saavan Vjrnncmfart

ffaffenhed, denS Produkter o. f. v . , m a a -eg an«

in a rke , at jeg i m in Fravareise fra Forret den hele K om m er igjennem uofladeligen befandt mig paN stenede Hale og i u fru g tb a r« -D a l,, og inden v l om Efteraarer narnirde os S koven«, var Jorden stedse bedakket med saa hsi S n e e , at jeg ingenfinde havde Lejlighed t i l at se« noget

»il de smaa P lanter og K u ffe i de vestligt Egne- M en efter SkovtraerneS lave og lavstam«

mede D e x t (undtagen i A t h a p « 6 k o w > L a n « d e r ) at domme, giveS der her uden al k v iv l langt fa rre vegetabiliffe Probucter end ved Com«

pagniers nordligste Brstddelffr. Og Osten fo r Sko«

vene i den »frugtbare Jordbund vo^rer der hver«

ken paa Bakker eller i D ale noget andet end M oS , som afadeS a fR o d tv ild te t, og nogle faae lavstam«

mede P ile , som krybe omkring imrNem samme.

H ist og her seer mon vel n o g lt^ V s tii-o -c a p u c e a *) og lidet G r a S , men det stdste er neovr »ilstrak«

keligt fo r Gjassene og andre k ra k s u g l« , hvor kort en k id de end ophold« sig i visse Egn«, da de nirsten a ltid ere »aa Reisen, undtagen aaar de vdrugr deres

TEg

eller falde F ja r.

Da

* ) Formodentliqen^rbntue nva urst, eller M e « f « b a r K l a r b u n d . som plejer ak vore hyppige« i nordlig«, moSrigr og fugtige Egn,. En halv U»ze af denS B la d r, indragge i Honsckjodsuvpe l o r il 14 Dage efter hinanden, er ofre brfunbet som er nyttigt Middel for Steen.

D a jeg vaatogm ig denne R«se efter Compag«

nieto B egjrrittg, saavil man letteligrn sturie fis t il, atj eggj vrdeal l e fornsdneForaustaltN inger,fordes lettere ved vr mange Besosrlighedrr, jeg nsdveudk«

gen maarteveate m ig, at kunne holde m in Regning o. s- v. i Oraen. Jeg udkastede paa et siort Perga*

»neniskind et K aart,fom indbesalkede »olv G rader a f Brede« og tredive Grader a f Langben Vesten fo r C h u r c h i l l - F a e r o r i e t . Paa dette K a a rt tegnede

jeg den hele Vestkyst afD ayea, men tov det indven­

dige R um fo rblive ledigt, for at udfyldes paa m in Reise; ogsaa beredte jeg mig forud paa enkelte Stykker-efter en meget storre Maalestok for enhver G ra d a f Brede« og Langben i det store K a a rt.

Paa disse enkelt« Stykker tegnede jeg den V e l, jeg daglig-lagde tilbage, og den G r r r k m n g , jeg v a r bort« r ogsaa anbragt« jeg paa samme all« de S s e r, Floder o. s. v . , som jeg forefandk, o- gjorde m ig Umage for a f de In b fo d te ak blive saa asie so«

m ueligt underrettet om Flodernes Commuaicatio«

med hinanden og deres Forbindelse med den ta l­

rige M erngbeS ser, -e r gives i delte Land. N a a r jeg havde Lejlighed d e rtil, faa berigtigede jeg efter Iagttagelser deres Beliggenhed, og overfsrte dem t i l General - K aa n e t. Denne og adskillig« andre Forberedelser t il drS lettere, hastigere «g nsiag- tigere at kunne fare m in Dagbog og tegne m it K a a rt bleve bifaldt«. F o r mlg selv kunde der ikke gstrrS meget, da man paa lange Reiser t

d«sse

disse Egne ei engang kan medtage de nebvendigste Fornsvenheder, K la ve r o. s. v . , men de« V a n ­ drende saavel i denne Henseende som i Henseende

»i> Levnedsmidlerne gansse og aldeles maa forlade fig eaa der Land/ hans V e i forer ham igjennem.

