Skatteterm iner

I: SKATTENS BETALING ELLER LEVERING

Eksempler på denne form for hurtig skatteinddrivelse er kun kendt i perioder­

ne 1535-1541 og 1563-1570, og det drejer sig i alle tilfælde om geografisk-parti- elle udskrivninger, især i de skånske landskaber, men også på Sjælland og øerne under ét, derimod så godt som ikke i Jylland. Af og til er det et helt ”land”

(Skåne, Sjælland), der skal præstere skatten så hurtigt, af og til drejer det sig om enkelte len eller blot nogle få herreder.

Speciel interesse har terminerne for præstation af naturalieskatterne, for så vidt disse er udskrevet på rigsbasis (eller på ” flerelandsbasis” ) og til ” Rigens nødtørft” . Disse skatter ydedes jo til flådens udrustning, til forsyning af fæstnin­

ger eller (i slutningen af perioden) ” til magasinerne” . I tiden frem til 1570 - og især under Syvårskrigen - synes disse terminer at ligge spredt over hele året, med overvægt på dettes sidste del. Efter 1570 og frem til midten af 1640’erne var der en meget stærk tilbøjelighed til at anvende månederne februar-marts-april. Fra 1646 følger naturalieskatteterminerne dem for pengeskatterne fastsatte, men fra 1648 kom man som omtalt ind på at udskrive penge- og kornskat ved et og samme skattebrev; terminerne ligger da i oktober eller november 5).

Betragter man, hvad man kunne kalde ”terminsmønstret”, dvs. hvor mange forskellige terminer der er anvendt, deres frekvens i gentagelsestilfælde og deres grupperinger i enkelte perioder inden for tidsrummet 1530-1660, vil man iagt­

tage en forskel mellem tiden før og tiden efter 1600.

Tiden før er karakteriseret af anvendelsen af et ret stort antal terminer; 44 har jeg fået det til. Af disse 44 er ikke mindre end 28 kun anvendt én gang i perioden 1530-1600. Ti terminer, altså mindre end en fjerdedel, er anvendt mere end to gange. De almindeligst anvendte er (i frekvensorden): Juledag, Midfaste, Mikkels­

dag, Mortensdag, Påskedag, Fastelavn, Pinsedag, Set. Hans og Kyndelmisse. Disse terminer er i tiden frem til 1600 anvendt fra 11 gange (Jul) og ned til 3 gange (Kyndelmisse). Syvårskrigens tid tegner sig for ikke mindre end 32 af de 44 terminer, og så er heri ikke medregnet de terminer, der i skattebrevene er udtrykt med ”straks” , ” ufortøvet” , ” 8 eller 14 dage, efter at brevet er læst” osv.

Spredningen af de nævnte almindeligst forekommende terminer kan vel kaldes nogenlunde jævn; dog optræder Midfaste kun i perioden 1564-1588, Påskedag 1555-1577, Fastelavn 1562-1586 og Kyndelmisse 1564-1577.1 perioden frem til 1570 ser det hele temmelig planløst ud; det gælder i ganske særlig grad perioder­

ne 1535-1549 og 1563-1570. Efter 1570 kommer der for så vidt en smule mere plan ind i det, som man kan se, at de i 1570’erne udskrevne almindelige pengeskatter de fleste gange ydedes til Jul eller Mortensdag 6). Men i 1580-90’er- ne er billedet atter forvirret; til gengæld var der kun et fåtal af udskrivninger, hvilket ikke just kan fremme regelmæssigheden.

Tiden efter 1600 er præget af betydelig større regelmæssighed. Tiden 1600-1660 har det tilfælles med tiden 1530-1600, at de almindeligst forekom­

mende terminer var de samme, omend ikke i samme frekvensorden - bortset fra Midfaste og Pinse. Men der er ligesom mere system i det. Fx. er Mortensdag blevet en helt dominerende termin, i det mindste i tiden frem til 1637, idet den i

hele perioden er anvendt 36 gange (enten alene eller sammen med en anden termin), hvoraf de 25 gange i tiden 1600-1637. Man kan som omtalt foroven se, at i de år i nævnte periode, hvor der kun udskreves én pengeskat årlig, er terminen Mortensdag. Da man under Kejserkrigen og i slutningen af 1630’eme gik over til flere pengeskatteudskrivninger hvert år, ændredes dette forhold.

Mikkelsdag anvendtes, bortset fra årene 1611 og 1612, forst i tiden efter 1638, Jul anvendtes overvejende for 1630, Fastelavn i perioden 1638-1643 (ganske overvejende i forbindelse med kornskatteudskrivninger). I slutningen af perioden anvendtes som termin: 3 uger efter Mikkelsdag, hvilket jo ligger midt imellem Mikkels- og Mortensdag.

