Som led i sygefraværsaftalen fra 2008 fik arbejdsgiverne pligt til at gennem-føre en samtale med sygemeldte medarbejdere senest fire uger efter den første sygedag. Målet var at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og
medarbejder og bidrage til, at der tidligt blev gjort en indsats for at fastholde den syge medarbejder på arbejdspladsen.4
Samtalen mellem arbejdsgiver og sygemeldte skal handle om, hvordan og hvornår den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til arbejdet.
Samtalen skal – som hovedregel – foregå ved et personligt møde mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke tillader dette, skal samtalen så vidt muligt gennem-føres telefonisk.5
Arbejdsgiversamtalen – resultaterne kort fortalt
Evalueringen viser, at de fleste arbejdsgivere løbende holder personlige samtaler med deres sygemeldte medarbejdere. De gør det typisk oftere og tidligere, end loven foreskriver. De private virksomheder gør det dog i mindre omfang end de offentlige.
Samtidig viser både denne og tidligere undersøgelser, at arbejdsgivernes samtaler bidrager til, at de sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage i arbejde. Sam-talernes positive effekt skyldes typisk, at de danner udgangspunkt for tilpasninger af den sygemeldtes arbejde – enten i form af nedsat arbejdstid eller ændrede arbejdsopgaver.
Der er primært tre ting, der kan stå i vejen for, at samtalerne bidrager til at fast-holde den sygemeldte i jobbet. For det første er det ikke altid, at arbejdsgiveren eller den sygemeldte reelt er interesseret i, at den sygemeldte skal genoptage arbejdet. For det andet kan den sygemeldtes sygdom enten være så kompliceret eller så enkel, at samtalen mellem arbejdsgiver og sygemeldt ikke bidrager med noget. Endelig er der samtaler, der ikke har den tilsigtede effekt, fordi arbejds-givere ikke kender de redskaber, som jobcentrene kan stille til rådighed.
Kapitel 3 bygger primært på de gennemførte spørgeskemaundersøgelser blandt sygemeldte og virksomheder.
4 Jf. lovforslag L165 En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., fra folketingssamlingen i 2008/9.
5 Reglerne om arbejdsgiverens samtale med den sygemeldte fremgår af § 7a i sygedagpengeloven.
3.1 Forekomsten af arbejdsgiversamtaler
Arbejdsgiverne angiver selv, at de i høj grad lever op til lovgivningens krav om, at de skal gennemføre samtaler med deres sygemeldte medarbejdere.
89 pct. af virksomhederne oplyser således, at de altid eller ofte holder en samtale med sygemeldte medarbejdere inden for de første fire ugers sygdom. Cirka seks procent af virksomhederne giver udtryk for, at de sjældent eller aldrig holder de lovpligtige samtaler, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1: Hvor ofte overholder virksomhederne kravet om den lovpligtige samtale?
Note: Virksomhederne har svaret på følgende spørgsmål: ”Virksomheden skal holde samtale med sygemeldte medarbejdere senest efter fire ugers sygdom. Samtalen skal blandt andet handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til sit job. Hvor tit holder I sådan en samtale, når I har sygemeldte medarbejdere?”. 27 respondenter har svaret ’Ved ikke’
på spørgsmålet om, hvorvidt deres virksomhed er offentlig eller privat. Deres svar indgår alene i totalen. Procenterne summer ikke nødvendigvis til 100,0 på grund af afrundinger. Det gælder også andre tabeller i rapporten.
Der er signifikant forskel på, i hvilken grad offentlige og private virksomheder lever op til kravet om en samtale med den sygemeldte medarbejder. Mens 98 pct. af de offentlige virksomheder altid eller ofte gennemfører den lov-pligtige samtale, er det tilfældet blandt 86 pct. af de private virksomheder.6 Virksomhederne har haft mulighed for i fri tekst at uddybe deres svar. Det har 503 virksomheder valgt at gøre. Svarene viser, at mange virksomheder holder samtaler med sygemeldte medarbejdere både tidligere og hyppigere, end der lægges op til i lovgivningen. Det skyldes, at det ofte er en del af den formelle personalepolitik, at den nærmeste leder skal tage kontakt til
medarbejderen relativt tidligt og hyppigt. Der er forskellige kriterier for, hvornår lederen skal tale med den syge medarbejder. På nogle virksom-heder skal det ske, når medarbejderen har haft et bestemt antal sygedage i løbet af det seneste år. På andre virksomheder skal det ske, når med-arbejderen har haft en sammenhængende sygdomsperiode af en vis længde
6 Som det fremgår af tabel 13b i bilag 2 er der også signifikante forskelle på virksomhedernes svar på tværs af brancher. Virksomheder inden for brancherne Information og kommunikation og Offentlig adminstration, undervisning og sundhed angiver i signifikant højere grad end virksomhederne generelt, at de altid eller ofte holder fire-ugers-samtalen med sygemeldte medarbejdere. Omvendt forholder det sig blandt virksomheder indenfor Bygge og anlæg og Handel og transport. De giver i signifikant mindre grad udtryk for det samme.
