Som led i sygefraværsaftalen fra 2008 blev det præciseret i loven, at job-centrene ved hver samtale, de har med sygemeldte, skal vurdere, om den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. Hvis kommunen vurderer, at den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen.19 Formålet med denne præcisering var at fremme anvendelsen af delvise rask- eller sygemeldinger.
En delvis raskmelding kan anvendes, når en sygemeldt medarbejder ikke umiddelbart har mulighed for at vende tilbage på fuld tid. For eksempel, hvis en person efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behov for at starte på nedsat tid og herefter trappe op til sædvanlig tid. Kommunen kan yde sygedagpengerefusion for de timer, den delvist raskmeldte medarbejder ikke kan arbejde, og kommunen kan desuden yde vejledning og hjælp til opkvalificering af den sygemeldte. Kommunen skal godkende en aftale om delvis raskmelding.
Nogle gange er det en mulighed, at medarbejderen ikke er helt væk fra arbejdspladsen under sin sygdom, men blot får nedsat sit timetal. Når der således er tale om en delvis sygemelding, kan kommunen yde syge-dagpengerefusion for de timer, den delvist sygemeldte medarbejder ikke er på arbejdet.20
Gradvis tilbagevenden – resultaterne kort fortalt
Der er sket en stigning i anvendelsen af delvise raskmeldinger, siden der, som led i sygefraværsaftalen fra 2008, blev sat ekstra fokus på ordningen.
Denne og tidligere undersøgelser viser samtidig, at gradvis tilbagevenden er blandt de vigtigste og mest effektive redskaber i sygefraværsindsatsen.
Der findes barrierer for, at delvise raskmeldinger anvendes i endnu større omfang.
Disse barrierer findes både blandt jobcentrene (hvor nogle sagsbehandlere und-lader at tage kontakt til arbejdsgiverne for at undersøge mulighederne for en delvis raskmelding), på arbejdspladsen (hvor det fx ikke altid er muligt at indpasse en delvist raskmeldt i en vagtplan), blandt de sygemeldte (fx fordi den sygemeldte ikke har den rette motivation), blandt de praktiserende læger (blandt andet fordi, det ikke er alle, der er optagede af patientens vej tilbage på arbejdsmarkedet) og i
sundhedsvæsenet (hvor lange ventetider på behandling og undersøgelser kan udsætte en delvis raskmelding).
19 Jf. § 15, stk. 5 i sygedagpengeloven.
20 Af formidlingsmæssige årsager dækker betegnelserne gradvis tilbagevenden og delvis raskmelding over både delvise sygemeldinger og delvise raskmeldinger i det følgende.
6.1 Omfanget af delvise raskmeldinger
Anvendelsen af delvise raskmeldinger er næsten fordoblet siden 2004. I 1. kvartal 2012 var der en delvis raskmelding i 11 pct. af sygedagpenge-forløbene. I det samme kvartal syv år tidligere – i 2004 – var andelen 6 pct., jf. figur 6.1.
Figur 6.1 Andel af de sygemeldte, der er delvist raskmeldte
Note: Målingen viser andel forløb, hvor den sygemeldte er delvist raskmeldt, i pct. af antallet af sygedagpengeforløb inden for den givne periode. Der er udsving i andelene i årets løb – derfor er 2., 3. og 4. kvartal for hvert år udeladt. Det gør udviklingen i redskabets anvendelse tydeligere.
Kilde: Jobindsats.dk
Reglerne om et styrket fokus på mulighederne for delvise raskmeldinger trådte i kraft den 5. oktober 2009. I forlængelse af regelændringen kan man konstatere en relativt kraftig stigning i anvendelsen af delvise raskmeldinger.
Det er således særligt i tiden efter 1. kvartal 2009, at der sker en stigning i andelen af sygemeldte, der er delvist raskmeldt. Det ser nu ud som om, anvendelsen af delvise raskmeldinger har stabiliseret sig på et niveau på omkring 11 pct.
