Je g indseer, hvor nsdvendig Lovens Strenghed <
ofte er. M e n P oggios D u e l ffede jo under Deres l afdsde B ro d e rs N e g ie rin g , og i den T id —
Lorenzo.
Ik k e hans D u e l, ikke hans Modstanders D o d —
hans M o d v a rg e , da man vilde tage ham fangen, og j som tienre t i l P a a ffu d for h iin t ulykkelige O pro r —
den Omstændighed, at han, som den unge S o d e rin i, ^ soreenede sig med Forraderne, det styrter ham , og j udelukker ham fra al Naade.
Cam illa.
M i n G u d ! E r der da in tet M id d e l? — Op< i rorets T id e r ere nu forbi. Omstændighederne have for- ? andret sig.
Lorenzo.
M e n ikke hans Forbrydelse. D e n unge S o d e rin i j var langt mindre s tra fffy ld ig , og han blev fordsm t.
H vad kan da Poggio vente?
C a m illa (noget bitter).
D e havde ogsaa kunnet formilde hans D o m ; det z stod jo blot t i l Dem .
Lorenzo.
K u n ikke i en T id , da her var O p ro r. D e tte -opfordrede Lovene t i l at vaage; th i den mindste E fte r- r givelse vilde da vare et V in k t i l nye Dum dristighe- ^ der — N o k, C a m illa , troeng ikke mere derpaa! D e n r eengang foeldede D o m er uigienkaldelig.
Camil-Cam illa.
S a a er han da fo rlo re n ! H vad skal jeg sige?
. Hvordan skal jeg bringe den ulykkelige Fader denne
> E fte rre tn in g ? HanS Fortvivlelse — O , Lorenzo!
i dersom der endnu er nogen M u lig h e d , saa form ild
De--> res S tre n g h e d ! Ogsaa D e er Fader — Vetomk,
> . om vor S s n giorde os saadan S o r g
---Lorenzo.
A ld r ig ! — Og var det saa, jeg vilde fole den l i sin hele S ts rre ls e , men jeg ffulde dog lade R etten I have sin G ang. '
Cam illa. >
N m u e lig t! D e kunde
---Lorenzo.
P iin Dem ikke med saa usandsynlige
Forestillin-> g e r! Netfoerdigheden straffer kun Misdcedere; og jeg s smigrer mig m ed, at eis et M onster paa D y d og N et-j ffassenhed i m in S e n .
Fierde Scene.
Bianco. D e Forrige.
B ianco.
Naadige H e rre ! En Ubekiendt, indsvsbt i en
!> Kappe, flyede mig denne B i l l e t , for strax at overlevere D em den.
Lorenzo
l (brcckker den, og lcrser for fig selv).
Pazzy — V o lte rra — B e re n ta n i — ( til Bianco)
. / H v o r er den Fremmede?- i /
E B ia n co .
V ia n co .
H an gik i Aieblikket bort igien.
Cam illa.
H vad feiler D e m ? — D e synes forstrækket.
Lorenzo
(med en paatagen Ligegyldighed).
Uden Aarsag. Jeg vidste det a lt. D e t er Uro- »>
ligheder — som — ( t il Blanco) H v o r er m in S s n ?
B ia n co .
F or nogle Siebiikke siden gik han hen t i l Pazzy, form odentlig for at underrette sin Elstede om Deres Sam tykke t i l hans G ivte rm a a l.
Lorenzo
(heftig t il B lanco).
G aae, lo b , kald ham tilside ! H an maae i A ie - ^ blikket komme t i l mig.
B ianco.
D e t stal stee, S ig n o r. (han v il gaae.)
Lorenzo.
B ia n c o !
B ianco.
Naadige H e rre!
Lorenzo.
Fvrst t i l m in S s n — og saa t i l S o d e rin i. H an e rnaae ogsaa stynde sig. Je g venter ham med yderste r Utaalmodighed.
(Bianco gaaer.)
Camilla.
D e tte crngstelige — O , Lorenzo! fortiener D e- r res Cam illa ikke mere T illid ?
