EVALUERING
af sygefraværsaftalen fra 2008
UDARBEJDET FOR
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN
JUNI 2012
SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK
UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN JUNI 2012
EVALUERING
af sygefraværsaftalen fra
2008
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING ... 1
2. METODE ... 7
3. ARBEJDSGIVERENS KONTAKT TIL SYGEMELDTE... 12
4. FASTHOLDELSESPLANEN ... 20
5. MULIGHEDSERKLÆRINGEN ... 27
6. GRADVIS TILBAGEVENDEN ... 33
7. JOBCENTRETS KONTAKT TIL ARBEJDSGIVEREN ... 46
8. SYGEOPFØLGNINGSSAMTALER... 53
9. STANDBYORDNINGEN... 65
10. ARBEJDSGIVERS PLIGT TIL AT BETALE SYGEDAGPENGE ... 71
BILAG 1 ... 74
BILAG 2 ... 97
1. Indledning og sammenfatning
I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af udvalgte elementer i sygefraværsaftalen fra 2008. Evalueringen er gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i perioden fra januar til juni 2012.
Baggrund og formål
I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Aftalen blev indgået på baggrund af trepartsdrøftelser, som den 29. september 2008 mundede ud i 39 initiativer.
Denne evaluering vedrører otte elementer, der indgik i aftalen. Det drejer sig om følgende:
1 Den lovpligtige samtale, arbejdsgiverne skal holde med sygemeldte (aftalens forslag 10)
2 Fastholdelsesplaner (aftalens forslag 10) 3 Mulighedserklæringen (aftalens forslag 35)
4 Muligheden for gradvis tilbagevenden (aftalens forslag 10)
5 Jobcentrets pligt til at kontakte arbejdsgiveren i forbindelse med den første sygeopfølgningssamtale (aftalens forslag 24)
6 Sygeopfølgningssamtaler i jobcentret (aftalens forslag 27 og senere justering)
7 Standbyordningen (aftalens forslag 27 og senere justering) 8 Reglen om, at arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden slutter, når ansættelsen ophører (aftalens forslag 30)
Formålet med evalueringen er for hvert af de otte elementer at belyse tre overordnede spørgsmål. Nemlig a) Hvordan anvendes reglerne? b) Hvilken betydning har de for indsatsen mod sygefravær? og c) Hvilke barrierer er der for, at reglerne anvendes efter hensigten?
Evalueringen bygger på følgende kilder: (1) spørgeskemaundersøgelser blandt sygedagpengemodtagere1, sygedagpengesagsbehandlere og virksomheder, der har haft medarbejdere med langvarigt sygefravær, (2) interview med 25 ledere for sygedagpengeteam, (3) interview med
1 Jf. kapitel 2 om undersøgelsens metode er de sygemeldte, der er inddraget i denne
evaluering, alene sygemeldte fra beskæftigelse, der – ved tidspunktet for udtræk af registerdata – enten har været sygemeldt i over otte uger eller har været delvist raskmeldt inden for det seneste halve år.
repræsentanter for ti virksomheder, der har erfaring med at anvende fastholdelsesplaner, (4) interview med 14 medarbejdere i ydelseskontorer, (5) eksisterende undersøgelser på området samt (6) forskellige datatræk fra Jobindsats.dk. Evalueringens metode er nærmere beskrevet i kapitel 2.
Det samlede billede er, at de otte elementer fra sygefraværsaftalen – med senere justeringer – er velfungerende. Regelændringerne, der fulgte i køl- vandet på aftalen, har i vid udstrækning levet op til deres formål. Der er dog enkelte redskaber, der ikke anvendes i det omfang, man kunne forvente, ligesom der – på nogle områder – er barrierer for, at redskaberne anvendes efter hensigten. Det er imidlertid ikke alle barrierer, der kan tilskrives de gældende regler, eller som man kan forvente at overvinde ved at ændre på reglerne.
Denne overordnede konklusion kan brydes ned i følgende otte del- konklusioner, som vedrører hvert enkelt element i aftalen.
(1) Arbejdsgiverens samtale med sygemeldte
Arbejdsgiverne holder som hovedregel samtaler med deres sygemeldte medarbejdere. De holder dem tidligere og oftere, end loven foreskriver.
89 pct. af arbejdsgiverne oplyser således, at de altid eller ofte holder en samtale med sygemeldte medarbejdere inden for de første fire ugers sygdom. Blandt de sygemeldte er det 68 pct., der angiver, at en sådan samtale har fundet sted. Og 62 pct. angiver, at de har haft flere samtaler med deres arbejdsgiver om, hvordan og hvornår de kan vende tilbage til arbejdet.
Samtalerne bidrager til, at sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage i arbejde. I hvert fald angiver 72 pct. af arbejdsgiverne og 62 pct. af de sygemeldte, at samtalerne i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde.
Den positive effekt skyldes typisk, at samtalerne danner udgangspunkt for midlertidige eller permanente tilpasninger af den sygemeldtes arbejde – enten i form af nedsat arbejdstid eller ændrede arbejdsopgaver.
I tilfælde, hvor samtalerne ikke har den ønskede virkning, skyldes det som regel ét af to forhold. Hvis arbejdsgiveren eller den sygemeldte mangler interesse i at videreføre ansættelsesforholdet, bidrager samtalen sjældent til noget. Derudover kan den sygemeldtes sygdom være så kompleks – eller modsat, enkel – at samtalen ikke har nogen reel betydning for den syge- meldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet.
Endelig kunne samtalerne formentlig få en større effekt, hvis arbejdsgiverne havde bedre kendskab til de redskaber, som jobcentrene kan stille til
rådighed. En del arbejdsgivere kender ikke redskaberne, hvilket betyder, at de ikke altid bliver brugt i situationer, hvor de kunne have styrket den sygemeldtes muligheder for at vende helt eller delvist tilbage i arbejde.
(2) Fastholdelsesplaner
Fastholdelsesplaner – forstået som formelt nedskrevne aftaler, der er ind- gået mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren – er ikke udbredte. Ni pct. af de sygemeldte, der indgår i denne evaluering, har en fastholdelsesplan.
En af forklaringerne på, at fastholdelsesplaner ikke anvendes i højere grad, er, at en del sygemeldte og virksomheder ikke har kendskab til dem. 30 pct.
af de sygemeldte og 37 pct. af virksomhederne har således ikke hørt om fastholdelsesplaner.
I stedet for formelle planer indgår arbejdsgivere og sygemeldte typisk uformelle aftaler. Der kan fx være tale om mundtlige aftaler eller om en løbende e-mailkorrespondance. Når denne type aftaler er indgået, finder mange sygemeldte det unødvendigt at bede om en formel plan.
Evalueringen viser i øvrigt, at formelle fastholdelsesplaner kan bidrage til, at sygemeldte fastholder deres arbejde, og at jobcentrene typisk inddrager dem, i det omfang de eksisterer. De danner så udgangspunkt for dialog med den sygemeldte og evt. arbejdsgiveren om, hvad jobcentret kan bidrage med i forhold til at fastholde den sygemeldte i arbejde.
(3) Mulighedserklæringer
Der udarbejdes mulighedserklæringer i mellem hver fjerde og hver femte sygedagpengesag med en varighed over fire uger.
En tidligere evaluering af mulighedserklæringen viser, at den har betydet, at virksomhedernes efterspørgsel efter lægererklæringer er faldet, efter at mulighedserklæringen blev indført. Mange af de praktiserende læger, der deltog i evalueringen, vurderede, at efterspørgslen blev halveret.
Evalueringen viste desuden, at lægerne og virksomhederne vurderer, at mulighedserklæringen er et nyttigt redskab. Således angav 74 pct. af lægerne og 43 pct. af virksomhederne, at mulighedserklæringen i høj eller nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde.
Nærværende evaluering bekræfter dette billede. 41 pct. af de sygemeldte og 44 pct. af sagsbehandlerne angiver således, at mulighedserklæringen i høj eller nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde.
Begge evalueringer peger i retning af, at mulighedserklæringen gør særlig gavn på virksomheder, hvor sygeopfølgningen ellers ikke er sat i system, mens den har mindre betydning på arbejdspladser, hvor der i forvejen er klare rammer for, hvordan man håndterer sygefraværsindsatsen.
Den største barriere for, at erklæringen kan virke efter hensigten, er mangel- fuld udfyldning. Arbejdsgiverne oplever ind imellem, at lægernes udfyldning kunne være bedre – og omvendt.
Det generelle billede er, at jobcentrene efterspørger og inddrager muligheds- erklæringerne i behandlingen af sygedagpengesager. Der er dog sags- behandlere, der undlader at efterspørge og inddrage dem. Argumentet er, at de informationer, der er tilgængelige i mulighedserklæringerne, ofte er util- strækkelige for sagsbehandlerne. De savner blandt andet oplysninger om den sygemeldtes diagnose og prognosen for sygdommen.
