P a z z y .
N u , Lorenzo! hvorfor saa nedsiaget? D u hak jo D in e Fiender i D in M a g t. N u kan D u jo rugls dem med al den S t r a f , som den mediceiffe Netsier- dighcd finder for godt.
r-4 6 M e d i c e e r n e.
Volrerra.
Nepve. D e r er hans S s n ! Mediceerne fo r
domme kun S o d e rin e r, P o g g io e r, M ontscccer, P az- zyer — —
(Lorenzo, ude af sig selv, med alle Kiendetegn paa en stum Fortvivlelse, gaaer bort.
Bcrcntani folger ham.)
Ottende Seene.
De Forrige, undtagen Lorenzo og Berenlani.
*
Pazzy.
D e gaae, de A fskum ! H a ! vare ikke disse Lcenker
---Ferdinands
(overmande bestyrtset over Pazzys Tale og Adfcerd).
P a zzy! P a zzy!
Pazzy.
Ncegt det ikke, Ferdinands! D u giorde redeligt D i t d e rtil. V i ere alle V id n e r t i l D in Kiekhed, D in gode V il lie , og S o d e rin i er V id n e t il D i t M o d .
Ferdinands.
P a z z y ! D u selv —
Pazzy.
J a , jeg selv anklager D i g , som en Rebel mod >
D in H e rre , som en Forrader mod D i r Fædreneland.
M i n S a g er retfterdig. Zeg var dsdelig forncrrm et; ; jeg fordrede E rstatning. For mig blev D in Fader : stedse en T y ra n — for D ig blot en rerfcrrdig D om m er, , dersom han ellers v il handle retfærdig og tilkiende D ig § den fortjente S t r a f . M e n jeg haaber, S o d e rin i v il j
ikke '
-ikke mangle at cegge hans Retfærdighed saalange, t i l han opfylder sin P lig t .
Niende Scene.
.
Camilla. De Forrige.
Camilla. »
H v o r er m in S o n ?
Soderini.
H e r , S ig n o ra !
Camilla
(ile r hen til ham , men farer forlkrcrkkct tilbage).
Z Lcenker?
-Soderini.
Endnu nogle T im e r, og saa er han ikke mere.
Camilla.
M i n S o n ?
Soderini.
D eres S o n , S ig n o ra !
Camilla.
H vad siger D u ? .
Pazzy.
Form odentlig Sandheden, dersom Retfærdigheden ellers ikke trceffer paa nogen A fv e i, hvorhen Dom m e
ren kunde forvilde sig.
Camilla.
A fsindige! hvad v il det sige? T a e l!
Soderini.
S ig n o ra ! i M o rg e n v il D e faae det at vide nu er det for silde, ( t i l V a gten) F o r t!
Camilla.
H o ld t ! (omfavner sin S s n ) M in S o n ! jeg d o e r!
Ferdi-« .
/
Ferdinand o.
M i n M o d e r ! (med fravendt Ansigt) G u d ! G u d ! hvad har jeg g jo rt?
Pazzy.
H a ! Hevnens hsiesie T riu m p h , V enner! ---Saadanr et S y n ! — H a r Doden endnu B itterheder?
S od emu
( t i l V agten).
G is r Eders P .lig r!
Camilla.
B a rb a re r! han er m in S o n ! Lader mig beholde m in S o n !
Soderini.
Forgieves, S ig n o ra ! H an maae bort i Fcengsel.
Camilla.
M i n S o n ! '
Soderini.
-H an er en F o rb ryd e r, som de andre."? B o r t med ham !
Camilla.
F orbryder? A ld r ig ! Bedragerne!' fordoms B e drageris! F or at hevne D i g , Elendige! opdigter D u denne Helvedes Ondskab; men det ffal ikke lykkes D ig . J e g — jeg paatager mig at forsvare ham.
Soderini.
For N etten, S ig n o ra ? N u maae han i Fsmgsel.
( t il V agten) A d ly d !
Camilla.
? Tilbage ! tilbage! V o v det ikke!