Det indgår – som nævnt indledningsvist – som et led i det styrkede fokus på mulighederne for delvise raskmeldinger, at sagsbehandlerne ved hver opfølgningssamtale skal vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejds-dygtig, eller om vedkommende i stedet kan vende gradvist tilbage til arbejdet. Hvis sagsbehandleren vurderer, at den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen.21
Sagsbehandlerne angiver, at de lever op til disse regler. 96 pct. angiver, at de tager stilling til, om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage hver gang eller næsten hver gang, de gennemfører opfølgningssamtaler. Derudover
21 Jf. § 15, stk. 5 i lov om sygedagpenge.
oplyser 91 pct. af sagsbehandlerne, at de begrunder det i sagen hver gang eller næsten hver gang de vurderer, at en sygemeldt er fuldt uarbejdsdygtig, jf. tabel 6.1.
Tabel 6.1: Vurdering af arbejdsdygtighed ved opfølgningssamtaler
Pct. Når du gennemfører
opfølgningssamtaler, hvor ofte tager du så stilling til, om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet?
Note: Spørgsmålet om, hvor ofte sagsbehandlerne begrunder fuld uarbejdsdygtighed i sagen, er ikke stillet til de sagsbehandlere, der aldrig tager stilling til, om sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet.
Det øgede fokus på delvise raskmeldinger har givetvis bidraget til, at flere virksomheder har fået erfaringer med delvise raskmeldinger. Det store flertal (82 pct.) af virksomhederne har således haft en eller flere medarbejdere med en delvis raskmelding, jf. tabel 6.2.
Tabel 6.2: Andel af virksomhederne, der har haft medarbejdere, der har været delvist raskmeldte
Pct. Antal
Offentlige virksomheder 93,2 480
Private virksomheder 78,8 1.442
I alt 82,1 1.949
Det er især offentlige virksomheder, der har haft delvist raskmeldte
medarbejdere. Mens 93 pct. af de offentlige virksomheder har angivet, at de har haft delvist raskmeldte medarbejdere, er det tilfældet blandt 79 pct. af de private virksomheder.
Der er desuden signifikant forskel på, hvor udbredte delvise raskmeldinger er i forskellige brancher. Mens det blot er 73 pct. af virksomhederne inden for Bygge og anlæg, der har haft delvist raskmeldte medarbejdere, så er det tilfældet blandt 90 pct. af virksomhederne inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed og 96 pct. inden for Finansiering og forsikring, jf.
tabel 21b i bilag 2.
Ifølge 80 pct. af sagsbehandlerne benyttes delvise raskmeldinger både i sager med fysiske og psykiske sygdomme. 12 pct. vurderer, at delvise rask-meldinger primært anvendes ved fysiske sygdomme, mens 4 pct. vurderer, at det primært er i sager med psykiske sygdomme, at delvise raskmeldinger anvendes, jf. tabel 6.3.
Tabel 6.3: Anvendes delvise raskmeldinger primært ved sygefravær forårsaget af fysiske eller psykiske sygdomme?
Pct. Sagsbehandlere
Både fysiske og psykiske sygdomme 80,1
Primært fysiske sygdomme (fx dårlig ryg, brækket ben, dårligt hjerte)
12,5 Primært psykiske sygdomme (fx depression, stress) 3,8
Ved ikke 3,6
Total 100
Antal 704
Undersøgelsen blandt de sygemeldte bekræfter, at delvise raskmeldinger i lige høj grad bruges i forhold til ansatte, der er sygemeldt af fysiske og psykiske årsager.
6.2 Virkningen af delvise raskmeldinger
Delvise raskmeldinger er et effektivt redskab til at få sygemeldte tilbage i arbejde. Flere undersøgelser har således vist, at delvise raskmeldinger giver en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder uanset, om den syge-meldte har en fysisk eller en psykisk lidelse.22
Det fremgår fx af SFIs undersøgelse Effekter af ændringerne i syge-dagpengeloven fra 2008, at sygemeldte, der er vendt helt tilbage til deres arbejde, vurderer, at muligheden for at arbejde på nedsat tid i en periode har bidraget til, at de kom tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemeldingen.
