Georg.
Voer D e im id le rtid saa god, m in F ader! at gaae ind t il Selskabet.
'A ve rse ld .
K is r e , v il D u sige.
G eorg.
J e g v il see, om jeg ikke kan faae udlokket noget a f Tssen.
Q v e rftld .
G ro r saa — H o lla !
W ilh e lm .
H vad befaler naadige H erre?
Q verfelv.
R u l m ig ind t i l Selskabet. (W ilhelm og Henrich rulle af med ham.) S a g te , S ly n g le r! sagte! — O !
er der dog ingen, som v il scelge m ig et P a r B een?
Femtende Stene.
Georg. Miche. David.
D a v id , (hemmelig til Miche).
Ik k e et O rd om P - r t r a it e r , M ic h e !
M ic h e .
D e t var det a lt , gode H e rre ! D a v id vilde have T u llip a n e r a f m ig.
Georg.
H v o rfo r lader I ikke Gartneren give jer nogle?
D a vid .
H an siger, han bruger selv grumme mange, og vilde ikke, mig t i l B e h a g , fordoerve sine Beed.
Miche.
Og a f m ig , gode H e rre ! kan han faae saa mange han v il. Je g bryder mig ikke om , at fordcerve m it Tulipanbeed, naar jeg^kun bliver godt betalt.
Georg
(hemmelig til David).
D a v id ! jeg har E fterretn in g om , at K a p ita in S te rn h e im opholder sig i ucrsie Bondebys — og jeg har M is ta n k e om , at denne P ig e har bragt J u lie et B re v fra ham. Lad mig v«re eene hos hende; jeg v il fr itte hende ud. >
D a v id .
H va d, om D e overlod det t i l m ig, naadige Herre?
Georg.
N a r ! hun er D ig a lt for klog.
D a v id .
J e g er bange f o r , hun er naadige Herre , for klog, med.
Georg.
Gaae, S ly n g e l, siger jeg D ig .
D a v id
(hemmelig til Miche).
Ik k e et O rd om P o rtra ite t.
(H a n gaaer.)
Scx-Sextende Scene.
G e o r g . Mi c h e .
Georg.
Kunde hun vel t ir med en Hem m elighed, m it B a r n ?
Miche.
Jeq veed ikke, gode H e rre ! M a n har endnu al- drig provct m ig.
Georg.
Kunde I ogsaa,'naar man betalte J e r g o d t, for- raade en Hemmelighed?
M iche.
B e ta lte godt?, —. Je g meener jo , gode H e rre !
Georg.
H u n ffa l faae t i gange saa meget a f m ig , som K a p ita in S ternheim har givet hende.
M iche.
K a p ita in S te rn h e im ! Hvem er det?
Georg.
K o m , tael o p rig tig ! D en samme K a p ita in har i D a g flyet J e r er B re v —
M iche.
A a , gode H e rre ! hvem ffulde vel v ille betros et D re v t i l saadan en stakkels P ig e , som jeg er?
Georg.
I har a lt afleveret d e t, det veed jeg; men lad os nu see, i hvilken Lomme I har S v a re t.
M iche.
Hcenderne hos sig selv, gode H e rre ! D e maae ikke visitere m ig som en P osekiger.. J e g har in te t stiaalet Gods hos m ig.
Georg.
Georg
(ta g e r en Pengepung fr e m ).
S eer hun ,? M ic h e !. jeg har baade Formue og V il^
lie t i l at belsnne hende.
N iic h e .
O g jeg Formue og V illie t i l at tiene D e m , gode Herre.
Georg.
V i l I da give m ig D re v e t?
M iche.
D re v e t? Z a , naar jeg bare vidste hvad for et B r e v !
Georg.
Forstil sig..ikke lcenger. (G iver hende Penge) D e r har hun Penge — og nu B re ve t.
Miche.
J a , gode H e rre ! jeg v il strax rende hiem t i l m in Faer og henre B re v e t.
Georg.
B il J e r Faer? H v o r kommer B re ve t derhen?
Miche.
I h ! — det kom i G aar med Posten fra Meissen.
^ Georg.
Fra Meissen? H vad D ievlen v il I sige med J e r Meissen?
Miche.
