Hvis en sygemeldt forventer at være syg i mere end otte uger, kan vedkommende bede sin arbejdsgiver om en fastholdelsesplan9. Det er en plan for, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at lave en sådan plan.
Ifølge lovforslaget, der implementerede sygefraværsaftalen fra 2008, var forventningen, at fastholdelsesplanen kunne være omdrejningspunktet for en gensidig tilkendegivelse fra parterne om, at sigtet er, at medarbejderen fastholdes på arbejdspladsen. Samtidig var det hensigten, at planen kunne bruges til at afstemme parternes forventninger til sygdomsforløbet.10
Fastholdelsesplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren. Planen vil typisk beskrive, hvad medarbejder og arbejds-giver er blevet enige om – fx nedsat arbejdstid i en periode, ændrede arbejdsfunktioner og nødvendige hjælpemidler. Der eksisterer ikke krav til form og indhold. Virksomhederne kan dog benytte eller lade sig inspirere af en skabelon, der er tilgængelig på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Vælger man at anvende skabelonen, skal planen blandt andet indeholde beskrivelser af (a) den sygemeldtes nuværende situation (medarbejderens muligheder og begrænsninger), (b) forslag til umiddelbare ændringer af arbejdstid og opgaver samt (c) forslag på lidt længere sigt.
Fastholdelsesplanen – resultaterne kort fortalt
Fastholdelsesplaner – forstået som formelt nedskrevne aftaler, der er indgået mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren – er ikke særligt udbredte. Ni pct. af de sygemeldte angiver at have haft en fastholdelsesplan.
Til gengæld tyder evalueringen på, at fastholdelsesplaner i mere uformel forstand – fx som mundtlige aftaler – er mere udbredte.
Evalueringen viser samtidig, at de formelle fastholdelsesplaner, der eksisterer, bidrager til, at de sygemeldte kan fastholde deres arbejde. Jobcentrene anvender foreliggende fastholdelsesplaner til at gå i dialog med arbejdsgiver og den syge-meldte om, hvordan jobcentret kan bidrage til at fastholde den syge i arbejde.
9 De juridiske rammer for fastholdelsesplanen fremgår af § 7b i sygedagpengeloven.
10 Jf. lovforslag L165 En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., fra folketingssamlingen i 2008/9.
4.1 Udbredelsen af fastholdelsesplaner
Fastholdelsesplaner – forstået som formelt nedskrevne aftaler, der er indgået mellem den sygemeldte medarbejder og dennes arbejdsgiver – anvendes i begrænset omfang.11
Kun 144 af de 1.595 sygemeldte – svarende til ni pct. – der har besvaret et spørgeskema som led i denne evaluering, har bedt om og fået udarbejdet en fastholdelsesplan.
Blandt virksomhederne angiver knap hver fjerde, at de har erfaring med at bruge planerne. 23 pct. af virksomhederne angiver at have udarbejdet en eller flere fastholdelsesplaner inden for det seneste år, jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1: Andel af virksomhederne, der har udarbejdet fastholdelsesplaner inden for det seneste år
Pct. Antal
Offentlige virksomheder 39,6 480
Private virksomheder 17,4 1.442
I alt 22,5 1.949
Note: 27 virksomheder svarer ’Ved ikke’ på spørgsmålet, om de er en offentlig eller en privat virksomhed. De indgår derfor alene i totalen.
Anvendelsen af fastholdelsesplaner er signifikant mere udbredt blandt offentlige end blandt private virksomheder. Således har 40 pct. af de
offentlige virksomheder udarbejdet fastholdelsesplaner inden for det seneste år. Det gør sig kun gældende for 17 pct. af de private virksomheder.12
En forklaring på, at de private virksomheder bruger fastholdelsesplaner i mindre omfang end de offentlige, er, at deres kendskab til planerne er signifikant mindre. Mens 41 pct. af de private virksomheder angiver, at de ikke har hørt om fastholdelsesplaner, er det tilfældet blandt 20 pct. af de offentlige virksomheder, jf. tabel 18a i bilag 2.
I praksis bliver der dog lagt flere planer om fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i de danske virksomheder. De foreligger bare ikke skriftligt.
Det viser de uddybende svar, som 112 sygemeldte og 62 virksomheder har givet som led i spørgeskemaundersøgelsen.