K ru d og B l y / nyttige Iernredssaber, noget T o ­ bak, nogle saa Knive og nogle andre nundgaae- lig nodvendig« T ing ere en tilstrakkelig B yrd e fo r den, der tlllr a d r r en Reise til F o d s / som v il medtage tyve til fire og tyve M aansdrr. D a dette nu netop var T ilfa ld e t med m ig , saa medrsg jeg k»N/ foruden den S kjsrre o- den M a d n in g , jeg havde paa m ig, en Kj ol e/ et P a r Beenkiader »g saa meget K la d k / ar ieg deraf kunde gjore mig to t i l tre P a r Indianske S trs m p e r. D e t t t / t i l ­ ligemed et Sengedakken/ udgjorde m it hele Fore kaad a K la v e r og Linnrd.

* H

^ L

^ f-'»- ' ^-

-R'else ttl det nordlige Ocean.

> ^ '

r'

Fsrste

Capitel-Tildragelser Pag min forste Reise.

^ a a s n a r t jeg havde g jo rt de fornsdne Anstalter t i l min Lfreise, log jeg den 6 November 1769 Afsted med Gouverneuren og mine ovrige V enner i PrindS a f W a llis -F o rt, og gav mig paa Deien, hilset ved m it O pbrud med sov Canvnstud.

D a V e jrlig e t paa denne T id va r meget M ild t, og hele m«t Mandstab var starkt delaffet, saa gik det kun maadeligt med Sleevekjorselen*), gllsaa kunde v i kungjsre korte D a g sre ffrr. Jm id«

ler«

* ) J o koldere Vejrliget e r, det lettere lob« Slse«

bernr paa Sneen.

L o r f a t t e r e n .

lertid gik vt dog ben 8dr over den nordlige A rm a f P o - k o - r i »k > 6 > k s F l o d e n , og kom vm Afleue« t il el lidet Krak imellem denne Flod « og G a i l h u n d e f l o d e n . O m Nakken lob een a f dr nordlige Ainericanere borr, og da alle »une ovrige Folk havde saa megek, som de kunde flabe, saa saae jeg >n>g nvdsagek t i l selv at krakke den S l a v e , han havde efterladt sig, men som dog

nrppe kunde vare Lo Pund tung.

D eirligek forblev endnu godt og behageligt.

V i toge V e irn t il Vest-N ord Vcst Kanten, og gik den s v r tid lig om Morgenen over Sælhunde«

floden. Denne D ag modre vi adskillige nordlige In d ia n e re , som agtede sig kilF actoriet med Priks«

»ark og V ild t. D i havde endnu ikke siden nun Afrejse fra F orte t skudt det mindste V i l d t , alt«

saa kjobte jeg nogle Ovreksller a f disse Fremmed«, og medgav dem isiedet for B e ta lin g e n N o t e t i l G o u ve rn ru re n , hvormed de og alle synirS fuld«

kommen vel tilfre d s.

D a vi kom over paa den nordvestlige 8>d«

a f S a r l h i i n d e f l o d r n , spurgte se- C a p i l a i n T t s c h a t s c h e i i n r h a h , hvor langt der vel rnd>

nu kunde vare t il Hovedskoven«, og han forsikrede m ig : ikke over fire l i l fem Dagsrejser. Denne Ef»

trrrrk n ln g var en fo rn o irlig Tidcnde for mig og mine Reisekammerater. D> fortsatte nu vor Reise Mellem Vest t il N o rd og Nordvest, o- haabcd«

hver D ag at komme t il bisse S k o v e , hvor man havde t r of l rt oS m ed, a l v i vilde forrfinde alk,

3«

hvad Landet havde t eke. M en denne Efterret«, ning var tkke mindre end e ig ltg ; th i end ikke efterår v i havde tilb ra g t en dobbelt saa lang T id paa denne M a rc h , sik v i endnu i den R etning, vi toge, det mindste S p o r af Skove ae see. Der«

imod marked« v i meget ofte langt borte fra os i ' Sydvest noget Tegn kil S kov.