(4) Gradvis tilbagevenden
Gradvis tilbagevenden er blandt de vigtigste redskaber i indsatsen mod sygefravær. Både denne og tidligere undersøgelser viser således, at det er et redskab, der kan have stor effekt.
Delvise raskmeldinger er blevet mere udbredte i forlængelse af sygefraværs- aftalen fra 2008. Tidligere lå andelen af sygemeldte, der var delvist rask- meldte, på omkring 9 pct. Efter reglerne trådte i kraft, steg andelen til omkring 11 pct., hvor den nu har stabiliseret sig.
Der findes visse barrierer for, at de delvise raskmeldinger anvendes i endnu større omfang. Disse barrierer findes både blandt jobcentrene (hvor nogle sagsbehandlere undlader at tage kontakt til arbejdsgiverne for at undersøge mulighederne for en delvis raskmelding), på arbejdspladsen (hvor fx
arbejdets art kan hindre, at sygemeldte vender tilbage få timer om ugen), blandt de sygemeldte (fx fordi sygdommen står i vejen for, at den syge- meldte kan vende tilbage) og blandt de praktiserende læger (fx fordi nogle læger mangler interesse for deres patienters situation på arbejdsmarkedet).
(5) Jobcentrets kontakt til arbejdsgiveren
Jobcentrene skal som hovedregel kontakte arbejdsgiveren i forbindelse med den første sygeopfølgningssamtale. Som følge af den politiske aftale “Nye rammer for sygefraværsindsatsen” fra 2010 blev der indført undtagelser fra denne hovedregel. Undtagelserne indebærer, at jobcentret ikke skal tage kontakt, hvis den sygemeldtes helbred skønnes uproblematisk, eller hvis sygdommen forventes at medføre et længerevarende sygdomsforløb.
Både sagsbehandlere og teamledere er tilfredse med undtagelserne.
Nogle jobcentre synes at have en afslappet tilgang til lovens krav. Der er fx jobcentre, som konsekvent nøjes med at sende et brev til arbejdsgiveren. I andre jobcentre overlader man det til den enkelte sagsbehandler at vurdere, om der skal tages kontakt til arbejdsgiveren. Begrundelsen er typisk, at effekten af kontakten erfaringsmæssigt ikke står mål med de ressourcer, man skal bruge på det.
Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at jobcentrets nuværende kontakt med arbejdsgiveren i forbindelse med den første opfølgningssamtale har stor betydning for de sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejds- markedet. Kun omkring hver fjerde virksomhed oplever, at kontakten med jobcentret yder et bidrag i den retning. En medvirkende forklaring kan være, at nogle arbejdsgivere kun får en henvendelse fra jobcentret pr. brev, jf.
ovenfor.
(6) Opfølgningssamtaler med sygemeldte
Jobcentrets kontakt med den sygemeldte kan have afgørende betydning for den sygemeldtes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er i forbindelse med opfølgningssamtalerne, at sagsbehandleren finder ud af, hvad den sygemeldte fejler, og hvad der skal til, for at han eller hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er også her, sagsbehandleren indgår aftaler med den sygemeldte om, hvilke skridt man skal tage hen mod dette mål. Samtalerne kan altså have en stor indirekte effekt.
Sagsbehandlere og deres ledere støtter, at de løbende skal have kontakt til de sygemeldte. Men de har indsigelser imod de konkrete bestemmelser om, hvornår og hvordan kontakten skal foregå. Kravet om, hvor ofte der skal gennemføres opfølgningssamtaler, kan føre til, at de for hyppigt skal være i kontakt med nogle (sygemeldte i visitationskategori 2) og for sjældent med andre (sygemeldte i visitationskategori 1 og 3). Derudover oplever nogle jobcentermedarbejdere, at reglerne om samtalernes form – hvor hoved- reglen er personligt fremmøde – er for snævre. Det gælder ikke mindst i sager, hvor der allerede er en plan for den sygemeldtes vej tilbage i arbejde.
Med henvisning til disse indsigelser efterspørger sagsbehandlere og deres ledere – på paradoksal vis – både strammere lovkrav til opfølgningen og bedre muligheder for, at sagsbehandlerne kan udøve individuelle skøn.
I praksis overholder det store flertal af kommuner reglerne. Samtalerne med de sygemeldte afholdes i vid udstrækning rettidigt, og langt de fleste
samtaler foregår ved personligt fremmøde.
(7) Standbyordningen
Standbyordningen indebærer, at sygemeldte, der har en alvorlig og livs- truende sygdom, har ret til at blive fritaget for kontakt med jobcentret.
Der eksisterer ikke centrale registeroplysninger om, hvor mange personer der omfattes af standbyordningen. Det er heller ikke muligt i denne evaluering at angive et præcist antal. På baggrund af oplysninger fra 25 teamledere og 595 sagsbehandlere er det dog vurderingen, at antallet ligger inden for intervallet 1.200-2.700 personer.
Evalueringen viser desuden, at stort set alle, der omfattes af ordningen, har en af de diagnoser, der fremgår af diagnoselisten. De sygemeldte, der bliver omfattet af ordningen, bliver som oftest fritaget for kontakt med jobcentret forud for eller i forbindelse med den første opfølgningssamtale i jobcentret.
Der er stor variation i, hvor længe de sygemeldtes sager er sat på standby.
De mellem 1.200 og 2.700 personer på standby svarer til mellem 12 og 30 borgere i en gennemsnitskommune. At der ikke er flere skyldes to forhold:
Dels at kommunerne er tilbageholdende med at placere folk på ordningen, dels at nogle sygemeldte ikke ønsker det. Begge parter oplever, at
ulemperne ved manglende kontakt er for store. Løsningen for sygemeldte, der lider af en alvorligt og livstruende sygdom, bliver derfor ofte, at man holder en telefonisk kontakt.
(8) Arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge ophører, når ansættelsesforholdet ophører
I forlængelse af 2008-aftalen skete der en lempelse af arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge inden for arbejdsgiverperioden. Den indebar, at der kun skal betales sygedagpenge, indtil ansættelsesforholdet ophører.
Formålet med ændringen var at sikre, at arbejdsgiverne ikke er økonomisk forpligtede over for personer, der ikke længere er ansat i virksomheden.
Evalueringen viser, at denne regel kun sjældent kommer i anvendelse. Til gengæld synes den at leve op til sit formål, ligesom den synes at være forholdsvis enkel at administrere for både virksomheder og kommuner.
Læsevejledning
Kapitel 2 beskriver evalueringens metode. De følgende otte kapitler indeholder resultaterne vedrørende de udvalgte elementer i sygefraværs- aftalen. Endelig indeholder bilag 1 resultaterne af de tre spørgeskema- undersøgelser, mens bilag 2 indeholder udvalgte svar fra sagsbehandlere, sygemeldte og virksomheder, fordelt på forskellige baggrundsvariable.
2. Metode
Kilderne til denne evaluering er dels spørgeskemaundersøgelser, dels kvalitative interviews, dels en række allerede gennemførte evalueringer og undersøgelser vedrørende sygefravær.
2.1. Spørgeskemaundersøgelser
Der er som et led i evalueringen gennemført tre spørgeskemaundersøgelser:
Nemlig en blandt sygedagpengemodtagere med job; en blandt sags- behandlere, der arbejder med sygedagpengesager; og en blandt
virksomheder, der har haft medarbejdere med langvarigt sygefravær inden for det seneste halve år.
I hver af de tre undersøgelser er antallet af respondenter så stort, at det er muligt at drage konklusioner, der bygger på et relativt sikkert statistisk grundlag.
(a) Spørgeskemaundersøgelse blandt sygemeldte fra beskæftigelse er gennemført via telefoninterview i februar og marts 2012. Den praktiske gennemførelse er foretaget af analyseinstituttet Epinion.
Udgangspunktet har været et dataudtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på ca. 36.000 borgere. Disse borgere har – i januar 1012, hvor data er ud- trukket – enten været sygemeldte i over otte uger eller været registreret som delvist raskmeldte inden for det seneste halve år. Personer, der er syge- meldte fra ledighed, er blevet sorteret fra.
Formålet med denne afgrænsning af undersøgelsens målgruppe er at sikre, at deltagerne i undersøgelsen tilhører målgruppen for sygefraværsaftalen.
Fx vil sygemeldte, der har været sygemeldte i mindre end otte uger, typisk mangle kendskab til den lovgivning, der blev indført som følge af syge- fraværsaftalen. De vil derfor ikke have grundlag for at svare på undersøgelsens spørgsmål.
