L e a n d e r .
D u er m ig .a lt' for kostbar d e r til; « og jeg beder d ig , at du t il m in N y tte v il anvende d it uforlignelige P u n d , ved hvilket, du kan finde Naad t i l alting.
S c a p i n .
N e i, stik mig ih ie l! siger jeg.
L e a n d e r .
A h , jeg beder d ig , lcenk dog ikke mere herpaa;
men tcenk hellere paa, at give m ig den H ie lp , som jeg begierer a f dig.
O c t a v e .
S c a p in ! for m in S k y ld , see t i l , du hielper ham.
S c a p i n .
H vordan skulde det vcere mig m u e lig t, efter saa- dan en S p o t , som han har g io rt m ig ?
L e a n d e r .
A h , jeg beder dig indstcendig, glem din Vrede, og staae mig bi med din H ie lp .
- O c t a v e . ^
Zeg lcrgger mine B s n n e r t i l hans. .
-S c a p i n .
Zeg har denne U ret paa H je rte t.
-O c t a v e .
D u maae ikke vcere vred loengere.
L e a n d e r .
V ild e du vel forlade m ig i denne bedrsvelige T i l stand, m in Kierlighed er i.
- '
S c a p i n .
A t komme uformodende oz gisre m ig saadan en
L e a n d e r .
Je g tilstaaer, at jeg har Uret.
Scapin.
A t ffielde mig ud for S k ie lm , B e d ra g e r, S ly n gel, S k a rn .
L e a n d e r .
J e g fortryder del af m it H je rte .
S c a p i n .
A t vilde jage m ig sin Kaarde igiennem Livet.
L c a n d e r .
Je g beder dig om Forladelse a f m it ganffe H ic rte , ^ » og dersom du ikke kan bcvcrg.es, uden jeg falder paa Knor for dig,>..saa seer du mig nu for dine Fsdder, for at'bede dig endnu engang, at du ikke v il forlade m ig.
, O c t a v e .
A k , S c a p in ! du maae endelig lade dig bevcege.
S c a p i n .
S taae da op! men v p r en anben gang ikke saa
hastig. .
L e a n d e r.
Lover d u , at hielpe m ig?
S c a p i n .
Zeg v il see t il.
L e a n d e r .
^ M e n Tiden er kort.
. ^ ^ . . i .
--S c a p i n .
Bekymre Dem kun ikke. H v o r meget ffal D e have ? . .
Leander.
z c o N d lr .
Scapin.
Scapin.
Og D e ?
Octave.
2 0 0 D ukater.
S capin.
Je g v il narre Deres Foraldre disse Penge fra . ( T il Octave) Hvad Deres Fader angaaer, da har jeg maassce allerede opfundet noget, hvorved jeg stal narre ham ; ( t il Leander) og hvad Deres b e t r a f f e r d a behs- ves. der endnu mindre Omsvsb t i l at narre ham ; th i- endstisnt han er karrig i hsieste G ra d , saa har han dog — G ud vare lo v e t! — ikke stor Forraad paa F o r
stand, og er et.M enneste, som man kan faae r il at tro e , hvad man v il. D e kan ikke fortornes herover'
-th i der er aldeles ingen Lighed imellem Dem og ham, og D e veed vel ogsaa, Folk sige, at han ikkun er D e
res Fader pro formå.
Leander.
N u , n u , S ca p in .
S capin.
O , nu omstunder gier man sig in te t a f flig t.
M e n der seer jeg Octaves Fader komme; jeg v il be
gynde med ham, siden han er her. Gaae D e nu bort begge T o ; og siig D e t i l Deres S ylvester, at han maae komme snart og spille sin Rolle.
(Leander og Octave gaae.)
Femte Scene.
Argantes. Scapin.
S capin.
S e e , hvor han gaaer i Tanker.
M 4 A
rgon-Argantes
lsor sig).A t fore sig saa siet o p , og have saa liden E fte r
tanke — at gaae hen og indlade sig i saadant TEgte- skab som dette — — O , du vanartige Ungdom!
S capin.
Deres T ie n e r, m in Herre.
Argantes.
God D a g , S ca p in .
S c a p in .'
D e gaaer vel og tanker paa den F ortred, Deres S o n har g io rt D em ?
Argantes.
J a , jeg maae tilstaae, at jeg grammer m ig me
get derover.
S capin.
M in H erre! det menneskelige L iv er stedse blan
det med G envordigheder: det er derfor godt, at man a ltid holder sig bered paa at rage imod dem, og jeg har for lang T id siden h s rt en gammel PhilosophS O rdsprog, som jeg stedse har beholdt.
Argantes.
Hvorledes var det?
S capin.
A t , naar en Hnusfader har varet fravarende fra sit H u n s , bsr han eftertanke alle de ulykkelige T i l fa ld e , som han ved sin Hjemkomst kan forefinde: fore, stille sig sit H uus a fb ra n d t, sin Kone d sd , sin S o n lemlastet, og sin D a tte r fo r fo r t; og hvad han finder ei at vare skeet, det bsr han tilskrive sin gode Lykke.
H vad mig angaacr, da har jeg stedse prakticcrct denne Lektion i m in lille P hilo so ph ie ; jeg er aldrig kommen
hiem.
Scapins Skalkestykker. 185
hiem , at jeg jo har holdt mig bered paa m in Herres V re d e , Irettesæ ttelser, S kie ld so rd , ø re fig e n , Stokke
p ry g l; og hvad deraf ei er vederfaret m ig , det har jeg tilstreven m in gode Lykke.