Lorenzo.
Veer D e kun ro lig . M a n taler vel om en Sarrr- menrottelse, men den e r, som jeg seer, a f ingen B e -
1
tydenhed. .Camilla.
O m en Sam m cnrottelse?
Lorenzo.
D e r cre nogle M is fo rn s ie d e , som jeg med liden
? M o ie skal vise tilbage t i l deres P lig t .
Femte Scene.
Bcrenkani. De Forrige.
Lorenzo
( t il Berentani).
D e t er g o d t, at D e kom. ( t i l S iden) C a m illa !
? Taugshed! D e t svrige overlader D e t i l m in Omsorg.
Cam illa.
Hvad gaaer der for sig, Lorenzo?
Lorenzo:
I n t e t , in te t a f V igtighed. Jeg staaer D em inde
_
ft fo r al Fare, siger jeg D em . Gaae D e kun. Dersom
§ Ferdinands kommer, saa send ham strax ind t i l m ig.
Cam illa.
Je g v i l ; men —
Lorenzo
(lid t fvrtreden).
Lad mig nu v a re , jeg beder D e m .
(Camilla gaaer.)
S le tte
M e V r c e e r il e.
3 0
S iette Scene.
^ Lorenzo. Berentani.
Lorenzo.
H a r D e bessrget, hvad jeg bad D e m ?
B erentani.
O rd t i l andet, S ig n o r.
Lorenzo
' (med et ssarpt B lik ).
B e re n ta n i! om jeg var saa ulykkelig, at jeg hid- rsi t i l havde fo rsd t mine V elgierninger paa Utaknemme- -rr lig e ; om jeg var nsdt t il at drage Retfærdighedens tzn hevnende Svcerd allcrfsrsi mod mine noermefte Paa- r»r rsrende?
B erentani
(truffet).S ig n o r ! allerede for lcenge siden havde jeg be- »sg .sluttet — havde jeg i S in d e
---Lorenzo.
Hvad feiler D e m ? H v o rfo r forskroekkes D e ? 5s Zeg v il ikke haabe
---Berentani
(kaster sig for hans Jodder).
Lorenzo.
Hvad v il det sige? T a c l!
*
B erentani.
E n Betingelse, S ig n o r ! og jeg aabcnbarer Dem det afskyeligste Forrsdcrie.
Lorenzo
(opbragt).U lykkeligt! saa er det sandt?
B erentani.
Betingelsen, naadige H erre!
Lorenzo.
T a e l! tael! — M m S o n , hvor bliver han a f?
B erentani.
Forladelse, H e rre !
Lorenzo.
Faaer ingen Forbryder.
B erentani.
Jeg er den kun halv. Kierlighed fo rfo rts m ig t i l F o rs a tre t; men. m in Anger forekom Ndfsrelsen.
Lorenzo.
tzr det saa, da er det D ig fo rla d t. — T a e l!
B erentani
(giver ham et S k riv t).
Lorenzo
( i det han terser).
G u d ! hvilken F are! — Ogsaa Hielpetropper? — (han ringer) E r der ingen?
Syvende Scene.
De Forrige. E» Bcrient.
Lorenzo
( t il Bclienten).
§ H u rtig t il S e n a to r P e tru c c i! (han siger ham nor r -et i O ret) Og naar Raadet er samlet, saa lad m ig i r Sieblikket faae det at vide.
(Betienten gaaer.)
Lorenzo.
Zeg havde a lt faaet et V in k ; men hvor kunde i ^ j^T troe det? M in e egne Paa'rsrende! M in e fo ttro r l E ligste V e n n e r! P a zzy! dette M onster paa N e tfa rd ig - j H hed! D en F orrader! N n begriber jeg Aarsagen t i l
hanS
hans Tienstfcerdighed, det hastige Samtykke t i l hans tz D a tte rs og m in S o n s Foreem'ng.
Bercnkani.