Dette billede bekræftes i en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere sygemeldte, der er tilbage i job.23 I undersøgelsen indgår personer, der har været delvist raskmeldte og nu er tilbage i arbejde. De er blevet spurgt om, hvor stor en betydning den delvise raskmelding havde for, at de nu var tilbage i job. 59 pct. gav udtryk for, at den delvise raskmelding i høj grad eller i nogen grad havde betydning for, at de kom i arbejde igen, jf. tabel 6.4.
22 Se bl.a. Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte – en litteraturoversigt (SFI, 2012), Does graded return to work improve disabled workers’ labour market attachment?, working paper, (SFI, 2008), Andrén, D. & Andrén T. (2008): ”Part-Time Sick Leave as a Treatment Method?” i Health, Econometrics and Data Group (HEDG) Working Papers, 09/01, University of York. Hvidbog om mentalt helbred sygefravær og tilbagevenden til arbejde, (Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010) og Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, (Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008) samt Analyse af sygefraværet, (Beskæftigelsesministeriet, 2008).
23 Jf. Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne (Slotsholm, 2011).
Tabel 6.4: Hvor stor betydning har den delvise raskmelding haft for, at du i dag er i job?
Pct. Sygemeldte, der har været delvist
raskmeldte og nu er tilbage i arbejde
I høj grad 40,3
I nogen grad 18,2
I mindre grad 8,9
Slet ikke 29,2
Ved ikke 3,4
Total 100
Antal 490
Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne (Slotsholm, 2011).
I forbindelse med denne evaluering er teamledere, sygemeldte, der har været delvist raskmeldte, og virksomheder blevet stillet et lignende spørgsmål.
Teamlederne er generelt af den opfattelse, at delvise raskmeldinger er et meget effektivt redskab. De vil gerne bruge det så meget som muligt. Nogle teamledere betragter delvise raskmeldinger som det absolut bedste redskab i indsatsen mod sygefravær.
Af de nuværende eller tidligere delvist raskmeldte, der har deltaget i denne evaluerings undersøgelse, giver 60 pct. udtryk for, at delvise raskmeldinger bidrager til, at man kan vende tilbage til sit tidligere job på fuld tid. 86 pct. af virksomhederne giver udtryk for samme vurdering, jf. tabel 6.5.
Tabel 6.5: I hvilken grad har den delvise raskmelding bidraget til, at den sygemeldte kunne vende tilbage til arbejde på fuld tid?
Pct. Sygemeldte Virksomheder
I høj grad 43,7 53,6
I nogen grad 16,3 32,5
Hverken eller 9,1 5,7
I mindre grad 3,5 2,8
Slet ikke 14,2 1,0
Ved ikke 13,2 4,3
Total 100 100
Antal 508 1.604
Note: Spørgsmålet er kun stillet til sygemeldte, der er delvist raskmeldte eller har været det, og virksomheder, der har haft medarbejdere, der har været delvist raskmeldte.
De offentlige virksomheder er signifikant mere positive i deres vurdering af nytten af delvise raskmeldinger, end de private virksomheder er. 95 pct. af de offentlige virksomheder vurderer således, at delvise raskmeldinger i høj
grad eller i nogen grad har bidraget til, at den sygemeldte er vendt tilbage til sit arbejde på fuld tid. Blandt de private virksomheder er den tilsvarende andel 83 pct., jf. tabel 24a i bilag 2.
Samtidig er de, der er sygemeldte med en psykisk sygdom, signifikant mere positive i deres vurdering af den delvise raskmelding, end dem, der er syge-meldt med en fysisk sygdom. 74 pct. af dem, der er sygesyge-meldte med en psykisk sygdom, vurderer, at den delvise raskmelding i høj grad eller i nogen grad har bidraget til, at de kunne vende tilbage til arbejdet på fuld tid. Blandt de sygemeldte, der er sygemeldte med en fysisk sygdom, er den tilsvarende andel 56 pct., jf. tabel 39a i bilag 2.
