eet eller to F linteffud t i l Tegn p a a , a t der kom Fremmede, hvilket S ig n a l M anden i
T e lte t strax besvarede os. Uden for In d g a n gen t i l Teltet kom Beboeren m ig i M o d e , trykte m ig i Haanden og bad os a t trin« ind t i l ham. M e n da v i ikke alle lunde rummes i hans T e lt, saa befalede han sine F ru e n tim
mere at hjelpe os ak opstaae v o rt eget. M e dens dette blev g j o r t , bevcrrtede han m ig og
saa mange a f mine Reisekammerater, som der kunde opholde sig i hans lille V a a n in g , med det Bedsi e, han eicde Piben gik ra ff om kring.
N a tu r lig v iis fa ld rS a m ta le n paa T s c h a t s c h e i - n a e h a h s o g hans Kam m eraters O pforscl imod os. M in V « r t sagde bestandig under Fortæ l
lin g e n : " O , havde jeg varet d e r, saa ffulde det ikke gaaet saaledes. ' M e n hvor gjestfri han end va r ved denne Lejlighed, vilde han dog vist ikke have g jo rt det bedre end de andre,
dersom han havde hort r il dette Selstab.
D a v i havde styrket vs med et rig e lig t M a a ltid , toge v i paa foie T id Afffed fra - o r gode V a ir t , og gik ind i v o rt eget T e lt.
M e n inden jeg forlod h a m , lod man sig dog tv- deligen forstaae m ed, a t man ventede mange T i n g a f m ig , forend jeg med alle tog Afffed h e rfra .
z s
Dagen efter tid lig om M orgenen h ja lp mine In d ia n e re vo r D irre a t erobre de allerede vinmeldte Bcrverbygninger. M e n da de kun vare smaa og nogle a f T a ve rn e deSuden und«
kom , saa blev der ikke studt flere end sex a f dem.
Disse kogte man alle samme A ften endnu, og for«
tarede dem begjerlig som et H errem aaltid.
In d ia n e rn e gave ogsaa m ig nogle S tykker V ild t ,
> som samlede i det mindste udgjorde to D y r .
! Jeg vilde betale a lt ; men da jeg just kom efter,
« t M a c k e t j e h e i og hans Kone fik det Bedste d e ra f, saa kunde jeg ikke bare m ig fo r a t i yttre m in M is fo rn o ie lft derover fo r de fremmede
! In d ia n e re . D o g hjalp dette ikke t i l andet, end at det bevsgede dem t i l a f N ationalkjerlighed a t
> loreere den vmmeldte In d ia n e r deSmere K jo d , vaa det han kunde salge m ig det dobbelt saa d y r t, som V ild te t ellers bliver betalt i disse Egne. Jeg saae altsaa her et tilstrækkeligt Be«
^ is x a a , hvor store Fordele de Jndfodte have i dette Land frem for cn Engelskmand, naar
I
^n n e befinder sig saa langt borte fra Cvmpag«^iets F a c to rie r, a t h a n , i Henseende t i l sine
> ^ v n e d s m id le r, er ganske afhamgig a f de In d « ' l-dte.
D a jeg endelig troede a t have opholdt
^ ig lange nok h e r, befalede j e g , man ffulde
^bre a ltin g i S ta n d t i l a t bryde op. Jeg kj-bte
40
kjsbte nu saa meget K io d , a t jeg kunde haabe s"
a t flaae m ig igjennem dermed t i l vo r Ankomst r il Forter.
D en zde tid lig om M orgenen toge v i Aflked fra vo r D « r t , og n ltra a d te paa ny vo r Tilbagerejse. Een a f de Fremmede fulgte med oS. Jeg kunde i Forskningen ikke begribe, hvorfor han gjorde det, men kort efter vo r An«
komst t i l Facroriet horte je g , ar han havde fo r
la 'g t B e ta lin g for det K jo d , som M a r c h a t s c h e i ved v o rt O phold i hans T e lt skulde have faaet
f o r i n t e t . — D e ir lig r t vedblev a t v«re meget ' sm ukt, men koldt. Uden a t der tilstodte v -
noget videre Ubehageligt eller som det er vcrrdt a t optegne, kom v i den n December t i l storste LEraelse fo r m ig og ikke t i l m indre F o ru n d rin g fo r E ouverneuren, som forhen havde stolet meget paa T s c h a t s c h e i n a h a h S Kyndighed og gode F o rh o ld — tilbage t i l P r in d S a f W a l l i S-
F o r t . ^
Andet Capitel.
