nok paa et eneste DirsenS M ag t) malet dercSSkftft fuldt paa alle Steder med Hieroglypher, ft"'
kun
* ) M a n kunde nikstcn fole sig fristet t il at till« ''' ' ge Oprindelsen t il de gamle EuropcecrcS Vaabc"
eller Skjoldmalcrier en lige Aarsaa. — Allerc>>
havde Spartanernes Konger Slanger, R a r e / andre Figurer paa deres Skjolde. Delte ft"
man af de Stcenffjolde paa MindeSmarker, ft' sindes aftegnede i dlcmoire« ae l'/Vcaae»ue "
iu l'c ip iio n r A cler deller letkres. !
--- ---__________________________^
kun de selv og ingen anden kunde forstaae. Over«
hovedet havde det Hastvarrk, hvormed dette A r- beide nodvendig maatte gjoreS, M anglen a f an- dre F a rv e r end R s d t og S o r t , og M a le rn e s l i den Avelse i Konsten t i l Folge, a t de fleste a f disse F ig u re r snarere lignede kilsirldigbiis gjorte Pletter, end nogen a f de T in g , der ere paa J o r den, i V andet eller under Jorden. N ogle faa kunde man vel saa nogenledes see a f , hvad de skulde forestille; men selv disse vare mange G r a der siettere end S kildrerne paa vore Landsbykroer i Engelland.
S a a s n a rt man v a r ftrrdi'g med dette over- Eroiffe A rb e id e , tiltra a d te v i Reisen t i l E s k i m o e r n e s T e lte , men toge os noie i A g t fo r a t Saae over Bakker eller tale h eit med hinanden, Vaa det Beboerne ikke skulde komme t i l at see os Eller hore vS. A f denne Aarsag fik v i ikke allene Eu langt brugere V e i a t tilbagelægge, men maarte vgsaa ofte trave over store Slraekninger seig mer-
^Elagtig Leerbnnd, hvor v i undertiden sank i t i l
«n«erne. V o r D e i slyngede sig nu vel remme- k'g meget, men trak sig dog a ld rig saa langt bort
" a Floden, a t jeg jo formanede at overser den.
^vertim od kom jeg undertiden noer nok hen t i l den, kor at overbevise m ig tilfa ld e o m , at den va r her 'igesaa lidet seilbar, som paa de S teder, jeg al«
kErede havde optaget a f den.
184
D e t er maaskee varrdt a t l«gge M « rk e t i l , a t mine S ta ld b ro d re , uagtet de kun bestvde af noget sammenlobet S k r a b , der ligrsaa lidet va r va n t t i l B e fa lin g e r som t i l Lydighed, dog grk til«
varks ved denne skrakkelige Leilighed med den al«
lerstsrste E n ig h e d : a ld rig vare de i S t r id eller forskjettige i M e n in g e r; de forenede sig alle tilde«
reS fa lle -F o re h a v e n d e , og fulgte M a t o n a b b i ligesaa beredvillig, som han anforte dem , over«
ren-stemmende med den A n v iis n in g , han havde saaet a f en gammel K o b b e r - J n d i a n e r , soM sirax efter vor Ankomst t i l Floden havde forenet sig med o
-Ingensinde har der hersket nogen alminde«
ligere Interesse hoS saa stort et A n ta l Folk. De«
ene manglede a ld rig noget S ie b lik, hvad den anden kunde »ndvare. A l P rivatejendom syntes a t ha«
ve o p h o rt, og hvo, der havde noget, v a r lige«
som stolt a f at give eller laane en Anden det, naak han behovede det.
E fte r a l Sandsynlighed kunde ikke de arme E s k i m o e r « redde -, uden det maatte skee ved et Underværk; th i mine Folk vare langt talrigere og tillig e og langt bedre bevarbnede end de. Desuden kunde v i formedelst Landets Beskaffenhed, skjulte a f K lip p e r og B a kke r, mrrme vs Teltene paa ld hundrede S k r id t, hvor v i da lagde os en
kort
T id i B a g h o ld , fo r a tgive
A g t paa E s k i m o e r «--- a r s ___
« « S Bev«gelser. In d ia n e rn e raadede m ig at blive h e r, t i l Fegtningen v a r fo rb i; men der
t i l kunde jeg aldeles ikke beqvemme m ig ; jeg be
tænkte n e m lig , a t E s k i m o e r n e , naar m an overfaldt dem , sandsynligviis vilde gjsre flg a l M uelig Umage fo r a t undkomme. F a n d t de m ig da allene, saa vilde de uben T v iv l angribe m ig, og da v a r der ingen der kunde fiaae m ig b i. A lt - saa beqvemmede jeg m ig hellere t i l a t fslge med Mine In d ia n e re ; dog sagde jeg dem, a t -eg ingen Deel vilde rage i de M o r d , de havde i S in d e a t degaae, med m indre m in egen Sikkerhed gjorde d« nsdvendigt fo r m ig. M e d denne E rk ln rin g dåre In d ia n e rn e ikke u tilfre d s . Een a f dem iaante m ig stra-r et S p « r , og a f en anden fik jeg
<n bred B ajonet. S k jo ld havde de ikke a t give
^ ig ; men heller ikke vilde jeg v s re t tjent med a t foroge m in B yrd e med mere, end jeg havde.
Medens v i laae i vo rt B a g h o ld , gjorde In d ia n e rn e de fidste Forberedelser t i l Fegtningen.
