Hyacinthe.
A k! O ctave! er det sandt, som Sylvester nyelig haver sagt N e rin e? n em lig, at Deres Fader er kom-, men hiem og at han v il gifte D e m .
Octave.
J a dejlige H yacinthe! og denne Tidende har for- aarsaget mig en heftig Bedrsvelse. M e n hvad seer jeg! D egrceder! hvorfor disse Taarer? S iig m ig i haver D e mig fortcenkt sor nogen Utroeffab? og er D e ikke noksom forsikret om den Kierlighcd jeg bcer t i l D em ?
Hyacinthe.
J a O ctave! jeg er forsikret om, at D e ciffer m ig, men jeg er ikke v is paa, at D e a ltid v il blive ved at elffe mig.
Octave.
A k ! er det vel m u e lig t, at man kan elffe D e m uden at elffe Dem sin hele Livs T iid ?
Hyacinthe.
Je g haver h s r t, Ocrave! at Deres K is n elffer en kortere T id end vores, og at den F yrigh ed , som Mandfolkene vise i deres Kierlighed er en I l d , der
slukkes ligesaa la tte rlig , som den optcendes.
Octave.
A k ! min kiere H y a c in th e ! m it H ierte er ikke som andre M andfolkes, og jeg merker nok, at det er m ig um ucligt andet end at elffe Dem in d til D sden.
Hyacinthe.
Hyacinthe.
.Jeg v i! nok troe, ac D e mener det, som D e siger, og jeg tv iv le r ikke paa, at Deres Tale er o prigtig men jeg fry g te r for en M a g t , som i Deres H ie rte v il imodstaae den K ie rlig h e d , D e haver t i l m ig. D e dependercr a f en Fader, som v il gifte D em med en anden P e rso n , og jeg er forsikret paa, at jeg doer, dersom denne Ulykke arriverer m ig.
" Octave.
N e i stisnne H yacinthe! m in Fader stal ikke kun
ne tvinge mig t i l at blive Dem u tro e , og jeg v il hellere forlade m it Fædreneland, ja A lt in g , end at jeg skulde forlade Dem . Je g har allerede, uden at have seet hende, fa tte t en S la g s Affkye for den P erson, som man har bestemt m ig , og, jeg skulde vel ikke sn- ske m in Nceste noget ondt, men jeg saae gierne, at et U ve ir vilde forsiaae hende saa langt fra vore Kyster, saa hun aldrig kunde komme her. Grced derfor ikke, elskværdige H yacinthe! T h i Deres Taarer stier mig i m it H ie rte , og jeg kan ikke uden stor Bedrsvelse see D em .
Hyacinthe.
E fte rd i D e v il saa have det, saa v il jeg da af
tørre mine Taarer og med et standhaftig M o d oppe
bie hvad Himmelen behager at bcsturte over m ig.
Octave.
Himmelen lade der lykkes for os!
Hyacinthe.
D e n kan ikke vcrre mig im o d , dersom D e bliver m ig troe.
Octave.
*
Scapins Skalkestykker. 157
/
Octave.
' D e t v il jeg visselig stedse blive.
Hyacimhe.
S a a bliver jeg og vist lykkelig.
S ca p in .
H u n er m in Troe ikke saa d u m , og jeg finder hende ganske passabel.
Octave.
See her er en K a r l, som kunde vcrre os t i l stsr-sie N y tte i vores N s d , dersom han vilde.
, Scapin.
Jeg har giork store Ceder paa, at jeg in te t her
efter med Verden v il have at bestiEe, men dersom D e begge beder m ig meget derom, saa kanskee . . . .
Octave.
A k ! dersom det kun kommer an paa ak bede^dig fo r at erholde din H ie tp , saa beder jeg dig a f ganske H ie rte , at du v il vcrre os behielpelig i vores S a g .
S c a p in (kil Hyacinthe.) O g D e siger mig in te t?
- Hyacinthe.
Jeg beder D em ligeledes for a lt der, som D e ha
ver k ie rt, at D e v il tiene os i vores Kierlighed.
Octave.
s Veer forsikret at . . . .
^
Scapin
( t i l Hyacinthe.)l S t i l l e ! gaae D e kun hiem og giv Dem tilfr e d s , og D e (talende til Octave) bereed Dem paa med S ta n d es hastighed at tage mod Deres Faders Ankomst.
H Octave.
i Je g tilstaaer, at denne Ankomst a lt i Forveien H g isr mig jkielvende, og at jeg haver en n a tu rlig F ry g t- '
somhed hos m ig , som jeg ikke kan overvinde.
S ca p in .
Scapin.
D e t er dog nsdvcndiat, at D e i det mindste hol
der Dem ferm t for det fsrste S t s d , paa det ar DcreS Fader ikke stal tage Leilighed a f Deres F ryg t t i l at lede Dem som et lidet B a rn . S a a ! see r i l , ar D e kan sette Dem lid t i P o situ r. Vcer frim odig og tcenk paa med D ristighed at svare paa a lt det, som Deres Fader kan falde paa at sige D e m .
Octave.
J e g stal gisre m it Beste.
S capin.
Lad os giore.et Forssg for at sve D e m ! repe
ter en gang den N olle, D e stal spille! og lad mig see,
hvorledes D e boer Dem ad! Hovedet i V e ire t, og see r dristig ud a f Ainene.
s Octave.
,/Saadan?
S ca p in .
Endnu lid t mere.
Octave.
Saadan da?
S capin.
G o d t! bild Dem rur ind, ak jeg er Deres Fader, ^ som er kommen, og svar mig dristig som det kunde >
vare ham selv. Hvorledes to r din S ly n g e l, din D s - »r g.enict, d u , som er uvcerdig ar have mig t il Fader! ! hvorledes, siger jeg, ror du understaae dig at komme si m ig for Ainene, efter den Opssrsel, du haver brugt og p, det liderlige P u d s , du haver spillet mig i m in Fravcr- -r relse? E r det Frugten af min O m hu din S ly n g e l! ! l er det Frugten a f m in O m sorg? E r der den VErbsdig- ry
hed, jdu er m ig p lig tig og som du bor have for m ig ? 5, D u
MF
D u har varet saa uforstam m et, d it S k a r n ! at in d lade dig i et hemmeligt ZEgteskab uden din Faders S am tykke, svar mig din S k ie lm , lad os engang hore dine smukke Naisons? Hvad Fanden! D e staaer jo som D e havde tabt Nase og M u n d .
Octave.
D e t vo lde r, at jeg bilder m ig in d , at det er m in F ader, jeg horer.
Scapin.
I h ja , det er just derfor, at D e ikke maae staae
som en Tosse.
-Octave.
Je g stal tage mere M o d t i l mig og svare ham dristig.
Scapin.
S k a l det vare ganste vist?
' Octave.
Ganste vist.
S ylvester.
See der kommer Deres Fader.
Octave.
Ak H im m e l! jeg er ulykkelig.
(Han lober bort.)
S ca p in .
. H o ld t O ctave! bie dog! ja borte er h a n , hvilken Cujon. Je g v il im id le rtid ikke desmindre oppebie den Gamle.
Sylvester.
Hvad stal jeg sige ham?
? ^' ., > . . «i, - .
S ca p ln .
Lad m ig kun snakke med ham , og fslg du kun med m ig.