J a .
Octave.
» ,O g at han i D a g M orges er kommen hiem?
Sylvester.
I D a g M o rg e s. - , r ,
Octave/ .
Og at han er kommen hiem fo r at givte m ig ?
Sylvester.
Ja * Octave.
M e d H r . Geromes D a tte r ?
Sylvester.
M e d H r . Gerontes D a tte r.
Octave.
Og at hun just derfor er forskreven herhid fra . Tarento?
S ylvester.
Octave.
Og D u haver h v rt disse nye Tidender a f m in Farbroder?
Sylvester.
A f Deres Farbroder.
Octave.
Og at m in Fader har ladet ham a lt dette vide ved et B re v ?
. S ylvester.
Ved et B re v .
Octave.
O g denne Farbroder, siger D u , veed alle vore S a g e r?
Sylvester.
A lle vore S ager.
^ Octave.
Tael dog, og lad D ig ikke saaledcs presse Ordene ud a f M u n d e n .
S ylvester.
H vad kan jeg ssge mere? D e forglemmer ingen Omstændighed, men fo rta lle r Tingene just ligesom de ere i sig selv.
Octave.
G iv m ig dog et godt Naad
i
det mindste, og stig m ig , hvad jegi
disse haarde Omstændigheder stal g isre?Sylvester.
l
4
1
Sylvester.
S a n d e lig ! jeg er ligesaa fo rv irre t som D e , og jeg behover nok selv gode Naad. - '
Octave.
Je g er ganske nedstaget ved denne forbandede
Hiemkomst. , ,
Sylvester.
Zeg ikke mindre.
Octave.
N a a r m in Fader faaer Tingene at v id e , da v il han heftig skiende paa m ig.
Sylvester.
Skienden er in te t; og give G ud jeg kunde stippe dermed! M e n jeg seer allerede forud et U veir af Stokkeprygl samle sig, som uden T v iv l v il gaae los over mine S ku ld re .
Octave.
O H im m e l! paa hvad Maade skal jeg redde m ig ud af denne F o r v ir r in g , som jeg er udi?
Sylvester.
Derpaa skulde D e have ta n k t, fsrend D e selv m odvillige« kastede Dem derudi.
Octave.
A k ! D u dråber m ig med D in e utidige Form a
ninger.
Sylvester.
D e dråber m ig meget mere med Deres ubetcenk- somme G ierninger.
Octave.
Hvad skal jeg gisre? Hvad Resolution skal jez fatte? H vad M id d e l stal jeg bruge herimod?
K 2 Anden
Anden Scene.
Scapin. Octave. Sylvester.
Scapin.
H vad er d e t. H r . Octave? H vad ffader D em ? H vilken A lla rm er dette! , Je g seer D e er ganske fo rv irre t.
Octave.
A k ! m in kiere S c a p in ! det er ganffe ude med m ig ; jeg er ganffe desperat; jeg er det ulykkeligste Menneske i Verden.
S ca p in .
H v i saa?
Octave.
H a r D u in te t h s rt om det, som er m ig veder
faret?
^ S ca p in .
N e i.
Octave.
M i n Fader er kommen her tilligemed m in F ar
broder for at givte m ig. «
S ca p in .
I h n u ! hvad Ulykke er derudi?
Octave.
A k ! D u veed ikke Aarsagen t i l m in Bedrevelse.
Scapin.
N e i; men det staaer kun. t i l D e m , at jeg snart faaer der at vide. Jeg er et trostefuldt- -Menneske, som gierne tager Deel i unge Folks Forrredeligheder.
Octave.
A k , m in kiere S c a p in ! dersom D u kunde finde paa noget Skielmstykke for at redde mig ud af denne
Bekym-B e k y m rin g , jeg er u d i^ saa vilde jeg vare D ig over
mande forbunden.
S ca p in .
A t sige Dem S andheden, saa er der kuns faa T in g m ig umuelige, naar jeg v il gisre m ig Umage.
Je g har uden Modsigelse faaet a f Him m elen alle de G a v e r , som hore t i l de S pidsfindigheder og de a r
tige G a la n te rie r, som denne dumme P sb e l gemeenligen/
kalder Skielm stykker; og jeg kan sige, uden at rose m ig selv, at der endnu ikke er funden nogen, som har varet en habilere Mester i adskillige Konster og I n « trig u e r, og som har erhvervet stsrre Bersm m else, end jeg, i denne adle Videnskab. M e n , sandelig l F o rtje neste er a lt for ilde belsnnet nu omstunder; og jeg har nasten forsvoret a ltin g , siden en F o rtre d , jeg havde a f en v is S a g , handtes m ig .
Octave.
Hvorledes? H vilken S a g var dette, S c a p in ?
S ca p in .
E n Handelse, hvorved jeg kom i Menighed med Politiemesteren.
Octave.
M e d Politiem esteren?
S c a p in .
J a ; v i havde en liden D is p u t med hinanden.
Octave.
D u -)g Politiemesteren?
S c a p in .
J a ; og han handlede noget ilde med m ig , saa at jeg blev saa vred over disse Tiders Utaknemmelig
hed, at jeg besluttede, ikke at have med nogen T in g
K Z a t
. i
at bestille herefter. D e t er nok herom. Fortcel m ig dog kun DereS S a g .
Octave.
D u vecd, S c a p in , ar H r . Geronte og m in Fa
der for to Maancder siden gik r il S k ib s tilsammen, for at gisre en Neise formedelst en v is H a n d e l, bctref- fende deres falles Interesse.
S capin.
D e tte veed jeg.
Octave.
Og at Leander og jeg bleve tilb a g e , jeg under S y lv e s te rs , og han under D i t Opsyn.
S ca vin .