J e g tcenkte. D e kiendte m in B ro d é r, gode Herre, fom er G a rtn e r i Meissen — I G aar fik v i et grumme langt S k r iv t fra ham — V i undrede os alle grumme meget over, at han v il givte sig i Meissen.
Georg.
E n interessant N y h e d , paa m in A T re ! — G a a r!
I er en enfoldig S ta k k e l! — (for sig selv) For saadan
1 1 l D
en dove Elffer.
/
en Meklemhandlerffe er jeg sikker nok — H a ! h a ! h a!
jeg maae rel lee ad m in M ista n ke . H a ! h a ! ha!
(H an gaaer.)
. M iche.
H an blev raget ved Ncestn, han blev taget ret
skaffen ved Ncesen! — men jeg blev dog bange, da han vilde visitere m ig — Om han saa havde fundet Hrskenens B r e v ! —
l
Syttende Scene.
-D a v id . M iche.
D a v id .
N u , hvad vilde han hende, M ic h e ?
Miche.
Kom han kun strax med mig hen t i l 'K ro e n , fa«
skal jeg forccelle ham a ltin g .
D a v id .
M e n P o r tr a ite t? —
M iche.
I h nu ja ! det er just angaaende P o r tr a ite t.
Kom han k u n ! (forer ham bort med sig) A tte r en ra
le t ved Nasen. "
< De gaae.)
Ende paa den ferfte A k t.
.
Anden
r v L ! » L L M ^ « Q > N « « .
" M M SL27?L^SSLSW
sch
A n d e n
Skuepladsen forestiller en Forsahl i Q verfelds H nus.
Forste Scene.
Sternheim (forklado. En Staldkarl.
§ ^
S ternheim .
har dog godt H s e , Kam erat?
S taldkarlen.
V i snakker ikke om Hoe. Je g siger Dem endnu engang, m in H e rre ! D e er gaaet feil. H e r er ingen V ercshuus.
S ternheim .
J a , siden I troer det, saa kan I kun give m in Hoppe et Foer H a v re ; og lad m ig see, I strigler
hende godt.
S tald ka rle n .
G ud lad Fanden strigle hende — Je g siger D em j o , m in H e rre ! her er ingen V e rtsh u u s.
S rernheim .
O ja , I kan gierne komme en Haandfuld K lid imellem H avren.
S ta ld ka rle n .
H vem Dievelen har lovt ham nogen Havre?
S ternheim .
D e t er sandt. S ta ld e n er god, net og reen.
S ta ld
-.S ta ld k a rle n .
D e n M a n d e r.jo saa dov som en S tee n . H an forstaaer ikke er reneste O rd .
- , . St er nhei m.
T aler han med m ig , K am erat? .
-S taldkarlen
(ssriger ham i O ret).
Je g har jo ftaaet her over et Q varteer og skreget t i l ham , at her ingen V e n s h u u s er. H e r ffraas over fo r er K ro e n , der kan D e faae Logie baade for D em
og Deres. Hoppe.
S ternheim .
M e n ffrig dog ikke saa h s it, kiere V e n ! Je g troer gierne. Jeres H avre er god.
S ta ld ka rle n .
H vordan D ievlen bar jeg mig dog ad med ham ? H an trakter uden Omstændigheder sin Hest L S ta ld e n ; trakter jeg den nd ig ie n , og lader den lebe, saa kunde ftg snart faae Klam m erie.
-S ternheim .
H e rer D u hvad jeg siger, m in S o n ? .
S taldkarlen.
G ud g ive, han herte mig saa g o d t!
S ternheim .
Lad mig see, D u regter m in Hest godt. See der har D u en N ig s o rt i Drikkepenge.
S taldkarlen.
D e t er det ferste fornuftige O rd , jeg hsrer a f ham. J a siden hans Hest engang er i S ta ld e n , saa lad den staae. D e t kommer dog ikke m in Herre an paa Natteleje for een N a r — men det . v il give tusinde
H. Lsier
L s ie r , naar han nu gaaer videre frem. H a ! h a ! h a ! jeg er fcerdig at lee m ig ihiei a f den naragtige K a rl.
^ S ternheim .
H a ! h a ! ha! V e l t a lt! E t herlig I n d f a ld ! H a ! h a ! ha!
S taldkarlen. ^
H vad Dievelen leer han af?
S ternheim .
H an er jo scerdeelcs v it t ig .
