Med virkning fra oktober 2009 fik kommunerne pligt til at tage kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads i forbindelse med den første opfølgningssamtale.
Formålet med jobcentrets kontakt til arbejdsgiveren er at undersøge mulighederne for, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.
Det har siden vist sig, at det ikke i alle situationer er relevant at kontakte arbejdsgiveren. Derfor blev der med den politiske aftale om ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” fra 2010 indført mere fleksible rammer for job-centrenes pligt til at kontakte arbejdsgiveren.
Ifølge de gældende regler skal kommunen – i forbindelse med den første samtale med den sygemeldte – tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen i to situationer. Nemlig, hvis (1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller hvis (2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.27
Jobcentrets kontakt til arbejdsgiveren – resultaterne kort fortalt
Sagsbehandlerne lever ikke altid op til lovgivningens krav om, at de skal tage kontakt til arbejdsgiveren i forbindelse med den første opfølgningssamtale.
De forklarer, at de har en pragmatisk tilgang til lovens krav, fordi det er ressource-krævende at kontakte arbejdsgiverne, og fordi de ofte oplever, at det ikke har en effekt. Det er da også et mindretal af virksomhederne, der oplever, at kontakten fra jobcentret bidrager til, at den sygemeldte vender tilbage til sit arbejde.
7.1 Omfanget af jobcentrenes kontakt til arbejdsgiverne
Hovedreglen i lovgivningen er, at jobcentrene skal tage kontakt til den syge-meldtes arbejdsgiver i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Det samlede indtryk er, at jobcentrene ikke altid lever op til dette krav.
27 Jf. sygedagpengelovens § 15, stk.7.
Således oplever mere end halvdelen (51 pct.) af virksomhederne, at job-centret sjældent eller aldrig tager kontakt til dem, når de har en medarbejder, der har været sygemeldt gennem længere tid, jf. tabel 7.1.
Tabel 7.1: Hvor ofte eller sjældent sker det, at jobcentret kontakter
virksomheden, når en medarbejder har været sygemeldt igennem længere tid?
Pct. Virksomheder
Altid 9,5
Ofte 15,9
Hverken eller 9,2
Sjældent 24,4
Aldrig 26,3
Ved ikke 14,6
Total 100
Antal 1.949
Billedet af, at kommunerne ikke altid lever op til lovgivningens krav, bekræftes af de 25 teamledere, der er interviewet som led i evalueringen. I flertallet af de 25 kommuner har man således sit eget – mere eller mindre formelle – regelsæt for kontakten til arbejdsgiverne.
I nogle kommuner er det op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, om der skal tages kontakt til arbejdsgiveren, og hvilken form denne kontakt skal have. Det generelle indtryk er, at kontakt til arbejdsgiveren mere er undtagelsen end hovedreglen i disse kommuner.
I andre kommuner fortolker man loven sådan, at det er tilstrækkeligt at sende et brev til de sygemeldtes arbejdsgivere i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Brevet indeholder typisk kontaktoplysninger på den ansvarlige sagsbehandler og en opfordring til, at arbejdsgiveren kontakter vedkommende, hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med sygemeldingen.
Brevene kan også indeholde information om de redskaber, som jobcentret kan tilbyde. Vurdering blandt sagsbehandlere og teamledere er, at disse breve har en yderst begrænset effekt. Man sender dem primært for at leve op til lovens krav og oplever sjældent, at arbejdsgiveren følger opfordringen til at tage kontakt til jobcentret.
Endelig er der kommuner, der lader det komme an på den sygemeldte, om man tager kontakt. Man undlader, hvis den sygemeldte ikke ønsker det, hvis den sygemeldte allerede har en god dialog med sin arbejdsgiver, eller hvis den sygemeldte er vendt delvist tilbage i arbejde.