En herlig S n a re ! Han lovede ogsaa mig sin n D a tte r — M e n for alting i V e rd e n , S ig n e r ! lad 6-ikke D e re s s S s n vide noget a f denne Hemmelighed! ! G abrielle er ham a lt , og han er saa overdreven ind-
taget a f Pazzys formeente Redelighed, at han ikke
vilde troe saadant Forrcederie, om saa hans egen Fader n bevidnede det. Forst maae alle de Sammensvorne ta- »r ges fangen, for at retsierdiggisre m in Klage ved de »c S kyldiges egen Vekiendeise; og saa —
Lorenzo.
T y s ! jeg horer nogen! — M in S o n — V e l! N v e l! der er een S o rg m in d re ! t il Berentam) Gaae
ind i m it Kabinet. Je g kommer siden.
B erem ani.
M e n -— '
Lorenzo.
Je g veed hvad jeg har at g is r e .' G aae!
Berentani gaaer.)
Ottende Scene.
Lorenzo. Ferdinando.
Lorenzo.
J e g har ventet D ig med Utaalmodighed, m in nj, S s n ! V a r D u hos Pazzy?
c Ferdinands.
J a , min
Fader.M e d i c e e r n e. ZZ
Lorenzo.
Visse Omstændigheder, som jeg fs r ikke eftertcrnkte, tvinger mig t i l , endnu i nogen T id at udscette D i n Forecning med Pazzys D a tte r.
Ferdinands.
Udscette? D e gav m ig jo Deres O rd -
7
-Lorenzo.
D e t giorde jeg ; men nu tager jeg det tilbage, l siden jeg har grundede Aarsager d e rtil,
z Ferdinands.
Aarsag t i l at tage Deres O rd tilbage?
Lorenzo.
I M orgen ffa! D u faae dem a t vide. Zeg haa
ber, at D u nu h e ri, som stedse, v il vise D in ssn- lige Lydighed.
Ferdinands.
M i n Fader!
Lorenzo.
In g e n In d v e n d in g ! Je g fordrer Lydighed.
Ferdinands.
Lydighed? O , m in F ader! den koster m in R o lig h e d , m it L iv . Dersom D e vidste —— ,
Lorenzo.
L id t Tvang — ikke andet. N o k , det er nsdven- digt, at D u uden K n u r , uden den ringeste Modsigelse underkastes D ig m in B e fa lin g .
Ferdinands.
M e n Aarsagen — Aarsagen, m in F ader!
^ Lorenzo.
^ D u kiender mig som en M a n d , der ved enhver
> af sine Handlinger tager Fornuften og den strengeste
^ Retfærdighed i Naad med sig. O g nu nok!
! C
Ferdi-Ferdinands.
H a ! jeg seer, begriber a l t ! En Uvcrrdig har be-
tie nt sig a f m in Fraværelse, udspreedt Usandhed, og x ved de skammeligste Bagvaskelser undergravet min Lykke. .i
Lorenzo.
Hverken Usandhed eller Bagvaskelse —
Ferdinands.
Ganske v is t! ganske v is t! D e er fs r t bag Lyset,
m in Fader! B e re n ta n i — han forlod just Værelset i i det jeg kom ind — — Ogsaa ham har Hensigter paa o, Gabrielle. D e har betroer ham m in Lykke, og han — -Troe ham ikke, m in Fader! M isundelse og Ja lousi Hi taler a f ham. D e t var Usandhed; aabenbar m ig den! ! r J e g v il brskamme h a m ; jeg v il giore ham t i l Skamme sn sor den hele Verden.
Lorenz o.
Forblindede! D n veed ikke — Gaae og siet D i t Ui S in d i, R o ligh ed ! I M o rg e n skal D u faae a ltin g Hu at vide.
Fcrdinando.
I D a g , endnu i D a g , eller aldrig. —
Lorenzo.
D u m isbruger m in M ild h e d .
Ferdinands.
N e i, m in Fader! N e i! jeg kan ikke tilstcede, at la man saa skammelig bedrager D em . Je g iler —
Lorenzo.