Beretning om , hvad der forefaldt fra min Hjem
komst til Factorict, til jeg tiltraadte min anden Neise, samt Efterretning om denne Reise, til jeg havde det
Uheld at sonderbrybe min Quadrant.
8)?edenS jeg paa m in forste Reise havde v«ret fravarrende fra P r i n d s a f W a l l i s F o r t , v a r der kommet adskillige N o rd -In d ia n e re i haard N od t i l F a c tv rie t, hvor man havde brugt dem t i l a t skyde Agerhsns fo r vore Folk. Een afdisse I n dianere ved N a v n K o n n e - e - q u e s e , sagde: a t han havde varet meget noer ved den F lo d , jeg skulde reise hen t i l . I Anledning heraf gjorde H r . N o r t o n A fta le med ham og to andre N o rd - In d ia n e re o m , at de skulde folge med m ig ved det naeste Forsog, jeg vilde gjore. M e n fo r saa- v id t som m u e lig t a t verre befriet fo r a lt over«
flodigt G la m g , blev det sundet ra a d c lig t, ikke a t medtage nogen Fruentim m ere * ) , paa det J n d
i-
aner-*) Dette Forflag gjorde Gouvernenren, uaaret han
vidste meget vel, at vi bchovcde Fruentimmere
til at trakkc vor Bagage, fonardige Klader af
S kin d , opstaae vore Telte og gjore I ld .
anerne skulde have dcs farce Perfoner at fsrge fo r. E urovacrc vilde jeg ikke denne G ang have Med m ig ; derimod skulde to H u u S v a g te r - In d i
anere, ligesom forrige G a ng, medtages i m it Folge.
I s b e s r e r havde vgsaa denne G ang gjerne v ille t vare med m ig , og hans Legemsbygning v a r vg sardeleS vel stikket t i l saa besværligt et Tog.
M e n jeg har allerede i forrige C apitel sagt, hvorledes In d ia n e rn e opforte sig imod ham og M e r r i m a n . D en sidste tilbed i o v rig t ikke stn Tjeneste mere, men syntes snarere a t prise sig lykkelig ved a t virre kommen sund og fris t tilbage t i l sine V enner ig je n ; th i han blev stedse syg paa saadanne Tog og havde ogsaa paa Hjem-
»eien t i l Factoriet p aafort sig en virkelig For«
kjolelse.
D å d e n onnn-ldkeBeslutning v a r fa tte t, og det A n ta l In d ia n e r e , der skulde salge m ig , va r -estem t, bleve v i atter forsynede med et tilstræk
k e lig t F orraad K ru d vg B l y , saa mange andre Nyttige T in g , som v i beqvemmeligcn kunde fore med vS , og ligeledes nogle P rover a f lette H a n delsvarer t i l F o rirrin g fo r In d ia n e rn e .
Denne G ang indeholdt m in In s tru c tio n in te t andet end B e fa lin g om , saa hastig som mue>
lig t ar begive mig paa Rejsen. I Henseende t i l der S vrig e skulde jeg rette mig efter den foregaa--
endeS a a
-4Z
S a a s n a rt a ltin g v a r bragt i S ta n d , til«
traadte jeg den 2z F e b ru a rii 1770 m in anden R e ise , i Gelskab med tre N ordindianere og to sydlige saakaldte H uusvirgtere. Jeg forlangte i o v rig t udtrykkelige« i a t M « c k « t s c h e i , end«
stjsnt han v a r en fo rtra ffe lig J<rger, ikke maatte
! folge med vS , da han paa m in forste Reise havde viist sig som en underfundig S k jr lm .
Sneen laae nu saa hoit paa D eiene, a t
^ man ikke kunde se« synderlige« t i l Canonerne, ellers havde Gouverneuren lader m ig hilse ved
> m in Afreise ligesom den forrige G ang. M e n da en saadan ZEresbeviisning ikke havde mindste Indflydelse paa m in R eise, saa afstod jeg gierne a l m in R e t t i l samme. Jstedet derfor husede G o u verneuren, Osficierene og Folkene m ig med et tre i Gange igjentager R aab.