Ferdinands
( t i l fin Moder)-.
Lad mig vare. S li p mig.
Camil- r
v
4-»
Camilla.
Hvad ! D n selv —
Ferdinands.
Jeg maae; jeg er strafvardig. Ik k e S o d e rin i — M in Afsindighed — M in blinde Z v e r — S l i p m ig ! jeg nraae — (han river sig ud af sin Moders Arme.)
(Vagten forer Ferdinands og de ovrige Fanger bort.)
Camilla
(iler ester Ferdinands).
M i n S s n ! M in S s n !
Soderini
(holder hende tilbage).
M ed Tilladelse, S ig n o ra !
Camilla.
Tilbage! Je g stal folge — jeg
maae med ham.
Soderini.
Zkke saa, S ig n o ra !
Camilla.
H vad? M e d M a g t? Hvem giver D ig den
? R e t, Forvovne?
Soderini.
Deres G em a l, S ig n o ra . H an befalede m ig at 1 tage Forbryderne fast, og scette dem i sikker F o rv a rin g . 2 Jeg har opfyldt m in P lig t .
Camilla.
! F o rra d e r! hvad har m in S s n fo rb ru d t?
Soderini.
' H an har flygtet t i l O prsre rn e , har sat flg op ri imod R e tte n , trukket sit S v a r d , og ved denne D u m -
4 dristighed g jo rt sig deelagtjg i deres Forbrydelse.
D
Camis-Camilla.
M i n S s n ?
Soderini.
Hans D om er allerede fceldct a f hans egen Feder.
D e r feiler kun Naadets Bekræftelses derpaa, for ve) <
Vsddelen at lade den fuldbyrde.
Camilla.
S kræ kkeligt!
S o d e rin i.
M a n maae stikke sig i Taalmodighed, som jeg H maatte. Ogsaa m in S s n — H an var m in S s n , ^
S ig n o ra ! m it elstede B a r n , m in Alderdoms ecneste si S r s t t e , ogsaa han blev grebet med Rebellerne, han n blev ogsaa straffet med .dem; hun ubarmhiertige D om - rs mer havde ingen Medlidenhed. M in S s n , min ecneste si S s n , maatte i m in Narvarelse rakke H a ls ; et .ftug — — og hans Hoved stsi for mine Fsddcr. — N u kan m D e trsste D e m , S ig n o ra .
(Han gaaer.)
Tiende Scene.
Camilla
<aiicnr).Grusomme! M e d yn k! M i t H ierte ssnderflides — — hun synker ned paa en S toel) O ! m in S s n ! (efter rr:
nogle Oieblik springer hun forfardet op) M a n fsrer ham m»
b o rt! — Om given a f en Skare blodgierrige V a gte rs! !s:
— Endnu kaster han et B lik t il m ig ! H u ! nu be- -sil stiger him S k a ffo tte t! Han vakler — han synker —
Dsdde- --S(
' Bsddelen hoever alt A x e n ! N u — holdt inde! (hun synker paa ni) hen, vg siger, efterat hun er kommen lid t t il sig selv iglen:) Skrcekkelige B ille d e ! B o r t ! b o rt! - - Endnu lever han! M e n hvad? Z Fcengsel — dsm t ti! dode! Og jeg er her endnu? Je g iler ikke, fo r at redde ham fra Undergang? — B o r t ! t il hans Fa
d e r! Je g maae redde ham , eller dse med ham.
(H un gaaer.)
/
Ende paa den tredie A k t.
F j e r d e A k t .
Fsrste Scene.
Lorenzo. Petrucci.
Lorenzo.
^ l a g m ig ikke mere, P e tru c c i! D e t forsamlede
^ Naad maae bestemme hans Skiebne; jeg kan ikke
— Jeg fsler d e t; m it H ierte forraadcr m ig, det taler for Forbryderen. G aae! gaae! — Dersom D e rister m ig , m in 2Ere og Netfcrrdighed
---P e tr u c c i.
O Lorenzo! Zeg stielver! E r D e ikke tilstcede —
Lorenzo.