Ordningens funktion bliver altså positivt vurderet af såvel virksomheder, sygemeldte som lederne for sygedagpengeteam. De har alle haft mulighed for i fri tekst at beskrive de fordele og ulemper, de oplever ved delvise rask-meldinger. Denne mulighed har 1.121 virksomheder, 473 sygemeldte og 25 teamledere benyttet sig af.
De fordele, der går igen blandt virksomhederne, er, at den sygemeldte kan bidrage til arbejdet, og at hans eller hendes viden fastholdes på arbejds-pladsen. Desuden kan virksomheden måske undgå at ansætte en vikar.
Flere virksomheder angiver også, at man med en delvis raskmelding kan sende et signal til andre ansatte om, at man har viljen til at tage sig af syge-meldte medarbejdere. Endelig nævner nogle virksomheder det som en fordel, at man relativt hurtigt kan afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdspladsen igen eller ej.
En stor del af de sygemeldte fremhæver, at man med en delvis raskmelding kan møde op på arbejdspladsen uden at skulle præstere 100 pct. fra første dag. Det betragter mange som positivt i de situationer, hvor sygdommen gør det vanskeligt at overskue fuldtidsarbejde. Ifølge både arbejdsgivere, syge-meldte og sagsbehandlere er en af de største barrierer for sygesyge-meldtes vej tilbage til arbejdet netop den sygemeldtes usikkerhed i forhold til, om de kan klare arbejdet igen, og for hvordan mødet med kollegerne vil være. Derud-over betragter nogle sygemeldte en delvis raskmelding som et frirum fra sygdommen. Det gælder fx kræftpatienter, der arbejder delvist, mens de er i stråle- eller kemobehandling. De oplever, at arbejdet giver dem midlertidigt fri fra sygdommen, fordi de kan fungere på lige fod med andre mennesker i nogle timer om ugen.
Teamlederne fremhæver især, at en delvis raskmelding har en positiv effekt på den sygemeldtes muligheder for at fastholde sit arbejde. Derfor er dette redskab det mest relevante og målrettede tilbud, jobcenteret kan give en sygemeldt. Derudover indebærer en delvis raskmelding, at jobcentret får 50 procents statsrefusion af forsørgelsesydelsen samtidig med, at antallet af timer, der skal udbetales sygedagpenge for, er mindre end ellers.24
24 Jf. § 62, stk. 4 i sygedagpengeloven.
Delvise raskmeldinger har imidlertid også nogle potentielle ulemper, hvoraf de færreste vil kunne håndteres gennem regelændringer.
For nogle sygemeldte er det et problem, at de på et for tidligt tidspunkt begynder at arbejde på ikke-nedsat tid – de lader sig presse for meget.
Dette problem er der både arbejdsgivere, sygemeldte og sagsbehandlere, der peger på. At nogle sygemeldte ender med at arbejde mere, end de kan klare, kan både skyldes pres fra arbejdsgiveren, jobcentret eller fra den sygemeldte selv. Når sygemeldte for tidligt i forløbet arbejder for meget, kan der være risiko for at forlænge sygdomsperioden i den sidste ende.
Derudover er der sygemeldte, der oplever det som uretfærdigt, at de – i en periode, hvor de arbejder nogle timer om ugen – bruger af retten til syge-dagpenge i samme omfang, som hvis de var sygemeldte på fuld tid. Altså, at perioden med den delvise raskmelding tæller med i forhold til varigheds-begrænsningen. De mener, at der bør tages hensyn til, at de ikke er fuldt sygemeldte og dermed ikke bruger af sygedagpengene i fuldt omfang.