D e l var nu meget koldt, vor t ubetydelige F o rra a d a f

Engelske

Levnedsmidler var ganske for«

tå re t, og paa de sorgeltge B a kke r, vor D er paa nogen T id havde fs ir oS over, var der ikke det mindste a t overkomme: aUsaa maalte vi nod«

vendigen holde ss noget mere kil D»sten. D ru e gjorde v i, og den meste Aften (den 19de) kom v i t il noget usselt G w a a k ra t, son, laae hist og her adspredt og hvori v i opdage-, adskillige S p o r at D ild k og skjad nqgle faa AgerhrnS. Den D e i, som v i nu allerede i mange Dag« havde fu lg t, var allevegne saa u j« v n vg stenet, ar vore S l i ­ der daglige« gik i S tykker. M e n denne Ube«

qvemmelighed blev enden storre formedelst den Omstrrndlghed, ar Egnen var saa u fru g tb a r, at v i aldeles ingen M a le ria lie r kunde finde kil deres Istandsættelse. Im id le rtid forsonede dog den liden S k o v , v i nu kom t i l , os rigeligen mcd denne Fornodrnhed r og da vi nu saae os i S ta n d t i l ak opstaae ordentlige Telte om N a tte n , saa befandt vi vs her langt bedre end mange a f de forrige N akker, hvor bi havde maattre ligge paa bcv blotte J o r d , og priste eS meget lykke

itg«

Z r Ilg e , naar v i blot kunde sammenskrabe fga meget Q v a s , som v i brhovrd« NI a t -ja re I l d a f. Nor«

sien a ld rig havde v i noget andet S k je rm fo r V in d e n , end et H u l, som v i -ravede i Sneen, t i l v i uaaede Mossen, og i hvilket v i krobr ned, indsvobke i vSvvre K la v e r, o- opstille vore Slae- der uden fo r til Ly fo r Vinden.

D en 2 r -jorde v i H old. In d ia n e rn e gik nu paa J a g t , medens Konerne h u - H uller i Is e n og fangede no-le Fisk i en lille S o , som v i havde opstaaet v o re T rlie ved Breven af. O m Afcenen kom Mandene tilbage mes noger V i l d t ; ih i ve havve denne G ang skudt tre Stykker Redt«

v ild t. N a k u rli-v iiS var delte vs meget behageligt, men da v o rt Selskab bestod a f en temmelig Deel Personer, og In d ia n e rn e have en uhyre A p p e tit* ), saa beholdt v i , efter de lerste ro eller tre gode M a a ltid e r, ikkun nogle smaa S tykker tilovers.

S aosnart v i havde fo rtå re r vo rt Forraad eg var«

blev«

N aar Ve vllbe nomabisse Folkeslag have varet lykkelige vaa Ia g k kiler »ed Fiskeri«, saa op­

hore de ikke at spise, forrud de have fortårer air, hvad ve have- De M aaltider, de holde ved saadonne Lejligheder, synet- »trolige for en kul­

tiveret Enropsrcr, men udvide og overordentlig starkt deres M aver. Im id le rtid kunne ve og, naar de have Mangel paa Levnedsmidler, udholde ntrolig l«nge at faste, og besuag.

tet tilbagelag-« stor« Strakningre paa deret Reiser.

