Standbyordningen indebærer, at sygemeldte, der lider af en alvorlig og livs-truende sygdom, kan fritages for kontakt med jobcentret. Når en sag er sat på standby, skal jobcentret gennemføre opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte. I stedet skal jobcentret følge op ved at indhente informationer fra den sygemeldtes egen læge eller den læge, der er ansvarlig for den sygemeldtes behandling.
Standbyordningen blev indført i forbindelse med sygefraværsaftalen fra 2008 og målrettet i forbindelse med den politiske aftale om Nye rammer for
sygefraværsindsatsen fra efteråret 2010.
Som led i denne målretning udarbejdede Arbejdsmarkedsstyrelsen i sam-arbejde med Lægeforeningen og større patientforeninger en liste over livs-truende og alvorlige diagnoser – den såkaldte diagnoseliste, der indeholder følgende sygdomme:
– kræft – eksklusive hudkræft og forstadier til kræft
– blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion – hjertestop med efterfølgende hjerneskade
– sværere hjertesvigt
– ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb – hjerneblødning eller blodprop i hjernen
– amyotrofisk lateralsklerose (ALS) – AIDS i udbrud
– større organtransplantationer – svære psykoser
– komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning
Sygemeldte, der har en af disse diagnoser, har ret til at få deres sag sat på standby. Den sygemeldte kan dog fravælge dette og således fortsat være i kontakt med jobcentret. Da diagnoselisten ikke er udtømmende, skal job-centrene altid foretage en konkret vurdering af, om kontakt til den syge-meldte er hensigtsmæssig.
Standbyordningen – resultaterne kort fortalt
Standbyordningen anvendes forholdsvis lidt. Mellem 1.200 og 2.700 personer er løbende omfattet af ordningen.
Flere kommuner er – på grund af de ulemper de oplever ved ordningen – tilbage-holdende med at sætte sygemeldtes sager på standby. I stedet vælger de at til-byde sygemeldte, der lider af en alvorlig og livstruende sygdom, at de i en periode kan være i løbende telefonisk kontakt med jobcentret.
Evalueringen viser, at stort set alle, der omfattes af ordningen, har en af de sygdomme, der fremgår af diagnoselisten. De sygemeldte, der bliver omfattet af ordningen, bliver som oftest fritaget for kontakt med jobcentret forud for eller i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Til gengæld er der stor variation i, hvor længe de sygemeldtes sager er sat på standby.
9.1 Standbyordningens udbredelse
Der findes ingen centrale registeroplysninger om, hvor mange sager der på landsplan er omfattet af standbyordningen. Derfor er teamlederne og sags-behandlerne blevet spurgt om ordningens omfang.43 Der er stor variation i de oplysninger, der er kommet fra teamledere og sagsbehandlere. Tallene for, hvor meget ordningen anvendes, er altså behæftet med stor usikkerhed, ligesom dens anvendelse synes at variere en del på tværs af jobcentrene.
Det gennemsnitlige bud fra teamledernes side er, at det er omkring seks pct.
af sagerne i visitationskategori 3, der er omfattet af standbyordningen. Det tilsvarende bud fra sagsbehandlerne indikerer, at andelen er omkring 13 pct.
På baggrund af de forskellige kilder er det derfor vores vurdering, at mellem 1.200 og 2.700 personer er omfattet af standbyordningen på et givet tids-punkt.44
Sagsbehandlerne og teamlederne er enige om, at stort set alle sager, der er sat på standby, vedrører sygemeldte, der har en diagnose fra diagnose-listen. Den dominerende diagnose blandt dem, der er omfattet af ordningen, er kræft. Men også personer med følger efter blodpropper eller hjerne-blødninger samt personer, der er indlagt på grund af svære psykiske lidelser, er omfattet af ordningen.
43 De sygemeldte er også blevet spurgt, om de – på grund af deres sygdom – har været fritaget for kontakt med jobcentret, jf. tabel 59 i bilag 1. Imidlertid viser de sygemeldtes uddybende svar, at mange blander jobcentrets mulighed for at gennemføre opfølgningen skriftligt eller telefonisk – jf. sygedagpengelovens § 13 – sammen med standbyordningen. Derfor ses der i denne sammenhæng bort fra de sygemeldtes svar.
44 Ifølge Jobindsats.dk var der 20.471 sygedagpengemodtagere i visitationskategori 3 i april 2012.
9.2 Virkningen af standbyordningen
Der er både fordele og ulemper ved standbyordningen.
