Qver-?
!
«
>
l
Qverfeld.
Lade J e r kaste ud a f H user, det v il jeg.
Sternheim.
Hvem Dievelen v il nu drikke Chokolade?
Qver-Q verfeld.
V ie ku n, din S k ie lm ! — N u , G e o rg ! er D u fcrrdig?
Georg.
J a . ( v il give Sternheim Tegnebogen, og betyder ham, at han stal lccse) L a s , m in H e rre !
S ternheim
(steder ham tilbage).
H an er m ig saa leed. P a tr o n ! Je g gider ikke havt noget med ham at gisre.
Georg.
H er er in te t andet Raad f a r , end med M a g t —
Sternheim .
J a siden I da endelig ikke v il sove, saa v il jeg fortcelle J e r en grumme lystig Historie.
Q verfeld.
Jeg giver D ig Fanden med D in e H istorier. Jeg maae t i l S e n g s ; m in Podagra —
D e Fremmede, J u lie og Miche.
O lad ham dog fortcelle!
Sternheim .
E n Officeer elffede en deilig Frsken; hun ham ri igien. Uiykkeligviis stod hun under en Formynder, der 2 var en g ie rrig , podagrist, og oven i K isbet hsist for- ^ lib t gammel N a r ; just saadcm en M a n d som han, ^ H r . V e rt.
Q verfeld.
F ordom r! Kast m ig den K a rl —
Miche.
Lad ham dog sortcrlle ud, gode H e rre ! D e t klin- »r»
ger jo ret ly s tig ! —
S te rn - rn
S ternheim .
N n havde denne Formynder en udlcert S ly n g e l a f en S o n , som ncrsten i alle T in g overgik sin Fader
— det var et Menneske — just saadan en som den unge Herre der. (peger paa Georg)
Georg.
Dievelen skal komme efter D i g , D in gamle S k ie lm ! (taget t il fin Kaarde)
D e Fremmede, J u lie og M iche.
En gammel dsv M a n d !
S ternheim .
Denne vakre Formynder og hans S s n merkede denne Kierligheds
Forsiaaelse.
LEren kalder Officeren t i l F elten; han svor Frokenen evig Troeskab, og hun ham.Q verfeld (destyrtset).
G e o rg !
Georg
(sagte t il ham).
R sb D em dog ikke selv l
S ternheim .
F or nu at naae deres M a a l — nemlig
at
givteFrskenen, og hendes Penge med S o n n e n , opsnapper de alle Officerens B reve ved H ielp a f en T ie n e r, som (pegende paa D a vid ) seer just saadan ud,^som den S p id s - b n b , der staaer — bilder Frskenen in d , at han havde g ivte t sig, og tvinger hende t i l at tage den Beslut«
n in g , at eegte den unge H r . Formynder.
D e Fremmede og Julie.
E n lystig H istorie!
M iche.
D e t er ret en hcrslig Formynder.
I 5 S te m
-S ternheim .
T i l Officerens store Lykke bliver der . V å b e n s til
stand. H an faaer P e rm issio n , rider N a t og D a g , og kommer just fire og tyve T im e r fsrend B ry llu p e t skal vcere. H an er i Fortvivlelse —
Q verfeld
(stedse mere bcstyrset).
G e o rg !
Georg.
D e t er T id at sove. F o r den M a n d ovek i Kroen.
D e Fremmede, J u lie og M iche.
O lad ham dog fortcelle u d ! .
Sternheim .
T i l hans endnu stsrre Lykke kommer Formynde
rens T ie n e r, som just seer saadan ud som den S k u rk der — og byder Officeren sit eget P o r tr a it tilfa ls , som han for sex Uger sendte Frskenen.
D e Fremmede, J u lie og Miche.
D e t er ret allerkierest!
S ternheim .
D a den ene S k ie lm a ltid overgaaer den anden, saa har Tieneren beholdt P o rtra ite t med Demamerne fo r sig selv — Deels T ru d fle r, deels L s v te r, som Officeren ogsaa v il holde den gamle S k u rk —
D a v id .
D e t er g o d t!
S ternheim .
Bevcrgede ham t il at sige Sandheden, og endog
så« for Retten med Eed at bekrcrfte den. Officeren sender en a rtig lille P ig e , som har overordentlig me
gen
» >
i ' <
gen Liighed med denne lille Skielmsmester (pegende paa Miche) med en B ille t t i l Frokencn.
G e o r g (fo r sig selv).
F o rd e m t!
S ternheim .
H v o r i han underrettede hende om sin Troskab, og ben Forklædning, hvorunder han vilde see og tale Med hende. — N u , gamle H e rre ! hvordan smager denne H istorie dem?
