M a a rh a le n o s . v . M a t o n a b b i havde otte K o n e r, hvilke alle havde disse eller deslige N a v
n e *).
D e n
szde
fortsatte v i v o r Reise og gik««sten lige mod N o rd . D e irlig e t v a r fo r det me
ste saa v a rm t og Sneen derfor saa b lo d , a t det v a r meget besværligt a t gaae med Sneeffo, og a t» det kostede en overordentlig Anstrengelse ar n a k
-3 ke
*) D et var virkeligen Umagen vard at underssge Op
rindelsen til de sceregne Navne, ethvert Folk be
tjener sig af. Fadrene hos raa Nationer, der blot levede af Jagten, g've deres nvfsdte S e n ner Navne efter de D y r , de kort forud havde leet eller drabt. Maaffee Drengen, naar han var bleven M a n d , afmalede U l v e n , D j s r -
* n e n . L o v e n , R a v e n , eller hvad D yr, man havde opkaldt ham efter, paa sit S kjold ; og me
get naturligt var det, at alle hans Efterkom
mere beholdt det samme Navn med een eller an
den tilfsiet Forssjel. ( J r o k e s e r n e , eller de forenede sex N a t i o n e r , blive alle inddeelte i U l v e n e s , D j o r n e n e S og S k i l d p a d d e r - i nes Stamme). — Siden ester, naar et Folk
^ har dannet si- noget mere, faae dets Lemmer Navn efter deres Forretninger. Saaledes hed
te f. Ex. T f c h e r o t e s e r n e s Overboved: r k e 1 l i r t i e O a i p e n t e r , den l i l l e T m m e r
-M a n d . Lomgere hen i Tiden seer man paa DarnctS Egenskaber: S t o r , L i l l e , St oe r k 0. s. v. Derpaa fslger der vel ogsaa abstrac- ' te Begreber r G l a d , L y s t i g , V r e d , Go d ,
1_____ o. k. «» LorttLr^
G
r z o
trockke S l« d r r n e * ) . Desformedelst knnde b i ikke for«
e n V d c n z Ma j i naar C l v w e y S o e n , evdstjent den dog ikke ligger mere end 85 M ile borte fra T h e l e w e y « a ; a y e r h . D i kom paa D e irtt over ro smaa S o e r , nemlig T i t t a m e g ' og S e a r t a c k ' S o e n , hvilke begge ere rige paa Fist, men i o v rig t ikke a f videre Letydenhed.
Femte Capitel.
Hvad der forefaldt ved C l o w e v oq paa det svrigt af Reisen, til vi kom til K o l b e k ^ r u b e - F l o d e n .
§ lo t v e y . S s e n er ingensteds over to lv ( E n g l ) M ile bred. E n liden F lo d , som paa den vest' lige S id e falder ud l den, stal, efter In d ia « nerneS S ig e n d e , h«nge sammen med A t ha- p u S k o w - S o e n * * ) .
V e d
* ) De indre Egne ved C l o w e y - S s e n , hvilke"
sidste omtrent ligger i 62° 5«, nordi. T»r-' altsaa noget nordligere end C h u r c h i l l - F o ^ r e t , ere meget mildere end Egnene om H»>^
so n s - D a yen, hvor ten omsvommende 2 ^ foreger meget Luften« Kulde.
For st er .
**) Paa
A r r o w s m j t h « K o rt:ten
s t o l e>
l a v e s e . _________ ^ ______L o r s r r r . ______ i
V ed vo r Ankomst t i l denne S s fandt vr, a t M a t o n a b b i ' s B ro d é r og de andre, der va»
re gaaede forud ined h a m , kun vare komne t i l den, to Dage forend v i, og formedelst D e ir . liget endnu ikke havde g jo rt mindste Anstalt t i l BaadeneS B y g n in g . Allerede den zdie M a ji stedte der adskillige andre In d ia n e re fra forskjel- lige Egne t i l oS, hvilke ligeledes havde i S i n de her at bygge sig Canots. Nogle a f dem hav
de tilb ra g t den hele V in ke r fire t i l fem M ile bor
te i Sydost fra C l o w e y , og forskaffer sig i Hegn paa den allerede beskrevne M aade et rig e
lig t Livsophold.