Ifølge virksomhederne er det en naturlig del af dialogen med den syge-meldte, at man aftaler, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan vende
11 Denne konklusion finder støtte i en praksisundersøgelse af opfølgningssamtaler i syge-dagpengesager, som Ankestyrelsen gennemførte i 2010. Der forelå således fastholdelsesplaner i fire pct. af de 141 sager, Ankestyrelsen gennemgik, jf. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om samtaler som opfølgning i sygedagpengesager, (Ankestyrelsen, december 2010).
12 Som det fremgår af tabel 18b i bilag 2 er der desuden signifikant forskel på, hvor udbredte planerne er på tværs af brancher. En relativt mindre del af virksomhederne inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri (6 pct.), Bygge og anlæg (13 pct.) og Handel og transport (15 pct.) giver således udtryk for, at de har udarbejdet fastholdelsesplaner inden for det seneste år. Det samme er tilfældet blandt 34 pct. af virksomhederne inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed.
helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Disse aftaler bliver imidlertid sjældent formelt nedskrevet. Også en del sygemeldte forklarer, at de har undladt at bede om en fastholdelsesplan, fordi de allerede har indgået mundtlige aftaler med arbejdsgiveren om, hvordan de skal komme tilbage til arbejdspladsen.
4.2 Virkningen af fastholdelsesplaner
Når der foreligger en fastholdelsesplan, bidrager den typisk til at bringe den sygemeldte tilbage i arbejde. Denne opfattelse deler de sygemeldte, sags-behandlerne i jobcentrene og virksomhederne, jf. tabel 4.2.
Tabel 4.2: I hvilken grad bidrager fastholdelsesplaner til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde?
Sygemeldte Sagsbehandlere Virksomheder
I høj grad 40,3 22,3 27,0
I nogen grad 23,6 38,4 46,2
Hverken eller 9,0 13,8 13,7
I mindre grad 6,3 6,1 4,7
Slet ikke 15,3 1,8 3,2
Ved ikke 5,6 17,5 5,2
Total 100 100 100
Antal 144 651 458
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til sagsbehandlere, der aldrig spørger, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan. Spørgsmålet til de sygemeldte er alene stillet til dem, der har fået udarbejdet en fastholdelsesplan.
Et flertal af de virksomheder (73 pct.), sygemeldte (64 pct.) og sags-behandlere (61 pct.), der har erfaringer med fastholdelsesplaner, vurderer således, at de i høj grad eller i nogen grad bidrager til at fastholde de syge-meldte på arbejdspladsen.
Respondenterne har haft mulighed for at uddybe deres svar. Det har 112 sygemeldte, 82 sagsbehandlere og 62 virksomheder valgt at gøre. Deres begrundelserne for, at fastholdelsesplanerne virker, er stort set enslydende:
For det første er planen et godt udgangspunkt for dialog mellem arbejds-giveren og den sygemeldte. Planen kan sikre, at dialogen bliver konkret og handler om, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.
For det andet kan planen bruges til at skabe overblik over den sygemeldtes vej tilbage til arbejdet. Desuden kan den bruges til at opstille klare mål og løbende afstemme såvel situationen som arbejdsgiverens og den syge-meldtes forventninger til hinanden.
For det tredje kan planen give den sygemeldte vished for, at arbejdsgiveren gerne vil fastholde vedkommende. Det kan have stor betydning for den sygemeldte i forhold til at føle sig tryg, så vedkommende kan fokusere på at blive rask.
For det fjerde er fastholdelsesplanen med til at skabe opmærksomhed om mulighederne for en delvis raskmelding. En række virksomheder giver således udtryk for, at anvendelsen af fastholdelsesplaner har betydet, at de sygemeldte medarbejdere i højere grad accepterer, at man ikke behøver være helt rask, før man kan vende tilbage til arbejdspladsen.
15 pct. af de sygemeldte angiver, at fastholdelsesplanen slet ikke bidrager til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Blandt sagsbehandlere og virksomheder er det kun 2-3 pct., der finder planerne virkningsløse. En række af de sygemeldte, der har denne negative vurdering, angiver, at deres sygdom stod i vejen for, at den plan, der blev fastlagt, kunne føres ud i livet.
Andre begrunder deres negative vurdering med, at de blev afskediget eller selv fandt anden beskæftigelse, og at planen derfor ingen betydning havde.