Når nogle kommuner vælger brevet som løsning, angiver de som regel en af to forklaringer: At det er ressourcekrævende at kontakte arbejdsgiverne telefonisk, eller at det kan være vanskeligt at få noget ud af en telefonisk
kontakt. Når man endelig kommer igennem til den rette, er vedkommende typisk travlt optaget af noget andet, hvorfor samtalen sjældent er givtig.
På trods af, at kommunerne altså ikke altid lever op til lovgivningens krav, vurderer knap halvdelen af teamlederne og flertallet (62 pct.) af
sagsbehandlerne, at reglerne om kommunernes kontakt til arbejdsgiverne er hensigtsmæssige. Fordelingen af sagsbehandlernes svar fremgår af tabel 7.2.28
Tabel 7.2: I hvilken grad vurderer du, at regler om kommunens kontakt til arbejdsgiveren er hensigtsmæssige?
Pct. Sagsbehandlere
I høj grad 22,0
I nogen grad 39,5
Hverken eller 11,5
I mindre grad 17,3
Slet ikke 3,3
Ved ikke 6,4
Total 100
Antal 704
Blandt de sagsbehandlere og teamledere, der udtrykker tilfredshed med reglerne, forklarer mange, at reglerne har været for stramme, men at de i dag er langt bedre end tidligere. Mange af de 169 sagsbehandlere, der har uddybet deres svar, henviser således til den øgede fleksibilitet, der blev indført som følge af den politiske aftale om ”Nye rammer for sygefraværs-indsatsen” fra 2010. Tidligere oplevede sagsbehandlerne, at de var tvunget til at tage kontakt til arbejdsgiverne i situationer, som var åbenlyst
irrelevante. Undtagelserne har medført, at mange af disse irrelevante kontakter ikke længere er påkrævet.
7.2 Indhold og virkning
Når sagsbehandlerne er i kontakt med arbejdsgiverne, er der typisk fire emner, der fylder i dialogen. Nemlig (1) muligheden for at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet, (2) behovet for midlertidige tilpasninger af den sygemeldtes arbejdsopgaver, (3) behov for hjælp fra kommunens side og (4) økonomiske forhold kommunen og virksomheden imellem, jf. tabel 7.3.
28 Som det fremgår af tabel 4 i bilag 2, skiller svarene fra sagsbehandlere i Beskæftigelses-region Hovedstaden og Sjælland og BeskæftigelsesBeskæftigelses-region Nordjylland sig ud. 51 pct. af sags-behandlerne i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland vurderer således, at reglerne i høj grad eller i nogen grad er hensigtsmæssige. Det samme er tilfældet blandt 81 pct. af sagsbehandlerne i Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Tabel 7.3: Indholdet i samtalerne mellem jobcenter og virksomheder.
Pct. Virksomheder Sagsbehandlere
Muligheden for at den sygemeldte kan
vende helt eller delvist tilbage til arbejde 53,2 81,1 Behov for midlertidig tilpasning af den
sygemeldtes arbejdsopgaver 27,5 65,3
Økonomiske forhold kommunen og virksomheden imellem
26,2 20,3
Fastholdelsesplan 15,0 34,7
Behov for hjælp fra kommunens side (fx tilskud til hjælpemidler, en mentor eller en
§ 56-aftale)
13,8 58,8
Muligheden for at den sygemeldte kan
komme i virksomhedspraktik 13,6 31,8
Mulighedserklæring 10,2 16,2
Andet 5,6 9,9
Ved ikke 29,0 9,4
Total 194,0 327,6
Antal svar 2.839 2.306
Note: Respondenter har haft mulighed for at afgive flere svar. Derfor summer procenterne til mere end 100. Spørgsmålet er alene stillet til sagsbehandlere og virksomheder, der har haft kontakt med arbejdsgiver og jobcenter. I alt har 704 sagsbehandlere og 1.452 virksomheder svaret på spørgsmålet.