Det var i sidste halvdel af 16. årh. ikke ualmindeligt, at der for én skat, dvs.

udskrevet ved et og samme skattebrev, var fastsat to eller tre terminer, der udelukkende var geografisk bestemte (Jylland, Jylland-Fyn, Fyn-Sjælland, Sjæl­

land, Sjælland-Skåne, Skåne). Denne praksis anvendtes ved 5 penge- og 7 naturalieskatter i perioden 1566-1582; heraf var de syv gange under Syvårskri­

gen. I de tilfælde var der tale om udskrivning over hele Riget 7).

Kombinerer man terminer og ”lande” , vil man se, at hvor der er anvendt to terminer (her regnes kun med udskrivning over hele Riget), er Jylland, bortset fra ét tilfælde, det ”land” , der har den seneste termin, én gang sammen med Fyn og én gang sammen med Fyn-Skåne. I de tilfælde, hvor der optræder tre terminer, har Sjælland i alle tilfælde den tidligste, Skåne den mellemste (bortset fra én gang, hvor den havde den seneste) og Jylland den seneste (bortset fra én gang, hvor den havde den mellemste). Mht. afstanden mellem den tidligste og seneste termin så svinger den mellem en uge og ca. 2 måneder 8).

Ratevis betaling af en og samme skat er der en del eksempler på, alle fra 17.

årh. Det drejer sig om ca. 15 udskrivninger: 2 under Kalmar- 4 under Kejserkri­

gen, 7 i perioden 1639-1648 samt to under Karl Gustavkrigene 9). Det drejer sig i så godt som alle tilfælde om erlæggelse af skatten til to terminer,- én gang (1627) erlagdes den i fire terminer (kvartalsskat), én gang var der tale om månedsvis erlæggelse (1657/58). Endelig haves der ét eksempel på en skat, betalt ugevis, nemlig gengærden af Skåne 1657, 30. juli.

Betaling af skatten i to eller flere terminer anvendtes kun i forbindelse med udskrivninger med satser, der var højere end enkeltskattens, de 20 dir for 10 jordegne. Der er tale om satser på 2 5 ,3 0 ,4 0 ,5 0 ,6 0 o g 70 dir for 10 jordegne 10).

Men det fortjener at understreges, at der er udskrivninger med satser helt op til 60 dir, hvor der kun indrømmedes bønderne én termin (Sjællænderne og fyn­

boerne ved pengeskatteudskrivningen 1646, 30. maj). Den ”store kornskat”

1644, 2. sept. (10 tdr af hver af kornsorterne byg, rug og havre aflæg på 10 per­

soner) præsteredes i to terminer: 1. oktober og 14 dage før Jul.

Umiddelbart kan det måske synes en nogenlunde bred betalingstermin, hvis et skattebrev, udstedt fx. i juni-juli måned, fastsatte Mortensdag som skatteter­

min 11). Men det må ikke glemmes, at denne termin, 11. november, var den dag, hvor skatten skulle være indbetalt i Rentekammeret eller på tilforordnede

steder 12). Forestiller man sig, at fx. lensadministrationen i et nørrejysk len skulle overholde lovens bestemmelser, har man faktisk skullet starte pengetransporten omkring 1. november 13). Dvs. at pengene skulle være indsamlet (til lenets skriverstue) senest i slutningen af oktober, i det mindste de penge, der kunne fås i første omgang. Og forud for indleveringen af pengene i skriverstuen går de lokale oppebørselsmænds opkrævning af dem hos bønderne. Man regner nok ikke så meget forkert, når man går ud fra, at den mortensdagsskat, der er blevet indbetalt rettidigt i Rentekammeret, er blevet erlagt af flertallet af bønderne henimod en måned før skattebrevets termin.

Men også i ” den anden ende” indsnævredes betalingsintervallet. Fra et skatte­

brevs datum og til dets forkyndelse på herredsting gik der som oftest uger, ja ofte over en måned. Såvidt man kan se det, skyldes dette det relativt lange tidsrum, der var mellem skattebrevets datum og dets modtagelse i lenets skriver­

stue 14). På de originaler af skattebreve, der er bevaret (langt de fleste er kopier), er i alle tilfælde anført tinglæsningsdatoer; vi kan da se, at lensadministrationen i så godt som alle tilfælde har ladet brevet forkynde umiddelbart efter modtagel­

sen 15). Men med forkyndelsen af skattebrevet på herredstinget var dets indhold kun blevet kendt af et lille mindretal af herredets beboere. Forkyndelsen fra herredsting til evt. sognestævne foregik muligvis ved ringridere. Hvor lang tid der er forløbet hermed, kan ikke siges; men der kan let være gået et par dage. Dvs. at en ”skattebrevsfrist” på 5-6 måneder let for bønderne kan være blevet reduceret til måske godt halvdelen.