Qverfeld
(fo r sig selv).Forbandet b ilre r.
Fsrste D am e. ^
S lu tn in g e n ! S lu tn in g e n ! O man har bog sine tusinde Lsier med den D s v e !
S ternheim .
O m Forladelse, F ru e ! den D o ve har sine
tusinde
Lsier med dem, der kan hore.
D e Fremmede.
Hvad er det? H an horer jo !
S ternheim .
N u Deres S v a r , H r . v . Q s e rfe ld !
Qverfeld.
H va d ? H va d ? Zcg forstaaer ikke et O rd a f a lt det.
S ternheim . .
S a a maae jeg da forklare Selskabet denne Hem melighed —
Georg.
N u er det fo r sildig at forklare D em . Je g seer n o k, at D e er K a p ita in S tern he im — men hvad de
res Breves Opsnappelse angaaer, da er det en ond
skabsfuld Beskyldning.
D a v id .
D a v id . .. .
i)m Forladelse, H r . v. Q-verHeld! erindrer D e Dem ikke mere, at v i hialpes ad at opsnappe Brevene?
Georg.
^ T ie , S ly n g e l! eller — H r . K a p ita in ! va r saa god at forlade v o rt H uns — i M orgen skal a ltin g finde sig.
S ternheim .
H jertelig gierne - - K o m , naadige Frsken!
Qverfeld.
H vad? D e v il stiele en Formynder sin M y n d lin g bort?
Georg.
In g e n G e v a lt, m in H erre! S k ie lv for F s l, gerne! (trcrkker)
S ternheim
(tager en Pistol).
T re S k r id t ' f r a L ive t, om jeg ts r bede, unge H e rre !
Qverfeld.
R u l mig for G uds S k y ld a f V e ie n!
Sternheim .
T v in g mig ikke t i l at melde Sagen t i l Hoffet, m in H e rre ! D e t vilde neppe gaae Dem saa godt, som jeg dog har havt i S in d e med Dem .
Q v e r f e l d (sa g te ).
G e o rg ! den Historie smager bitter som Galde, men v i faae dog vel ar synke den.
Georg.
H va d ?
Qverfeld.
H r . K a p ita in ! jeg v il gisre Dem et Forsiag —
Georg.
Georg.
E t V ie b lik ,^ m in Fader! J e g gider ikke vcere V idne t il Deres Svaghed. Jeg ffa! nok finde et M i d del t il at ffaffe mig N e t.
(H an gaaer.)
Q verfeld.
Seer D e , hvad det er for en forbandet haard- nakket S i e l ! — H r . K a p ita in ! D e kar^ ikke fortcenke en Fader, at han ssger at giore sin S o n lykkelig. — N a a r jeg nu giver Dem m in M y n d lin g , lover D e
mig da at tie med den hele H istorie?
S ternheim .
P a a m in ?E re!
Q verfeld ( t i l J u lie ).
O g D e ?
J u lie .
Je g v il endnu gisre m ere; jeg v il endog fo r
glemme den. . .
Q verfeld.
N u saa tag hende d a ; ^eg gier m it Sam tykke, (sagte) D e t er a ltid m in M a a d < naar jeg ikke kan andet.
D e Fremmede.
B r a v o , H r . Onkel! G o d t giort.!
D a v id .
,D e erindrer dog vel Deres L s v te , H r . K a p ita in ?
S ternheim .
O g skal ogsaa holde det. — H r . v . Q v e rfe ld ! Deres D a v id snffer at tiene m ig.
Q verfeld.
A f m it ganske H ie rte ! J e g sn ffe r D em ligesaa megen Velsignelse med ham , som jeg har havt.
M iche.
142 Den deve Elffer.
Miche.
Zeg beder D em om Forladelse, gode H e rre ! eit jeg har bedraget D e m ! — M e n hvad g is r man ikke fo r at faae en M a n d ? »
Jo h a n .
O g jeg, m in H e rre ! er Opfinderen a f denne bove Leeg,' og beder ydm ygst, at naadige Herre v il bivaane
Mit
B r y llu p med m in lille M iche.Q verfeld.
J a , ja ! det er godt! det er godt — M e n S i lentium om den hele S a g , om jeg maae bede! — R u l m ig b o rt, at jeg kan komme t i l S e n g s ; jeg er slet ikke v e l; og anviis den dove E lffe r en S eng.
Miche.
O g i M o rg e n paa der dobbelte B r y llu p v il v i drikke dm dsve E lffe rs S ka a l. God N a t ! gode H erre!
( t i l Dverfeld) Lceg M erke t i l det gamle O rdsprog: D en, som v il have a lt , faaer sier inrer.