51
Ifølge 1— 5— 24 og PI. 14 Juni 1771 § 4 kan den eller de mødende Kommissarier, naar en Kollega udebli
ver med lovligt F o r f a l d , supplere sig ved selv at tiltage en anden Mand som Kommissarius jvfr. Jmskr. 22 Febr.
1869 (Departementstd. S. 629). Denne Bestemmelse kan vel anvendes, selv om den udeblevne ikke har l o v l i g t Forfald, men bør næppe udvides til andre Tilfælde, f. Ex.
det, at en Kommissarius døer jvfr. Nellemann Aim. Del S. 261. Heller ikke indeholde de anførte Bestemmelser nogen Hjemmel for den hos Schlegel S. 38 opstillede Sætning, at Kommissarier, der have lovligt Forfald, kunne fungere ved en selvvalgt Fuldmægtig; de maa tvertimod anses for ganske udelukkede herfra, da ingen Bestemmelse derom findes, jvfr. Nellemann Alm. Del S. 262. Noget andet er, at de til de Skiftet vedrørende Forretninger kunne be
nytte Medhjælp i samme Omfang som de ordinære Skifte
forvaltere. Overtagelse af Hvervet som Kommissarius er iøvrigt en frivillig Sag, og Kommissarieme ere berettigede til at tilkjende sig selv et passende Honorar jvfr. Nelle
mann Aim. Del S. 155.
Bestemmelsen i Fr. 21 Dec. 1736 om den ordinære Skifteskrivers Pligt til efter Anmodning at føre Protokol
len for Kommissarierne og udstede Skifteakten, er bort
faldet ved Gebyrl. 30 Nov. 1874 § 13. Angaaende Kom
missariernes Protokol og Kassebog se Fr. 12 Febr. 1790
§§ 1, 7 og 8, Fr. om Kancelliets Regnskabsv. 8 Juli 1840
§ 14 og Stempel! 19 Febr. 1861 § 73. Om en særlig Begrænsning af Kommissoriets Varighed, der dog ikke overholdes i Praxis, henvises til Nellemann Aim. Del S. 155.
stodes oprindeligt kun Personer, der ved en Afdøds testa
mentariske Bestemmelse vare indsatte til at paase Op
fyldelsen af hans sidste Villie, og som derfor skulde føre et Tilsyn med Skiftet, hvorimod selve Udførelsen af Skifte
behandlingen ikke paahvilede dem. Uagtet Chr. Y .s L o v intetsteds omtaler deslige Exekutorer, vedblev de dog at være i Brug og forekomme ikke ganske sjældent i kon
firmerede Testamenter fra Slutningen af det 17de Aar- hundrede. Dette Forhold vedvarede langt ind i det næste Aarhundrede jvfr. saaledes Ytringerne i Hesselbergs Jurid. Kolleg. S. 148: „naar executor testamenti er sat, saa kan man derfor ikke sige, at Skifteforvalteren intet har at bestille, thi Skifteforvalteren bør ligevel skifte mellem de Umyndige og beskikke dem Værger. Men naar en vis Ting, som ved Testamente er legeret nogen, skal udleveres til en Arving, da bør det ske af executore testamenti“ . Henimod Midten af forrige Aarhundrede blev det imidlertid ikke usædvanligt, at Testator udtryk
keligt overdrog de af ham indsatte Exekutorer at forrette Skiftet, og Exekutorernes Hverv blev derved forskjelligt i de enkelte Tilfælde, idet de, naar dette var paalagt dem, udførte Boets Behandling, men ellers kun fungerede som Tilsynshavende. Naar det iF r . 5 Apr. 1754 § 1 bemær
kes, at de af en Afdød til som executores testamenti at forrette Skiftet uden Øvrighedens eller Rettens Middels Assistance indsatte Personer ikke kunne anses for andet end Skiftekommissarier, da forklares dette af Stampe, der selv har forfattet Fr. 1754 jvfr. Erkl. 1 S. 178, saa
ledes at bemeldte Udtalelse kun sigter til de executores testamenti, der ere indsatte til at forrette Skiftet, men ikke til de Exekutorer, som ere indsatte alene til at se visse i Testamentet fastsatte Poster efterlevede jvfr.