R a a r man v il bygge C a n o ts , maa D t i r . liget vaere v a rm t og ts r t. M e n da v i rndaa Manglede dette, saa varede det t i l den lg d e M a j i , inden m it Rejseselskab blev fr r d ig t med dem , v i behovede. D en 19de vilde v i ende
lige« fortsatte vor Reise ig je n : men det skede dog forsi den fslgende O a g , efterdi M a t o n a b r b i ' s C anot blev beskadiget og derfor forst maat«
te istandsattes igjen.
D lffe F a rto ie r ere vel bygte a f selv sam
me M a te ria lie r som de sydlige In d ia n e re s Ca- ltv ls , men i Henseende t i l Skikkelsen og B y g -
»inasmaaden ere de meget forst>e1lige fra dem ligesom og langt m indre og lettere« D ette er fvrnodenk o- beqvemmest fo r de arm e M
enne-2 » Ser.
s ie r, der maae bruge dem; th i ofte fee de sig
„svsagede t i l a t ba-re dem hunorede, ja endog undertiden halvandet hundrede M i le , inden oe faac nogei^ Lejlighed t i l ar gjsre B ru g a f dem.
F o rn tm im lig e n sslter man med disse C.rnots over saadanne F lo d e r, som man rkke kan vade
» v e r; dog bruger man -em v g s a a , naar man v i l siyde S v a n e r, G :'« S , LLn^er o. s. v. paa den L i d , de falde F jcrr.
A lle de R e d si.b e r, In d ia n e rn e betjene sig a f t i l at bygge deres C anots og forfardige sig Sneesis og andre S a g e r a f T r « , bestaae i en A x e , en K n iv , en F u l og en Preen. M e n i a t bruge disse ere de faa behandige, a t selv den bedste E uropaisie H aandva-ker med alle vptankelige In s tru m e n te r rkke kan arbeide finere og nettere end de * ) .
I Henseende t i l F iguren have de n o rd li
ge In d ia n e re s Canors nogen Lighed med en P r a m : rh i de ere flade i B unden og lobe spid- ud r il beg«
S«
*) N<rsten alle raa Folkeslag kunne med faa o- flette Redskaber forfardige meget nette oq kan«
stige Sager. Bel bruge de meget lang Tid dertil, men dette fte de aldeles ikke paa. Det dannede Menneske i det ftlskabeliae Liv maa der«
imod alrid ssrge for at forrette sir Arbeide det snarest« mueligt, »g derfor opfinder han ogs«*
allehaande konstigr Redskaber.
F o r s t e r .
r z z
se Enderne.
Giverne
staae lige i D e ire t. D o g ere de bag t i l langt bredere end fo ra n , efterdi dette er S tedet fo r G odset, og der undertiden ogsaa ligger et Menneske, saa tangt som der c r, Paa D undcn a f dem. P aa denne M aade fa tte r den ene den anden i saadanne smaa F a r to ie r , fem fjelden ere over to lv t i l tretten Fod lange ogi
M ip re n f „ n tyve Tom m er t i l to Fod breoe, over Floderne og de smalleste S tede r a f Soerne. D e n forreste Deel er t i l ingen Skytte meget tang og snial, og allevegne er F a rte ie t bekindt med B i r kebar?, hvorved vel F a rto ie ts T yngde, men ikke drrs Rummelighed bliver formeret. A lm in d e li- Sen betjene disse In d ia n e re fig kun a f enkelt«
A a re r; dog have nogle fa a , f. Ex. E s k i m o e r n e , ogsaa undertiden togrenede A a re r, men som ve kon ftelden gjsre B ru g a f, undtagen oaar be lig»
Se paa ku u r fo r a t lagge V i l d t , der fletter over Floder og smalle S o e r.