Je g har meget ypperligt forrettet dette m it E m bede.
Octave.
Nogen T id derefter tr a f han et crgyptiff Fruen
tim m e r, hvori han forelskede sig.
S ca p in .
D e tte veed jeg ogsaa.
Octave.
S o m v i vare meget gode V e nn er, saa fortroede han mig strax sin Kierlighed og tragte mig hen at see dette F ru e n tim m e r, som jeg i Sandhed fandt smuk, men ikke saa smuk, som han vilde jeg skulde finde hen
de. Harl talte stedse med mig om hende, han roeste stedse hendes.Forstand cg hendes angenemme Omgien- gelse, hvoraf han fortalte mig hvert et O r d , som han a ltid vilde have, jeg ffulde finde at vare sindriig. H an ffiendce tid t paa m ig , fordi jeg ikke fandt Fornsielse nok i det, han sagde, og fordi jeg var saa koldsindig.
S capin.
S capin
Aeg seer ikke endnu, hvor a lt dette v il hen.
Octave.
H n .D a g , da jeg gik hen med ham t i l de F o lk , hvor hans Kiereste e r, hsrte v i nogle ynkelige S u k og Klagem aal, som kom fra et lidet H u n s i en af
sides liggende Gade: v i spurgte, hvad det v a r: En K o ne svarede os sukkende: at v i kunde see der et ynke
lig t S y n og at v i maatte vcere aldeles fsleslsse, der
som v i ikke derved bleve rs rte .
S ca p in .
H v o r v il dette hen?
Octave.
Nysgierrigheden giorde, at jeg bad Leander gaae ind med m ig , fo r at see hvad dette var. V i kom da ind i en liden S t u e , hvor v i saae en gammel K o n e , som laae og droges med D o d e n , en Tjenestepige, som stod og beklagede sig, og et ungt F ru e n tim m e r,-s o m gandffe svsmmede i T a a re r, men derhos saa deilig og y n d ig , som man nogensinde har seet.
S capin.
A k ! A k ! ' '
Octave.
E n anden vilde i den T ils ta n d , som dette Fruen
tim m er var u d i, seet heslig u d ; th i hun havde ikke andre K l«dcr paa end en N a ttr s ie a f Bom m cssie, et lidet forslidt U nderstisrt og et par gule G a rn e tte r, som vare opfastet oven paa hendes H oved; hendes H a a r hang uordentlig ned over hendes S k u ld re , o g , uagtet a lt dette, var hun dog det dejligste Menneske, man v il
de see for A ln e .
S ca p in .
N u begynder jeg at see ind i Tingene.
Octave.
Dersom du havde seer hende, S c a p in , i denne T ils ta n d , saa havde du gandske vist fundet hende me
get deilig.
S ca p in .
A k ! jeg tv iv le r ikke derpaa, og uden at have seet hende troer jeg gandske gierne, at hun var meget angenem.
Octave.
Hendes Taarer vare ikke a f det SlagS ubehage
lige T a a re r, som bejkiemme et A n s ig t, hun havde en soerdeles a rtig M aade at groede paa, vg hendes B e drøvelse lod hende meget vel.
S capin.
A lt dette troer jeg gierne.
Octave.
H u n b!vcegede enhver t il G ra a d , i
det
hun paaen kierlig M aade kastede sig over denne dsende Kones Legeme, som hun kaldede sin kiere M o d e r, oz der v a r ingen a f os, som jo var inderlig bevcrget over at see saa got et G e m yt.
S ca p in .
S andelig dette er meget bevoegeligt, og jeg mer- ker nok at dette gode G em yt giorde D em fo rlib t i hende.
Octave.
A k ! S c a p in , det haardeste Menneske maatte ble
vet fo rlib t i hende.
S capin.
Visseligen, hvorledes skulde man kunne undlade
«tt elske hende?
Octave.
E fte r faa O rd , hvormed jeg ssgte at treste den
ne dejlige Dedrsvede, gik v i b o rt, og da jeg spurgte Leander, hvad han syntes om hende, svarede han mig meget koldsindig, at han fandt hende lo vlig kisn nok;
jeg blev over denne Koldsindighed, hvormed han svarte m ig dette, saa v re d , at jeg ikke vilde aabenbare ham den V irk n in g hendes S kisnhed havde g jo rt paa m it H ierte
Sylvester.
!!'i
Dersom De.ikke forkorter Deres H is to rie , saa kan D e gierne staae her og fortcelle paa den fra nu og t i l i M orgen. Lad mig gisre Ende derpaa med to O r d : Han kunde ikke leve uden at gaae hen og trsste den deilige Bedrsvede, men P ig e n , som efter Moderens D s d er bleven den unge Persons Hofmesterinde, vilde ikke tillade ham at bessge hende, derover blev han de
sperat; han beder, han tig g e r, men a lt uden nogen E ffe ct; man siger ham , at J o m fru e n , endskisnt hun ingen M id le r eller Venner haver, dog er a f en honet F a m ilie , og dersom han ikke v il crgte hende, saa kan man ikke tillade, at han loengere lsber efter hende. Ved disse Besværligheder formeres hans K ie rlig h e d , han gaaer i Naad med sig selv, han speculerer, han raiso- nerer med sig selv, han fa tte r endelig en R esolution, hvorefter han for tre Dage siden, har ladet sig vie t i l hende.
S ca p in .
D e t begriber jeg meget vel.
Sylvester.
Leg dette nu t il hans Faders uformodentlige H jem komst, som man ikke havde ventet forcnd om to M a a - neder, saa og at hans Farbroder har saaet hans G if- term aal, som man v il gisre med ham og en D a tte r , som H e rr Geronres har havt med sin anden K one, som han giftede sig med i Tarento.