atafvargedet^ K o b b e r > I n d i a n e r i n d e r n e fynteS i » v rig t a t blive agtede h sit a f vore nordlige H andelsm and, men a f hvilken Aarsag veed jeg ikke, da de begge i G runden ere eet F o lk , cg de
res S p ro g ei engang afvige faa meget fra hinan
den somDialecterne i tv Naboprovindser iEngelland.
D e t er aldeles ikke at undres over, a l disse Folk ikke gjerne lade sig noie med een K one; og«
faa har intet Folk paa J o rd e n , efter m in Over«
deviiSning, stsrre F o rd rin g paa Overbærenhed i den- i »e Henseende end disse In d ia n e re . E nhver god Ja g e r m a a , da han ingen Heste har t i l sin Tje«
»este, vare forsynet med nogen, der kan hielpe ham at bringe hanS S k in d ril CompagnieiS Facto«
r >e; og t i l a t bare eller krakke er ingen her t i l LandS bedre skikket end F ru e n tim m e rn e , efterly de frg Ungdommen a f blive vante d e rtil * ) .
vil-Endnu maa jeg t i l de n o rd lig e Jn d ia n e rin d rrs LEre anm arke, at de ere de sagtmodigste og dy' digste a f alle de F ru e n tim m e re , jeg nogrnsteds har seet i N ordam erica. D og troe n o g le , at >
denne Caracteer mere har fin G ru n d i S k ik og T r u g , og i V ane og F ry g t fo r M andene end i H je r
tets virkelige G odhed; og virkcligen kan man hel' le r ikke negte, a t en Nordam ericanerinde lader sig ^
> bedst regjere a f en M a n d a f hendes egen N a tio n . N a a r f. Ex. een eller anden har faaet Tilladelse t i l at fo rb live j F o rre t, saa har del ved Fyrdele varet let a t bringe dem t i l at blive denne Caracteer u- tr o r og mangen een er efterhaanden bleven lig t- i saa udsvævende som S yd in d ia n e rin d e rn e , h v il' ke sidste a f alle S tam m erne blive anseete fo r dt letsindigste S kabninger paa Jorden . S aalange disse ere unge og have Tem peram ent, gjore dk sig endog skyldige i Blodskam, og ere overhovedet, naar de ere drukne, hvilket ofte trasser sig, saa skamlose, a t end ikke »malende D y r kunne kranke Tilskuernes Undseelse mere end de. Jeg vred vel, at nogle Europaerc have varet meget odsle med de
res Derommelser over S yd in d ia n e rin d e rn e ; men ve tnaae kun have havt liden Leilighed t i l at blive be' kjendte med dem og at lagge M a rk e r i l dere§
S a v e r ; dr de ved selv at ramme oq bruge disse D y r regaae be Jndfodt« med Exempel.
F o r s t e r . i
r 6 z S c e d tr; th i ellers vilde de have fundet« a t in gen M a n d , hvor manne F o r tr in han end m a a tlr besidde, er i S ta n d t i l at erhverve fig e n sydlig Jndianerindes Kæ rlighed i den G r a d , at hun fo rb live r ham tro * ) . M e n hos de nordlige In « dianerinder horer man derimod kun sjelden noget t i l Udsvævelser, end ikke om de maae dele deres M a n d med sex eller syv andre Fruentim m ere. D e l kunde jeg, om jeg skulde bestemme m in M e n in g ef
ter dcreS F o rh o ld , som jeg har havt Lcilighed t i l ar blive noi« bekjendt m ed, just ikke sige saa me
get t i l dereS R o e s; men jeg bor ikke domme alle efter nogle faa og nerop de flcrreste; tvertim od er .
det m in S kyldighed a l erindre m ig , at der S le t
teste alm in d e lig falder i de ReisendeS L o d , om- rn d fijo n t de dog nok maae betale bedst.
D e t er i o v rig l meget sadvanligt hoS R o rd - in d ia n e rn e , at to M a n d for en N a t bylte Koner
L a med
») Denne Aarackeer er vel i det Hele falles for alle de ved Kysterne af Hudsonsbayen saakaldte Sydindianerindcr, der er« af samme k tamme som de Canadiske Indianert ; dog gives der og undcrkiden Undtagelser. En saadan Undtagelse var Gouvcrncur M o s e s N o r t o n s D a tte r, M a r i e , en Dige, der, uagtet hende« Fader bavde ladet hende voxe op blandt de udsvavrndr J n d s s d tt, dog besad alle de qvinbeliar Dyder.
Desvcrrre maatte denne arme P ig t efter bende«
Faders Dod 1782 , midt iblandt sine S la g t
ninger, omkomme af Hunger og Kulde i en
Al-_____ der af 22 A a r , , U » r f a t t e llg « »> »
med hiltanden. M e n dette ansces aldeles ikke hoS dem fo r noget strafvæ rdig!, rverlim od er det et Tegn paa der inderligste Venskab mellem ko F a m ilie r, og i F a ld den ene a f Mamdene doer, holder den anden sig fo rp lig te t t i l a t ern«re hans T o rn . E n d ikke ec eneste Excmpel veed man paa, a t en In d ia n e r har tilsidesat den P lig t, som han paa denne M a a d e , efter N ationens M e n in g , har g jo rt sig forbunden t i l a l opfylde. S e lv de syd«
lige In d ia n e re ere doa, alle deres onde Egenskaber naglede, meget menneskelige og medlidne mod de
res afdode DennerS Enker eg T s r n , og kun sielden lader man saadanne ulykkelige S kabninger vcrrt forladte.
Endstjont en nordlig In d ia n e r ikke gsor sig nogen Betænkning over at have to eller tre Sostre paa eengang t i l Koner, seer han dog paa, hvor ncrk han er dem besicrgtet, han tilla d e r Om gang intd dem. D e sydlige In d ia n e re ere derimod ikke saa sam vittighedsfulde i denne Henseende; th i hos dem er detaldeles ikke noget usæ dvanligt, at den ene B ro d é r har fo rtro lig O m gang med de"
andens Kone eller D a tt e r , uagtet dog dette er e»
Afskyelighed i de nordlige In d ia n e re s H in e * ) . Jeg
*) .Kun faa af de sydlig« Stammer have noget Drgreb om Blodskam, og om A t h a p u s k c w e r ' ne og N e h r a w a y r r n e er der og det samme a
«gc.
Jeg kommer nu t i l H istorien om m in ReL- se igjen. D a v i .havde studt H jo rte nok t i l