D e tager f e il, m in V e n , dersom D e venter no
gen Eftergivelse a f den faderlige Smhed. H er er jeg F ad er, hist D om m er. H av Medlidenhed med m in
S va g h e d ! Lad mig vcere!
Anden Scene.
Soderim. De Forrige.
Soderini.
S ig n e r ! Deres S o n snster at tale med Dem .
Lorenzo.
M i n S o n ? S k a l jeg see ham?
Petruc-P e tr u c c i.
Og det tager D e i Betcenkning? H a n maae vcrre saa strafværdig han v i l , saa fortjener han dog at hores.
Soderini.
K u n nogle S ie b lik , S ig n o r ! O m et Q varteer sorcr jeg ham i der forsamlede Naad.
Lorenzo.
N u v e l! ( t i l Petrucci) G aae, m in V e n ! og fore
byg, at Cam illa ikke trcenaer herind.
P e t r u c c i.
Voer D e ubekymret.
(H an gaaer. Soderini aabner Dsren vg vinker.)
Lorenzo.
G u d ! hvad v il han sige?
Tredie Scene.'
Lorenzo. Soderini. Ferdinands
(med Vagt).' (Ferdinands styrter sig, fuld af Veemod, for sinFaders Fodder.)
Lorenzo.
Ulykkelige! (Han synker paa en S to e l.)
Ferdinands.
M i n Fader! . M in Fader!
Lorenzo
(henrevet af den faderlige Omhed).
M in S o n ! — N e i! ikke m in S o n ; D u er en Forrceder! D u har ssnderrevet de B a a n d , som knyt
tede os.
Ferdinands.
K u n een Naade!
Lorenzo.
Fortiener D u den?
Ferdinands.
Deres V re d e , Deres H a d , Deres Forbandelse - fortiener jeg.
Lorenzo.
Utaknemmelige!
Ferdinands.
T s r jeg ikke mcre tillid s fu ld kaste mig i DereS S A rm e , o saa tilla d mig i dec rinaeste, at jeg anger-
fuld omfavner Deres K n « e , tilstaaer m in Forbrydelse, <
og beder om Deres Forladelse! Ncegt ikke at hsre -m ig , -m in Fader? — D o g , jeg ts r ikke mere kalde s D e m Fader! — N u v e l!, jeg anraaber m in D om iner
2
at straffe Forbryderen, uden at see tilbage t i l S s n n e n ; ; at straffe ham efter al Lovens Strenghed. M e n —
h sr fsrst hans Forsvar! M aaffee er han ikke saa
r
strafværdig som D e troer.
Lorenzo.
T a e l! ra s l! H vad kan D u sige? Hvormed kan » D u forsvare D i g ?
Ferdinands.
D e v il hsre m ig ? D e v il hsre m ig , min Fa- r der? O ! nu v il jeg boere alle mine Lidelser taalmodig. «
Lorenzo.
D in Tilstaaelse — Sandheden.
Ferdinands.
Sandheden, saa reen som man venter den a f en
1
M ediceer, om den saa ffulde koste hans L iv. Jeg har : sat
1
sat mig op — ikke imod m it Fædreneland — men imod Deres B e fa lin g e r, m in F a d e r! Kierlighed hen
rev mig. Pazzy lovede mig sin D a tte r med det V il - kaar, enten at rrorlove hende i A fte n , ester a ld rig . D e , m in Fader! gav m ig Deres S a m tykke , og strax derpaa rog det tilbage ig ie n , uden at sige mig nogen b illig Aarsag t i l denne forandrede B e siu tn in g . J e g
troede. D e ved Bagvaskelse var fs r t bag Lyset. F o r
tv iv le t over at tabe m in Elstede fo r evig ved dette uventede T ilfa ld e , fattede jeg Ubesindige det Forscet, at bestikke m in V a g t , og flygte bort t i l F orriderens H u ns. S o d e rin i kom for at tage de Sammensvorne fangen. Je g kiendte kun m ig , som den reneste G ien
stand for Deres V re d e ; m it rasende B lo d overvoeldede m ig, og, uden at vide det, blev jeg en Forbryder.
