Fallentens Uraadighed

§ 18.

Med Konkursens Begyndelse unddrages Skyldnerens under Konkursboet hørende Formue fra hans Raadighed, Konkl. § 1.

Skyldnerens Uraadighed medfører, at han ikke ved R e t s h a n d l e r kan overdrage eller opgive nogen til Boet hørende Rettighed eller paadrage det nogen Forpligtelse, og de herimod indgaaede Retshandler ere ugyldige over­

for Boet. For at beskytte Omsætningen er Reglen om Retshandlens Ugyldighed dog kun ubetinget gjort gjæl­

dende, saafremt Retshandlen først er indgaaet, efterat Konkursen var behørigt bekjendtgjort, men da ogsaa uden Hensyn til om Skyldnerens Medkontrahent var vidende om Fallitten eller ei, jvfr. nærmere herom og navnlig om

at Grundsætningen i Fr. 28 Juli 1841 § 1 ikke kan paa- beraabes af den, der i god Tro har erhvervet et paa Navn lydende og ikke med Paategning om Konkursen forsynet Gjældsbrev, Aagesen Indledn. til Formueretten 8. 839. Derimod er Retshandlen forbindende for Boet, naar Medkontrahenten baade var uvidende om Fallitten og har handlet med Skyldneren, forinden Bekjendtgjørelse i Aviserne om Konkursen har fundet Sted, eller hvis Retshandlen angik Skyldnerens faste Eiendom, forinden der var sket Thinglæsning om Konkursen ved den Juris­

diktion, hvorunder Eiendommen er beliggende, Konkl. § 2.

A t Retshandlen ikke er indgaaet med Skyldneren selv men med Jians Fuldmægtig, kan ikke give den større Kraft overfor Boet, jvfr. N. J. Ark. 30 S. 150. An- gaaende det Tilfælde, at Medkontrahenten ikke har hand­

let selv men ved Fuldmægtig, og denne har været i god Tro men Mandanten ikke, eller omvendt, henvises til Bemærkningerne nedenfor under Læren om Afkræftelse.

Paastaas det, at Medkontrahenten har været vidende om Konkursen ved Retshandlens Indga&else, har Boet Bevisbyrden, hvorimod Medkontrahenten har Bevisbyrden med Hensyn til det Tidspunkt, paa hvilket Retshandlen blev afsluttet.

Det er en Selvfølge, at Skyldneren, der ikke ved Retshandler kan raade over Boet, heller ikke kan gjøre det gjennem F o r l i g eller P r o c e s s e r . Efter Konkur­

sens Begyndelse kan han derfor ikke med Virkning for Boet indgaa Forlig eller sagsøge eller blive sagsøgt jvfr.

U. f. R. 1880 S. 172. Herved maa erindres, at det kan tænkes, at et Forlig indgaas efter Konkursens Begyndelse men før dens Bekjendtgjørelse, og uden at Medkontra­

henten er vidende om Konkursen, og at det ligeledes kunde hænde, at Sag blev anlagt og Dom afsagt under samme Omstændigheder, saaledes navnlig en Udeblivelses­

dom over Skyldneren. Det er i saa Fald klart, at det, at Forliget er en exigibel Overenskomst, ikke berettiger til at erklære det ugyldigt overfor Boet som Retshandel.

125

Paa tilsvarende Maade maa de Erklæringer, der mulig­

vis ere afgivne under Processen af Skyldneren i forplig­

tende Hensigt, være bindende for Boet under de angivne Betingelser. Men udover dette har Forliget eller Dom­

men ingen Virkning for Boet, da Bestemmelsen i Konkl.

§ 2 kun angaar Retshandler, og navnlig ville Udeblivel­

sesdomme over Skyldneren være uforbindende for Boet selv under de nævnte Omstændigheder.

Saafremt Fallenten før Konkursens Begyndelse har anlagt en Proces, som endnu ikke var tilendebragt, kan den fortsættes af Boet, Konkl. § 11. Boet behøver ikke at fortsætte Processen, men hvad enten det vælger dette eller ei, kan Skyldneren ikke fortsætte Sagen jvfr. U. f. R.

1876 S. 520. Skulde Processen desuagtet blive fortsat af Skyldneren, hvilket navnlig kunde tænkes, naar Ind­

stævnte er uvidende om Konkursen og derfor ikke pro­

testerer, er Dommen uforbindende for Boet.

Er der før Konkursen begyndt en Sag mod Skyldne­

ren, gaar den fra Konkursens Begyndelse over paa Boet i den Stand, hvori den befinder sig, Konkl. § 8 jvfr. nær­

mere nedenfor.