Epinion har forsøgt at kontakte 2.515 tilfældigt udvalgte borgere fra register- udtrækket. De har opnået svar fra 1.595, hvilket giver en svarprocent på 63.
Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. Epinion har sikret, at der er opnået svar fra mindst 1.000 nuværende eller tidligere fuldtids- sygemeldte og 500 nuværende eller tidligere deltidssygemeldte. Borgernes status er opgjort på basis af deres svar. Ikke på registeroplysningerne. Det
skyldes, at borgerne kan have ændret status mellem datoen for register- udtrækket og interviewtidspunktet.
Der eksisterer enkelte baggrundsoplysninger om borgerne. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt borgerne på tidspunktet, hvor data blev udtrukket, havde været sygemeldte i otte uger, havde været delvist raskmeldte eller begge dele. Det drejer sig desuden om køn, alder og visitationskategori. Det er undersøgt, om det er relevant at vægte data. Det er Slotsholms vurdering, at det ikke er relevant, da data på de ovenstående parametre enten er repræsentative i forhold til registerdata eller kun afviger på en måde, som ikke har betydning for resultaterne. Derfor er der ikke foretaget vægtning.
Det er undersøgt, hvorvidt udvalgte grupper af sygemeldtes svar adskiller sig signifikant fra de sygemeldtes svar samlet set. Det er således undersøgt, om svarene fra sygemeldte, der er sygemeldte på grund af fysisk eller psykisk sygdom, har svaret signifikant anderledes end de sygemeldte samlet set.
Det samme gør sig gældende for sygemeldte placeret i visitationskategori 1, 2 eller 3.
Bilag 2 viser, hvor der er fundet sådanne signifikante forskelle. Fx fremgår det af tabel 39a i bilag 2, at personer, der er sygemeldte med en psykisk sygdom skiller sig ud, når det gælder deres vurdering af det at være delvist raskmeldt. De sygemeldte med en psykisk lidelse, som har været delvist raskmeldte, vurderer således i signifikant højere grad end de sygemeldte samlet set, at den delvise raskmelding har bidraget til, at de kunne vende tilbage til deres arbejde på fuld tid.
En signifikant forskel indebærer i denne rapport, at de svar, respondenterne2 giver, med 95 procents sikkerhed adskiller sig fra hinanden.
(b) Spørgeskemaundersøgelsen blandt sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengesager, er gennemført som en webbaseret undersøgelse i januar og februar 2012.
Jobcenterchefer i landets 913 jobcentre er blevet bedt om at videresende et elektronisk spørgeskema til de af deres sagsbehandlere, der arbejder med opfølgning i sygedagpengesager. Når spørgeskemaet ikke er sendt direkte til sagsbehandlerne, skyldes det, at der ikke foreligger oplysninger om deres kontaktdata.
Der er kommet svar fra 704 sagsbehandlere, der arbejder med sags- behandling på sygedagpengeområdet. Disse respondenter udgør data- grundlaget for denne del af undersøgelsen. De 704 sagsbehandlere kommer fra 78 forskellige jobcentre. Det betyder, at der i denne del af undersøgelsen indgår svar fra 86 pct. af landets jobcentre. Der er ingen systematik i, hvilke
2 Det gælder for både sygemeldte, sagsbehandlere og virksomheder.
3 Jobcenter Ærø er i denne undersøgelse behandlet som en del af Jobcenter
Svendborg/Ærø/Langeland, og Samsø er behandlet som en del af Jobcenter Aarhus/Samsø.
jobcentre der har undladt at svare. Det betyder, at alle slags jobcentre (store og små, jyske, fynske og sjællandske, fattige og rige, land og by mv.) indgår i undersøgelsen.
Det er undersøgt, hvorvidt svarene fra sagsbehandlere fra hver af de fire beskæftigelsesregioner adskiller sig signifikant fra sagsbehandlernes samlede svar. Det fremgår af bilag 2, hvor det er tilfældet. Fx fremgår det af tabel 6 i bilag 2, at sagsbehandlere fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland skiller sig signifikant ud på spørgsmålet om, hvor ofte de efter- spørger mulighedserklæringer hos de sygemeldte. Mens 53 pct. af sags- behandlerne fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland altid eller ofte efterspørger mulighedserklæringer, så gælder det 42 pct. af sags- behandlerne samlet set.
(c) Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomheder blev gennemført i februar 2012 som en webbaseret undersøgelse. Målgruppen er
virksomheder, der har haft sygemeldte medarbejdere, der i januar 2012 – hvor data er udtrukket – enten har været sygemeldte i over otte uger, eller har været registreret som delvist raskmeldte inden for det seneste halve år.
Udgangspunktet for denne undersøgelse er et udtræk fra Arbejdsmarkeds- styrelsen på ca. 27.000 virksomheder, der ved udtrækningstidspunktet havde haft mindst én medarbejder, som levede op til kriterierne ovenfor.
Slotsholm har beriget dataudtrækket med e-mailadresser fra Experians virksomhedsdatabase, som indeholder informationer om alle danske virksomheder i CVR-registret. En del virksomheder har ikke registreret en e-mailadresse til deres virksomhed, har oplyst en e-mailadresse, der ikke er valid eller har valgt at beskytte sig mod henvendelser. Disse virksomheder kan derfor ikke kontaktes.
Resten – i alt 9.322 virksomheder – har fået en mail med invitation til at deltage i undersøgelsen. Af disse har 2.364 virksomheder besvaret spørge- skemaet. Det giver en svarprocent på 25,4 pct., hvilket er tilfredsstillende for denne type undersøgelse. 415 virksomheder har angivet, at de ikke har haft medarbejdere, der har været sygemeldt i over otte uger eller som har været registreret som delvist raskmeldte inden for det seneste halve år. De indgår derfor ikke i undersøgelsen. Tilbage er 1.949 virksomheder, der udgør data- grundlaget for denne del af undersøgelsen.
En række baggrundsoplysninger om disse virksomheder er kendt. Af Arbejdsmarkedsstyrelsens registerdata fremgår, om virksomheden har haft medarbejdere med løn under sygdom, uden løn under sygdom eller begge dele. Der er også information om, hvorvidt virksomheden har haft med- arbejdere, der har været sygemeldte længerevarende og på fuld tid, alene delvist sygemeldte eller begge dele. Svardata er blevet vægtet i forhold til disse variabler, så de matcher populationen. Denne vægtning er fundet relevant, da spørgsmålet om løn under sygdom og om, hvorvidt der er tale
om hel eller delvis sygemelding, kan være afgørende for virksomhedens sygeopfølgning, og da svardata afviger betydeligt fra populationen.
Der foreligger desuden oplysninger om virksomhedernes størrelse, geografi og branche. Disse oplysninger eksisterer imidlertid ikke for alle
virksomheder. På baggrund af en analyse af de virksomheder, hvor oplysningerne er tilgængelige, vurderes der ikke at være behov for yderligere vægtning.
Det er undersøgt, om svarene fra offentlige og private virksomheder, store og små virksomheder samt virksomheder inden for forskellige brancher adskiller sig signifikant fra virksomhedernes svar samlet set. Det fremgår af bilag 2, hvor der eksisterer sådanne signifikante forskelle. Fx fremgår det af tabel 14a i bilag 2, at offentlige virksomheder i signifikant højere grad end virksomhederne generelt vurderer, at fire-ugers-samtalen mellem arbejds- giver og den sygemeldte bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde.
Det skal bemærkes, at Slotsholm i 2011 gennemførte omfattende spørge- skemaundersøgelser blandt borgere, sagsbehandlere og virksomheder med det formål at afdække deres holdning til og oplevelse af beskæftigelses- indsatsen. Når et spørgsmål er stillet i en af de tidligere undersøgelser, er det derfor ikke stillet igen i forbindelse med denne evaluering. I stedet rapporteres resultaterne fra de tidligere undersøgelser. Det fremgår eksplicit, når det er tilfældet.
2.2 Interview
Tre grupper er interviewet telefonisk som led i evalueringen. Det drejer sig om ledere af sygedagpengeteams, virksomhedsrepræsentanter og sags- behandlere i ydelseskontorer.
Ledere af sygedagpengeteam i 25 jobcentre er blevet interviewet. Med henblik på at sikre repræsentativitet er de 25 kommuner udvalgt, så de er spredte på geografi og på de rammevilkår, de har for at gennemføre
beskæftigelsesindsatsen. Den relevante teamleder er blevet identificeret via en kontakt til jobcenterchefen i de udvalgte kommuner.
Boks 2.1 Kommuner, der har deltaget i teamlederinterview
Esbjerg, Favrskov, Frederiksberg, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Glostrup, Halsnæs, Herning, Hillerød, Ikast-Brande, Jammerbugt, København, Lejre, Lemvig, Lolland, Nyborg, Næstved, Odsherred, Randers, Rudersdal, Rødovre, Stevns, Sønderborg, Aabenraa og Aalborg.