Erkl. 6 S. 324. En Høiesteretsdom af 24 Marts 1772 er
klærer en Person, der i et Testamente var indsat til at paase og holde over, at det nøiagtigt blev efterlevet, for aldeles uberettiget til at overtage Boets Behandling, lige
63
som endnu Anordn, f. Vestind. 10 Mai 1780 § 1 fore
skriver, at Testator udtrykkeligt skal udtale, hvad de af ham indsatte executores testamenti skulle forrette, og hvis intet derom findes i Testamentet, skulle de alene anses som Tilsynsværger til at se den Afdødes Dispositioner fuldbyrdede. Imidlertid synes det efterhaanden at være gaaet af Brug at indsætte Exekutorer, der blot skulde fungere som Tilsynshavende, i alt Fald omtales saadanne Exekutorer ikke hos de nyere Forfattere, og det be- tvivles nu ikke, at naar en Person uden nærmere Bestem
melse er indsat til executor testamenti, tilfalder det ham at forrette Skiftet. I Jmskr. 13 Nov. 1849 haves Exempel paa Indsættelse af Exekutorer til at paase Opfyldelsen af et af en Udlænding oprettet Testamente, forsaavidt angik den Afdødes i Danmark efterladte Formue.
Ifølge Fr. 5 Apr. 1754 skulde det synes, at Testa- mentsexekutorer, der vare indsatte til at forrette hele Skiftet, maatte have samme Myndighed som Skiftekom
missarier, og i Stampes Erkl. 1 S. 320 udtales ogsaa, at hele Forskjellen mellem Testamentsexekutorer og Skifte
kommissarier bestaar deri, at Skiftekommissarier erholdes ved en særskilt Bevilling efter Arvingernes Ansøgning, men executores testamenti bevilges under E t ved Testa
mentets Konfirmation efter Testators Ansøgning. Det var ogsaa Praxis at betragte Exekutoremes Behandling og Kjendelser som judicielle Akter i samme Omfang som Skiftekommissariers jvfr. Præmisserne til Fr. 29 Apr. 1785 og endnu tydeligere Præmisserne til Kskr. 5 Juli 1783 samt flere Høiesteretsdomme f. Ex. af 11 Okt. 1773 og 7 Dec. 1784, ved hvilken sidste Dom en appelleret af Exekutorer foretaget Skiftebehandling blev omstødt, og det blev Exekutoreme paalagt atter at foretage Skiftet.
Fr. 29 Apr. 1785 udtaler imidlertid i sine Præmisser, at Fr. 5 Apr. 1754 kun i Henseende til Reglerne om Skifte- gebyr stiller Kommissarier og Exekutorer paa lige Fod jvfr. Kskr. 5 Juli 1783, og bestemmer derfor, at
Testa-mentsexekutorer ikke saaledes som Kommissarier have nogen Jurisdiktion og ikke kunne paakjende de paa Skiftet opstaaede Tvistigheder.
Exekutorers Skiftebehandling er altsaa i k k e a f j ud i c i e l K a r a k t e r ; de kunne ikke afsige Kjendelser, og deres Handlinger paa Skiftet hverken skulle eller kunne gjøres til Gjenstand for Appel jvfr. N. J. T. l , s S. 80, J. U. 7 S. 393 og 1860 S. 855. Testamentsexe- kutorer kunne derfor, som af Schlegel S. 9 bemærket, strængt taget ikke siges at danne en extraordinær Skifte- r e t , og bemeldte Forf. anser det for mere korrekt at kalde dem extraordinære S k i f t e f o r v a l t e r e . Saavel efter hele Indholdet af Fr. 1785 som efter dens ovenfor omtalte historiske Forudsætning maa det vistnok fast
holdes, at Exekutorer kun i Henseende til, at de ikke have Jurisdiktion, ere forskjellige fra Skiftekommissarier, men at de iøvrigt træde ganske i Skifterettens Sted og skulle udføre hele den Skifteretten som saadan paalagte Virksomhed, forsaavidt ikke særlig Undtagelse er gjort.
A t Exekutorernes Behandling er at anse som en o f f e n t l i g ikke som en privat Behandling, og at den derfor giver Arvingerne beneficium inventarii har aldrig været betvivlet. Ligeledes maa det Tilsyn med umyndige og fraværende Arvingers Tarv, som paahviler Skifteretten, udøves af Exekutorerne, jvfr. nærmere nedenfor.
