Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hearne, Samuel.; af Samuel Hearne ; oversat af J. Werfel.

Titel | Title: Dagbog paa en Opdagelsesreise til Lands fra

Prinds af Wallis-Fort ved Hudsons-Bayen til Iishavet

Alternativ titel | Alternative title: S. Hearnes Opdagelsesreise fra Prinds af Wallis-Fort ved Hudsons-Bayen til Iishavet.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : A. & S. Soldins Forlag, 1802 Fysiske størrelse | Physical extent: 370 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

V»^ -r , ^

E M M K ;

< ^ '

>t . ^ - -' / ^ ^ D> ,

M E Z

.->..r>' - - »^. , > . .. - .

.>^7 ^ --r

- ^

_{' ZA»> ?,}

>

- ' M -

4 - K - c

>

r

>

» <

< ^

^

^.

. x. ^

*

l

»»

»,

z

.!

Il

.

A r c y i v

for

de nyeste og moerkvcerdigste

R e j s e b e s k r i v e l s e r .

Syttende Bind.

S i Hearnrt Opdagrlsktrrif« fra Prinds af W»lli<»

Fort vrd Hudsont«Daym til Jithavrt-

Kiebenhavn, 1802.

Trykt paa A. Sc S . S o l din s Forlag,

dot D. LrLanitb.

<r i 1 > 7 ^

_V

. ^ - » «

»- »^ > «»»»G

? ^ -1' . ^ .V?

* », .

' ki -; 7 7 . ? 1 7 ', . 7 :- ^2 2 r's 2 tt tt s 6

7>

<7» r

^ s L 2 ^ < 2 ^ i

s !S i - . 7 '

---'

» . > ' >

.'V , »

M .

- ' - t .

s,'. --

» »

-I

7 ' -t

r 6 « » ; r ^ , M >

-> >

^ k.

. > ^{^} M»'

.« . ^

, 7 ?-^.

> - :.n'..'^.

V

- . > 5. ^

' ' ^ i- ' L>^^G ^k« > . - » ^ ^ ^ ^ -r, > -> »^ V - t z^ .-

'»7

' 72^ 7^ >2- . . . - - f " -

. 7 . '

* «k-

.>?

. . r >.

. 7 / , -

E ' -

»- — — ' 4

I-, » 7 ) .

« ^ 'I-

' s* ' ^ V-. - .-»ch>7> '-^ . ^ -* ^ -^ '' / ' . - ,->> 7 >' .4^ L7-

^ . ^ ^ . .7 ^

>« - «^ -.

WWWW L2M^DDWWDDWWMMMM

"s ^ D a g b o g

1

-

paa

^{1 »}

e n O p d a g e l s e s r e j s e

» .

t i l L a n d s

. > . .

i

fra

Prinds af W a l l i s - F o r t ved Hud-

sons-Baycn

I i s h a v e t .

, ' ' / A f

. S a m u e l H e a r n e .

.

O v e r s a t

as

Z . W e r f e l .

s-

K j s b e n h a v n , i g o 2.

P a a 7l. Lc S . S o l d i n S F o r l a g .

L r ykt yvZ I . L . L c s o n Y 's » r c.

* / "

. . . . .

."s

-:^ ». > .

t » ^

^5'

.

- '

^{. '}

' ' <- >- ^ ^ r-.

v « «>' -/

, .

>

^x.

' ^

r > v i

- < - ' ,

v- . ^ ^

,. »

E > ^

: ° ; r . r . s ^ ! r M 4

>' ^

er

fj d ^

4

^

^ 4 , L / »» » ^ ^

N Z

.' - -

.<

>,4 > <- >-

' -» ^ .

L -r'l

v > 'H W

" '

^{^}

^

^'

-

^{. . . . . . . . .}

- "- - ' - - ! ' . E 7- - , - . - ^ » . . . ^ »- L .!

-- ^-""7-... - . « » ^ ^ r ^ --'— -*' ^

^ ^ - n »» v 1 >

. ^ »

^ - -r- . .>

.. ^ " ' N i ' ' - . !.>,

>». .

. -

'

>

^{. . . -}

N . .