Det skal bemærkes, at sagsbehandlere i jobcentrene typisk har gennemført flere samtaler med virksomheder, end den enkelte
virksomheds-repræsentant har deltaget i samtaler med jobcentret. Det er derfor for-venteligt, at sagsbehandlerne peger på flere samtaleemner, end virksomhederne gør. Flere samtaler vil – naturligt nok – betyde, at flere emner har været i spil.
Jobcentermedarbejderne og arbejdsgiverne er ikke enige om, hvorvidt kontakten mellem dem virker efter hensigten – altså om kontakten bidrager til, at den sygemeldte kan vende delvist eller helt tilbage til arbejdet.
Flertallet (60 pct.) af sagsbehandlerne vurderer, at kontakten bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde, mens blot 29 pct. af virksomhederne vurderer, at det er tilfældet, jf. tabel 7.4.29
29Som det fremgår af tabel 5 i bilag 2, skiller svarene fra sagsbehandlere i Beskæftigelses-region Hovedstaden og Sjælland og BeskæftigelsesBeskæftigelses-region Nordjylland sig ud. 50 pct. af sags-behandlerne i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland vurderer således, at kontakten mellem jobcenter og arbejdsgiver i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde. Det samme er tilfældet blandt 75 pct. af sags-behandlerne i Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Tabel 7.4: I hvilken grad oplever du, at kontakten mellem jobcenter og arbejds-giver bidrager til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde?
Sagsbehandlere Virksomheder
I høj grad 12,5 6,1
I nogen grad 47,3 22,6
Hverken eller 15,1 19,8
I mindre grad 12,6 15,1
Slet ikke 2,8 13,0
Ved ikke 9,7 23,4
Total 100 100
Antal 704 1.452
Note: Spørgsmålet er alene stillet til sagsbehandlere og virksomheder, der har haft kontakt med hinanden.
De 95 sagsbehandlere og 63 virksomheder, der har uddybet deres positive vurdering af kontakten, peger på en række forskellige effekter. Det gælder fx, at jobcentrene kan oplyse arbejdsgiverne om de forskellige redskaber og tilbud, jobcentret har til rådighed. Denne viden har mange virksomheder ikke på forhånd. Kontakten kan, ifølge sagsbehandlerne, også bidrage i
situationer, hvor dialogen mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren er dårlig eller måske bare svær. Nogle arbejdsgivere finder det fx svært at håndtere sygemeldinger, der bunder i psykiske problemstillinger. Jobcentrets kontakt til arbejdsgiveren kan i disse tilfælde være en hjælp til arbejds-giveren.
Som det fremgår af tabel 7.4, mener mere end hver fjerde virksomhed, at jobcentrets kontakt til virksomheden kun i mindre grad eller slet ikke bidrager til, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage i arbejde.
Blandt de 76 virksomheder, der har uddybet deres svar, er der flere, som forklarer, at de savner professionalisme i kontakten. Det gælder fx, når job-centret – i virksomhedens øjne – tilsidesætter den sygemeldtes eller en lægefaglig vurdering, der understøtter, at den sygemeldte skal være passiv i en periode. Nogle jobcentre forekommer således at være for optagede af, at den sygemeldte, uanset hvad, skal tilbage til arbejdspladsen – via
virksomhedspraktik eller en delvis raskmelding. Konsekvensen er nogle gange, at jobcenteret får trumfet det igennem, hvorefter den sygemeldte får det dårligere og må fuldtidssygemeldes.
Derudover er der virksomheder, der oplever, at jobcentrene først tager kontakt til arbejdspladsen så sent i den sygemeldtes forløb, at det ikke er muligt at påvirke forløbet i en positiv retning.
Som det fremgår af tabel 7.4, vurderer 15 pct. af sagsbehandlerne, at kontakt til arbejdsgiveren i mindre grad eller slet ikke bidrager til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde. En af forklaringerne, der går igen blandt de 84 sagsbehandlere, der har uddybet deres svar, er, at det ikke altid er relevant at tage kontakt til arbejdsgiveren. De peger på fire situationer, hvor det typisk vil være nytteløst at tage kontakt.