E fte r v o rt O p brud fra Factoriek toge v i norsten den samme D e i som paa m in forste Reise, t i l v i naacde G w l h u n d e - F l o d e n s - R iv e r ) M e n istedet for a t gaae over den, og derpaa som forrige G ang at fortsante vor Reise ovet det » fru g t
bare Land, fulgte v i n» Flodlejet paa to S te d e r ncrr, hvor Duerne trak sig saa langt hen i S o n den, a t v i ved a t tage Delen over tvende J o rd - tunger, om trent fem tils e x ( E n g .) M ilc brede, hver Gang sparede en Snees M ile cg dog kom s til Hovedfloden igjen.
D rik
-V e stlig e t havde voeret saa haardt og for«
a n d e r lig t, a t v i oste havde maaktet blive lo eller tre Nattter paa eet E r r d . T i l E rstatning fo r denne Ubeqvemmelrghed v a r der i de forste vtre eller fjorten Dage en saadan Overflodighed a f H jo rte r, ar mine In d ia n e re fljode saa mange, som v i behovedr deraf. M e n v i kunde umue«
ligen medtage meget K j s d , da v i allerede havde saa tunge B y rd e r, som v i vel kunde flabe. Jeg >
markede s n a rt, a t denne Omstændighed vilde ud«
satte os fo r mange U leiligheder, da v i nodvendi«
ge n , om v i i tre eller sire D age efter hveranden ikke fluide flyde noget, vilde komme t i l at lide en haard M ange l. Im id le r tid lagde v i os dog kun sjelden t i l a t sove, uden a t have spiist noget. M e n den 8de M a r r ii tnnde v i , end«
fljo n t v i kun gik otte Eng lfle M ile om M or«
genen og tilb ra g te den hele ovrige D a g med J a g t , ikke forflaffe os det M in d ste , end ikke en«
gang en Agerhone, t i l Astensm aaltid. " H eller ikke havde v i den D a g seer S p o r t i l noget, som kunde give »S H aab om en bedre Lykke den folgende D a g . I disse Omstændigheder belavede v i vs paa nogle F iflrk ro g e , da v o rt 5 elt netop stod ved en S o , der horte t i l S a l h u n d e F l o d e n , og d e r, formedelst sin Be«
liggenhed, gav os Haab om , dog i nogen M aave a t v « rr heldige.
O m
O m M orgenen derpaa, Klokken n i , af«
brode v i v o rt T e lt, vg gik om trent fem En»
griske M ile i D . t i l S . t i l en K a n t a f S o e n , der syntes "beqocmmre t i l Fisterie end den, hvor v i havde in d ra g t den fo rrig e N a t. S aa«
snart v i ankom t i l bene S le d , maatte sirax Nogle a f o« hugge H uver i I s e n , medens andre igjen anskaffede B rrn o e o s. v. D e , der havde vpflaaet T e lte t, g ik , siden der endnu »ar tid lig Paa D a g e n , paa J a g t , og om Aftenen kom een a f dem tilbage med ec P in d s v iin . Kisterne fan«
gede med dereS Kroge nogle skjonne F o re lle r, som v i havde et rig e lig t A ite n S m a a ltid , ja endog Noget t i l Frokost af.
T i l a t fange F ist om V in te re n under Is e n behoveS der ingei^ videre A n s ta lte r, end a t m an hugger runde H u lle r paa een t i l to Fod i tver«
O
M aal i Is e n , hcenger Fiskekroge med M a d d in g paa i Husterne, og holder S n o re n uophorkigen i Bevagelse. D e t er fornodenr at bevage S n o re n , derlS paa det V a n d e t ikke stal tilfryse saa hastigen ig le n , som man maatte b e fry g te , om det forblev ganske r o lig t , deelS ogsaa fo rd i man har m alket,
<»t det er et virksom t M id d e l l i l at lokke Fistene hen t i l Aabningen i Ise n. I denne E gn snap
ver Kisten meget snarere efter en M a d d in g , der bevsgtf sig, end efter en M a d d in g , der er