MedenS v i opholdt o - ved C l s w e y - S » e n , stedte der fra forskjellige Egne henimob hundrede In d ia n e re t i l oS, h vo ra f de fleste vygce flg CanorS her. M e n da jeg stod under EN auseel MaNdS Beskyttelse, saa va r der ingen ver tilfoiede m ig nogen Overlast. E-heller kan
^8 sige, a t man plagede m ig med B anner om F o rå rin g e r. M e n uden T v iv l waatte jeg tak«
*E den Omstændighed d e rfo r, ar M a t o n a d b r
»Z4
skildrede dem m in sande F o rfa tn in g og sagde dem, ak jeg nevpe havde, hvad jeg selv behovede, og kunde folgcligen ikke give noget bort. D e faa V a re r, jeg havde med m ig, vilde jeg nemlig spa
re t i l de saakaldte K o b h e r - og H u n d e r i b « b e e n - J n d i a n e r e , som a ld rig bessge Com- pagnikts Fackorier. D og kunde jeg ikke flippe fo r a t bortgive T obak; th i enhver a f nogen A n seelse, der kom t i l vS , ventede stedse, a t jeg skulde bevLrte ham med nogle P iber, og u n d e rti
den kunde jeg neppe undgaae tillig e at give dem et Stokke med. D a jeg nu ogsaa bestandig maat«
te foi syne mine egne Folk med denne Fornoden- hed, saa tog m it F o rra a d saa hastigen ak, at allerede Halvdelen paa denne T id va r fo rbrugt.
D e fleste In d ia n e re bade ogsaq om K ru d og Ha«
g e l, og dermed v a r m in D eiviser M a t o n a b b i fo r det mest« meget gavm ild. Im id le r tid maa jeg lade ham vederfares den R et ar sige, at hatt ikke bortgav a n d e t, end hvad der tilhs.rte hain selv. H a n havde n e m lig . hvilket jeg vred med T ilfo rla d c lig h e d , tilb y tte t sig for halvandet hun
drede M a a rflin d K ru d , og desuden fo r en stor M angde T a v e r- og andre S k in d H a g e l, K»S' le r , Iernredlkaber og Tobak- fo r at kunne gjore sine Landsmand F o rå rin g e r dermed.
D en rode forlode v i C l o w e y og
mod N orden. Denne M o rg e n stodl« der nogl*
Frem
-Fremmede t i l o s, a f hvilke m in Deiviser fik E f terretning o m , a t C a p ita in K i h l s c h i e S kuir befandt sig en Dagrejse henne i Sonden fra vS.
kaserne erindre flg maaffee endnu, a t jeg i Le«
Syndelsen a f I u n i l M aaned 1770 ved C a t h a w « h a c h a g a medgav denne K i h l s c h i e S et B re v t il P r i n d s a f W a l l i S - F o r t , men at jeg ikke lange derefter, fo rdi m in Q v a d ra n t uheldig«
t>iiS gik i t u , maatte vende tilbage igjen. D e l saae jeg paa Tilbagereisen adskillige B a a l og ra«
itde vgsaa med adskillige In d ia n e re , men K i h l « kchi eS og jeg fiodte ikke paa hinanden, og jeg havde siden den T id hverken scet ham eller hert tivger fra ham.
M a t o n a b b i onskede, a t jeg maatte
>aae mine Greve og de D å re r, jeg havoe fo rla n g t;
han sendte derfor to unge Mennesker hen fo r at hente dem , og v i fortsatte im id le rtid vor Reis«
l i i N orden. D en a'zde om Aftenen vare v i a l- iereve ganske ude a f Skovene og befandt os paa
"aben M a rk . N u kom begge de ommeldte unge Mennesker tilbag« og sagde m ig , at K i h l s c h i e S havde lover, ar han om nogle Oage skulde ind«
>iude sig og selv overlevere mig alt.
D en 24de havde v i et siemt fu g tig t D e ir.