– typisk under to uger. Derudover har mange arbejdsgivere løbende kontakt med sygemeldte medarbejdere, ofte hver uge eller hver anden uge.
Det er ikke kun arbejdsgiverne, der giver udtryk for, at disse samtaler som hovedregel afholdes. I spørgeskemaundersøgelsen blandt sygemeldte svarer 68 pct., at de har haft en samtale med deres arbejdsgiver inden for de første fire ugers sygdom, jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2: Hvor lang tid gik der, fra du meldte dig syg, til du havde en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan/kunne vende tilbage til dit
arbejde?
Pct. Sygemeldte
Under en uge 31,6
En til to uger 15,8
To til fire uger 20,5
Fire til otte uger 14,0
Mere end otte uger 11,7
Ved ikke 6,5
Total 100
Antal 1.176
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til borgere, der har svaret, ’Nej’ eller ’Ved ikke’ til spørgsmålet om de har haft en samtale med arbejdsgiver under sygemelding.
Samtidig angiver 62 pct. af de sygemeldte, at de i løbet af deres syge-melding har været til flere samtaler med deres arbejdsgiver om, hvordan og hvornår de kan vende tilbage til arbejdet, jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3: Har du under din sygemelding haft en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan/kunne vende tilbage til dit arbejde?
Pct. Sygemeldte
Ja, en enkelt gang 11,8
Ja, flere gange 61,9
Nej 25,5
Ved ikke 0,8
Total 100
Antal 1.595
Arbejdsgiverne angiver, at de i nogle tilfælde undlader at gennemføre den lovpligtige samtale. Det kan fx være tilfældet, når en sygemeldt står lige over for at vende tilbage til arbejdspladsen. Det kan også være tilfældet i den modsatte situation, hvor den syge er indlagt på et hospital fx på grund af en livstruende kræftsygdom, en hjerneblødning eller en større operation. I sådanne tilfælde undlader mange virksomheder at tage kontakt, fordi de finder det upassende.
Dette billede synes at blive bekræftet af de sygemeldte i visitationskategori 3, som typisk er dem, der er så syge, at arbejdsgiverne ikke finder det passende at tage kontakt. De angiver nemlig i signifikant højere grad end de sygemeldte samlet set (36 pct. mod 26 pct.), at de ikke har haft en samtale med deres arbejdsgiver, jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4: Har du under din sygemelding haft en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan/kunne vende tilbage til dit arbejde?
Ja, en
Note: Visitationskategorien på 209 borgere er ikke kendt. De indgår derfor alene i totalen.
Endelig er der virksomheder, der – i overensstemmelse med lovgivningen – undlader at gennemføre samtaler med medarbejdere, der bliver sygemeldt, efter de er blevet opsagt.
3.2 Virkningen af arbejdsgivernes samtaler med sygemeldte
Arbejdsgivernes samtaler med de sygemeldte virker efter hensigten. I hvert fald angiver flertallet af arbejdsgiverne (72 pct.) og de sygemeldte (62 pct.), at samtalerne i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde, jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5: I hvilken grad har kontakten mellem arbejdsgiver og den sygemeldte bidraget til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde?
Pct. Sygemeldte Virksomheder
I høj grad 48,0 34,1
Note: Spørgsmålet er kun besvaret af respondenter, der har angivet, at de har deltaget i samtaler mellem sygemeldte og arbejdsgiver under sygemeldingen.
Disse vurderinger understøttes af en række forskningsresultater, der tyder på, at det har en positiv effekt på sygefraværet, at arbejdsgiveren tager kontakt til medarbejderen. Et litteraturstudie finder således moderat evidens
for, at en tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte øger chancen for, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Hvis der – i forlængelse af dialogen – også iværksættes tilpasninger af arbejdet, er der stærkere forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at det gavner den sygemeldtes chancer for at vende tilbage til arbejdet.7
Der er signifikant forskel på offentlige og private virksomheders vurderinger af, hvilken nytte samtalen med den sygemeldte medarbejder har. De offentlige vurderer samtalen mere positivt end de private. 87 pct. af de offentlige virksomheder vurderer, at kontakten mellem arbejdsgiver og den sygemeldte i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde. Det samme gør sig gældende for 67 pct. af de private virksomheder, jf. tabel 3.6.8
Tabel 3.6: I hvilken grad bidrager samtaler til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde?
I høj/nogen
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til virksomheder, der svarer, at de aldrig holder samtale med sygemeldte medarbejdere.