Derudover er repræsentanter for ti virksomheder blevet interviewet. De er udvalgt til interview, fordi de – i spørgeskemaundersøgelsen – har angivet, at de har erfaringer med fastholdelsesplaner og markeret, at de gerne vil
deltage i et interview. Virksomhederne er desuden udvalgt, så de
repræsenterer forskellige brancher, størrelse og forskellige egne af landet.
Boks 2.2 Virksomheder, der har deltaget i interview om fastholdelsesplaner Hjemmeplejen Midt og Vest i Varde, Ib Andresen Industri, Louis Poulsen Lighting, Orskov Yard, Post Danmark, RPC Superfos, Scanprint Logistik, Statsfængslet ved Sønder Omme, Tryg Forsikring og Vestas Pipecon.
Endelig er 14 medarbejdere fra ydelseskontorer blevet interviewet. Disse interview er gennemført for at få et billede af, hvordan ydelses-
medarbejderne oplever reglen om, at arbejdsgiverens pligt til at betale syge- dagpenge inden for arbejdsgiverperioden slutter, når ansættelsen ophører.
2.3 Eksisterende undersøgelser
En række af de spørgsmål, som gennemgås i denne evaluering, er allerede helt eller delvist belyst i eksisterende undersøgelser. Resultater fra disse inddrages, hvor det er relevant, og der vil blive henvist til dem løbende. Det skal understreges, at med mindre andet fremgår, stammer de resultater, der præsenteres i rapporten, fra undersøgelser, der er gennemført som led i denne evaluering.
Boks 2.3 Undersøgelser, der er inddraget i evalueringen
– Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte – en litteraturoversigt (SFI, 2012)
– Kommunernes brug af andre aktører (Rambøll, 2012)
– Beskæftigelsesindsatsen ifølge sagsbehandlerne (Slotsholm, 2011) – Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne (Slotsholm, 2011) – Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne (Slotsholm, 2011) – Midtvejsevalueringen af mulighedserklæringen (Slotsholm, 2011) – Ankestyrelsens praksisundersøgelse om samtaler som opfølgning i
sygedagpengesager (Ankestyrelsen, 2010)
– Hvidbog om mentalt helbred sygefravær og tilbagevenden til arbejde (Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010)
– Evaluering: Aktive – hurtigere tilbage (Rambøll, 2010)
– Part-Time Sick Leave as a Treatment Method? (Andrén, D. & Andrén T., i Health, Econometrics and Data Group (HEDG) Working Papers, 09/01, University of York)
– Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (SFI, 2008)
– Langvarigt sygefravær – hvad sker der og hvordan går det? (SFI, 2003) – Does graded return to work improve disabled workers’ labour market
attachment? (Working paper, SFI, 2008)
– Analyse af sygefraværet (Beskæftigelsesministeriet, 2008)
– Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær (Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008) – Locus of control and its relation to working life: studies from the fields of
vocational rehabilitation and small firms in Sweden (Patrick Millet, Luleå University of Technology, 2005)
– Begrænsning af sygefravær og sikring af de sygemeldtes arbejdsmarkeds- tilknytning (arbejdspapir udarbejdet af SFI, 2003)
3. Arbejdsgiverens kontakt til sygemeldte
Som led i sygefraværsaftalen fra 2008 fik arbejdsgiverne pligt til at gennem- føre en samtale med sygemeldte medarbejdere senest fire uger efter den første sygedag. Målet var at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og
medarbejder og bidrage til, at der tidligt blev gjort en indsats for at fastholde den syge medarbejder på arbejdspladsen.4
Samtalen mellem arbejdsgiver og sygemeldte skal handle om, hvordan og hvornår den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til arbejdet.
Samtalen skal – som hovedregel – foregå ved et personligt møde mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke tillader dette, skal samtalen så vidt muligt gennem- føres telefonisk.5
Arbejdsgiversamtalen – resultaterne kort fortalt
Evalueringen viser, at de fleste arbejdsgivere løbende holder personlige samtaler med deres sygemeldte medarbejdere. De gør det typisk oftere og tidligere, end loven foreskriver. De private virksomheder gør det dog i mindre omfang end de offentlige.
Samtidig viser både denne og tidligere undersøgelser, at arbejdsgivernes samtaler bidrager til, at de sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage i arbejde. Sam- talernes positive effekt skyldes typisk, at de danner udgangspunkt for tilpasninger af den sygemeldtes arbejde – enten i form af nedsat arbejdstid eller ændrede arbejdsopgaver.
Der er primært tre ting, der kan stå i vejen for, at samtalerne bidrager til at fast- holde den sygemeldte i jobbet. For det første er det ikke altid, at arbejdsgiveren eller den sygemeldte reelt er interesseret i, at den sygemeldte skal genoptage arbejdet. For det andet kan den sygemeldtes sygdom enten være så kompliceret eller så enkel, at samtalen mellem arbejdsgiver og sygemeldt ikke bidrager med noget. Endelig er der samtaler, der ikke har den tilsigtede effekt, fordi arbejds- givere ikke kender de redskaber, som jobcentrene kan stille til rådighed.
Kapitel 3 bygger primært på de gennemførte spørgeskemaundersøgelser blandt sygemeldte og virksomheder.
4 Jf. lovforslag L165 En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., fra folketingssamlingen i 2008/9.
5 Reglerne om arbejdsgiverens samtale med den sygemeldte fremgår af § 7a i sygedagpengeloven.
3.1 Forekomsten af arbejdsgiversamtaler
Arbejdsgiverne angiver selv, at de i høj grad lever op til lovgivningens krav om, at de skal gennemføre samtaler med deres sygemeldte medarbejdere.
89 pct. af virksomhederne oplyser således, at de altid eller ofte holder en samtale med sygemeldte medarbejdere inden for de første fire ugers sygdom. Cirka seks procent af virksomhederne giver udtryk for, at de sjældent eller aldrig holder de lovpligtige samtaler, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1: Hvor ofte overholder virksomhederne kravet om den lovpligtige samtale?
Pct. Offentlige
virksomheder
Private virksomheder
Total
Altid 81,0 59,7 64,5
Ofte 16,5 26,3 24,1
Hverken eller 1,1 4,1 3,4
Sjældent 0,7 6,6 5,3
Aldrig 0,0 1,4 1,1
Ved ikke 0,7 1,9 1,7
Total 100 100 100
Antal 480 1.442 1.949
Note: Virksomhederne har svaret på følgende spørgsmål: ”Virksomheden skal holde samtale med sygemeldte medarbejdere senest efter fire ugers sygdom. Samtalen skal blandt andet handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til sit job. Hvor tit holder I sådan en samtale, når I har sygemeldte medarbejdere?”. 27 respondenter har svaret ’Ved ikke’
på spørgsmålet om, hvorvidt deres virksomhed er offentlig eller privat. Deres svar indgår alene i totalen. Procenterne summer ikke nødvendigvis til 100,0 på grund af afrundinger. Det gælder også andre tabeller i rapporten.
Der er signifikant forskel på, i hvilken grad offentlige og private virksomheder lever op til kravet om en samtale med den sygemeldte medarbejder. Mens 98 pct. af de offentlige virksomheder altid eller ofte gennemfører den lov- pligtige samtale, er det tilfældet blandt 86 pct. af de private virksomheder.6 Virksomhederne har haft mulighed for i fri tekst at uddybe deres svar. Det har 503 virksomheder valgt at gøre. Svarene viser, at mange virksomheder holder samtaler med sygemeldte medarbejdere både tidligere og hyppigere, end der lægges op til i lovgivningen. Det skyldes, at det ofte er en del af den formelle personalepolitik, at den nærmeste leder skal tage kontakt til
medarbejderen relativt tidligt og hyppigt. Der er forskellige kriterier for, hvornår lederen skal tale med den syge medarbejder. På nogle virksom- heder skal det ske, når medarbejderen har haft et bestemt antal sygedage i løbet af det seneste år. På andre virksomheder skal det ske, når med- arbejderen har haft en sammenhængende sygdomsperiode af en vis længde
6 Som det fremgår af tabel 13b i bilag 2 er der også signifikante forskelle på virksomhedernes svar på tværs af brancher. Virksomheder inden for brancherne Information og kommunikation og Offentlig adminstration, undervisning og sundhed angiver i signifikant højere grad end virksomhederne generelt, at de altid eller ofte holder fire-ugers-samtalen med sygemeldte medarbejdere. Omvendt forholder det sig blandt virksomheder indenfor Bygge og anlæg og Handel og transport. De giver i signifikant mindre grad udtryk for det samme.