^ i gik om trent svv M i l e , og sioge derpaa vore Telte op paa et S re d , hvor v i fandt nogle fo r
tone«
torred« Trarstubber. D i kunde prise oS lykke
lige formedelst denne B e slu tn in g ; th i henimod N a tte n fik v ie t overordentlig ondt D e ir med stsrk T o rd e n , L yn ild og R e g n , hvormed der ogsaa kom meget haarde V indsiod fra Sydvest. I Morgenstunden dreiede V in d e n fig om t i l N o rd vest, og n u blev det ret giennemlrerngende koldt.
V i gik denne D a g om trent otte M ile i N o rd , men maatte derpaa gjore H o ld t, da v i »asien vare stivfrvSne a f Kulde. Ogsaa nu fandt
» i nogle rorr« Tr<rstubber, som maatte tjene vs t i l Brændsel. Jeg har paa m in Reise i disse Egne lagt M a rke r i l , a t Kanten a f Sko<
vene paa den hele V e i i N o rd fra S <rl H u n d e - F l o d e n har saadanne gamle fortorrede C tu b b cr, saavelsom og nogle T rc re r, der ere kastede om a f V in d e n , forved fig. D e fleste ere a f det S la g s , som man her kalder E ner, men de ere striden syn- dcrlig store. Eaadanne fortorrede T ra e r lig ' ge paa mange S te d e r tyve Engelste M ile og ei«- kelre G rubber endnu langer« borte fra de le
vende Skove. D ette beviser, a t Kulden i nog<
le Menneskealder« har taget t i l i disse E g « "' N ogle gamle N ordindianere have ogsaa forsikret r u ig , ar deres Fadre og Bestefadre have salst d e m , a t de kunde erindre sig, a t de fleste a f
l
eEgne, hvor
T r « m ie «« ere fortorrede o -dove,
have
f
have h a vt blomstrende Skove »g -Overftodizhed a f stort D ild t * ) .
Den
*) Det er ubegribeligt, hvorved Egnene Norden for S a l Hunde- Fl oden ssnlde med Tiden blive
! kol dere og mere underkastede Storm. Der eneste, man kunde tanke sig til at forklare der- te Phanomen af, er nok de formerede og for
styrrede JLsflader i det nordlige Ocean. Alle de
! Russer, der have besejlet der nordlige Ocean,
! og ligesaa og den ubodelige C o ok, fandt det temmelig grundt. ^ Iismasserne, hvoraf ni T i
endedele pleie at vare under Vandet, maae der- l for sidde fast paa Bunden, og kunne fslgeliq i
den korte Sommertid ligesaa lidet toe op, som svomme langere hen til Sonden. Naturligviis udbrede IiSmarkerne sig hvert Aar mere og me
re; thi den Snee, der falder om Vinteren, bliver, naar den toer op om Sommeren, snart til ny I l s , og dette formerer unegtelig Kul
den i de nærliggende Egne. Da vi engang ?aa vor Reise omkring Verden seilede langs med en.
stor og meget hoi Iisoe, og Vinden fra denne Iismasse stod paa oF, ^faldt det Fahrenbeitste Thermomcter, der hang paa Datter ifrlL u ft, een til henved to Grader. Men saasnart vi vare komne forbi Jisoen, steg det igjcn. Altsaa maae ogsaa de Lande, der ligge i Nærheden af store Jismasser, formedelst de Vinde, der komme fra samme, blive koldere. Ogsaa reiser der sig her naturligviis Storm, da Varmen om Somme
ren tager til i Vesten og Sonden, og Luften nu straber at komne i Ligevagt Lasen. — Med denne Forklaring maae Laserne la^e sig nole, til man engang faaer en anden og bedre, i < hvorved HearneS Efterretning kan blive mere
W begribelig fer oS. For s t er .
D en s6de v a r det saa si«rkt et S neeveir, a t v i ikke stynede »s fra Skeder; men Dagen «f- '. t e r sik v i vore S a g e r torre, og kilbagelagde nu om«
ire n t r r M ile mod N o rd . Endnu saae v i in«
tet r il K i l> Isch i e S ; jeg lod derfor ven rg d e l<rgge et stoft B a a l paa en A e i P r s h e w - S o e a og forestog, v i stulde blive liggende her et P a r D a g e , paa der han kunde komme r il oS.