z r

bltvne ftirrd tg r'w tb den nrdvendkge R eparation paa v o re S la d e r og voreSneesto, h v o rtil dermed gik rn heri D a g , fortsatte v i nu qtker vor Reise igjennem el K ra t a f lave og uste Grantræ er, imel«

lem hvilke der stod nogle lavstammede Lerkelrcrer, som man t Hudsonsbayen almindelige« kalder Ener. D i saae ofte paa denne D e i S p o r afR edt«

v ild t og en stor D e e l MoscnS O x e r' ) , som man her kalder dem; men ingen af mine Reisekammera-

ter vare saa lykkelige ak skyde nogen deraf. P a a . nogle faa Agerhsns n a r, kunde v i ikke overkom­

me det mindste t i l kivelS O p hold, ja endog disse viste fig ikkun saa fjelde«, at v i ofte rn herl D a g

igjennem nrppe fik en halv F u g l P tr M a n d , vg drt- *)

*) MuscuS Oren (No, moiclisru,

l..) kalder man

,n A rt vildt Horngvag, som manj kun forefim der i den nordligste Deel af America cg Gren- land. Disse D yr er« saa hole som Daa-Dyr, oz fra Hovedet kil Halen ere de omtrent sex Fod lange. A f Farve ere de sorte, og paa Ryggen have de rn hvid Plet. Haaret er lanqr, og rakker nastcn ned til Jorden. Dere« Ajod lugter og smager saa star-r af MvscuS, ar E»- topaern« ikke kunne overtal« sig ril uden hoiestt Nod at nyde det. Im idlertid er det dc-g en sund Fode. D r a g e « Mandskab kom fig t kort Ttv for dcre« Skjorbug ved at spise saadant Ajod.

M an seer tkkun disse D yr

i

smaa Hjorder, tt til femten Stykker

i

Tallet, paa noqne K lip ­ per, hvilke

de

bestig«

med en

beundrtngrval-

dig

Lelheb-dette v a r virkelige« i fire og tyve T im e r nersten det samme som in re t, da v i paa denne L iv mckng«

lede alle andre Levnedsmidler.

z,

N u fa ndt je g , a t det v a r E a v ita in k s c h a t s c h e i n n h a h aldeles lig e g y ld ig t, om vo r R eis«'vilde lykkes oS eller ikke. H an afmalede vs ofte Vanskelighederne med de sorteste F a rv e r, anvendte alle muelige M id le r fo r a l betage m ig vg mine Europæiske Reisekammerarcr M odet, og yttrede paa adskillige M a a d e r, ak han onffede, v i vilde vende tilbage t i l Factoriet igjen. M e n da han saae, a t jeg blev ved m it Forsat at reise videre, saa valgte han saadanne M id le r , som love ham haabe, a t han ved dem skulde naae sin Hensigt. E et a f dem bestod i , at han aldeles ikke sorgede fo r Levnedsmidler. D i havde i meget lang T id inret a t spise uden det Lidet, vore to HuuSindianere forskaffede vS og som jeg og beggeEu«

ropcrerne kunde skyde. M e n dette stod i aldeles intet F orhold med vore Fornodenheder, da v i vgsaa havde adskillige Fruentim m ere og B o rn med vS, som v i m aatte forssrge.

D a . T s c h a t s c h e i n a h a h rmrrkede, a t han neppe vilde naae sin Hensigt ved at tage dkt på« denne F o d , og a t v i ikke lode os hun«

si t e, i l a t give e fte r, saa bevrgcde han omsider

^vgle a f de bedste nordlige In d ia n e re u l ar lob«

^ t t om N a tte n den 25de. Disse mcdtoge mine

. C fleste

fleste Punge med A m m u n itio n , adstillige.Jernred' staber, saasom A x e r , I i s b n r k k e r e F i l e og mange andre nyttige T in g * ) .