S taldkarlen.
V it t ig ? H vad mon han v il sige med det?
H a ! ha! h a !
S ternheim .
D e t var en forbandet lystig H isto rie , han der fortalte m ig. M e n gaae nu, og strigl m in Hoppe godt
— pas ogsaa paa m in Vadscek. (han satttcr sig.)
S taldkarlen.
Jeg fortcelle en forbandet lystig H istorie? — J e g v it t ig ? — N a a , der er den fsrste, som har opdaget mine G aver — M e n det er godt — jeg har Han- Penge — E r han d s v , saa er jeg stnm.
(Han gaaer.)
Anden Scene.
Sternheim. Wilhelm. Henrich.
S ternheim .
D e t gaaer fortreffeligr.
W ilh e lm .
Kom dog! den gamle B ander over Is e n , han maae blive sort.
H e n ric h .
Henrich
(.kommer ham i M sde).
J e g var tilfre d s, han maatte «de sig kold paa den!
W ilh e lm .
H v o r mon dog D a v id er henne? D en Gamle har svoret paa, han v il jage ham bort.
, S ternheim .
D e t er b ra v, B o r n ! det er brav — E n god O p va rtn in g bringer a ltid et H u n s i Ndraab.
W ilh e lm .
D e r har v i , faae jeg S k a m ! nok en Giest — han kommer temmelig sildig.
Henrich.
V i l m in Herre ikke vare saa god at spadsere op?
D e er allerede ved Deserten.
S ternheim .
N e i , jeg trakter aldrig mine S ts v le a f , fsrend jeg gaaer t i l S engs.
Henrich.
Trakke Skovlene a f? H vem taler om S kovlene?
skisnt jeg aldrig har seet nogen skidnere.
S ternheim .
N u , hvad giver Z mig t i l A fte n ?
W ilh e lm .
V a r De- kommet en Tim e fo r , havde D e fundet a l t , hvad Aarets T id kan frembringe.
S ternheim .
N a r ! hvor skulde man nu faae K ram sfugle fra ?
W ilh e lm .
Jeg har ikke lu g t m in M u n d op om K ra m s
fugle — D e er a lt ved Deserten; men man kan endnu gierne rette noget an fo r D e m , dersom D e kun
v il umage Dem derop.
n 6 Den dsve Elffer.
e
Sternheim .
D e t er aitsammen ret godt — Bessrg m ig bare en Asterssauce, m in V e n !
, Hem'ich.
En Asterssauce? H v o r t il, m in Herre? ,
Sternheim .
En stegt P o la rd ? — J a men — det gaaer nok an t i l Aftensm ad.
Henrick).
E n stegt P o la rd ? — W ilh e lm ! har jeg ta lt et O rd om nogen stegt P o la rd ?
W ilh e lm .
Ik k e et O rd .
Henrick).
Je g tro e r, gid jeg faae! han er dsv.
W ilh e lm .
E lle r gal — M aaffee forstaaer han o s, 'n a a r v i ffrige ret dygtig t i l ham.
Henrick)
(striger ham i A ret).
Dersom m in Herre ikke strax gaaer op, saa faaer D e in te t at spise, for D e er a lt ved Deserten.
> S ternheim .
H a ! ha! h a ! G o d t, g od t, din N a r ! M a g det kun saa, at jeg ikke maae bie for lomge.
W ilh e lm .
H an e r, Fanden tage m ig ! dsv. — Hvordan bcrr v i os a d , at han kan forstaae os?
Sternheim .
O , naar kun V in e n er god, saa er det det sam
me hvordan M aden er.
Henrich.
. Den doveElffee.
i i ?Henri ch.
H o r nu k u n ! . — D e r Menneske er jo baade dov og gal. <
-. . . » - - »
De Forrige, (staldkarlen.
W ilh e lm .
H o r hid D u — stig os engang, om den
Frem-mede er kom m et t il Hest eller t il V o g n s . S taldkarlen ; . .
(lcrgger Fingeren paa M u n d e n , som om h^n var stuin).
W ilh e lm .
H va d ? , ,
S te rn h e im .
Z har R e t , m in V e n ! I taler som en B o g .
Henrick).
H a ! ha! ha! — M e n for P o k k e r, hvad feiler D ig da? — E r D u stum?