. r r ., H 's

, -,

' ' ' "

>

_, i.v -.- .

' M

Indledning.

^ e t var i mange A a r e« alm indelig T r o , a t H u d so n s, B a y'C o m p a g n ie t ikke havde mindste Ttlboielighed l i i a l gjore noget S la g s Opdaget, ser, ak del lob sig neie med Fordelen a f sin lille C opiral (som man ben L id kaldte den) og ikke brhovede ak udvide sin Handel. H vad Tanker de forhenværende Medlemmer a f Gelskadet, i Henseende t i l den farste a f disse Bebrejdelser, kun, ne have voeret a f, formaaer jeg ikke a l sige; i»

w id le rlid er jeg overbevust om, at saavel de, som dr nuvaerendr Medlemmer altid have v«ret bered­

villige kil ak udfore enhver antagelig P la n t i l Han«

delens Uvidelse. T il B e viis dcrpaa behover jeg blot ak berore de uhyre Pengesummer, de t i l sorssjellige T id e r, endskjont frugkeSlost, have anvendt vaa ak anl<rgge F isterte r; og de i n a r, varende S k rid t forkalke Reiser, saavelsom de man, Se E lagS Korsog, der ere anstille a f D e a n , C h r i s t o p h e r , I o h n s t o n og D u n c a n ,

A ssr

fo r ar finde en nordvestlig G jennem fark, ere gan­

ske nye Beviser paa, ak de nuvarende M rrie m - mer onske ligesaa meget ot gjsre Opdagelser, svin at udvide deres Handel.

Hstaaskee reise disse Formodninger sig fra det hemmelighedsfulde V asen, som man tilfo rn gik l i l V a rk s med ved nogle asC om pagnins For«

retninger, og maasse« have og D o b b s' S, E l I > S's, N o b s o n s , D r ag geS og den A m e r i c a n ske R e l s e n b e S ugrundede Domme og ubillige Beskyldninger bidraget t i l at bestyrke denne M ening. D ette er alle de S k rib e n te r, der have skrevet om H u d so n s« B a y e n ; og enhver a f dem h a r, enten a f Interesse eller H avngjerrig«

hed, fnndet rn sardeleS Fornoiekse i ar »irisere Compagniets Forhold, uden at have virkelig Kund- skab om belS Foretagender, eller at fjende detS Tjeneste a f E rfa rin g . D e fleste a f disse S triben«

ter paastaae i ovrigr saadanne haandgribelige U«

ri»nelighrd«r, ar endog F o lk , der allerede ere indtagne a f Fordomme imod Com pagniet, ikke kunne faste Tko t il dem .' )

O m

* ) Escerat jeg skrev dette, har en vis Herr Nm - f r e v i l le bekjendtgjort rn Efterretning om H u d s o n S - B a y e n , men med samme onde S i " ' Lelaiig, som te soregaaende Skribenter, ogaf ingen anden Aarsag, »nd fordi .Haabck om ak vpnaar en B-fallngspost (der ikke blev ledig), var staaek ham f«il.

F o r f a t t e r e n .

' -Om R v b s o n , der har" tilb ra g t sex 2kar k H u d s o n s - B a y e n og i Compogniets Tjenestes skulde man n a tn rlig v iis tr o r , a t han nogenlunde maatte fjende Climakek og Jordbunden i N rrhe«

den a f de F a c tv rie r, han opholdt sig i ; men dog er hele hanS Dog fuld af aabenbare Fordomme, og skulde forskaffe ham H a v n , fordi Compagmet havde'forkastet hans rom auagtigr og aldeles ikke sammenhangende P laner. DeSuden veed »»air vel', at R o b s o n ikke va r andet end et Redstab i H e rr D o b b s ' s H anver.

D en A m e r i c a n s k e R e j f e n d e er se le n elegante« S k rib e n t, men har dog endnu m indre F o rd rin g paa vor Overbærenhed, da han endog v il binde oS mrre paa'LE rm et end h iin. H a n - Forsikring (A m e ric a n l 'r s v e l l e r , a z ) , ' a t han har funder adskillige store Klum per a f berstjon«

nrste rene Kobber, er saa haandgribelig en Usand«

hed, at den ikke behov« nogen Jgsendrivelse.