4.3 Initiativ, form og indhold
Det er formelt set den sygemeldte, der skal tage initiativ til, at der bliver udarbejdet en fastholdelsesplan. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i et sygdomsforløb, hvis forventningen er, at der vil gå mere end otte uger fra første sygefraværsdag, før vedkommende kan vende tilbage til arbejdet.
Der udarbejdes også fastholdelsesplaner på virksomhedernes initiativ. Det viser de interview, der er gennemført med virksomheder, der har erfaringer med fastholdelsesplaner. Flertallet af de ti virksomhedsrepræsentanter, der er interviewet, angiver således, at fastholdelsesplan er en del af den normale sygeopfølgning i virksomheden.
De fleste af de sygemeldte, der har bedt deres arbejdsgiver om en plan, får en sådan. Af de 165 sygemeldte, der i denne undersøgelse angiver, at de har bedt om en fastholdelsesplan, angiver 144, at de rent faktisk har fået en sådan plan, jf. tabel 56 i bilag 1.
21 sygemeldte har altså – af den ene eller anden grund – ikke fået en plan.
En forklaring kan være, at arbejdsgiveren har benyttet sig af sin ret til at afvise, at der skal udarbejdes en fastholdelsesplan. I undersøgelsen blandt virksomheder angiver under 2 pct. af de 1.949 virksomheder, at de har afvist at udarbejde en fastholdelsesplan, jf. tabel 35 i bilag 1. Den typiske
begrundelse er, at man har oplevet, at mulighederne for at fastholde medarbejderen er udtømte, og at det derfor ikke er meningsfuldt at udarbejde en sådan plan.
Blandt de 90 pct. sygemeldte, der ikke har bedt deres arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, er der typisk to forklaringer. Således begrunder 40 pct. af de sygemeldte, der ikke har bedt om en fastholdelsesplan, det med, at de ikke oplevede, at det var relevant i deres situation. 30 pct. forklarer, at de ikke tidligere har hørt om fastholdelsesplaner, jf. tabel 4.3. Derudover har 24 pct. af de sygemeldte peget på ’andet’ som forklaring på, hvorfor de ikke har bedt om en fastholdelsesplan. Det fremgår blandt andet af deres uddybende svar, at de har undladt at bede om en plan, fordi de har indgået mundtlige aftaler med deres arbejdsgiver.
Tabel 4.3: Hvorfor har du ikke bedt om en fastholdelsesplan?
Pct. Sygemeldte
Jeg har ikke hørt om en fastholdelsesplan 29,6
Det har ikke været relevant i min situation 39,6
Jeg ønsker ikke en fastholdelsesplan 2,5
Jeg forventer, at min arbejdsgiver ikke vil udarbejde en fastholdelsesplan
Note: Spørgsmålet er kun stillet til borgere, der ikke har bedt om en fastholdelsesplan.
Interview med ti repræsentanter for virksomheder, der har erfaringer med fastholdelsesplaner, viser, at enkelte større virksomheder har udviklet deres egen skabelon for fastholdelsesplanen. Det er dog de færreste
virksomheder, der benytter en fast skabelon. På de fleste af de ti arbejds-pladser noterer man et eller andet sted (fx i en mail), hvad arbejdsgiver og medarbejder har drøftet vedrørende fastholdelse. Alternativt indgår virksomhed og medarbejder blot mundtlige aftaler.
Blandt begrundelserne for at have en mere fri tilgang til formen på fast-holdelsesplanen er, at det er afgørende for virksomheden, at planen løbende kan justeres i forhold til den aktuelle situation. En virksomhed forklarer, at man ved brug af en skabelon føler sig for bundet af fx et bestemt tidspunkt for opfølgning.
Derudover peger nogle af de mindre virksomheder på, at deres størrelse er forklaringen på den mindre udtalte skriftlighed. Man kender hinanden og taler løbende sammen, hvorfor der ikke behov for den store skriftlighed.
Selvom rammerne omkring udarbejdelse af fastholdelsesplanerne altså er forskellige fra virksomhed til virksomhed, har både de skriftlige og de mundtlige planer typisk et ensartet indhold: Man fokuserer på mulighederne for, at den sygemeldte i første omgang kan vende tilbage til arbejdspladsen på nedsat tid, og fokuserer herefter på, hvordan den sygemeldte kan vende tilbage på fuld tid. I det omfang, der er behov for det, og det lader sig gøre
på arbejdspladsen, ser man også på mulighederne for at ændre på den sygemeldtes arbejdsopgaver.