– typisk under to uger. Derudover har mange arbejdsgivere løbende kontakt med sygemeldte medarbejdere, ofte hver uge eller hver anden uge.
Det er ikke kun arbejdsgiverne, der giver udtryk for, at disse samtaler som hovedregel afholdes. I spørgeskemaundersøgelsen blandt sygemeldte svarer 68 pct., at de har haft en samtale med deres arbejdsgiver inden for de første fire ugers sygdom, jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2: Hvor lang tid gik der, fra du meldte dig syg, til du havde en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan/kunne vende tilbage til dit
arbejde?
Pct. Sygemeldte
Under en uge 31,6
En til to uger 15,8
To til fire uger 20,5
Fire til otte uger 14,0
Mere end otte uger 11,7
Ved ikke 6,5
Total 100
Antal 1.176
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til borgere, der har svaret, ’Nej’ eller ’Ved ikke’ til spørgsmålet om de har haft en samtale med arbejdsgiver under sygemelding.
Samtidig angiver 62 pct. af de sygemeldte, at de i løbet af deres syge- melding har været til flere samtaler med deres arbejdsgiver om, hvordan og hvornår de kan vende tilbage til arbejdet, jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3: Har du under din sygemelding haft en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan/kunne vende tilbage til dit arbejde?
Pct. Sygemeldte
Ja, en enkelt gang 11,8
Ja, flere gange 61,9
Nej 25,5
Ved ikke 0,8
Total 100
Antal 1.595
Arbejdsgiverne angiver, at de i nogle tilfælde undlader at gennemføre den lovpligtige samtale. Det kan fx være tilfældet, når en sygemeldt står lige over for at vende tilbage til arbejdspladsen. Det kan også være tilfældet i den modsatte situation, hvor den syge er indlagt på et hospital fx på grund af en livstruende kræftsygdom, en hjerneblødning eller en større operation. I sådanne tilfælde undlader mange virksomheder at tage kontakt, fordi de finder det upassende.
Dette billede synes at blive bekræftet af de sygemeldte i visitationskategori 3, som typisk er dem, der er så syge, at arbejdsgiverne ikke finder det passende at tage kontakt. De angiver nemlig i signifikant højere grad end de sygemeldte samlet set (36 pct. mod 26 pct.), at de ikke har haft en samtale med deres arbejdsgiver, jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4: Har du under din sygemelding haft en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan/kunne vende tilbage til dit arbejde?
Ja, en enkelt gang
Ja, flere gange
Nej Ved ikke
Total Antal
Visitationskategori 1 11,9 69,8 17,8 0,6 100 546
Visitationskategori 2 8,8 61,1 29,7 0,4 100 512
Visitationskategori 3 14,6 48,8 35,7 0,9 100 328
Total 11,8 61,9 25,5 0,8 100 1.595
Note: Visitationskategorien på 209 borgere er ikke kendt. De indgår derfor alene i totalen.
Endelig er der virksomheder, der – i overensstemmelse med lovgivningen – undlader at gennemføre samtaler med medarbejdere, der bliver sygemeldt, efter de er blevet opsagt.
3.2 Virkningen af arbejdsgivernes samtaler med sygemeldte
Arbejdsgivernes samtaler med de sygemeldte virker efter hensigten. I hvert fald angiver flertallet af arbejdsgiverne (72 pct.) og de sygemeldte (62 pct.), at samtalerne i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde, jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5: I hvilken grad har kontakten mellem arbejdsgiver og den sygemeldte bidraget til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde?
Pct. Sygemeldte Virksomheder
I høj grad 48,0 34,1
I nogen grad 14,3 37,6
Hverken eller 9,8 12,0
I mindre grad 6,0 5,8
Slet ikke 18,3 3,4
Ved ikke 3,7 7,2
Total 100 100
Antal 1.176 1.928
Note: Spørgsmålet er kun besvaret af respondenter, der har angivet, at de har deltaget i samtaler mellem sygemeldte og arbejdsgiver under sygemeldingen.
Disse vurderinger understøttes af en række forskningsresultater, der tyder på, at det har en positiv effekt på sygefraværet, at arbejdsgiveren tager kontakt til medarbejderen. Et litteraturstudie finder således moderat evidens
for, at en tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte øger chancen for, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Hvis der – i forlængelse af dialogen – også iværksættes tilpasninger af arbejdet, er der stærkere forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at det gavner den sygemeldtes chancer for at vende tilbage til arbejdet.7
Der er signifikant forskel på offentlige og private virksomheders vurderinger af, hvilken nytte samtalen med den sygemeldte medarbejder har. De offentlige vurderer samtalen mere positivt end de private. 87 pct. af de offentlige virksomheder vurderer, at kontakten mellem arbejdsgiver og den sygemeldte i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde. Det samme gør sig gældende for 67 pct. af de private virksomheder, jf. tabel 3.6.8
Tabel 3.6: I hvilken grad bidrager samtaler til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde?
I høj/nogen grad
Hverken eller
I mindre grad/slet ikke
Ved ikke Total Antal
Offentlige virksomheder
87,2 5,9 2,5 4,4 100 480
Privat virksomheder 67,2 13,7 11,0 8,1 100 1.421
Total 71,7 12,0 9,2 7,2 100 1.928
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til virksomheder, der svarer, at de aldrig holder samtale med sygemeldte medarbejdere.
De sygemeldte og virksomhederne har haft mulighed for at uddybe deres svar, hvilket 1.007 sygemeldte og 333 virksomheder har valgt at gøre. Ifølge de uddybende svar nytter samtalerne mellem arbejdsgiver og de syge- meldte, fordi de giver anledning til tilpasninger af arbejdet – enten i form af ændrede arbejdsopgaver eller nedsat tid – der kan betyde, at med-
arbejderen kan vende tilbage i arbejde hurtigere end ellers.
Derudover bruger nogle virksomheder samtalen til at vise den sygemeldte medarbejder, at man har en reel interesse i vedkommende og gerne vil have, at medarbejderen fortsat føler et tilhørsforhold til arbejdspladsen. Det kommer fx til udtryk ved tilbud om betalt forløb hos psykolog eller behandling på et privathospital. Andre arbejdsgivere hjælper sygemeldte med at afklare spørgsmål med deres forsikrings- og pensionsselskaber i forbindelse med sygdommen.
Arbejdsgiverens støtte øger – ifølge de sygemeldte selv – de sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet. Fx angiver flere sygemeldte, at deres arbejdsgiver – i forbindelse med samtalen – har gjort det klart, at den
7 Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte – en litteraturoversigt, (SFI, 2012).
8 Som det fremgår af tabel 14b i bilag 2 er der også signifikante forskelle på tværs af brancher.
Således angiver 65 pct. af virksomhederne inden for Handel og Transport, at samtalerne i høj grad eller i nogen grad bidrager til, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde. Det samme gør sig gældende blandt 82 pct. af virksomhederne inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed.
sygemeldte ikke behøver være bekymret for at miste sit arbejde. De syge- meldte giver udtryk for, at de har fået ro, og at det har gjort det lettere for dem at fokusere på at blive raske. Der er også sygemeldte, der mener, at det ville have været ubehageligt at møde op på arbejdspladsen, hvis ikke der havde været en løbende kontakt mellem dem og deres arbejdsgiver.
Det er imidlertid ikke altid, at samtalerne kan bidrage til, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdspladsen.
For det første er der – ifølge enkelte sygemeldte – arbejdsgivere, der i samtalen hverken har udvist forståelse eller interesse for den sygemeldtes sygdom eller har bidraget med noget i forhold til en mulig tilbagevenden til arbejdet. På samme måde er der enkelte arbejdsgivere, der angiver, at nogle medarbejdere ikke har udvist reel interesse i at vende tilbage til arbejdspladsen.
For det andet kan medarbejderens sygdom have en sådan karakter, at samtalen mellem arbejdsgiver og den sygemeldte hverken kan gøre fra eller til. Det drejer sig både om de meget komplicerede og de meget enkle sygdomme. Hvis en person fx har brækket benet, kan de fleste vende tilbage til arbejdet efter relativ kort tid, og der er ikke behov for, at arbejds- giveren gør en større indsats. Er der tale om en uhelbredelig kræftsygdom, kan en samtale med arbejdsgiveren heller ikke altid bidrage til med-
arbejderens mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen.