I n t e t Menneske, vare sig enten Engetlander«

eller In d ia n e re , have nogensinde funder Kobber sydlig fra den 7 1 * N . B r . , med mindre een eller anden af de fjernere nordlige In d ia n e re skulde have tabt det paa D rie n til Compa-nieks Factori«.

D e Jn d fsd le , der snarere g j r n n e m f r r e i « f e en) b e b o r det store S krog Laud, der ligger Nordlig for C h u r c h i l l F l o d e n , mrdbragte adssillig« Gange P rover a f Kobber t il F a tto rie r.

D e u r opvakte endeligeo Formodning ho- luange

^ f vore Folk o m , a l del rtte maatte vare synders

A r t i -

lig langt borte fra vore Etablissementer, man havde fundet det; og da Indianerne sagde dem, at Gruberne vare temmelig n>rr ved en stor Flod, faa antog man alm ind elig, at denne Flod maatte rinde ud i H u d s o n s - B a y e n . M a n kunde nemlig umueligen forestille stg, at noget S la q S Mennesker kunde gjennemstreife saa stort r i K ty k , ke kand, som disse nedvendigen m aatte, i F ald d e , isser uden S k ib e , gik omkring de nordlige G rin d s e r a f Bayen. Im id le rtid v il dog den efterstaaende Dagbog vise, hvormeget disse Folk bedrage sig, og l>v»r usandsynligt del e r, at d«»

res A n d lingS plan, at finde Bjergvæ rker, nogen, finde kunde udfores.

Factoriel ved C h u r c h i l l f l o d e n s i k r A a re t 1715, strax esser at det var anlagt, Esser, retning om denne store Flod tilligemed Prover a f Kobberet, men man finder ikke, at der forend i A aret 1719 er g jo rt Forsog paa at opdage Floden rlle r Kobbergruberne. D en Gang lod Compag«

niet udruste en F re g a t, A l b a n y kaldet, under C apitain G e o r g e B a r l o w * ) j og en Cha»

luppe Capitain D a r l o w var Goiivernenr paa A l»

b a n y - F o r t , ta Franskmandene i Aaret > 7 0 4 kom t il Lands fra C a n a d a , for at bcleire det.

Canadierne og deres Indianffe Vejvisere holdte sig i nogle Dage skjulte i Narheden as Albany, forind de gjorde Angreb paa Forter, og drabte imidlertid meget af det Q vag. der qik paa GraS i Marsklandene. En tro H uuS-Intianer,

der

luppe, D l S e o v e r y (Opdagelse) under ssap?»

ratn D a v i d D a u g h a n . Im id le r tid fik H e rr J a ­ ver var paa J a g t, opdagede bisse Fremmede, formodede, at de vare Fjender, og vendte strax tilbage til Fortet, for at give Gouvernenren Efterretning derom. Vel troede Gouverneu­

ren ham ikke ganske, men dog gjorde man alle muelige Foranstaltninger til at forsvare Fortet, og befalede Styrmanden paa en Chalouppe, som laae et Stykke derfra, at ile til Fortet i mue- ligste Hast, saasnart han horte det forste Ca- nonskud.

M id t om Natten eller rettere tidlig om M o r­

genen kom Franskmandene til Fortet, og for­

langte at blive indladte. Herr D a r l o w , dee selv var paa V a g t, svarede dem, at Gouver­

neuren sov, men at han strax vilde hente Nog- lerne. D a Franskmandene hsrte dette, ventede de sig ingen Modstand, og rrangte sig sammen for Porten i saa tyk en Klynge, som det der var murligt for dem at staae i. D a r l o w be­

nyttede sig af Lejligheden; isiedet for at oplukke P o rte n , befalede han kun at aabne tvende S k y ­ dehuller, bag ved hvilke der var plantet to Sexpundinger, ladte med Kartekscker. Disse bleve strax affyrede, og et betydeligt A ntal Franskmand, iblandt andre ogsaa Anforercn, en Jrlander, maatte lade Livet derved. Saa uven­

tet en Modtagelse bevagede de ovrtgr til over H a l- og Hoved at krakke sig tilbage. Den Com- wanderend« paa Chalouppen seilede, da han hsrte Canonerne, det hastigste han kunde, t il Fortet;

men nogle Franskmand, der havde skjult sig ved Bred-

J a tn eS K n i ^ t f — en M and, der havde megen E rfa rin g r Compsgruels Tj eneste, i endeel A a r

havde

Brodden af Floden, drabte baade ham o- hele .hans M a itst>b. .

