§ 6.
T il extraordinære Skifteretter, der kim ere kompe
tente til at behandle et eller nogle bestemte Boer, høre Skiftekommissarier og Testament sexekutorer, hvilke sidste ville blive omtalte nedenfor i § 7.
Skjøndt Chr. V. Lov ikke særligt omhandler Kommis- sarier til at forrette hele Skiftet , men kun nævner dem som dømmende i en paa Skifte opstaaet Tvist jvfr. 5—2— 68, blev der i D ø d s b o e r hyppigt beskikket Kommissarier enten ifølge denAfdødes testamentariske Bestemmelse eller Arvin
gernes Andragende jvfr. Stampes Erkl. 3 S. 352, saaledes at disse Kommissarier udøve de hele den Virksomhed, der ellers paahvilede Skifteretten. Naar der forelaa et T e
stamente, benævnedes Kommissaiierne undertiden
Testa-mentsexekutorer med Jurisdiktion, men disses Stilling var i ingen Henseende forskjellig fra andre Skiftekommis- sariers jvfr. Fr. 29 Apr. 1785, og de maa ikke forvexles med de nedenfor i § 7 omhandlede Testamentsexekutorer uden Jurisdiktion. Skiftekommissarierne beskikkedes i Hen
hold til den almindelige Regel i 1— 5— 23, der anvendtes saa
ledes, at Kommissarier kunde erholdes, selv om ikke alle Arvingerne vare enige om at begjære dem, men at da de øvrige Arvinger kunde andrage om Kontrakommissarier, som deltog i Behandlingen sammen med de først be
skikkede jvfr. PI. 20 Febr. 1717 I B X r . 5. Derhos kunde ogsaa Boets Kreditorer, naar der opstod Tvivl om deréfc Krav, erholde Kontrakommissarier til sammen med Skiftekommissarierne at paakjende Tvisten jvfr. Stampes Erkl. 1. S. 6. Begge Arter af Kontrakommissarier om
tales endnu i PI. 14 Juni 1771 §§ 7 og 10, men gik snart derefter af Brug jvfr. B & L. S. 71 Note.
Ogsaa til K o n k u r s b o e r s Behandling ble ve Kommis- sarier bevilgede jvfr. Anordn. 25 Mai 1731 ..naar com
missoria expederes til Fallitboer, Skifter eller Opbuds Forhandling“ , og ifølge Resol. 7 Apr. 1824 (Kollegialtd.
S. 239) jvfr. Kskr. 25 Febr. 1817 maatte det vel kim ske, naar det skjønnedes at stemme med de fornemste Kredi
torers Interesse, og efterat der var givet dem Leilighed til at erklære sig derover, men dette iagttoges ifølge B & L. S. 72 og 313 Note ikke strængt i Praxis. Ved Fallitl. 30 Dec. 1858 §§ 4—6 blev der givet bestemte Regler angaaende Fremgangsmaaden og Betingelserne, naar Kommissarier ønskedes beskikkede i Fallitboer, og disse Regler vare ifølge L.s § 16 ogsaa anvendelige i Dødsboer og andre under offentlig Behandling staaende Boer, der befandtes insolvente.
Endvidere tilkom der den, som gjorde O pbud, hvorom nærmere nedenfor, en Ret til at foreslaa to vederhæftige gode Mænd til som Opbudsmænd at udføre hele Behand
lingen, og disse Mænd udnævntes da dertil af
Lands-thinget eller senere Overretten jvfr. 5— 14—42. Denne Ret for den Opbydende bortfaldt i Kjøbenhavn allerede ved Fr. 15 Juni 1771 § 15 og iøvrigt ved Opbudsbehand- lingens Afskaffelse ved L. 30 Dec. 1858 § 5, der dog til Gjengjæld gav den Fallent, hvis Bo var solvent, Ret til at fordre Boet behandlet ved Kommissarier og selv at foreslaa Personer dertil. I Vestindien bortfaldt Opbuds- mænd ved Reskr. 16 Febr. 1825 jvfr. Hansen S. 60.
Endelig bemærkes, at Chr. V.s Lov paa flere Steder omtaler S a m f r æ n d e r som virksomme paa Skifte jvfr.
5— 2— 19, 61, 65 og 68. 1— 5—23 taler endog om dem som dømmende, men dette stemmer ikke med 5 —2— 68, hvorefter de kun ere mæglende, og Dom netop skal af
siges af Kommissarier eller gode Mænd. Det blev tid
ligt Brug, naar der gaves Tilladelse til at hensidde i uskiftet Bo med umyndige Børn, tillige at give Bemyn
digelse for den efterlevende Ægtefælle til i paakommende Tilfælde at skifte med Samfrænder, forsaavidt Skiftet fandt Sted, inden Børnene vare blevne myndige, jvfr. Fr.
26 Okt. 1714 og Hansen S. 269, men om der tilkom disse Samfrænder nogen Jurisdiktion var omtvistet. B &
L. S. 240 antage, at Samfrændeskifte kun er et mindeligt Arrangement ved Paarørendes eller Venners Mellemkomst, og at Samfrænder ikke kunde paakjende de under Skiftet opstaaende Tvistigheder jvfr. derimod Hansen S. 270.