For det tredje har virksomhederne ikke altid viden om de redskaber, som jobcentret kan stille til rådighed. Et mere udbredt kendskab til redskaberne vil formentlig kunne styrke samtalernes mulighed for at bidrage til, at de sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Det er fx mange sagsbehandleres og teamlederes oplevelse, at det ikke er alle virksomheder, der er klar over, at man kan have sine egne medarbejdere i virksomhedspraktik. Et øget kendskab til denne mulighed kan – vurderer de – betyde, at der etableres flere virksomhedspraktikker, som ofte kan fungere som trædesten til en delvis raskmelding. Derudover peger både sagsbehandlere og teamledere på, at det ikke er alle virksomheder, der kender muligheden for en delvis raskmelding, en § 56-aftale, personlig assistance eller jobcentrets mulighed for at finansiere forskellige hjælpemidler.
3.3 Samtalernes form og indhold
Når virksomhederne gennemfører samtaler med sygemeldte medarbejdere, sker det i vid udstrækning ved, at parterne mødes. 71 pct. af samtalerne afholdes som personlig samtale, mens 27 pct. foregår telefonisk. Kun to pct.
af samtalerne foregår skriftligt via breve eller e-mail, jf. tabel 3.7.
Tabel 3.7: Samtalernes form
Pct. Virksomheder
Som personlig samtale 71,0
Telefonisk 26,8
Skriftligt (fx via brev eller e-mail) 2,2
Total 100
Antal 1.814
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til virksomheder, der svarer, at de aldrig holder samtaler med sygemeldte medarbejdere. Respondenterne er bedt om at fordele 100 pct. på de forskellige samtaleformer. De angivne procenter er et gennemsnit af virksomhedernes svar. 114 ud af de 1.928 virksomheder, der har afholdt samtaler med sygemeldte medarbejdere, har svaret ’Ved ikke’ eller har undladt at besvare spørgsmålet. De indgår ikke i tabellen.
De telefoniske samtaler anvendes typisk, når sygdommen betyder, at medarbejderen ikke kan møde op på arbejdspladsen. Nogle arbejdsgivere vælger at besøge medarbejderen hjemme for at undgå telefoniske samtaler.
Den lovpligtige samtale skal, som nævnt, handle om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Som det fremgår af tabel 3.8, er det da også et fremherskende tema i samtalerne. Ifølge 94 pct. af virksomhederne og 75 pct. af de sygemeldte handler samtalerne om muligheden for, at den syge kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.
Derudover fylder behovet for tilpasninger af den sygemeldtes arbejds- opgaver i mange samtaler.
Tabel 3.8: Samtalernes indhold
Pct. Sygemeldte Virksomheder
Muligheden for at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejde
74,9 93,6
Behov for midlertidig tilpasning af den
sygemeldtes arbejdsopgaver 36,5 71,7
Mulighedserklæring 15,1 38,5
Fastholdelsesplan 9,1 25,9
Behov for hjælp fra kommunens side (fx tilskud til hjælpemidler eller en mentor)
6,3 21,9
Andet 19,0 14,7
Ved ikke 2,0 2,4
Total 162,9 268,7
Antal svar 1.916 5.296
Note: Spørgsmålet er hverken stillet til virksomheder, der svarer, at de aldrig holder samtaler med sygemeldte medarbejdere eller til borgere, der svarer ’Nej’ eller ’Ved ikke’ til spørgsmålet om, hvorvidt de har haft en samtale med deres arbejdsgiver under deres sygemelding.
Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Derfor summer procenterne til mere end 100 pct. 1.176 borgere og 1.928 virksomheder har besvaret spørgsmålet og peget på henholdsvis 1.916 og 5.296 emner.
Ifølge arbejdsgiverne bruger man også tid på at drøfte mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner, men det er ikke mange sygemeldte, der har oplevet, at dette var emner i samtalen. Mens 39 pct. af arbejdsgiverne angiver, at de
har talt med de sygemeldte om mulighedserklæringen, er det blot 15 pct. af de sygemeldte, der har angivet dette svar. På samme måde forholder det sig med fastholdelsesplaner. 26 pct. af arbejdsgiverne har angivet, at de har talt med de sygemeldte om dem, mens blot 9 pct. af de sygemeldte erindrer, at have talt med deres arbejdsgiver om fastholdelsesplaner.
Der er flere mulige forklaringer på, at sygemeldte og virksomheder har en forskellig udlægning af samtalernes indhold. For det første er der tale om tilfældigt udvalgte sygemeldte og tilfældigt udvalgte virksomheder. Altså er der ikke tale om parter, der har deltaget i den samme samtale. For det andet kan der være en del sygemeldte, der ikke kender begreberne.
Flere virksomheder end sygemeldte mener eksempelvis, at muligheds- erklæringer og fastholdelsesplaner har været et emne for samtalen. Der er formentlig nogle sygemeldte, som ikke kender til begreberne, eller som fx nok har talt med arbejdsgiveren om mulighederne for at blive fastholdt, men ikke har været opmærksomme på, at der var tale om en fastholdelsesplan.
Fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer behandles i øvrigt nærmere i kapitel 4 og 5.
Som det fremgår af tabel 3.4, angiver 19 pct. af de sygemeldte og 15 pct. af arbejdsgiverne, at de har talt om ’andet’ til samtalerne. De har haft mulighed for at uddybe deres svar. Det har 224 sygemeldte og 100 virksomheder benyttet sig af. Det viser sig på den baggrund, at mange samtaler også har haft et skær af en omsorgssamtale, hvor arbejdsgiveren og den sygemeldte har talt om, hvordan den sygemeldte har det, hvordan det går på hjemme- fronten, og hvad tiden som sygemeldt er gået med. Derudover er der flere, der i forbindelse med samtalen har drøftet behovet for at inddrage
leverandører af sundhedsfaglige ydelser, som fx psykologhjælp, samtaler med en stresscoach, misbrugskonsulenter eller lignende.
Andre samtaler har handlet om tilrettelæggelsen af arbejdet i den syge- meldtes fravær. Det drejer sig blandt andet om, hvem der skal løse medarbejderens opgaver, og om der skal ansættes en vikar. Mange arbejdsgivere er desuden optagede af at afklare, hvad de kan fortælle den sygemeldtes kolleger. Det indgår derfor også i samtalerne med de syge- meldte.
Endelig har nogle sygemeldte angivet, at de er blevet afskediget, og at samtalens indhold har båret præg af dette. Man har således talt om, hvilke muligheder for beskæftigelse der eventuelt kunne være på arbejdspladsen i fremtiden og i øvrigt været igennem de formaliteter, der nu engang er knyttet til afskedigelser.
4. Fastholdelsesplanen
Hvis en sygemeldt forventer at være syg i mere end otte uger, kan vedkommende bede sin arbejdsgiver om en fastholdelsesplan9. Det er en plan for, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at lave en sådan plan.
Ifølge lovforslaget, der implementerede sygefraværsaftalen fra 2008, var forventningen, at fastholdelsesplanen kunne være omdrejningspunktet for en gensidig tilkendegivelse fra parterne om, at sigtet er, at medarbejderen fastholdes på arbejdspladsen. Samtidig var det hensigten, at planen kunne bruges til at afstemme parternes forventninger til sygdomsforløbet.10
Fastholdelsesplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren. Planen vil typisk beskrive, hvad medarbejder og arbejds- giver er blevet enige om – fx nedsat arbejdstid i en periode, ændrede arbejdsfunktioner og nødvendige hjælpemidler. Der eksisterer ikke krav til form og indhold. Virksomhederne kan dog benytte eller lade sig inspirere af en skabelon, der er tilgængelig på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Vælger man at anvende skabelonen, skal planen blandt andet indeholde beskrivelser af (a) den sygemeldtes nuværende situation (medarbejderens muligheder og begrænsninger), (b) forslag til umiddelbare ændringer af arbejdstid og opgaver samt (c) forslag på lidt længere sigt.
Fastholdelsesplanen – resultaterne kort fortalt
Fastholdelsesplaner – forstået som formelt nedskrevne aftaler, der er indgået mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren – er ikke særligt udbredte. Ni pct. af de sygemeldte angiver at have haft en fastholdelsesplan.
Til gengæld tyder evalueringen på, at fastholdelsesplaner i mere uformel forstand – fx som mundtlige aftaler – er mere udbredte.
Evalueringen viser samtidig, at de formelle fastholdelsesplaner, der eksisterer, bidrager til, at de sygemeldte kan fastholde deres arbejde. Jobcentrene anvender foreliggende fastholdelsesplaner til at gå i dialog med arbejdsgiver og den syge- meldte om, hvordan jobcentret kan bidrage til at fastholde den syge i arbejde.
9 De juridiske rammer for fastholdelsesplanen fremgår af § 7b i sygedagpengeloven.
10 Jf. lovforslag L165 En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., fra folketingssamlingen i 2008/9.
4.1 Udbredelsen af fastholdelsesplaner
Fastholdelsesplaner – forstået som formelt nedskrevne aftaler, der er indgået mellem den sygemeldte medarbejder og dennes arbejdsgiver – anvendes i begrænset omfang.11
Kun 144 af de 1.595 sygemeldte – svarende til ni pct. – der har besvaret et spørgeskema som led i denne evaluering, har bedt om og fået udarbejdet en fastholdelsesplan.