Denne N a r lob ren o f M a t o n a b b i ' s Koner borr med en anden Kone. M a n form or dede, de havde taget Deien t i l Asien fo r igjen ar komme t i l deres forrige M irn d , som de nogen T id forud vare blevne tagne fra med M a g t. Den«
Ne Tildragelse voldte m re S ro t og U rolighed, end jeg nogensinre havde forestil! m ig , og M a t o « n a b b e lod t i l a t vare ganske uirostelig over Ta«
bet a f sin Kone. H u n va r virkeligen la n g t smukkere end nogen a f alle hanS andre Koner.
HendeS V e xt par middelmaadig, hendeS AnsiglS«
farve smuk, og HendeS Temperament spnteS sagt«
m odigt og HendeS S rrder behagelige. Kor k, hun besad alle de gode Egenskaber, man kan forlan«
ge a f en v ild Noidam ericanerinde. I e v rig t havde hun ikke befundet sig lykkelig i sin h id ttl varende F o rfa tn in g ; og santsynligviiS vilde hun hellere ene tilh o re en ung rast M a n d , der, lad end v irre , hanikke stod l nogen Anseelse, dog kunde ernare hende, end dele den fornemste nord«
liae
rzs
lige In d ia n e rs Tilboiellghed med sex eller syv andre Fruentim m ere.
D e : gjor m ig o n d t, a t jeg her maa fo r
talle en Tildragelse, der ikke gjor M a t o n a b b i
"ogen 8E re, og som tild ro g sig, medens pi vev C l o w e y arbejdede paa vore CanotS. D e n arme M a n d , som M a t o n a b b i med M a g t hav
de frataget hans K one, havde raler ilde om ham fo r denne H a n d lin g . M a t o n a b b i fik det at vide; og saasnark han horte, a t M anden be
fandt sig i v o rt N a b o la u g , tog ban med K old- findighed en ny lang K n iv , gik ind i M andens T e lt, greb ham uden videre F o rk la rin g i N a k ken, gav ham rre S t i k , og vilde uteikbarligen have m yrdet h a m , dersom der ikke i rette T id va r kommet nogle andre t i l og havde hindret ham deri. T il Lykke vare alle rre S aarcne i Skulderbladet og folgelig ikke bodclige. M a - t v n a b b i gik ener denne skrakkelige H andling t i l
bage t i l sit T e lt ig je n , salte sig saa ro lig ned, son, om der aldclcS ikke v a r fviefaldet noget, forlangte V a n d for at basse sin K n iv og sine blo
dige H « n d e r, rogede sin Pibe som srdvanlig, vg spurgte m ig , om jeg ikke troede, han hav
de gjort rer.
D e t er hos disse Folkeslag en gammel ved
kagen S k ik , a l Mamdene brydes med hinanden
»nr en K o n e , som de syneS om, og n a lu rlig v u S b
lr-b liv e r hun a ltid den stærkeste r i l Deel. E n M a n d , der ingen K ra fte r
h a r,
ikke er yne-et og heder ikke er en gsd J a g e r , kan deifor kun fjelde« gjsresig Regning paa a t beholde en Kone, som en Sl<rr« >
kere vårdiger sin Dpm aiksom hed. D e n , der har S ty rk e d e r til, rager aldeles ikke i Ber<rnk<
ru n g , naar hans Koner ere fo r belassede med S k in d og Levnedsm idler, ar fratage en anbett hans Kone lige fo r N a s e n , og pakke en Deel a f B yrd e n paa hende. D ette er en alm indelig S k ik hvS alle S tam m erne, yg den har t i l Kolge,
ar Mandspersonerne ove sig fra Ungdommen a f i ! a t brydes. Derved blive ogsaa de S vagere
fatte i S ta n d t i l ar frosvare deres Ejendomme og isa r dereS Koner mod hine siarke Rovere, h v o ra f nogle leve allene a f a t f arage deS va«
gere, a lt hvad de syneS om hos dem.
M aaden, de strides paa med hinanden oM