Ubesindige! Kunde D u ikke toenke, at jeg maatte have den retfærdigste Aarsag?
D e t sagde m in F o rn u ft m ig ; men m it H ie rte , fu ld t a f den fyrigste E ls to v , Frygten for at miste G a- briclle for e v ig , hendes Faders ondskabsfulde B e tin
gelse — a ltin g dsvede og henrev mig.
k Lorenzo.
. D u vidste altsaa in te t a f S am m enrottrlsen?
s Ferdinands.
» I n t e t ; ikke det ringeste.
s Lorenzo.
l H a r D u V e v iis , V id n e r paa D in Uskyldighed?
H Ferdinands.
In g e n uden F orrideren Pazzy.
Lorenzo.
Ferdinands.
Lorenzo.
S a a er der ingen Redning, (han sogcr at fatte sig.) G aae, m in S s n ! gaae! Raadet cr D in D o m m e r:
jeg har overdraget det ar domme D ig . Forsvar D i g !
Ferdinands.
Jeg adlyder. Je g er sierdig at modtage m in D o m , m in D s d . Torde jeg kun haabe i m ir sidste.
S ie b lik , at faae Deres Forladelse!
Soderini
(som hidindtil har staack i mork Eftertanke, farer pludselig op).
D u haaber forgieves! D e r er ingen B a rm h je r
tig he d! (han griber Ferdinands ved Armen.) T il m ig ! J e g rager D i t Forsvar paa m ig.
Lorenzs.
S o d e r in i!
S o d e rin i
(seer nu paa ham og nu paa Ferdinando).
H a ! D u har N e t, han cr D in S s n ! Jeg hil
dede mig ind at hore m in egen, saa talede han; lige
så« uskyldig fandt jeg ham.
Lorenzo.
S o d e rin i! ogsaa D e —
S o d e rin i.
Forladelse, S ig n o r ! D ette B ille de var a lt fo r levende for mine A in e ; det oprsrte m it In d e rste , og e n d n u — H v o rfo r skal jeg noegte mine Folelser? V a r jeg ikke ogsaa Fader? Elskede jeg m in S o n m indre?
Ogsaa jeg vidste at han var uskyldig; og dog var der ingen Redning — J e g maatte see hvordan man forte ham t il Retterstedet. Je g tang, S ig n o r ! men her —
her i m it H iertes Inderste sad m in S m e rte .
Lorenzo.
O S s d e rin i! skaan m ig ! forsg ikke m in M a rk e r!
Giorde jeg Uret — var Deres S o n u ffy ld ig ? — saa forlang a lr ; forlang m it L iv !
S o d e rin i.
Ik k e saa, S ig n o r ! Jeg er en krcenket, en ned
boret Fader. Jeg mistede ved Deres D o m alt hvad der var mig dyrebart i V e rd e n : jeg mistede m in eeneste S o n ; men aldrig fornedrede jeg m ig t i l H evngierrig- hed. M i t reneste S n ffe v a r, at see Dem engang fole en Deel a f den S m e rte , som jeg den gang folede.
D e t er o p fy ld t, uden at jeg bidrog noget d ertil. — O g nu nok. F o rt, unge Menneske! for N e tte n ! M a n venter os.
Ferdinands.
Je g fo lg e r; kun een B o n endnu, m in Fader!
Lorenzo.
T a e l, m in S o n !
Ferdinands.
Jeg opfordrer Dommeren r il at falde m in D o m . Dsden har ingen B itte rh e d for m ig ; men den Tanke, at see m in Fader, den ellers retfærdige D om m er,
Me-
bicccrncs H oved, at fornedre sig t il Forbon
---Lorenzo
(omfavner ham).
M i n S e n ! gaae, oppebie D in D o m .
S o d e rin i.
S a a r e t ! Kom V e n ! Jeg har ikke de P lig te r , som D in Fader, jeg kan tale for D i g , uden at m in W re lider derved, og jeg v il. K o m , det er T id .