Ifølge Skiftel. § 83, Anordn, f. Fær. 14 Jan. 1876 og L. f. Island 12 Apr. 1878 § 91 skulle Exekutorerne, før de kunne overtage Boets Behandling, ligesom forhen have erholdt en U d n æ v n e l s e dertil. Denne meddeles af Overøvrigheden ved Udfyldning af Blanketter under
skrevne ad mandatum af Justitsministeriet jvfr. Jmskr.
30 Apr. 1875 (Nr. 88), naar Exekutorerne ere indsatte i et lovformeligt Testamente jvfr. Jmskr. 14 Juli 1883 (Nr. 136) forudsat, at der iøvrigt intet er at erindre i Sagen navnlig mod de Indsattes Paalidelighed og Veder
hæftighed. Derimod maa Justitsministeriet (paa Island
55
Landshøvdingen) afgjøre Sagen, naar Exekutorerne ikke ere indsatte ved et lovformeligt Testamente, eller naar en af de indsatte er død eller ikke kan eller vil fungere, uden at nogen Anden i Testamentet er nævnt til at træde i Stedet for ham. Særlig Udnævnelse er iøvrigt overflødig, naar Testamentet, hvori Exekutorerne ere indsatte, er konfirmeret, saaledes at Konfirmationen omfatter Indsættelsesbestemmelsen. A f de i Skiftel. § 83 brugte Udtryk fremgaar, at Administrationen efter de Vedkommendes Ansøgning (men ikke uden denne) kan udnævne Andre til Testamentsexekutorer end de af T e
stator dertil nævnte men fra at fungere forhindrede Per
soner, og at der endog kan udnævnes Testamentsexeku
torer, skjøndt Testator ikke har indsat saadanne, hvilket sidste ogsaa af og til forekommer i Praxis, dog næppe, naar ikke alle Arvinger ere enige derom. Endvidere kan bemærkes, at Skiftel. § 83 vel synes nærmest at sigte til Udnævnelse af Exekutorer ved Skiftebehandlingens Be
gyndelse, men at den dog ogsaa maa kunne anvendes, naar der paa senere Stadier ansøges om Exekutorer, f. Ex.
naar en af de indsatte døer under Boets Behandling.
For Vestindien mærkes Anordn. 10 Mai 1780 jvfr. Kskr.
18 Mai 1833.
I de Tilfælde, hvor 1 — 5— 24 og PI. 14 Juni 1771
§ 4 berettige en Skiftekommissarius til i en Kollegas Forfald at tiltage en Anden, maa der tilkomme en T e
stamentsexekutor samme Ret.
Hvis der ikke erholdes Udnævnelse for de indsatte Exekutorer eller opnaas Beskikkelse af Andre i Stedet for dem, der ikke kunne eller ville fungere, eller naar Behandlingen af det Oifentlige fratages Exekutorerne, maa Skiftet overgaa til den ordinære Skifteret jvfr. Kskr.
26 Apr. 1788 (i Registr. under „A rv og Skifte A “) og 27 Dec. 1817.
Om Exekutoremes A n t a l findes ingen Forskrift; i
Almindelighed er der to, men der kan være flere, og en er nok. Om speciel I n h a b i l i t e t vil der ikke let blive Tale, og i Praxis er det ikke usædvanligt, at en Arving udnævnes til Exekutor jvfr. dog Schlegel S. 40 kfr. for Vestindien Reskr. 29 Okt. 1802 samt Anordn. 10 Mai 1780, der viser, at Exekutor samtidigt kan være Værge eller Kurator for Boets umyndige eller mindreaarige Arvinger.
I Henseende til almindelig Habilitet maa kræves, at Exe
kutor er god, vederhæftig og fuldmyndig. I Jmskr. 7 Febr.
1877 (Nr. 37) udtales, at Personer, der ere bosatte i Ud
landet, ikke kunne beskikkes. Endvidere kan bemærkes, at man saavel tidligere jvfr. f. Ex. Høiesteretsdom 25 Apr.