Der er i øvrigt forskel på, hvordan andre ansatte vælger at håndtere, at en medarbejder i virksomheden er delvist raskmeldt. Nogle sygemeldte har oplevet at blive upopulære blandt nogle kolleger, fordi de ikke arbejder så meget som andre. Andre steder er der tilsyneladende stor forståelse for, at den sygemeldte ikke kan arbejde på samme vilkår som andre.
Virksomhederne fremhæver, at en delvis raskmelding kan betyde, at
kollegerne til den sygemeldte må arbejde ekstra. Den sygemeldte er ikke så fraværende, at man i stedet ansætter en vikar, og ej heller så nærværende, at vedkommende fylder sit normale job ud. Ved delvise raskmeldinger afholder mange virksomheder sig fra at ansætte en vikar. Argumentet er dels, at der er grænser for, hvor få timer man kan bruge en vikar på en meningsfuld måde, dels at det kan være problematisk både at aflønne den delvist raskmeldte og vikaren. Derudover optager den delvist raskmeldte medarbejder en plads på virksomheden, så der fx ikke er plads til vikaren ved produktionsbåndet eller ved skrivebordet.
En anden problemstilling er, at visse virksomhederne har svært ved at planlægge arbejdet, når der skal tages højde for, at nogle medarbejdere er delvist raskmeldte. Som regel er en sådan medarbejder en mindre stabil arbejdskraft. Det er usikkert, om den delvist raskmeldte rent faktisk kan arbejde de dage og i de tidsrum, man har aftalt. Dette problem er – ifølge både virksomheder og sagsbehandlere – særlig stort i mindre virksomheder eller i virksomheder, hvor man arbejder med skiftehold, vagtplaner eller har skemalagt undervisning.
En tredje problemstilling er, at det i nogle tilfælde ikke umiddelbart er rentabelt for virksomhederne at have delvist raskmeldte medarbejdere. Det er særligt tilfældet for virksomheder, der ikke betaler løn under sygdom.
Flere sådanne virksomheder peger på, at det kan være ufordelagtigt – ud fra
en ren økonomisk betragtning – at lade en sygemeldt vende gradvist tilbage.
Det skyldes, at den delvist raskmeldte ikke altid kan arbejde effektivt og derfor ikke er sin løn værd i de timer, vedkommende arbejder. For
virksomheder, der betaler løn under sygdom, skal den sygemeldte kun have en produktivitet svarende til den tabte sygedagpengerefusion, for at det kan betale sig økonomisk for virksomheden, at den sygemeldte vender gradvist tilbage. Problemet er derfor mindre udtalt for disse virksomheder.
Derudover finder enkelte virksomheder delvise raskmeldinger administrativt krævende, fordi det giver ekstra arbejde at skulle indberette, hvor mange timer den delvist raskmeldte har arbejdet. Samtidig mener de ikke, at NemRefusion.dk i tilstrækkelig grad tager højde for delvise raskmeldinger.
Uanset de nævnte ulemper giver virksomhederne typisk udtryk for, at de vil strække sig langt for at fastholde erfarne og rutinerede medarbejdere. Derfor benytter de sig også gerne af delvise raskmeldinger. Det kræver dog, at der er realistisk udsigt til, at den delvise raskmelding kan føre til en fuld rask-melding inden for en overskuelig fremtid.
Et vigtigt element i en delvis raskmelding er derfor, at der lægges en plan for, hvornår den sygemeldte kan vende helt tilbage til arbejdet. I den sammenhæng er det afgørende, at man finder den rette balance i
udviklingen hen imod en fuld raskmelding. De sygemeldte risikerer nemlig at blive fastholdt i en delvis raskmelding, hvis der mangler fokus på at blive helt raskmeldt. En række virksomheder og sagsbehandlere påpeger, at nogle sygemeldte mangler incitament til at vende tilbage til at arbejde på fuld tid.
Det gælder især blandt dem, der får fuld løn under sygdom. Der er også sygemeldte, som har en forventning om, at de vil blive berettiget til et fleks-job, hvis de undlader at vende tilbage til fuld tid. De har derfor et umiddelbart incitament til ikke at udvise alt for stor arbejdskapacitet.