Muligheden for støtte fra jobcentret indgår kun undtagelsesvist, når planen udarbejdes.
4.4 Jobcentrets anvendelse af planen
Sygemeldte med en fastholdelsesplan skal tage planen med til den først-kommende sygeopfølgningssamtale i jobcentret.13 Formålet er at give job-centret mulighed for at inddrage oplysninger fra fastholdelsesplanen i den opfølgningsplan, som jobcentret udarbejder. Dermed kan jobcentret under-støtte – eller eventuelt udfordre – det, den sygemeldte har aftalt med sin arbejdsgiver.
Ifølge flertallet af de sygemeldte bliver de udarbejdede fastholdelsesplaner medbragt i jobcentret. 74 pct. af de 144 sygemeldte, der har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, har talt med jobcentret om den, jf. tabel 58 i bilag 1.
At fastholdelsesplanen medbringes i jobcentret skyldes ikke mindst, at de sygemeldte ad flere kanaler bliver bedt om at medbringe den. For det første fremgår det af indkaldelsesbrevet til første opfølgningssamtale (dp310), at sygemeldte, der har en fastholdelsesplan, skal tage den med til samtalen.
Derudover skal sygemeldte angive i oplysningsskemaet (dp300a), om der er udarbejdet en fastholdelsesplan. Derfor kan sagsbehandlerne anmode om planen, hvis den sygemeldte ikke har husket at tage den med. Endelig spørger flertallet (54 pct.) af sagsbehandlerne altid eller ofte de sygemeldte, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. tabel 4.4.
Tabel 4.4: Hvor hyppigt spørger du, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan, når du holder sygeopfølgningssamtaler med sygemeldte, der har et arbejde?
Pct. Sagsbehandlere
Altid 19,3
Ofte 34,8
Hverken eller 13,5
Sjældent 19,7
Aldrig 7,5
Ved ikke 5,1
Total 100
Antal 704
44 af de 191 sagsbehandlere, der kun sjældent eller aldrig spørger, om der er udarbejdet en plan, har uddybet deres svar. Den fremherskende forklaring
13 Jf. § 7b, stk. 3 i sygedagpengeloven.
er, at der sjældent foreligger en skriftlig plan. Derfor er nogle holdt op med at spørge efter en sådan. Derudover er der blandt de 44 sagsbehandlere nogle, som alene arbejder med meget lange sygeforløb (længere end 52 uger). De peger på, at det ikke er relevant at efterspørge fastholdelses-planer, da borgere med så lang en sygehistorie kun sjældent har en arbejds-giver.
Når der foreligger en fastholdelsesplan, indgår indholdet af den ifølge 66 pct.
af sagsbehandlerne altid eller ofte i opfølgningssamtalen med den syge-meldte, jf. tabel 4.5.
Tabel 4.5: Når der foreligger en fastholdelsesplan, hvor ofte eller sjældent indgår indholdet af den så i sygeopfølgningssamtalen?
Pct. Sagsbehandlere
Altid 30,9
Ofte 35,3
Hverken eller 12,1
Sjældent 10,0
Aldrig 1,5
Ved ikke 10,1
Total 100
Antal 651
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til sagsbehandlere, der aldrig spørger, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan.
Sagsbehandlerne har haft mulighed for at uddybe deres svar. Det har 53 af de sagsbehandlere, der altid eller ofte inddrager fastholdelsesplanen i deres indsats valgt at gøre. De angiver typisk, at planen er et godt udgangspunkt for at hjælpe arbejdsgiveren og den sygemeldte med at følge op på planen og bidrage til, at den bliver overholdt. Fx er der jobcentre, der har etableret fastholdelsesteam, som inddrages i sager, hvor der foreligger en plan.
Medarbejderne i disse team har blandt andet til opgave at besøge arbejds-pladser, hvor der er udarbejdet planer for fastholdelse, og drøfte, hvilke muligheder jobcentret har for at hjælpe virksomheden og den sygemeldte.
Derudover bruger nogle sagsbehandlere fastholdelsesplaner til at vurdere, om de bør presse arbejdsgiveren eller den sygemeldte til at være mere ambitiøse. Sagsbehandlerne har ofte erfaring fra lignende sygedagpenge-sager, mens mange virksomheder og sygemeldte står i situationen for første gang. Derfor besidder sagsbehandlerne en viden, der gør, at de kan presse på for en hurtigere raskmelding.