De sygemeldte og virksomhederne har haft mulighed for at uddybe deres svar, hvilket 1.007 sygemeldte og 333 virksomheder har valgt at gøre. Ifølge de uddybende svar nytter samtalerne mellem arbejdsgiver og de syge-meldte, fordi de giver anledning til tilpasninger af arbejdet – enten i form af ændrede arbejdsopgaver eller nedsat tid – der kan betyde, at
med-arbejderen kan vende tilbage i arbejde hurtigere end ellers.
Derudover bruger nogle virksomheder samtalen til at vise den sygemeldte medarbejder, at man har en reel interesse i vedkommende og gerne vil have, at medarbejderen fortsat føler et tilhørsforhold til arbejdspladsen. Det kommer fx til udtryk ved tilbud om betalt forløb hos psykolog eller behandling på et privathospital. Andre arbejdsgivere hjælper sygemeldte med at afklare spørgsmål med deres forsikrings- og pensionsselskaber i forbindelse med sygdommen.
Arbejdsgiverens støtte øger – ifølge de sygemeldte selv – de sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet. Fx angiver flere sygemeldte, at deres arbejdsgiver – i forbindelse med samtalen – har gjort det klart, at den
7 Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte – en litteraturoversigt, (SFI, 2012).
8 Som det fremgår af tabel 14b i bilag 2 er der også signifikante forskelle på tværs af brancher.
Således angiver 65 pct. af virksomhederne inden for Handel og Transport, at samtalerne i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde. Det samme gør sig gældende blandt 82 pct. af virksomhederne inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed.
sygemeldte ikke behøver være bekymret for at miste sit arbejde. De syge-meldte giver udtryk for, at de har fået ro, og at det har gjort det lettere for dem at fokusere på at blive raske. Der er også sygemeldte, der mener, at det ville have været ubehageligt at møde op på arbejdspladsen, hvis ikke der havde været en løbende kontakt mellem dem og deres arbejdsgiver.
Det er imidlertid ikke altid, at samtalerne kan bidrage til, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdspladsen.
For det første er der – ifølge enkelte sygemeldte – arbejdsgivere, der i samtalen hverken har udvist forståelse eller interesse for den sygemeldtes sygdom eller har bidraget med noget i forhold til en mulig tilbagevenden til arbejdet. På samme måde er der enkelte arbejdsgivere, der angiver, at nogle medarbejdere ikke har udvist reel interesse i at vende tilbage til arbejdspladsen.
For det andet kan medarbejderens sygdom have en sådan karakter, at samtalen mellem arbejdsgiver og den sygemeldte hverken kan gøre fra eller til. Det drejer sig både om de meget komplicerede og de meget enkle sygdomme. Hvis en person fx har brækket benet, kan de fleste vende tilbage til arbejdet efter relativ kort tid, og der er ikke behov for, at arbejds-giveren gør en større indsats. Er der tale om en uhelbredelig kræftsygdom, kan en samtale med arbejdsgiveren heller ikke altid bidrage til
med-arbejderens mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen.
For det tredje har virksomhederne ikke altid viden om de redskaber, som jobcentret kan stille til rådighed. Et mere udbredt kendskab til redskaberne vil formentlig kunne styrke samtalernes mulighed for at bidrage til, at de sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Det er fx mange sagsbehandleres og teamlederes oplevelse, at det ikke er alle virksomheder, der er klar over, at man kan have sine egne medarbejdere i virksomhedspraktik. Et øget kendskab til denne mulighed kan – vurderer de – betyde, at der etableres flere virksomhedspraktikker, som ofte kan fungere som trædesten til en delvis raskmelding. Derudover peger både sagsbehandlere og teamledere på, at det ikke er alle virksomheder, der kender muligheden for en delvis raskmelding, en § 56-aftale, personlig assistance eller jobcentrets mulighed for at finansiere forskellige hjælpemidler.
3.3 Samtalernes form og indhold
Når virksomhederne gennemfører samtaler med sygemeldte medarbejdere, sker det i vid udstrækning ved, at parterne mødes. 71 pct. af samtalerne afholdes som personlig samtale, mens 27 pct. foregår telefonisk. Kun to pct.
af samtalerne foregår skriftligt via breve eller e-mail, jf. tabel 3.7.
Tabel 3.7: Samtalernes form
Pct. Virksomheder
Som personlig samtale 71,0
Telefonisk 26,8
Skriftligt (fx via brev eller e-mail) 2,2
Total 100
Antal 1.814
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til virksomheder, der svarer, at de aldrig holder samtaler med sygemeldte medarbejdere. Respondenterne er bedt om at fordele 100 pct. på de forskellige samtaleformer. De angivne procenter er et gennemsnit af virksomhedernes svar. 114 ud af de 1.928 virksomheder, der har afholdt samtaler med sygemeldte medarbejdere, har svaret ’Ved ikke’ eller har undladt at besvare spørgsmålet. De indgår ikke i tabellen.