S ta ld ka rle n
(nikker J a med Hovedet).
Henrick).
O , lad de Narrestreger fa re , og giv os heller et godt Naad, hvorledes v i kan giore denne dsve N a r
begribeligt, at man snart har afspiist.
S ta ld ka rle n .
Vced I da ogsaa a lt , at han er dov? — Z h n u ! g is r T -g n for ham ! dem forstaaer han maaskee
bedre fend O rd — M e n er han da virkelig buden?
W ilh e lm .
D e t forstaaer 'sig. Hvorledes skulde han ellers komme h e r? Hvad den gamle Herre ellers v il have for Moerstab af denne D s v e , det begriber jeg ikke.
H
z S ta ld
-S taldkarlen.
E i ! han v il have sit S p o g med ham — N u vores Tegn. (D e giore alle Tegn t i l - at han stal gaae hen og spise.)
Sternheim .
Tael dog ikke alle paa eengang! Je g forstaaer J e r nok. (S ta a e r op og gaaer, de folge efter ham ; med eet vender han sig om og siger til W ilh e lm : ) H v a d ? — O du gode D re n g ! jeg er ikke saa krcrsen.
A lle .
H a ! ha! h a !
(D e gaae.)
H
Fjerde Scene.
Qverfeld. Georg. Julie. De Frem
mede.
(alle sidde t il Bords)En Tiener.
Q verfeld.
Lystig, mine H errer og D a m e r! g is r som jeg!
( t il Tieneren) E t G las M a d e ra ! — E n d ffio n t Fjen
den har taget den storste Deel a f Udenposterne i B e siddelse, saa v il jeg dog holde ham fra Kastellet saa lange der er en Flaske i m in K iclder. — H v o r er de
andre S ly n g le r henne?
Femte Scene.
Sternheim. Wilhelm. Henrich.
De Forrige.
W ilhelm .
Herind, min Herre!
J u lie
(fo r sig selv).
D e t er h a m !
S t e r n h e im .
A lle Jeres Varelser er jo. besat — saa meget desbehre! J e g er gierne i Selskab.
Q v e r f e ld .
D e r er nok en V ryllup sgiest. — Kiender D u ham , G eorg?
Georg.
N e i. F orm odentlig'har nogen a f Selskabet bragt ham med.
Q verfeld.
B y d ham vare velkommen.
Georg
(gaaer hen t il ham).
J e g glader mig over den DEre a f Deres Vessg
— og beklager, at v i ikke fo r har havt den For- nsielse. — W ilh e lm ! en K ouvert — og v a rt op for den fremmede Herre.
S ternheim
(h a r under denne Replik lagt Hat og Pidik fra sig. Scrtter sig).
A lt det har jeg flet ikke h s rt noget om paa m in Reife. — I G ib ra lta r ffa l der vare Hungersnod.
Q verfeld (til Georg).
Han har ikke forstaaec D ig . ( t i l S ternheim ) B r a v varm t under V e is ?
S ternheim . ^
D e t er ikke saa let at sige. D e r havde ikke en S ie l reist sig, da jeg tog bort.
O.verfeld.
Neist sig? Jeg kan m in S ie l heller ikke reise m ig. Podagraen har fcengstet mig t il denne fordomte Lenestoel, og dog sveder je g , som om jeg var paa K y sten G uinea.
(Skernheim synger.)
^ O.verfeld.
D e t er en lystig gammel M a n d .
Siette Scene.
Miche. Johan
( i Frakke).Miche.
S k a l Herskabet ingen Blom ster have?
Q verfeld.
A h ! du Pulve.rhex! Kast mig den dievels T ss . strax ned a f Trapperne.
Miche.
E t O r d , gode H e rre ! Dersom De jager mig b o rt, saa skal jeg fortcelle det hele S e iffa b —
Qve.rfeld
(sagte). 'D e t er nok. (h o it) M e n hvad v il D u her?
Miche.
S e e , om jeg ikke kan blive a f med mine B lo m ster - - og, ifald D e tillader det, see paa de dandse.
Georg.
H vad er dst for en K a rl?
, Miche.
D e t er m in B ro d e r, gode H erre! m in B ro de r fra Meissen, som jeg fortalte Dem om i D a g —
som har sendt os det lange S k r iv t fra Meissen — det B r e v , som de absolut' vilde have —