G aasnart jeg kom ester denne flette S tre g , kaldte jeg T s c h a t s c h e i n a r h a h fo r m ig , og spurgte ham om Aarsagcn kil dette F orhold. Jeg flk t i l S v a r : "A k han ikke vidste det allermindste deraf; men da det nu v a r steet, saa vilde det ikke v«re raadeligt a t reise lamgere. Baade han og alke hans LandSmamd havde kefluttet a t tage en anden V e i, fo r igjen a t kom m e'M deres Fruentim m ere og deres F a m ilie ." N u bestrev han oS korteligen, hvorledes v i nasrmest kunde kom«

me t i l G t p l h u n d e» F l o d e n , da det, ester hans S ig e n d e , vilde v«re bedst fo r vs a t gaae over den, naar v i vilde gaae hjem. D erpaa over«

leverede han og hanS Folk m ig de fleste T in g , de havde

*) Jeg har allerede paa et andet Sted amnarket, at de Vilde i America ere v e d der es l ange Om- g a n g med E u r o p a e r n e bl evne over«

maade f or dcer vede. De Handlendes Bedra­

gerier og Grusomhed have endelige« nodet dem til cit betale Europæerne, saa oste de kunne, med lige M ynt. — De V i l d e , om vi cndeligcn skulle bruge dette Navn til dem, erc.(af N atur) aode og retskafne, tjcnstfeerdige, forekommende oa ajest*

frie. Jcg har selv paa mine Rciscr omkring

Verden havl behagelige Provcr

i

N y - I r ­

land dcrvaa

havde a t tra n s p o rte re , gik t i l S yd ve st, lode Skovene gjenlyde a f deres L a tte r, og overleve os t i l Eftertanken om vo r nlykkelige F o rfa tn in g . V i

befandt os henved to hundrede ( E n g l . ) M ile borte fra P r i n d s a f W a l l i s - F o r t , havde en tung B yrd e at flgbe med o s , og vare alle meget udmattede a f H u n g e r og Besværligheder.

V o r saare foruroligende F o rfa tn in g tillo d os ikke a t anvende synderlig megen T id paa a t overlægge, hvad der v a r a t g js re ; v i pakkede der­

fo r saa meget paa v o re (S l« d e r, som der v a r oS m ueligt (dog saae (vi oS nodsagede t i l a t bortkaste nogle Poser med K ru d og B l y ) , og begave oS strax paa Hjemreisen. Denne D a g havde v i den Lykke a t skyde nogle A gerhsns, hvilket v i gl«dedeoS meget o v e r, da det va rd e t forste M aal«

t i d , v i i lang T id havde seel fo r v s ; th i i de stdste fem D age havde v i eiengang hver faaer en halv Agcrhone, og nogle Gange havde der ikke vieret det ringeste t i l os. M edens v i befandt 06 i denne N o d , vare de nordlige I n d i ­ anere aldeles befriede fo r M a n g e l; th i da de a l­

tid ^vare fo ru d , saa havde de t i Gange saa ofte som vi Leilighed t i l a t skyde Agerhons, K a n in e r * )

C 2 eller

/ t o - / , , 'r r . Egentlige« tre diste D y r Harer (l. I- >> u r m e I i c o I, u 8 k..). De dave forholds- iiiasstgcn langerc Dagbccn end vore Harer, og

T

iv-eller noget andet D ild t . D e-uden havde de strax efter Reisens Tiltrædelse forvandstel m ig en betydelig M rn g d e Hvede vg Havremeel og an ­ dre Engelste Levnedsmidler. Een a f mine HnuS- indianere, ved N a v n M e r ck « r s c h e i , og hanS K one, en fodt nordlig Jn d ia n e rin d e , bessgke f littig de Andres T e lte , hvor de bleve rigeligen forsy­

nede med Levnedsm idler, naar hverken jeg eller mine andre Folk havde det mindste a t putte i M u n d e n ; jeg havde altsaa Foie t i l a t have dem m is la n k t fo r , ar fornemmelig de maatte have havt Deel i dette S n y d e rie r og virkeligen vare og dennk M a n d og Kone i S ta n d t i l a t begaae, hvad Forbrydelse det endog maatte v«re.