H v o rh e n ?
Ferdinands.
T i l m in , t i l Deres V e n , t i l P a zzy; jeg v il Uv kaste mig for hans F sdder; han skal. bevidne D em m ;
mm
Uskyldighed, sin Redelighed,sir
Venskab —L o m
i-Lorenzo.
Ubesindig«! O p paa D i t
Kammer, til jeg kalder
D ig - Uden Modsigelse!
Ferdinands«.
A h ! grusom t! Og D e er Fader? D e havde t aldrig en Faders H ie rte . N e i, D e er Lorenzo M e - dices! S tr e n g , u b a rm h je rtig , fsleslos imod alle N a turens Fornemmelser! D e fortjente at ha*e en S s n , som uden Anger styrtede sig a f den ene Forbrydelse
i.
den anden
M i n F ader! —
Lorenzo.
A d ly d , eller fry g t for m in V re d e !
Ferdinands.
H a ! den n e d rig e .S k ic lm !
Lorenzo.
H v a d ! D u vover
(Han ringer.)
(B ianco gaaer.)
Ferdinands
l.
>'
-Zs 's
P.
1 sl
Lorenzo.
Forvovne !
Ferdinands.
M i n Fader ! G u d ! hvad giorde jeg? M i n § Fader! tilg iv m ig ! tilg iv en fo rtv iv le t S s n ! Ik k e s T ro d s ; h iin ondskabsfulde Bagvaskers List ophidsede s m ig. H an misbruger Deres Godhed, bedrager D em n paa det skammeligste, rover m ig G a b riclle , uden hvis L Besiddelse jeg ikke kan leve —
Tiende Scene.
Vagten. Lorenzo. Ferdinands.
Lorenzo.
F s r ham op paa hans K am m er, og bevogt ham. .r
Ferdinands.
M i n Fader! hvordan? D e — D e selv? N u uj v e l! N u v e l! jeg — adlyder. K u n m in Frihed,
m in F rih e d , og jeg v il forsege —
Lorenzo.
Ik k e saa, Ubesindige! Je g maae forsikkre m ig §j D ig . Fser ham b o rt!
Ferdinands.
M i n Fader! hsr m ig !
Lorenzo.
Fser ham b o rt, siger jeg. ,
(Ferdinands fores bort af Vagten.)
Lorenzo
tallene).D en Ulykkelige! — D e t gier mig ondt for ham! ?n M e n det er nsd^endigt. Hans ubesindige
Aabenhier-lighed,
tighed, hans blinde I v e r vilde udsoette kaade ham vg m ig for den yderste Fare.
E llevte Scene.
Soderini. Lorcnzo.
S o d e rin i.
D ig n o r ! D e har ladet m ig kalde.
Lorenzo.
S o d e r in i! V e l, v e l, at D e er h e r! Kom ind med m ig i m it Kabinet. J e g har B e fa lin g e r at give D e m , som det haster med. K o m !
(Han gaaer, og Soderini folger ham.)
Ende paa den anden A k t.
( Z
L r e d i e A k t .
F o r s t e S c e n e .
' Berenrani. En Soldat.
B erenrani.
- » ) ^ u , hvordan staaer det?
Soldaten.
D en Fangne er borte, S ig n o r ! allerede for en e halv Tim e siden.
Berenrani.
H an gik dog t il Pazzy?
> Soldaten.
Lige derhen. Jeg giorde det, som D e havde ke- »i falet m ig , og gav ham at forftaae, ar jeg og m in ri Kam erar let kunde lukke et A ie , dersom han vilde ri gisre sit. H an begreb strax v o rt T ilb u d , kastede sin r>
P u n g paa B o r d e t, og ilede bort.
Berenrani.
G o d t! godt! S e e d e r . (han giver
ham
Penge.) ( Gaae n u , og sorg for Eders Sikkerhed.Soldaten.
V i have vore S m u th u lle r, S ig n o r.
(Han gaser.)
Anden n
M ^ d i c e e r n e . Z 9
A n d e n S c e n e .