1776 som i den nyeste Tid har Exempler paa, at en Kvinde er beskikket til Exekutrix, hvorimod det ifølge vor L o v
givnings Grundsætninger jvfr. Præm. til PI. 27 Dec. 1809 ikke kan tillades at beskikke en Kvinde til Skifte
kommissær. Naar de Habilitetsbetingelser, der danne Forudsætningen for Exekutorernes Udnævnelse, senere bortfalde, maa det Offentlige vistnok kunne ophæve Be
skikkelsen, f. Ex. naar en udnævnt Exekutor gaar fallit.
Nogen Indvending herimod kan ikke hentes fra, at Skiftel.
§ 89,ä særligt berettiger Justitsministeriet til i det der nævnte Tilfælde at berøve Exekutorerne Behandlingen.
Heraf kan kun udledes, at det Offentlige ikke i andre Tilfælde kan afsætte Exekutorerne paa Grund af deres slette Skiftebehandling, men ikke at man skulde være udelukket derfra, naar der indtræder Habilitetsmangler.
Derimod maa det sikkert — i Lighed med hvad der gjælder om Dommere — antages, at Exekutorernes Myn
dighed ikke af sig selv bortfalder, naar der indtræder Habilitetsmangler, f. Ex. naar Exekutor fallerer, men først ved det Offentliges Dekret derom jvfr. Jmskr. 2 Marts 1881 (Nr. 43). Med Hensyn til Exekutorernes K o m p e t e n c e kan foruden det ovenfor derom bemærkede erin
dres, at de ligesom Skiftekommissarier ikke ere ind
skrænkede til at fungere i noget bestemt Distrikt.
Ind-57
sigelser mod Exekutorernes Kompetence afgjøres ved Henvendelse til den ordinære Skifteret med Anmodning til den om at overtage Boet, hvilket da vil blive efter
kommet eller afslaaet, eftersom Skifteretten finder Ind
sigelsen grundet eller ei. Overtagelsen af HveiTet som executor testamenti er en frivillig Sag, og den, der har fungeret som saadan, er berettiget til at beregne sig et efter Boets Størrelse og Beskaffenhed passende Honorar, forsaavidt ikke en Regel derom er fastsat i Testamentet, thi da er Exekutor, som har ladet sig udnævne i Hen
hold til Testamentet, naturligvis bundet derved.
Det paahviler Exekutorerne at udføre saavel Skifte
forvalterens som Skifteskriverens Forretninger, og Ud
gifter til en Skriver maa derfor afholdes af Exeku
torerne selv jvfr. U. f. R. 1870 S. 1044. Bestemmelsen i Fr. 21 Dec. 1736 om den ordinære Skifteskrivers Bistand er ophævet ved Gebyrl. 30 Nov. 1874 § 13. Exekutorerne skulle (paa Boets Bekostning) forsyne sig meden S k i f t e p r o t o k o l , hvori alt, hvad der foregaar paa Skiftet, skal indføres, og som, hvis Skiftet efter de almindelige Regler skulde holdes i Kjøbenhavn, autoriseres af Over- rettens Justitiarius og udenfor Kjøbenhavn af Amtmanden, Fr. 12 Febr. 1790 §§ 1, 7 og 8 samt Stempell. 19 Febr.
1861 § 73. Derhos skulle de anskaffe og føre en paa samme Maade autoriseret K a s s e b o g , hvori alle Boets Indtægter og Udgifter indføres, Fr. om Kancelliets Regn- skabsv. 8 Juli 1840 § 14 jvfr. Straffebestemmelsen for Forsømmelse i saa Henseende i den aim. Kassefr. 8 Juli 1840 § 24 kfr. herved Jmskr. 18 Juni 1874 (Nr. 132), hvorefter Amtmanden ikke er pligtig at foretage Kasse
eftersyn hos Testamentsexekutorer. A t Exekutorer ikke ere berettigede til at kassere Stempelmærker er udtalt i Generaldirskr. 29 Juli 1875 (Nr. 166).
Om Benyttelse af Retsvidner bliver der ikke Spørgs- maal.
Endnu kan bemærkes, at naar alle Arvinger ere myndige og tilstede, kunne de lade Skiftet udføre af en eller flere frit valgte Personer eller af de dertil af den Afdøde udsete Personer, om end disse ikke er forsynede med offentlig Autorisation, men det bliver da et rent privat Skifte, medens Skifte ved executores testamenti er et offentligt jvfr. Kskr. 8 Nov. 1803 og Jmskr. 31 Okt. 1855.
59