Det gælder for det første, når der i forvejen er god dialog mellem den syge og dennes arbejdsgiver. Hvis den ansatte og chefen allerede gør, hvad de kan, og begge parter er indstillede på, at den sygemeldte skal tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt, kan jobcentret sjældent bidrage med yderligere. Hvis jobcentret alligevel blander sig, oplever alle – sags-behandlere, sygemeldte og virksomheder – at kommunen reelt fratager de sygemeldte ansvaret for eget liv. Dette fund er i øvrigt i tråd med resultaterne af en tidligere undersøgelse gennemført af SFI.30 Undersøgelsen bygger blandt andet på interview med 15 personer, der har afsluttet længere-varende sygedagpengeforløb og kommunale sagsbehandlere, der har været involveret i disse sager. SFI finder, at de sygemeldte helst selv vil stå for kontakten til deres arbejdsgiver. De typiske begrundelser for dette er, at de sygemeldte ikke ser sig selv som klienter, der skal have hjælp fra
kommunen, og at de gerne vil undgå den stigmatiserende effekt, som de frygter det vil have, hvis deres arbejdsgiver bliver kontaktet af sags-behandleren.
Kontakten skønnes også nytteløs i de situationer, hvor kommunen ved første samtale med den sygemeldte mangler lægelige oplysninger og derfor ikke har klarhed over, hvor kompliceret en sag der er tale om. I den situation er det fx vanskeligt at finde relevante samtaleemner i forhold til arbejdsgiveren, ligesom det er vanskeligt at vurdere, om den aktuelle sag kan være omfattet af en af de to undtagelser fra kravet om kontakt.
Kontakten synes også at have lille betydning i de fleste sager, hvor et dårligt arbejdsmiljø har været årsag til sygemeldingen, eller når den sygemeldte eller arbejdsgiveren ikke ønsker at fortsætte ansættelsesforholdet. Dog kan en fordel ved kontakten i sidstnævnte tilfælde være, at kommunen tidligt finder ud af, at der er behov for, at indsatsen rettes mod andre arbejds-pladser.
Endelig forekommer det at være irrelevant at kontakte arbejdsgivere, der har opsagt den sygemeldte.
Selvom et flertal af sagsbehandlerne synes, at reglerne er hensigtsmæssige – jf. tabel 7.2 – er der flere sagsbehandlere (og teamledere) der gerne så, at kravet om kontakt i forbindelse med den første opfølgningssamtale helt blev afskaffet.
De henviser til, at det ofte er ressourcekrævende at etablere kontakten til den rette person på arbejdspladsen, og at der samtidig er mange situationer,
30 Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning – resultater af en kvalitativ undersøgelse i to kommuner, (Arbejdspapir udarbejdet af SFI i 2003).
hvor det er irrelevant at være i kontakt. 31 Sagsbehandlerne og teamlederne ønsker, at det i stedet skal være op til sagsbehandlerne at vurdere, hvornår det er relevant at inddrage arbejdsgiveren i opfølgningen. De efterspørger i realiteten en situation, hvor kontakten til arbejdsgiveren alene er reguleret af
§ 9, stk. 1 og 2 i sygedagpengeloven.
Boks 7.1 Sygedagpengelovens § 9
§ 9. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation,
revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejds-pladserne.
Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks.
virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.
31 At det er ressourcekrævende at kontakte arbejdsgiverne, var også en af forklaringerne SFI fik, da de i 2003 spurgte en række sagsbehandlere om, hvorfor de kun i mindre grad inddrog arbejdspladsen i den kommunale opfølgning i sygedagpengesager, jf. Begrænsning af syge-fravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning – resultater af en kvalitativ undersøgelse i to kommuner, (Arbejdspapir udarbejdet af SFI i 2003).