Blandt virksomhederne angiver knap hver fjerde, at de har erfaring med at bruge planerne. 23 pct. af virksomhederne angiver at have udarbejdet en eller flere fastholdelsesplaner inden for det seneste år, jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1: Andel af virksomhederne, der har udarbejdet fastholdelsesplaner inden for det seneste år
Pct. Antal
Offentlige virksomheder 39,6 480
Private virksomheder 17,4 1.442
I alt 22,5 1.949
Note: 27 virksomheder svarer ’Ved ikke’ på spørgsmålet, om de er en offentlig eller en privat virksomhed. De indgår derfor alene i totalen.
Anvendelsen af fastholdelsesplaner er signifikant mere udbredt blandt offentlige end blandt private virksomheder. Således har 40 pct. af de
offentlige virksomheder udarbejdet fastholdelsesplaner inden for det seneste år. Det gør sig kun gældende for 17 pct. af de private virksomheder.12
En forklaring på, at de private virksomheder bruger fastholdelsesplaner i mindre omfang end de offentlige, er, at deres kendskab til planerne er signifikant mindre. Mens 41 pct. af de private virksomheder angiver, at de ikke har hørt om fastholdelsesplaner, er det tilfældet blandt 20 pct. af de offentlige virksomheder, jf. tabel 18a i bilag 2.
I praksis bliver der dog lagt flere planer om fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i de danske virksomheder. De foreligger bare ikke skriftligt.
Det viser de uddybende svar, som 112 sygemeldte og 62 virksomheder har givet som led i spørgeskemaundersøgelsen.
Ifølge virksomhederne er det en naturlig del af dialogen med den syge- meldte, at man aftaler, hvordan den sygemeldte hurtigst muligt kan vende
11 Denne konklusion finder støtte i en praksisundersøgelse af opfølgningssamtaler i syge- dagpengesager, som Ankestyrelsen gennemførte i 2010. Der forelå således fastholdelsesplaner i fire pct. af de 141 sager, Ankestyrelsen gennemgik, jf. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om samtaler som opfølgning i sygedagpengesager, (Ankestyrelsen, december 2010).
12 Som det fremgår af tabel 18b i bilag 2 er der desuden signifikant forskel på, hvor udbredte planerne er på tværs af brancher. En relativt mindre del af virksomhederne inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri (6 pct.), Bygge og anlæg (13 pct.) og Handel og transport (15 pct.) giver således udtryk for, at de har udarbejdet fastholdelsesplaner inden for det seneste år. Det samme er tilfældet blandt 34 pct. af virksomhederne inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed.
helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Disse aftaler bliver imidlertid sjældent formelt nedskrevet. Også en del sygemeldte forklarer, at de har undladt at bede om en fastholdelsesplan, fordi de allerede har indgået mundtlige aftaler med arbejdsgiveren om, hvordan de skal komme tilbage til arbejdspladsen.
4.2 Virkningen af fastholdelsesplaner
Når der foreligger en fastholdelsesplan, bidrager den typisk til at bringe den sygemeldte tilbage i arbejde. Denne opfattelse deler de sygemeldte, sags- behandlerne i jobcentrene og virksomhederne, jf. tabel 4.2.
Tabel 4.2: I hvilken grad bidrager fastholdelsesplaner til, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til sit arbejde?
Sygemeldte Sagsbehandlere Virksomheder
I høj grad 40,3 22,3 27,0
I nogen grad 23,6 38,4 46,2
Hverken eller 9,0 13,8 13,7
I mindre grad 6,3 6,1 4,7
Slet ikke 15,3 1,8 3,2
Ved ikke 5,6 17,5 5,2
Total 100 100 100
Antal 144 651 458
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til sagsbehandlere, der aldrig spørger, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan. Spørgsmålet til de sygemeldte er alene stillet til dem, der har fået udarbejdet en fastholdelsesplan.
Et flertal af de virksomheder (73 pct.), sygemeldte (64 pct.) og sags- behandlere (61 pct.), der har erfaringer med fastholdelsesplaner, vurderer således, at de i høj grad eller i nogen grad bidrager til at fastholde de syge- meldte på arbejdspladsen.
Respondenterne har haft mulighed for at uddybe deres svar. Det har 112 sygemeldte, 82 sagsbehandlere og 62 virksomheder valgt at gøre. Deres begrundelserne for, at fastholdelsesplanerne virker, er stort set enslydende:
For det første er planen et godt udgangspunkt for dialog mellem arbejds- giveren og den sygemeldte. Planen kan sikre, at dialogen bliver konkret og handler om, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.
For det andet kan planen bruges til at skabe overblik over den sygemeldtes vej tilbage til arbejdet. Desuden kan den bruges til at opstille klare mål og løbende afstemme såvel situationen som arbejdsgiverens og den syge- meldtes forventninger til hinanden.
For det tredje kan planen give den sygemeldte vished for, at arbejdsgiveren gerne vil fastholde vedkommende. Det kan have stor betydning for den sygemeldte i forhold til at føle sig tryg, så vedkommende kan fokusere på at blive rask.
For det fjerde er fastholdelsesplanen med til at skabe opmærksomhed om mulighederne for en delvis raskmelding. En række virksomheder giver således udtryk for, at anvendelsen af fastholdelsesplaner har betydet, at de sygemeldte medarbejdere i højere grad accepterer, at man ikke behøver være helt rask, før man kan vende tilbage til arbejdspladsen.
15 pct. af de sygemeldte angiver, at fastholdelsesplanen slet ikke bidrager til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Blandt sagsbehandlere og virksomheder er det kun 2-3 pct., der finder planerne virkningsløse. En række af de sygemeldte, der har denne negative vurdering, angiver, at deres sygdom stod i vejen for, at den plan, der blev fastlagt, kunne føres ud i livet.
Andre begrunder deres negative vurdering med, at de blev afskediget eller selv fandt anden beskæftigelse, og at planen derfor ingen betydning havde.
4.3 Initiativ, form og indhold
Det er formelt set den sygemeldte, der skal tage initiativ til, at der bliver udarbejdet en fastholdelsesplan. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i et sygdomsforløb, hvis forventningen er, at der vil gå mere end otte uger fra første sygefraværsdag, før vedkommende kan vende tilbage til arbejdet.
Der udarbejdes også fastholdelsesplaner på virksomhedernes initiativ. Det viser de interview, der er gennemført med virksomheder, der har erfaringer med fastholdelsesplaner. Flertallet af de ti virksomhedsrepræsentanter, der er interviewet, angiver således, at fastholdelsesplan er en del af den normale sygeopfølgning i virksomheden.
De fleste af de sygemeldte, der har bedt deres arbejdsgiver om en plan, får en sådan. Af de 165 sygemeldte, der i denne undersøgelse angiver, at de har bedt om en fastholdelsesplan, angiver 144, at de rent faktisk har fået en sådan plan, jf. tabel 56 i bilag 1.
21 sygemeldte har altså – af den ene eller anden grund – ikke fået en plan.
En forklaring kan være, at arbejdsgiveren har benyttet sig af sin ret til at afvise, at der skal udarbejdes en fastholdelsesplan. I undersøgelsen blandt virksomheder angiver under 2 pct. af de 1.949 virksomheder, at de har afvist at udarbejde en fastholdelsesplan, jf. tabel 35 i bilag 1. Den typiske
begrundelse er, at man har oplevet, at mulighederne for at fastholde medarbejderen er udtømte, og at det derfor ikke er meningsfuldt at udarbejde en sådan plan.
Blandt de 90 pct. sygemeldte, der ikke har bedt deres arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, er der typisk to forklaringer. Således begrunder 40 pct. af de sygemeldte, der ikke har bedt om en fastholdelsesplan, det med, at de ikke oplevede, at det var relevant i deres situation. 30 pct. forklarer, at de ikke tidligere har hørt om fastholdelsesplaner, jf. tabel 4.3. Derudover har 24 pct. af de sygemeldte peget på ’andet’ som forklaring på, hvorfor de ikke har bedt om en fastholdelsesplan. Det fremgår blandt andet af deres uddybende svar, at de har undladt at bede om en plan, fordi de har indgået mundtlige aftaler med deres arbejdsgiver.
Tabel 4.3: Hvorfor har du ikke bedt om en fastholdelsesplan?