B e r e r i l m n (allene).
Lykkelig! — D en Forrcedrr! Ncesten havde han paa ny opbragt sin Fader imod m ig , og jeg havde vce- ret forloren uden R edning. N u er Raden t i l D ig , Elendige! Enten et O ffer for Pazzys R aserie, eller fo r Retfærdigheden. Gaaer S o d e rin i hastig nok t il- vcerkS, befries jeg ved eet S la g fra to frygtelige M e d - beilere, og hevner mig med det.sam m e over PazzyS TrolsShed. — Hvem kommer? Lorenzo? Uden T v iv l har han faaet sin S o n s F lu g t at vide. Zeg maae undvige ham.
(Han gaaer.)
Tredie Scene.
Lorenzo. Bianco.
Lorenzo
(overm ande sorlkrcrkket).
H an er borce!
V ia n co .
Z a , naadige H e rre ! og Vagten med. ->
Lorenzo.
G aae! ls b ! i i l ! —
B ia n co .
H vorhen, naadige H e rre?
Lorenzo.
T i l Pazzy — N e i ! ikke t i l Pazzy. — E r S o d e rin i a lt borte?
Bianco.
S o d e rin i?
Lorenzo.
D u har ret. D u vecd ikke — M r n mm Kone, vred hun hendes S o n har taget Flugten?
B ia n co .
Zea troer det ikke. H u n var nu just i F «rd med at lcrgge stg t i! H v ile .
Lorenzo.
Zkke et O rd — B ia n c o ! ikke et Bogstav, hver
ken t i l hende eller nogen i Verden. G aae! kald B e rentani h id !
(Bianco gaser.)
F j e r d e S c e n e .
Lorenzo
Lallene).S ik k e rt lober han sin Undergang i M o d e . / 'D e n Ulyksalige veed ikke, tiender ikke Faren. Havde jeg aabenbarer ham den, han vilde have underkastet sig mine B e fa lin g e r .— G u d ! Maastee hcrve de i dette A ie b lik Dolken imod h am ! Maajkee har man a lt
m yrdet ham !
Femte Scene.
Berentani. Lorenzo.
Lorenzo.
B e re n ta n i! m in S o n har taget Flugten, og V ag
ten med ham. Uden T v iv l t il P a zzy, t i l Pazzy,
som
justnu — Gud! hvordan
stal jegredde
ham? ^Beren--B erentani.
Fat D e m , S ig n o r ! S o d e rin i er lcenge siden afsted. H a n fulgte for hastig t i l , at de kunde be
slutte noget.
Lorenzo.
V e l! v e l! M e n — naar de ses S o d e rin i, naar de blive Faren va er, naar Fortvivlelse og Naserie be
mestre sig Forbryderne? — O , V e re n ta n i! havde jeg dog forkastet Deres R a a d ! havde jeg aabenbaret ham F aren! H an havde vist h s rt F o rn u fte n , og v i havde' nu alle varet i Sikkerhed. — M e n — hvad bier D e paa? M aaffee er det endnu T id . L sb! S s g at komme S o d e rin i i Forvejen! Kald m in S s n tilside, og ii l, fly r saa tilbage med ham i mine A rm e ! Fork,
s o rt, B e re n ta n i!
B erentani.
D e betanker det ikke, S ig n o r. V ild e den fo r
blindede Ferdinands, som hader m ig saa h s it , som kiender mig som sin M e d b e ilcr, og nu endogsaa holder m ig for sin vcrrste Ficnde, vel troe m ig paa m it blotte O rd ? V ild e han folge m ig saa v illig , som jeg er t i l at redde ham?
Lorenzo.
Utaknemmelige! Je g tilg a v D em . B u rd e D e ikke forssge a lt?
B e rentani.
S m erten aftvinger D em det ufortiente N a v n . Zeg har stedse lige t i l h iin t ulykkelige A ie b lik — be- viist Dem en ubrsdelig Troskab, og v il ogsaa i Frem
tiden bevise den. M e n overvei selv
C 5
Loren-Lorenzo.