A rg a n te S .
M eget vel. M e n dette utidige G ivte rm a a l, der forstyrrer det andet, jeg vilde giore med m in S s n , er noget, som jeg ingenlunde kan fordrage. Jeg har i dette S ic b lik vceret henne og konsuleret nogle Advoka
te r, hvorledes jeg bedst kunde faae dtzt ophcevet.
Scapin.
M in H erre! dersom D e v il lyde m ig , saa ssg heller paa en anden Maade at bilcegge denne S a g . D e veed, hvad det e r , at fsre Proces her i Landet;
D e v il derved geraade i mange Fortredeligheder.
A rg a n te S .
D u har N e t; jeg vced det vel; M e n hvad- andet M id d e l har jeg i denne fortvivlede S a g ?
S capin.
Je g toenker, at have fundet et. D en M edliden
hed, jeg fs r blev bragt t il af Deres S o rg , forvoldte, at jeg tcenkte paa et M id d e l, for at befrie Dem fra Deres B ekym ring. Jeg kan aldrig taale, at see ffik- kelige Foraldre bcdrsvedc af deres B s r n , uden derved aldeles at blive bevceget; og desuden har jeg stedse baa-
ren en scerdeles Kierlighed t il D em . A rg a n te S . Je g er dig meget forbunden.
Scapin.
Jeg har t il den Ende vceret hos Broderen t il denne P ig e , som Deres S s n har givtet sig med. H an er
M 5 en
-86 Scapins Skalkestykker.
en a f dem , som gisre Profession a f , at flaaes , og som ikke tale om ander, end om deres Kaarder og om at duellere, og som ikke aiore sig mere S a m vittiq h e d over at dråbe et Menneske, end ar drikke et G la s V iin . Jeg bragte dette G ivte rm a a l paa B a n e , og forestillede ham , hvor let det vilde vare D em , at faae det ophcevet, formedelst den voldsomme T v a n g , som derved var bleven b ru g t; jeg forestillede ham ligeledes, a f hvad K ra ft Deres faderlige M y n d ig h e d , Deres god,e S a g , samt Deres Penge og gode Venner vilde vcer,e hos Dom m erne; endelig snakkede jeg saa lange for ham, at han anhsrre m it Forstag om at afgisre Sagen med en v is S u m m a Penge; og han lovede m ig , at give .sit Samtykke t i l , at DEgteffabet ffulde blive ophcevet, saafremt de kunde blive enige om Pengene.
Argantes.
H v o r meget bcgierce han da?
Scapin.
O , i Forskningen begierte han store T in g .
Argames.
M e n hvor meget?
Scapin.
Urimelige T in g .
Argames.
S ii g der d o g !
Scapin.
H an talte ikke om mindre end 5 eller D u -kater.
Argantes.
Fem eller sex Hundrede D ie v le ? V i l han bilde sig in d ,
at
narre Folk?Scapin.
Seapins Skalkestykker- 189
z
S capin.
D e t sagde jeg ham ogsaa; jeg forkastede strax stige P ropositioner, og gav ham tydelig nok at for- staak, at D e ikke var saa tankelig, og stcengte 5 eller 6 o o D ukater saaledes bort. Endelig efter mange Om- svob, blev Enden paa vor S M t a le denne: D e t el:
paa T id e n , sagde ham, a t ftg stal reise t il A rm een:
jeg stal have m in Eqvipage i S ta n d ; og den T ra n g ,
^jeg er i for Penge d e rtil, noder m ig mod m in V illie . t il at tage imod det Forslag, man g is r m ig ; jeg stal have en Hest, og jeg kan ikke faas en nogenledes stik
kelig under 60 D ukater.
Arqantcs.
N u v e l! D e 6 0 D ukater v il jeg da give ham.
Scapin.
Hestetsiet og Pistolerne v il nok lobe t i l en 2 0 D ukater.
S capin.
2 v D ukater og 6 v g is r 80.
S capin.
Ganste r iz u . , !
Argantes.
D e t er noget meget; men — kom a n ! jeg v il give dem.
S capiy.
H an stal ligeledes have en Hest t i l sin Tiener, hvilken omtrent v il koste z o D ukater.
Argantes.
H v a d , Fanden! Lad ham gaae t il Fods. H an stal ster intet faae.
Scapin.
M in Herre!
Argan-Argantes.
N e i, det er et uforskammet Menneske.
Scapin.
Noenner D e da, at lade den stakkels Tiener gaae t i l Fods?
Argantes.
Lad ham gaae, hvordan Dievelen han v i l , og hans Herre med.
S capin.
M in H erre! ophold Dem ikke ved saadan en B a gatel, og fs r ikke P roces, jeg beder D e m , men giv heller a ltin g , for at bestie Dem fra Nettens Hcrnder.
Argantes.
N u , jeg v il da give ham de zo Dukater t il.
S capin.
Zeg maae, sagde han videre, endnu have en M uulesel t i l at boere Bagagen.
' Argantes.
Lad ham gaae Fanden i V o ld med sin M u u le s e l!
D e t er for meget. Je g v il heller fsre Proces.
Scapin.
M e n , m in Herre.
Argantes.
N e i , jeg g ie r det ikke.
Scapin.
B a re en lille Muulesel.
^ Argantes.
Zkke engang en siet og ret E sel, siet intet.
Scapin.
M e n betænk — —
r8 9
Je g v il fore Proccs.