Pct. Sygemeldte
Jeg har ikke hørt om en fastholdelsesplan 29,6
Det har ikke været relevant i min situation 39,6
Jeg ønsker ikke en fastholdelsesplan 2,5
Jeg forventer, at min arbejdsgiver ikke vil udarbejde en fastholdelsesplan
2,0
Andet 23,6
Ved ikke 2,8
Total 100
Antal 1.390
Note: Spørgsmålet er kun stillet til borgere, der ikke har bedt om en fastholdelsesplan.
Interview med ti repræsentanter for virksomheder, der har erfaringer med fastholdelsesplaner, viser, at enkelte større virksomheder har udviklet deres egen skabelon for fastholdelsesplanen. Det er dog de færreste
virksomheder, der benytter en fast skabelon. På de fleste af de ti arbejds- pladser noterer man et eller andet sted (fx i en mail), hvad arbejdsgiver og medarbejder har drøftet vedrørende fastholdelse. Alternativt indgår virksomhed og medarbejder blot mundtlige aftaler.
Blandt begrundelserne for at have en mere fri tilgang til formen på fast- holdelsesplanen er, at det er afgørende for virksomheden, at planen løbende kan justeres i forhold til den aktuelle situation. En virksomhed forklarer, at man ved brug af en skabelon føler sig for bundet af fx et bestemt tidspunkt for opfølgning.
Derudover peger nogle af de mindre virksomheder på, at deres størrelse er forklaringen på den mindre udtalte skriftlighed. Man kender hinanden og taler løbende sammen, hvorfor der ikke behov for den store skriftlighed.
Selvom rammerne omkring udarbejdelse af fastholdelsesplanerne altså er forskellige fra virksomhed til virksomhed, har både de skriftlige og de mundtlige planer typisk et ensartet indhold: Man fokuserer på mulighederne for, at den sygemeldte i første omgang kan vende tilbage til arbejdspladsen på nedsat tid, og fokuserer herefter på, hvordan den sygemeldte kan vende tilbage på fuld tid. I det omfang, der er behov for det, og det lader sig gøre
på arbejdspladsen, ser man også på mulighederne for at ændre på den sygemeldtes arbejdsopgaver.
Muligheden for støtte fra jobcentret indgår kun undtagelsesvist, når planen udarbejdes.
4.4 Jobcentrets anvendelse af planen
Sygemeldte med en fastholdelsesplan skal tage planen med til den først- kommende sygeopfølgningssamtale i jobcentret.13 Formålet er at give job- centret mulighed for at inddrage oplysninger fra fastholdelsesplanen i den opfølgningsplan, som jobcentret udarbejder. Dermed kan jobcentret under- støtte – eller eventuelt udfordre – det, den sygemeldte har aftalt med sin arbejdsgiver.
Ifølge flertallet af de sygemeldte bliver de udarbejdede fastholdelsesplaner medbragt i jobcentret. 74 pct. af de 144 sygemeldte, der har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, har talt med jobcentret om den, jf. tabel 58 i bilag 1.
At fastholdelsesplanen medbringes i jobcentret skyldes ikke mindst, at de sygemeldte ad flere kanaler bliver bedt om at medbringe den. For det første fremgår det af indkaldelsesbrevet til første opfølgningssamtale (dp310), at sygemeldte, der har en fastholdelsesplan, skal tage den med til samtalen.
Derudover skal sygemeldte angive i oplysningsskemaet (dp300a), om der er udarbejdet en fastholdelsesplan. Derfor kan sagsbehandlerne anmode om planen, hvis den sygemeldte ikke har husket at tage den med. Endelig spørger flertallet (54 pct.) af sagsbehandlerne altid eller ofte de sygemeldte, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. tabel 4.4.
Tabel 4.4: Hvor hyppigt spørger du, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan, når du holder sygeopfølgningssamtaler med sygemeldte, der har et arbejde?
Pct. Sagsbehandlere
Altid 19,3
Ofte 34,8
Hverken eller 13,5
Sjældent 19,7
Aldrig 7,5
Ved ikke 5,1
Total 100
Antal 704
44 af de 191 sagsbehandlere, der kun sjældent eller aldrig spørger, om der er udarbejdet en plan, har uddybet deres svar. Den fremherskende forklaring
13 Jf. § 7b, stk. 3 i sygedagpengeloven.
er, at der sjældent foreligger en skriftlig plan. Derfor er nogle holdt op med at spørge efter en sådan. Derudover er der blandt de 44 sagsbehandlere nogle, som alene arbejder med meget lange sygeforløb (længere end 52 uger). De peger på, at det ikke er relevant at efterspørge fastholdelses- planer, da borgere med så lang en sygehistorie kun sjældent har en arbejds- giver.
Når der foreligger en fastholdelsesplan, indgår indholdet af den ifølge 66 pct.
af sagsbehandlerne altid eller ofte i opfølgningssamtalen med den syge- meldte, jf. tabel 4.5.
Tabel 4.5: Når der foreligger en fastholdelsesplan, hvor ofte eller sjældent indgår indholdet af den så i sygeopfølgningssamtalen?
Pct. Sagsbehandlere
Altid 30,9
Ofte 35,3
Hverken eller 12,1
Sjældent 10,0
Aldrig 1,5
Ved ikke 10,1
Total 100
Antal 651
Note: Spørgsmålet er ikke stillet til sagsbehandlere, der aldrig spørger, om der er udarbejdet en fastholdelsesplan.
Sagsbehandlerne har haft mulighed for at uddybe deres svar. Det har 53 af de sagsbehandlere, der altid eller ofte inddrager fastholdelsesplanen i deres indsats valgt at gøre. De angiver typisk, at planen er et godt udgangspunkt for at hjælpe arbejdsgiveren og den sygemeldte med at følge op på planen og bidrage til, at den bliver overholdt. Fx er der jobcentre, der har etableret fastholdelsesteam, som inddrages i sager, hvor der foreligger en plan.
Medarbejderne i disse team har blandt andet til opgave at besøge arbejds- pladser, hvor der er udarbejdet planer for fastholdelse, og drøfte, hvilke muligheder jobcentret har for at hjælpe virksomheden og den sygemeldte.
Derudover bruger nogle sagsbehandlere fastholdelsesplaner til at vurdere, om de bør presse arbejdsgiveren eller den sygemeldte til at være mere ambitiøse. Sagsbehandlerne har ofte erfaring fra lignende sygedagpenge- sager, mens mange virksomheder og sygemeldte står i situationen for første gang. Derfor besidder sagsbehandlerne en viden, der gør, at de kan presse på for en hurtigere raskmelding.
5. Mulighedserklæringen
I oktober 2009 blev den tidligere lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattet af mulighedserklæringen.
Det primære fokus i erklæringen om uarbejdsdygtighed var at dokumentere sygdommen og informere arbejdsgiveren om, hvilke arbejdsfunktioner den sygemeldte ikke kunne udføre. I modsætning til dette sætter muligheds- erklæringen fokus på, hvilke muligheder den syge har for at fortsætte med at arbejde. Formålet med mulighedserklæringen er altså at sikre, at der er fokus på det, den sygemeldte kan, i stedet for det, den sygemeldte ikke kan.
Erklæringen kan anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiver og medarbejder opstår usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan varetage. Det er arbejdsgiveren, der – formelt set – skal tage initiativ til, at der udarbejdes en mulighedserklæring.
Erklæringen består af to dele. Første del udfyldes af virksomheden og medarbejderen, mens anden del udfyldes af lægen. Når medarbejderen og virksomheden skal samarbejde om at udfylde erklæringen, er det mest almindelige, at det sker ved en personlig samtale. Den kan dog også udfyldes via en telefonsamtale. Det sker primært, hvis sygdommen forhindrer medarbejderens fremmøde.14
Mulighedserklæringen – resultaterne kort fortalt
Evalueringen viser, at op mod hver fjerde sygemeldte, der har en arbejdsgiver, og som har været sygemeldt i mere end fire uger, har fået udarbejdet en muligheds- erklæring.
Erklæringen gør især gavn i samarbejdet mellem arbejdsgivere og sygemeldte i to situationer. Nemlig (1) når dialogen ikke af sig selv kommer til at handle om, hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, og (2) når der er tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt, at den sygemeldte vender tilbage.
Dermed også sagt, at erklæringens nytte er mindre, når der i forvejen er et velfungerende samarbejde mellem arbejdsgiver og den sygemeldte.
Jobcentrene beder ikke altid om at få lov til at se udarbejdede erklæringer, og de inddrager dem ikke altid, når de foreligger. Forklaringen på, at nogle sags- behandlerne undlader at inddrage dem, er, at de oplever, at de informationer, der fremgår af erklæringerne, sjældent er tilstrækkelige. Derudover er der udbredt enighed blandt alle respondentgrupper om, at man kan blive bedre til at udfylde erklæringerne.
14 Jf. Midtvejsevaluering af Mulighedserklæring, (Slotsholm, 2011).