D en rste December havde v i , efter AarS»

tiden ar v irre , et meget smuktog behageligt D e ir- lig . V i gave vs tid lig om M orgenen paa V e ie n , og kom samme D a g endnu t i l S c r l -

h » n d e - F l o d e n , langS med hvilken v i i nogle . Dage fortsatte vo r Reise. D en forste D a g stj»de v i en Mcengde AgerhonS og saae ogsaa meget H jo rte v ild t; men Luften va r saa vvermaade k la r , at In d ia n e rn e ikke kunde komme t i l at styde flere end to D y r . N u havde v i saa stor

en

Tippen af deres Arenfliger

er

graa. De op­

holde sig fornemmcligcn i hule Traer, og man sinder dem ingensteds uden i Nordamerika.

Forst er.

en Overflodighed a f V i l d t , a t a l v o r F ry g t fo r at lide M a n g e l forsvandt; og endstjont v i havde dygtig svarre Lars at slorbe med oS, og gjorde temmelig starrke D agoreiser, kom v i d o g , da v i nu vare vel t i l M o d e , efierhaanden r il K rcrfte r igjen.

P aa vo r Reise ned ad S a l h u n d e - F l o « d e n modte v i den zte en Frem m ed, en nord«

lig In d ia n e r , der v a r paa J a g t. S k js n t han den hele D a g ingen Lykke havde h a vt, in d ­ bod han vs dog venlig i sit ? « lt og sagde, a t han havde V ild t i -Overflodighcd, som stod m ig t i l Tjeneste. T i l mine sydlige In d ia n e re udlod han sig med, a t der ikke langt fra hanS T e lt v a r kveller tre iparverbygninger , ogat det vilde vårr«

ham en Gl<rde, om de vilde hjclpe ham at fange nogle a f disse D y r . D e r v a r nemlig kun een M a n d og ire Fruentim m ere i Teltet.

Endsijont v i paa denne T id aldeles in ­ gen M a n g e l havde paa Levnedsm idler, antvge v i dog hans Indbydelse og gave os paa Delen Med v o r nye V e jvise r. H a n forklarede vS ved S a m m e n lig n in g e r, a t hans T e lt kun laae f e m ? E n g .) M ile borte fra der Sked, hvor v i t r a f ham r men v i sandt, at V cie n

"dgjorde hcnved fe m te n , og v i ankom derfor kvrst m id t om N atten t i l Steder. D a vi u«rmcde oS T e lte t, blev der som sadvanlig stuor

ret

eet eller to F linteffud t i l Tegn p a a , a t der kom Fremmede, hvilket S ig n a l M anden i

T e lte t strax besvarede os. Uden for In d g a n ­ gen t i l Teltet kom Beboeren m ig i M o d e , trykte m ig i Haanden og bad os a t trin« ind t i l ham. M e n da v i ikke alle lunde rummes i hans T e lt, saa befalede han sine F ru e n tim ­

mere at hjelpe os ak opstaae v o rt eget. M e ­ dens dette blev g j o r t , bevcrrtede han m ig og

saa mange a f mine Reisekammerater, som der kunde opholde sig i hans lille V a a n in g , med det Bedsi e, han eicde Piben gik ra ff om kring.

N a tu r lig v iis fa ld rS a m ta le n paa T s c h a t s c h e i - n a e h a h s o g hans Kam m eraters O pforscl imod os. M in V « r t sagde bestandig under Fortæ l­

lin g e n : " O , havde jeg varet d e r, saa ffulde det ikke gaaet saaledes. ' M e n hvor gjestfri han end va r ved denne Lejlighed, vilde han dog vist ikke have g jo rt det bedre end de andre,

dersom han havde hort r il dette Selstab.

D a v i havde styrket vs med et rig e lig t M a a ltid , toge v i paa foie T id Afffed fra - o r gode V a ir t , og gik ind i v o rt eget T e lt.

M e n inden jeg forlod h a m , lod man sig dog tv- deligen forstaae m ed, a t man ventede mange T i n g a f m ig , forend jeg med alle tog Afffed h e rfra .

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 35-49)