B e re n ta n i! B e re n ta n i! Deres rolige Stem m e ved mm S m e rte , Deres kolde B l i k , Deres hele O p førsel — — Bee D e m , dersom m in M istan ke er g ru n d e t!
B erentani.
Naadige H e rre ! Deres Bebreidelse — — M e d Gloede vilde jeg, for at giendrive D em og overtyde D em om m in oprigtige Tcenkemaade, opofre D rm m it L iv . M e n ssaledes som det nu staaer imellem Deres S s n og m ig —
Lorenzo.
E r det nu T id t i l at tcenke paa det, n u , da m in S s n er i den yderste Fare? Z i l ! red m in S s n ! vg jeg v il troe D e m .
B erentani.
D e t er for silde, S ig n s r ! for silde. S o d e rin i er allerede fo r meer end en halv Tim e siden borte.
H vordan et det m u e lig t, at naae ham? Dersom al
tin g lsber vel a f, saa maae han snart voere her med Rebellerne. D e t er a lt over M id n a t.
Lorenzo.
Ulykkelige! hvorfor troede jeg D ig ? Kunde jeg vente m ig andet end Troelsshed a f D ig ? B o r t ! fo r
lad m ig ! S k ie lv , dersom m in S s n — Hvad er der? H vilken T um m el! B e re n ta n i!
Berentani.
D en noermer sig — op a f Trapperne — en Mcengde T r in — S o d e rin i bringer vist de Fangne.
M e d i c e e r n e.
/Allerede?
Lorenzo.
B erentani.
H er kommer han.
S ie tte Scene.
Soderini. De Forrige.
S o d e rin i.
D e Sammensvorne, S ig n o r !
Lorenzo.
H v o r er m in S o n , S o d e rin i?
S o d e rin i.
D e maae have havt E fte rre tn in g , th i v i tr a f -em i fuld Beredskab. T i l Lykke, at deres Under
givne vare sluttede inde paa det .store T o r v , ellers havde v i havt en haard S t r id .
< Lorenzo.
H a r D e tru ffe t m in S o n ?
S o d e rin i.
S ig n o r ! jeg har g io rt m in S kyldighed. D e Fangne ere uden fo r. D e t v il komme an paa Deres B e fa lin g — , *
Lorenzo.
S o d e rin i! D e v il ikke svare paa m it S p o rg s - maal — Lever m in S o n ?
S o d e rin i.
Z a , S ig n o r.
Lorenzo.
Og D e kunde angste m i- saadan? — H v o r er han?
Sode-S o d e ritii.
B e fa le r D e at seende Fangne?
Lorenzo.
H vad v il det sige? S o d e rin i! jeg skielver.
S o d e ritii.
H v o r fo r , S ig n o r ? For Forrcedrrne? E r D e ikke i Sikkerhed n u , da de ere tagne fangne? E r Florenz ikke frelst?
Lorenzo.
V e l ! Lad dem komme! O ! S o d e r in i! S o d e r in i!
S o d e rin i
( t il Bercntam).
Gaae D e lid t tilside, unge H e rre ! Endog i Lcen- ker maae Pazzy vare frygtelig for en M a n d , som D e .
(H an aabner Dsrcn og vinker.)
Syvende Seene.
Pazzy. Volterra. Montsec. Ferdinands Medices. Sammensvorne. Vagt.
De Forrige.
Lovenzo
(seer sin Son i Lcruker, og ssriger ovrrlydt).
M i n S s n !
S o d e rin i.
H vordan staser der Dem a n , S ig n o r? H an har holdt sig brav. Han har fcegtet som en M e d ie re r;
kun S ka d e , fo r den urette S a g .
Lorenzo.
Ulykkelige!
Pazjy.
P a z z y .
N u , Lorenzo! hvorfor saa nedsiaget? D u hak jo D in e Fiender i D in M a g t. N u kan D u jo rugls dem med al den S t r a f , som den mediceiffe Netsier- dighcd finder for godt.