Disse bestode forncmmeligen d e ri, a t de malede deres Ansigter, nogle ganske sorte, andre rsde, og
* " e r andre med begge F a rv e r. Paa det Haare- ve ikke skulde hcrnge dem »ed i Ainene, bleve de en
ten opbundne foran, i Nakken og paa begge S i derne, eller og afskaarne korte ru n d t omkring H o
vedet. Dernarfi vare de betcrnkte paa a t gjore sig ma lette som m u c lig t, paa det de skulde kunne l»be
de-1 8 6
des lettere. A f denne Aarsag trak de deres S tr o m ' per a f , ssjare deelS LErmerne a f deres T ro ie r og smogede dem deels op kil S kuld re n e ; ja nogle trak endog Trolerne a f og g ik , uagcet der va r e n 'u tro ' lig M « n g d e M u s k itv s , paa Deenkiaderne og Skoene i n r r , ganske nogne t i l Kamppladsen. Jeg frygtede f o r , a t maaskee ogsaa jeg vilde blive nod- faget t i l at lobe med de andre; altsaa ansaae jeg det fo r raadeligst, ogsaa at trirkke mine S trs m p e r a f, laeggeHuen fra m ig, og binde Haarene saatott fom rim e lig t t i l Hovedet.
D a In d ia n e rn e endelige« vare blevne f « r ' dige med deres Forberedelser t i l Angrebet, var Klokken den 17de henved eet om M orgenen. N « brode de frem fra deres B aghold og overfaldt ve arme E s k i m o r r e , som alle befandt fig rolige j deres Telte og ikke gjorde sig mindste Tanke om den Ulykke, der forestos dem. E fte r fa a M in U ' terS F orlob aabnede der sig en lkrakkelig Scene, der overgik a l Beskrivelse. D e ulykkelige S la g t ' vffere bleve overraskede m idt i dereS S o v n , og havde hverken T id eller Kræ fter t i l at gjsre M o d ' stand. M i n d , Koner og B r r n , tilsammen oM' tre n t tyve Personer, lob ganske nogne ud a f deres Telte og sogte at u ndflye; men al Udgang t i l Land' siden v a r spcrrret fo r dem. A lt, hvad de kunde gjore, v a r a t springe i F lo d e n ; men dette gjorde ingen a f dem , altsaa bleve de alle opofrcde a f ve
barbariske
Indianere.
V e1 8 7
D e ulykkelige Doendes S k rig og G ispen var overmaade rorende og ffroekkelig. M in Sm er»
.te og Gysen tilto g end m ere, da en ung P ig e , vnurent atten A a r gam m el, blev stedt ned lige t« t ved m ig . H u n styrtede om , da det forste S p a r t r a f hende i S id e n , fo r mine F o d d rr, og slyngede sine Arm e saa fast om mine B e e n , a t seg kun med M s ie kunde rive m ig ud a f hendes ronvulsiviske Haender. Jeg bad to In d ia n e re , der fo rfu lg te den ulykkelige P ig e , meget indstan- digen, a t skjarnke hende L iv e t; men hendes M o r«
dere gave m ig in te t S v a r , forend de begge havde . sisdt deres G p « r tgjennem hende og saaledes nag*
let hende fast t i l Jorden. D erpaa saae de m ig forbittrede i Ainene og spurgte m ig haanligen, om seg havde Lyst t i l en Eskim o > Kone. O m de bodelige P iin s le r , som den ulykkelige P ig e , der snoede sig som en O rm om deres S p o rr, oiensyn- ligcn udstod, brode de sig aldeles intet. Ende«
ligen kunde je g , efterat dr havde udstedt mange andre Fornærmelser imod m ig , ikke gjore andet, knd bede dem skynde sig ak ende den arme Skab«
"in g s Lidelser. N u trak den ene a f In d ia n e rn e s" S porr ud ig je n , og stedte hende del igjennem
^ ry s te t t« t ved H jerter. S e lv i denne elendige Tilstand v a r Kærligheden t i l Livet hos den Ulyk<
krlige endnu saa herskende, at hun giorde Forsog l>aa at afvende Skodet. M in e Folelser ved dette
skraek-kellge S y n er det m ig um neligt a t belkrive. D e t kostede mig den stsrfie M s ie ar holde mig for G ra n d , og selv nu kan jeg ikke, uden a l falde T a a re r, ranke tilbage paa denne skrakkelige D a g .
D en B r u t a lite t , hvormed disse V ild e be«
handlede de dsde Mennesker, de saa grusomt hav«
de bragt a f D a g e , va r saa helst afskyelig, at jeg ikke, uden a t overtråde Anstandigheden, kan beskri«
ve den. I s å r er dette gjaldende om den Nysgjer«
rig h e d , hvormed de undersogee Fruentim m erne, hvilke de sagde o m , a t de havde en ganske anden S ka b n in g end deres. Jeg fo r m in Park maa tilsta a e , at jeg, hvor megen Leilighed derend vak t i l en saadan Undersogelse, dog va r a lt fo r ro rt og bedrevet t i l at kunne gjsre nogen Iagttagelse.
J a jeg tro e r, ak vare lig end disse Fruentim m ere havde va re t ligelaa forskjcllige fra de Europaiste, som H ottentotinderne s k u l l e vare d e t * ) , vilde det dog va re t mig um ueligr at blive det vaer. I ' m id le rtid har jeg G runde fo r a t t r o e , at In d ia « nernes Paastand v a r ganske falsk og allene maa tils k riv e - deres »forsonlige Had kil E S k i m o e r ne.