Skyldnerens Uraadighed udelukker ham ikke blot fra at disponere over Boet ved Retshandler men ogsaa fra p a a anden M a a d e at f ø r e s i g det s M i d l e r t i l Go de . Han kan saaledes ikke uden Bestyrelsens Sam­

tykke bruge de til Boet hørende Gjenstande og har ikke Ret til at kræve noget Underholdningsbidrag af Boet jvfr. Konkl. § 83.

Som Konkl. § 1 viser, er det kun d en u n d e r K o n ­ k ur s e n h ø r e n d e F o r mu e , hvorover Skyldneren bliver uraadig, medens hans Raadighed over andre Formuedele f. Ex. over Ting, der gyldigt ere undtagne fra Kreditorer­

nes Forfølgning, eller over ikke formueretlige Forhold bli­

ver uberørt af Konkursen. Dette gjælder, om end Skyld­

nerens Raadighed over det udenfor Konkursen værende Forhold indirekte kan udøve en tabforvoldende Indflydelse paa Konkursboet. Saaledes vil en Skyldner ikke ved

Konkursen blive uberettiget til at søge Skilsmisse fra sin Hustru, om end Skilsmissen bevirker, at Boet mister Ind­

tægten af hendes Særeie, der saalænge Ægteskabet be­

stod tilflød Boet, idet Indtægterne vare fælles Eiendom jvfr. Mot. S. 41. Retssager om de udenfor Konkursen liggende Forhold f. Ex. angaaende Forbrydelser, Ære­

fornærmelser, Skilsmisse kunne anlægges mod Skyldneren uden Hensyn til Konkursen, Konkl. § 9, og kunne anlæg­

ges af ham, ligesom hvis han ikke var fallit, og hvis des­

lige Sager ere begyndte før Konkursen, kunne de fort­

sættes upaavirkede af denne, jvfr. Konkl. §11 og nærmere nedenfor om Forholdet, naar der ved Dommen paalægges Fallenten et Pengeansvar.

Allerede det anførte viser, at en F a l l e n t i k k e b ø r s æ t t e s i K l a s s e me d en u m y n d i g g j o r t P e r s o n , idet den Uraadighed, som Konkurs medfører, ikke er total. Men overhovedet er der den væsentlige Forskjel mellem den Uraadighed, der skyldes Fallit, og den, der skyldes Umyndighed, at sidstnævnte beroer paa en per­

sonlig Mangel hos Vedkommende selv, en Inhabilitet, medens Fallentens Uraadighed beroer paa en Inkompe­

tence, idet den er en Følge af den af Kreditorerne ved Konkursen vundne Ret paa lignende Maade, som en sted­

funden Exekution gjør Skyldneren uraadig over de ud­

lagte Gjenstande. I Forbindelse hermed staar det, at medens Inhabilitet kun udelukker fra at fordre Fyldest­

gjørelse af den Paagjældendes Formue, naar Kravet støt­

tes paa en Retshandel eller andet Grundlag, hvis rets- stiftende Kraft er afhængig af visse personlige Betingel­

ser hos den Forpligtede, udelukker Fallentens Uraadighed ogsaa de Krav fra at komme i Betragtning i Boet, der hvile paa Omstændigheder, hvis retsstiftende Kraft er uafhængig af personlige Betingelser hos den Forpligtede.

I Overensstemmelse hermed er det udtalt i Konkl. § 1, at Boet skal tjene til Fyldestgjørelse for de Kreditorer, der ved Konkursens Begyndelse havde Fordringer paa

127

Skyldneren, hvorimod senere opstaaede Fordringer ere udelukkede, selv om de ikke forudsætte nogen Villie hos Fallenten til at disponere over Boets Midler. Saa­

ledes kan den Erstatning, som Fallenten bliver pligtig at udrede paa Grund af en efter Konkursens Udbrud fore­

taget Handling, ikke gjøres gjældende i Boet. Døer Fal­

lenten, er Boet ikke pligtig at bekoste hans Begravelse jvfr. Forudsætningen i Konkl. § 31 a og Mot. S. 65, kfr.

iøvrigt nærmere nedenfor.

En egenmægtig Disposition over Boets Midler fra Fallentens Side vil efter Omstændighederne kunne være stralbar jvfr. Strflv. §§ 260 og 261, men herom maa hen­

vises til Strafferetten. Heller ikke lierer det til Skifte­

retten at udvikle de forskjellige Feiger i Henseende til Valgret og Valgbarhed, Næringsret, Embedsstilling m. m., som Fallit medfører jvfr. Scheels Personret S. 405.