Der er primært to fordele ved ordningen. Den ene er, at ordningen giver sygedagpengemodtagere med alvorlige sygdomme tid og ro til at følge deres behandling. Dermed bliver de ikke stressede af at blive indkaldt til samtaler, og de undgår at blive indkaldt til samtaler om et arbejds-markedsperspektiv, som de måske ikke magter at forholde sig til.
Den anden fordel er, at kommunen undgår at bruge ressourcer på at holde udsigtsløse samtaler med sygemeldte borgere. Det hører dog med til dette, at der er flere jobcentre, hvor man også før standbyordningen blev indført, har undladt at indkalde alvorligt syge til samtaler. Det er altså ikke alle steder, at indførelsen af en formel standbyordning har haft betydning i praksis.
Den primære ulempe ved ordningen er, at den forhindrer sagsbehandlere i at rådgive de alvorligt syge om relevante emner. Fx om mulighederne for at vende delvist tilbage til arbejdspladsen (hvilket nogle alvorligt syge gerne vil), få udbetalt penge fra deres pensionsordning i tilfælde af kritisk sygdom eller om muligheden for at søge pension.
Jobcentrenes erfaring er da også, at mange sygemeldte, der egentlig kunne være omfattet af ordningen, vælger den fra. Det skyldes, at de gerne vil være i kontakt med jobcentret. Nogle alvorligt syge vælger i første omgang at tage imod tilbuddet om at få deres sag sat på standby, men efterfølgende oplever borgerne at mangle rådgivning, hvorfor de beder om at komme af ordningen igen. Det fører ofte til, at jobcentret og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte ikke skal deltage i personlige opfølgningssamtaler på jobcentret, men i stedet skal være i regelmæssig telefonisk kontakt med sin sagsbehandler.
Derudover opstår der et problem, hvis de sygemeldte er på standby i så lang tid, at de begynder at nærme sig varighedsgrænsen for sygedagpenge.45 I disse situationer skal jobcentret afklare borgerens situation og arbejdsevne frem mod en eventuel forlængelse af sygedagpengene, ophør af syge-dagpengeudbetalingen eller en indledning af en pensionssag. Dette arbejde kræver, at sagsbehandlerne er i kontakt med de sygemeldte i god tid inden, varighedsgrænsen er nået.
Begge disse forhold gør, at man i nogle jobcentre er tilbageholdende med at sætte sager på standby. Mange steder tilbyder man i stedet en fleksibel op-følgning, der passer til den sygemeldtes behov, ligesom man over for de
45 Dette problem vedrører ikke de terminalt syge. De kan få forlænget deres sygedagpenge-periode i ubegrænset tid, jf. vejledning om sygedagpenge. Det kan dog fortsat være relevant, at jobcentret er i kontakt med disse sygemeldte for at rådgive dem om mulighederne for at få udbetalt ydelser fra pensionsordninger mv.
sygemeldte understreger, at de – hvis deres sag skulle komme på standby – er meget velkomne til at tage kontakt til jobcentret.
Endelig oplever jobcentrene, at det stigende kendskab til standbyordningen har ført til, at en række sygemeldte, som ikke er i målgruppen for ordningen, er begyndt at bede om at blive omfattet af den. Det er særligt personer med psykiske lidelser som angst, depression og stress samt personer med mere diffuse lidelser, der beder om at blive omfattet. Deres primære motivation er, at de gerne vil være i fred for jobcentrets fokus på arbejdsmarkedet. Resultat er, at jobcentrene må bruge ressourcer på at forklare disse personer, at de ikke kan blive omfattet af ordningen.
9.3 Fritagelsestidspunkt og varighed
Der går sjældent lang tid, fra en person bliver sygemeldt, til han eller hun er omfattet af standbyordningen. Som det fremgår af tabel 9.1, vurderer flertallet af både sagsbehandlere (54 pct.) og de sygemeldte, der er eller har været omfattet af ordningen (60 pct.), at de sygemeldte bliver fritaget for kontakt med jobcentret inden for de første to måneder efter første fraværs-dag. Det betyder, at de typisk fritages inden eller i forbindelse med den første opfølgningssamtale i jobcentret.
43 pct. af sagsbehandlerne har svaret ‘Ved ikke’. Det kan skyldes, at hver sagsbehandler har ganske få sager, der er omfattet af ordningen. Som det fremgår af tabel 21 i bilag 1 har langt de fleste sagsbehandlere under fem sager, der er på standby. Derfor kan sagsbehandlerne have vanskeligt ved at vurdere, hvornår sagerne typisk bliver sat på standby.
Tabel 9.1: Tid fra sygemelding til fritagelse for kontakt
Pct.