Samfrænderne, der forøvrigt ikke behøvede at være Par
ternes Slægtninge, foresloges af den efterlevende Ægte
fælle og udnævntes af Øvrigheden, Fr. 28 Aug. 1816, og det afsluttede Samfrændeskifte kunde appelleres PI. 10 Apr.
1795 jvfr. nærmere B & L. S. 240. Samfrændeskifte bort
faldt ved Fr. 21 Mai 1845 § 19, hvorefter Skiftet skulde ske ved de sædvanlige Autoriteter, men det omtales dog endnu i Stempell. 19 Febr. 1861 § 73, idet de, der før Fr. 1845 havde erholdt Bevilling til at sidde i uskiftet Bo, beholdt deres Ret til at skifte ved Samfrænder jvfr.
Kskr. 14 Juli 1846. I Praxis benævnes vel endnu de i
Skiftel. Kap. 5 omhandlede Skifter hyppigt Samfrænde- skifter. men dette. Ord bruges da i en ganske anden Be
tydning end tidligere.
Efter det anførte stod kun de beskikkede Kommis- % sarier tilbage, og Adgangen til at erholde saadanne, er ved Konkursloven og Skifteloven blevet næsten afskaaret, idet man har ment, at Grunden til at tillade Behandling ved Kommissarier i det væsentlige er bortfaldet ved den Leilighed, som de nævnte Love give de Interesserede til at vælge til Boets Kurator, hvem de finde mest egnet dertil jvfr. Konkursl. Mot. S. 88 Note og Skiftel. Mot.
S. 58.
D ø d s b o e r s Behandling ved Skiftekommissarier og Testamentsexekutorer med dømmende Myndighed er ifølge Skiftel. § 83 aldeles bortfaldet. Om end saadanne extra
ordinære Skifteforvaltere maatte være udnævnte før Skifte
lovens Ikrafttræden, kunne de ikke fungere, naar Boets Behandling først skal begynde efter det nævnte Tids
punkt. Ifølge Skiftel. § 89 kan vel Justitsministeren be
skikke en Anden til at behandle et Bo, som Skifteretten uagtet foregaaende Erindring ikke tilbørligt fremmer, men her er kun Tale om Beskikkelse af en Sætteskifte- forvalter til at beklæde den ordinære Skifteret for dette Boes Vedkommende jvfr. Schlegel S. 36 eller om at over
give Boet til Behandling ved en anden .ordinær Skifteret jvfr. Nellemann Alm. Del S. 150.
Hvad K o n k u r s b o e r angaar, er det ligeledes den almindelige Regel, at Behandling ved Kommissarier ikke kan finde Sted, forsaavidt den først begynder efter Kon
kurslovens Ikrafttræden, Konkl. § 147, men herfra gjøres dog nogle Undtagelser. Efter Konkl. $.147 kan Kongen undtagelsesvis paa Ansøgning beskikke Kommissarier, naar samtlige de paa en dertil berammet Skiftesamling mødende Kreditorer indvillige deri, og naar Boet befindes at være af en ganske særegen vidtløftig og indviklet Beskaffenhed. Herved er navnlig tænkt paa
Kreditfor-49
eningers, Hypothekforeningers eller lignende Instituters Konkursboer jvfr. Rigsdagstd. 1871— 72, Folkethingsforh.
Sp. 6448. Fallentens Samtykke til Behandlingen ved Kommissarier kan efter Lovordene ikke være nødvendigt.
Naar det i Konkl. § 147 hedder, at der under de' nævnte Betingelser kan beskikkes Skiftekommissarier til at fun
gere i Stedet for den „almindelige“ Skifteret, maa dette Udtryk forstaas som betegnende den „ordinære“ Skifte
ret, saa at Skiftekommissarier ogsaa kunne beskikkes til at behandle Boer, der høre under den specielle Skifteret ved Kjøbenhavns Sø- og Handelsret. Man finder jævnligt i vort Lovsprog Udtrykket „almindelig Skifteret“ brugt ikke som Modsætning til speciel Skifteret men som Mod
sætning til extraordinær Skifteret jvfr. saaledes Fr. for St. Croix 6 Dec. 1799 § 10 og Gebyrl. 30 Nov. 1874 §1.
Hvad særligt angaar Konkl. § 147 forklares den brugte min
dre korrekte Sprogbrug derved, at der efter det Rigsdagen forelagte Lovudkast ikke var nogen speciel Skifteret, da Konkl. § 149 ikke deri fandtes. Endelig kan bemærkes, at uagtet Skiftel. § 83 ubetinget udelukker Kommissarier til Behandling af Dødsboer, maa dog Konkl. § 147 kunne anven
des i Dødsboer, der ifølge Konkl. § 145 og Skiftel. § 18 af Kreditorerne fordres behandlede efter Konkurslovens Reg
ler, jvfr. ogsaa Skiftel. Mot. S. 58.
