form af domænespecifik-ke teorier, designframework og designmetodol-ogier, der har et bredere anvendelsespotentiale (Gynther 2011)
Begrundelse for valg af metode
Design Based Research er valgt da den er ken-detegnet ved at være en teoretisk funderet me-tode til at studere læring og undervisning i dens egen virkelighed (Bell 2004). Indarbejdelsen af emnet Integreret designløsninger i undervis-ningen på bygningskonstruktøruddannelsen
kræver at der sideløbende udvikles nye didak-tiske procesværktøjer der kan håndtere de nye komplekse arbejdsprocesser. Design based research er derfor et oplagt valg af forsknings-metode da den på en gang forsøger at forstå og forbedre et fænomen gennem udviklingen af nye undervisningsdesigns
”it is theoretically framed, empirical research of learning and teaching based on particular designs for instruction. Design-based research
simultaneously pursues the goals of develop-ing effective learndevelop-ing environments and usdevelop-ing
such environments as natural laboratories to study learning and teaching.”(Bell 2004) Dertil kommer at den design based research har indlejret et generaliserings aspekt i sin metode. Metoden tager således afsæt i de domænespecifikke problemstillinger der er for-muleret hvorefter de afslutningsvis vurderes i forhold til deres generaliserbarhed. Herved kan nye procesværktøjer inden for emnet in-tegrerede designløsninger forsøgsvis imple-menteres i en bredere forstand på bygning-skonstruktøruddannelsen. Dertil kommer en udbredelse til øvrige byggefaglige uddannelser og byggebranchen generelt set.
Metoden Design Based Research kombineres med observation, interviews, dokumentsana-lyser. Disse beskrives individuelt i forbindelse med den projektfase de indgår i
sprojektet skal således kunne generere data i forhold til at kunne belyse forskellen mellem de tre designniveauer. (Mckenneyet al., 2006 Gynther 2011).
Design Based Research er kollaborativ i forhold til det samarbejde der skal etableres med prak-sisfeltets deltagere Det gælder i forhold til selve problemidentifikationen, afdækningen af de karakteristiske træk ved potentielle løsninger, samt i forbindelse med den iterative proces hvor en intervention afprøves og forbedres (Cobb et al., 2003; Amiel & Reeves, 2008;
Gynther 2011).
Design Based Research har en del fælles træk med aktionsforskning og er på mange måder inspireret af denne forskningstilgang. Design Based Research adskiller sig dog på enkelte områder fra aktionsforskningen. Fælles for begge tilgange er at der etableres et samarbe-jde mellem forskere og deltagere, at forsknin-gen er forankret i praksis, at der arbejdes sys-tematisk med teori samt at målet er at forbedre såvel teori som praksis. I aktionsforskning er forbedringerne typisk initieret af deltagernes egne undersøgelser hvor forskeren har indta-get en faciliterende rolle.
I Design Based Research er det forskere og delt-agere fra praksis som i fællesskab identificerer problemer, producerer og forbedrer forslag til innovationer af praksis (Wang & Hannafin,
23
Validitet og reabilitet
Det er relevant at se på troværdigheden ved brugen af Design Based Research. Inden-for social videnskab argumenteres der Inden-for, at et sundt, metodisk argument skal baseres på troværdighed, sandsynlighed og brugbarhed, ligeså vel som ”rækkevidden” kontekster, i hvilke forskeren mener at påstandene er gæl-dende. (Barab & Squire 2004)
Det er en ting at demonstrere læringsmålene eller vise at der er opnået fundet statistiske forskelle, det er en anden ting at demonstrere brugbarheden eller konsekvenserne af arbe-jdet. I forhold til design-based research, og læringsvidenskaber generelt, er ”konsekven-tialiteten” et essentielt kriterium til bestemmelse af betydningen af et givent studie. Målet er, som forsker, der er engageret i designarbejdet, direkte at påvirke praksis mens der udarbejdes teori, der kan være til nytte for andre. (Barab &
Squire 2004)
Der argumenteres samtidig for at validiteten af en påstand er baseret på ændringerne den producerer i et givent system. Disse ændringer eller konsekvenser kan betragtes som bevis til at støtte validiteten. Forskere, der benytter design-based research skal være klare om-kring arten af påstande, de kan lave baseret på design eksperimenter og begrænsningerne af deres resultater. En af de centrale ideer i det videnskabelige paradigme er replikabilitet, men
da design-based research forskere ikke kan (eller vil) manipulere den kulturelle kontekst, er det vanskeligt at replikere andres resultater.
En anden grundlæggende udfordring i brugen af design based research opstår i den dobbel-trolle forskeren har, som designer og forsker.
Design-baserede forskere observerer ikke kun interaktioner, men ”forårsager” samtidig de selvsamme interaktioner. Den pragmatiske tilgang kan være værdifuld, i og med den sk-aber teori, der tjener lokal praksis, men den skaber samtidig udfordringer for den design-baserede forsker. Hvis en forsker er dybt in-volveret i konceptualisering, design, udvikling, implementering og undersøgelse af den pæda-gogiske tilgang, bliver det en udfordring af sikre at forskernes påstande er troværdige. (Barab &
Squire 2004)
I stedet for at løsrive sig fra den undersøgte kontekst, opfordres forskeren til at interferere hvor det er muligt, og bruge denne indgriben som en mulighed for at undersøge de teore-tiske kerneemner i den eksisterende teori. Kri-tikere vil mene at en sådan indgriben ”farver”
undersøgelseskonteksten.
Den grundlæggende metodiske bekymring i forhold til uafhængigheden mellem forsker og læringsmiljø er ikke ”operational” indenfor design-based research, hvilket fundamentalt stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden af
påstande, generet gennem design research.
Den systematiske eksperimenteren er dog det, der gør design-based research til en potentiel nyttig metodisk tilgang indenfor læringsviden-skab. Derfor er det forskerens ansvar samtidig at benytte sig af andre kvalitative metoder, for at overbevise andre om troværdigheden af de fremstillede påstande. Det er også forskerens ansvar at huske at påstandene er baseret på forskerinfluerede kontekster, og at sådanne ikke nødvendigvis er generaliserbare i forhold til andre kontekster, hvor forskeren ikke så direkte influerer konteksten. (Barab & Squire 2004)
Ydermere vil enhver ”klasselokale” kontekst, selv uden at være manipuleret af en forsker, være påvirket af de ”systemiske” begræns-ninger, hvormed der stilles spørgsmålstegn ved generaliserbarheden. I enhver given kontekst vil der altid være lærere, administratorer og studerende, der vil være ”medskabere” i denne kontekst.
Derfor må der tænkes over den lokale tilpas-ningsevne i en given teori. Målet er ikke at
”sterilisere” den naturalistiske kontekst fra alle
”confounding” ”forvirrende” variabler så den ge-nerede teori er mere valid og pålidelig. I stedet er udfordringen at udvikle fleksible, adaptive teorier, der fortsat er anvendelige når de anv-endes i en ny, lokal kontekst. (Barab & Squire 2004)
24
Fase 1 - undersøgelse
Der udarbejdes en projektbeskrivelse med af-sæt i den en iagttagelse af den eksisterende didaktiske praksis.
Gennem en beskrivelse af de kendte og iagttagede problemstillinger der viser sig i forbindelse med indarbej-delsen af integrerede designløsninger i undervisningen udarbejdes domænespecifikke teorier der forholder sig til