Sygedagpenge-modtagere, der er eller har været omfattet af standbyordningen
Sagsbehandlere
Under en måned 35,4 14,6
En til to måneder 24,6 39,6
Tre til seks måneder 12,3 3,1
Mere end seks måneder 12,3 0,0
Ved ikke 15,4 42,7
Total 100 100
Antal 65 356
Note: Spørgsmålet til sagsbehandlerne er kun stillet til dem, der svarer, at de aktuelt har sygedagpengesager på standby.
Der er flere forklaringer på, at sygemeldte, der omfattes af ordningen, bliver det relativt hurtigt.
For det første bliver de sygemeldte orienteret om ordningen, når de mod-tager indkaldelsesbrevet til den første opfølgningssamtale. Indkaldelses-brevet blev opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af diagnoselisten, så det nu fremgår, at man kan blive fritaget for kontakt med kommunen, hvis man lider af en alvorlig sygdom.
For det andet fremgår det af oplysningsskemaet fra de sygemeldte, om de har en alvorlig sygdom. Når det er tilfældet, vælger nogle jobcentre at lægge AMS’ brochure om standbyordningen ved indkaldelsesbrevet til den første opfølgningssamtale. Andre fortæller de sygemeldte om muligheden i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Blot for at sikre, at de sygemeldte er bekendt med muligheden.
Endelig er der sygemeldte og pårørende, der henvender sig til jobcentret og beder om at blive omfattet af ordningen på baggrund af information om ordningen, som de har fået på hospitalet i forbindelse med en indlæggelse eller lignende.
Også når det gælder spørgsmålet om, hvor længe en sag er på standby, har sagsbehandlere og teamledere haft vanskeligt ved at svare. Flertallet af sagsbehandlerne (78 pct.), der aktuelt har sager på standby, har set sig ude af stand til at vurdere, hvor længe sager typisk er på standby. Med udgangs-punkt i sygedagpengemodtagernes svar og svarene fra de sagsbehandlere, der har angivet en varighed, er der dog noget, der tyder på, at en del
standbysager er ret langvarige, mens resten af sagerne er nogenlunde jævnt fordelt på varighed, jf. tabel 9.2.
Tabel 9.2: Varighed af standbysager
Pct. Sygedagpengemodtagere,
der er eller har været omfattet af standbyordningen
Sagsbehandlere
Under fem uger 12,3 0,0
Fem til otte uger 9,2 1,1
Ni til tolv uger 15,4 2,0
13-25 uger 12,3 5,6
26 uger eller mere 44,6 13,8
Ved ikke 6,2 77,5
Total 100 100
Antal 65 356
Note: Spørgsmålet til sagsbehandlere er kun stillet til dem, der svarer, at de aktuelt har sygedagpengesager på standby.
9.4 Jobcentrets opfølgning
Når en sag er sat på standby, skal jobcentret gennemføre opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte. I stedet skal jobcentret følge op ved at indhente informationer fra den sygemeldtes egen læge eller den læge, der er ansvarlig for den sygemeldtes behandling. Sådan foregår det også i praksis. Derudover er jobcentret i flere tilfælde i kontakt med pårørende, ligesom nogle sygemeldte, der er omfattet af ordningen, har givet tilladelse til, at jobcentret kontakter dem telefonisk, som led i opfølgningen.
Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om sagen fortsat skal være omfattet af standbyordningen. Det fremgår af et brev fra Arbejds-markedsstyrelsen til kommunerne, at kriteriet for, at en sag ikke længere skal være omfattet af standbyordningen er, at jobcentret – på baggrund af de indhentede oplysninger fra den sygemeldtes egen læge eller sygehus-lægen – vurderer, at den sygemeldtes helbred er blevet så meget bedre, at det nu er muligt at gennemføre opfølgning med kontakt til den sygemeldte.46 Trods denne vejledning fra styrelsen er sagsbehandlerne uenige om, hvad der skal til, før en sag ikke længere skal være omfattet af ordningen.
Sagsbehandlernes holdninger til dette spørgsmål fordeler sig mellem to yderpunkter: I den ene ende finder man sagsbehandlere, der mener, at den sygemeldte skal have forladt det kritiske stadie af sygdommen og have oplevet akkurat så meget bedring, at vedkommende er i stand til at deltage i en personlig samtale eller telefonisk opfølgning. I den anden ende er holdningen, at den sygemeldte skal være helt færdigbehandlet og være vendt helt eller delvist tilbage til sit arbejde eller kunne deltage i et aktivt tilbud, før vedkommende ikke længere skal være omfattet af
standbyordningen.
46 Standbyordning for sygedagpengemodtagere og diagnoseliste, dateret den 28. april 2011.
Brevet er tilgængeligt på ams.dk.