En anden Undtagelse fra Hovedreglen i Konkl. §147 gjer Sparekassel. 28 Mai 1880 § 8, der foreskriver, at saavel i det der omhandlede Tilfælde, som livor en Spare
kasse ellers kommer under Konkursbehandling, kan Kon
gen gjennem Justitsministeren anordne Boets Behandling ved Kommissarier, selv om Betingelserne i Konkl. § 147 ikke ere tilstede. Efter denne Lovs klare Ord er det ikke engang nødvendigt, at der fra nogen af de i Spare
kassens Bo Interesserede fremsættes Ønske om Kommis- sarier.
Endnu erindres, at det følger af Skiftel. § 82 jvfr.
§ 83, at Skiftekommissarier heller ikke kunne beskikkes 4
i andre Boer end Dødsboer og Fallitboer. Skiftel. § 82 sigter ganske vist ikke til Skilsmisse- og Separationsboer, men at de ikke kunne behandles ved Kommissarier, naar disse ved alle andre Skifter ere udelukkede, synes utvivlsomt.
Paa Færøerne gjælde ifølge Anordn. 13 Febr. 1873 og 14 Jan. 1876 de i Konkl. § 147 og Skiftel. §§ 82 og 83 indeholdte Bestemmelser. Sparekasseloven er ogsaa gjæl
dende for Færøerne. Paa Island kan der ifølge L. 12 Apr.
1878 § 91 ikke beskikkes Kommissarier i Dødsboer, og det samme synes efter denne Lovs § 90 at gjælde i Fallit
boer. I Vestindien kan den lokale Regering beskikke Skiftekommissarier, Reskr. 16 Febr. 1825 jvfr. Reskr.
19 Okt. 1759 og 29 Okt. 1802.
Skiftekommissariers almindelige K o m p e t e n c e er den samme som de ordinære Skifteretters. Hvad deres specielle Kompetence angaar, er den ikke saaledes som de ordinære Skifteretters begrænset til et bestemt Di
strikt, og de ere saaledes ikke nødte til at benytte den lokale Skifteret ved Inddragning under Boet af de i dennes Retskreds værende Eiendele jvfr. Kskr. 2 Marts 1824 og 29 Nov. 1836.
I Henseende til Kommissariernes almindelige H a b i l i t e t erindres, at det ikke kan kræves, at de have Ind
fødsret og juridisk Examen, men blot at de ere gode, vederhæftige og fuldmyndige Mænd jvfr. PI. 20 Okt. 1740.
Denne Lo v og Reskr. 14 Nov. 1740 § 7 undtage særligt de i virkelig Tjeneste staaende Officerer samt Prokura
torer undtagen Høiesteretsadvokater fra at erholde Be
skikkelse som Kommissarier, men dette iagttages ikke i Praxis jvfr. Hansen S. 58 Note 1 og Nellemann Aim. Del S. 261. Kommissariernes specielle Habilitet bedømmes efter de om ordinære Skifteforvaltere gjældende Regler.
Om Kommissariernes A n t a l findes ingen Forskrift men kun Forudsætninger om, at der er flere end en. Dog haves der Exempler paa, at kun en Skiftekommissær er udnævnt, og i saa Fald maa Retsvidner benyttes.
51
Ifølge 1— 5— 24 og PI. 14 Juni 1771 § 4 kan den eller de mødende Kommissarier, naar en Kollega udebli
ver med lovligt F o r f a l d , supplere sig ved selv at tiltage en anden Mand som Kommissarius jvfr. Jmskr. 22 Febr.
1869 (Departementstd. S. 629). Denne Bestemmelse kan vel anvendes, selv om den udeblevne ikke har l o v l i g t Forfald, men bør næppe udvides til andre Tilfælde, f. Ex.
det, at en Kommissarius døer jvfr. Nellemann Aim. Del S. 261. Heller ikke indeholde de anførte Bestemmelser nogen Hjemmel for den hos Schlegel S. 38 opstillede Sætning, at Kommissarier, der have lovligt Forfald, kunne fungere ved en selvvalgt Fuldmægtig; de maa tvertimod anses for ganske udelukkede herfra, da ingen Bestemmelse derom findes, jvfr. Nellemann Alm. Del S. 262. Noget andet er, at de til de Skiftet vedrørende Forretninger kunne be
nytte Medhjælp i samme Omfang som de ordinære Skifte
forvaltere. Overtagelse af Hvervet som Kommissarius er iøvrigt en frivillig Sag, og Kommissarieme ere berettigede til at tilkjende sig selv et passende Honorar jvfr. Nelle
mann Aim. Del S. 155.
Bestemmelsen i Fr. 21 Dec. 1736 om den ordinære Skifteskrivers Pligt til efter Anmodning at føre Protokol
len for Kommissarierne og udstede Skifteakten, er bort
faldet ved Gebyrl. 30 Nov. 1874 § 13. Angaaende Kom
missariernes Protokol og Kassebog se Fr. 12 Febr. 1790
§§ 1, 7 og 8, Fr. om Kancelliets Regnskabsv. 8 Juli 1840
§ 14 og Stempel! 19 Febr. 1861 § 73. Om en særlig Begrænsning af Kommissoriets Varighed, der dog ikke overholdes i Praxis, henvises til Nellemann Aim. Del S. 155.