De telefoniske samtaler anvendes typisk, når sygdommen betyder, at medarbejderen ikke kan møde op på arbejdspladsen. Nogle arbejdsgivere vælger at besøge medarbejderen hjemme for at undgå telefoniske samtaler.
Den lovpligtige samtale skal, som nævnt, handle om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Som det fremgår af tabel 3.8, er det da også et fremherskende tema i samtalerne. Ifølge 94 pct. af virksomhederne og 75 pct. af de sygemeldte handler samtalerne om muligheden for, at den syge kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.
Derudover fylder behovet for tilpasninger af den sygemeldtes arbejds-opgaver i mange samtaler.
Tabel 3.8: Samtalernes indhold
Pct. Sygemeldte Virksomheder
Muligheden for at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejde
74,9 93,6
Behov for midlertidig tilpasning af den
sygemeldtes arbejdsopgaver 36,5 71,7
Mulighedserklæring 15,1 38,5
Fastholdelsesplan 9,1 25,9
Behov for hjælp fra kommunens side (fx tilskud til hjælpemidler eller en mentor)
6,3 21,9
Andet 19,0 14,7
Ved ikke 2,0 2,4
Total 162,9 268,7
Antal svar 1.916 5.296
Note: Spørgsmålet er hverken stillet til virksomheder, der svarer, at de aldrig holder samtaler med sygemeldte medarbejdere eller til borgere, der svarer ’Nej’ eller ’Ved ikke’ til spørgsmålet om, hvorvidt de har haft en samtale med deres arbejdsgiver under deres sygemelding.
Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Derfor summer procenterne til mere end 100 pct. 1.176 borgere og 1.928 virksomheder har besvaret spørgsmålet og peget på henholdsvis 1.916 og 5.296 emner.
Ifølge arbejdsgiverne bruger man også tid på at drøfte mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner, men det er ikke mange sygemeldte, der har oplevet, at dette var emner i samtalen. Mens 39 pct. af arbejdsgiverne angiver, at de
har talt med de sygemeldte om mulighedserklæringen, er det blot 15 pct. af de sygemeldte, der har angivet dette svar. På samme måde forholder det sig med fastholdelsesplaner. 26 pct. af arbejdsgiverne har angivet, at de har talt med de sygemeldte om dem, mens blot 9 pct. af de sygemeldte erindrer, at have talt med deres arbejdsgiver om fastholdelsesplaner.
Der er flere mulige forklaringer på, at sygemeldte og virksomheder har en forskellig udlægning af samtalernes indhold. For det første er der tale om tilfældigt udvalgte sygemeldte og tilfældigt udvalgte virksomheder. Altså er der ikke tale om parter, der har deltaget i den samme samtale. For det andet kan der være en del sygemeldte, der ikke kender begreberne.
Flere virksomheder end sygemeldte mener eksempelvis, at muligheds-erklæringer og fastholdelsesplaner har været et emne for samtalen. Der er formentlig nogle sygemeldte, som ikke kender til begreberne, eller som fx nok har talt med arbejdsgiveren om mulighederne for at blive fastholdt, men ikke har været opmærksomme på, at der var tale om en fastholdelsesplan.
Fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer behandles i øvrigt nærmere i kapitel 4 og 5.
Som det fremgår af tabel 3.4, angiver 19 pct. af de sygemeldte og 15 pct. af arbejdsgiverne, at de har talt om ’andet’ til samtalerne. De har haft mulighed for at uddybe deres svar. Det har 224 sygemeldte og 100 virksomheder benyttet sig af. Det viser sig på den baggrund, at mange samtaler også har haft et skær af en omsorgssamtale, hvor arbejdsgiveren og den sygemeldte har talt om, hvordan den sygemeldte har det, hvordan det går på hjemme-fronten, og hvad tiden som sygemeldt er gået med. Derudover er der flere, der i forbindelse med samtalen har drøftet behovet for at inddrage
leverandører af sundhedsfaglige ydelser, som fx psykologhjælp, samtaler med en stresscoach, misbrugskonsulenter eller lignende.
Andre samtaler har handlet om tilrettelæggelsen af arbejdet i den syge-meldtes fravær. Det drejer sig blandt andet om, hvem der skal løse medarbejderens opgaver, og om der skal ansættes en vikar. Mange arbejdsgivere er desuden optagede af at afklare, hvad de kan fortælle den sygemeldtes kolleger. Det indgår derfor også i samtalerne med de syge-meldte.
Endelig har nogle sygemeldte angivet, at de er blevet afskediget, og at samtalens indhold har båret præg af dette. Man har således talt om, hvilke muligheder for beskæftigelse der eventuelt kunne være på arbejdspladsen i fremtiden og i øvrigt været igennem de formaliteter, der nu engang er knyttet til afskedigelser.