Der skal derfor holdes nøje øje med progressionen, altså udviklingen fra delvist raskmeldt til fuldt raskmeldt. Denne progression – eller mangel på samme – følges, i overensstemmelse med lovgivningen, nøje i mange jobcentre.25 Enkelte teamledere oplyser, at man i deres kommune har fast-holdelsesteam, der blandt andet har til opgave at følge op på, om der er progression i sager med delvise raskmeldinger. I andre kommuner opererer man med interne retningslinjer om, at sygemeldte højst må være delvist raskmeldte i fx otte uger – derefter skal de vende tilbage til fuld tid.
Opdager jobcentrene, at der ikke er en positiv udvikling i den delviste rask-meldtes timetal, gør de – ifølge teamlederne – noget ved det. De afdækker, hvad der er forklaringen, og forholder sig til, om borgeren skal have et skub, eller om man modsat må konkludere, at den sygemeldte ikke kan vende helt tilbage til sit arbejde.
25 Jf. § 17, stk. 2 i sygedagpengeloven.
6.3 Initiativet
Initiativet til at bruge en delvis raskmelding kommer primært fra den syge-meldte og virksomhederne. Flertallet af de sygesyge-meldte (65 pt.) mener, at de selv tog initiativet, mens virksomhederne (61 pct.) på samme måde peger på sig selv som initiativtager. Fem pct. af såvel sygemeldte som virksomheder vurderer, at det var jobcentret, der tog initiativ, jf. tabel 6.6.
Tabel 6.6: Hvem tog initiativ til, at den sygemeldte skulle vende delvist tilbage til sit arbejde?
Pct. Sygemeldte Virksomheder
Medarbejder 65,2 25,4
Virksomheden 7,3 60,9
Jobcentret 4,9 5,4
Læge 2,8 3,1
Kolleger 0,0
Andre 19,3 2,2
Ved ikke 0,6 3,0
Total 100 100
Antal 508 1.604
Note: De sygemeldte er blevet stillet spørgsmålet ’Hvem tog initiativ til, at du skulle vende del-vist tilbage til dit arbejde?’, og virksomheder har fået spørgsmålet ’Hvem har typisk taget initiativ til at indgå aftale om, at sygemeldte medarbejdere arbejder delvist?’. Spørgsmålet er kun stillet til de sygemeldte, der er eller har været delvist raskmeldte, og til de virksomheder, der har haft delvist sygemeldte medarbejdere.
19 pct. af de sygemeldte, der har været delvist raskmeldte, har angivet, at det var andre, der tog initiativet til den delvise raskmelding. Deres ud-dybende svar viser, at initiativet i deres tilfælde er taget i et samarbejde mellem flere parter – typisk i et samspil mellem arbejdsgiver, læge og sags-behandler.
6.4 Lægers bidrag
Lægerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med anvendelsen af delvise rask-meldinger. Det gælder ikke mindst, når den sygemeldte, jobcentret og arbejdsgiveren er i tvivl om, hvorvidt det er sundhedsfagligt forsvarligt at iværksætte en delvis raskmelding. I disse situationer har lægens ord stor vægt.
Dette ansvar tager mange læger tager på sig. Det er således en gennem-gående vurdering blandt teamlederne, at flertallet af de praktiserende læger bidrager til en aktiv linje med fokus på mulighederne for tilbagevenden til arbejdet.
Det er et synspunkt, som også sagsbehandlere og – til en vis grad – de sygemeldte er enige i. Således vurderer 71 pct. af sagsbehandlerne og 46 pct. af de sygemeldte, at de sygemeldtes læger bidrager til, at den
Det er et synspunkt, som også sagsbehandlere og – til en vis grad – de sygemeldte er enige i. Således vurderer 71 pct. af sagsbehandlerne og 46 pct. af de sygemeldte, at de sygemeldtes læger bidrager til, at den