Franjkmcrndene trak sig nu med megen Ulyst tilbage fra denne P la d s; thi nogle af dem horte man endnu ssyde i.Narkeden af Fortet tj Dage ester det mislykkede Angreb. Blandt andet gik en Mand en heelDag igrerrnem frem og tilbage paa denPlattcforme,der lob fra Porten paa For­

ter til stabelen. Herr F u l l a r t o n , som den ^a n g var (^onvcrnerrr i A l b a n y * ) , ta- - Ude til ham paa Fransk og lovede at give ham Qvarceer, dersom han vilde modtage det.. Men , han svarede intet og rystede allene paaHovedrt.

N u sagde Herr F u l l a r t o n ham, ar dersom han ikke frivilligen overgav sig. saa kunde han vårr vis paa, han ffjod paa ham. Derpaa kom Manden ncrrmere hen ti! Fortet, hvor Herr F u ! l a r t o n ogsaa ftjod hr nr fra sit Kammervin­

due. Mueligen frygtede den arme Mand saa me­

get for deMoisommeltgheder,derforLstvde ham paa hans Tilbagerejse til Canada, ar han foretrak Doden for samure Men hvorfor han vægrede sig for at modtage Q.varte»r af saa menneffe- kjerlig« og cedrlmobige Ficnder som Engelicender- ne, er ubegrrb.lLgt^

F o r f a t t e r e n . Forfatteren fger k Begyndelsen af denne Anmarrk- ' ning, at Caprtain P a r l o w var dcn (^ang ('>ou- verneur i Al^anv, or rar derce <Ztcd l^klcrder Herr F ul! arrorr denne Prst. Hvilket monne

vel v«re « eller hvorledes monne. deL sammen?

O v e r s a t t e r e n .

havde v s r r t Gouverneur over Factorierne ved Bayen , og havde anlagt det fs ste Etablissement ved C h u r c h i l l « F l o d e n , — ene og allene Commandoen over denne Expedition. M en

»ned a l den E rfa rin g , H err K n i g h t end havde t CompagnielS F o rre tn in g e r, og med a lt hans Bekjendlffab med de Egne omkring B a y e n , som han havde opholdt fig i , kan der bog ikke form»»

des, a l han har varret bekjendt med den Forret«

nings N a tu r , der n u blev ham overdragen, da han derved ikke kunde rette sig uden allene efter de ubestemte og ufuldkomne E fte rre tn in g e r, man havde faaet af In d lå n e rn e , som man den G ang kun kjendte lidet t i l , og endnu mindre var istand t i l ak forstaae * ) .

Disse

* ) Ved alle Opdagelsesrejser maa man fornemme«

liyen gjore sig Umage for ak leer« ak forstaae Indvaanernes S vroa. Naar man i Forstnin«

gen knn har en lille Sam ling af enkelt« Ord og korte Talemaader, saa kan man med Tiden meget mageligcn formere og berigtige den, og v il tilsidst blive istand til i der almindelige Liv og ved forefaldende Forretninger versten bestan«

digen at gjore sig fcrstaaelig. — Dcrn»st maa man soae at forskaffe sia Kundskab om Ratio«

nenS Serber, Skikke, Carackeer og Tsnkemaa«

te. Efterlader man dttte, saa kan man lette«

ligcn, imod sin V illie , paadrage sig Fjendskab og Forsolqclse. Ingen Neisend« har nogensinde t denne Henseende forholdt sig klogere og aflagt Prover paa storre Menneskekundskab end L«

D o il«

r

Disse ufordeelagttg« Omstændigheder' og hans hole Alder fhan var den Gang henved fire«

sindStyve A a r) betog ingenlunde den dristige Avan«

tu rie r Moder. H in var endog saa fast overbeviist vm et lykkeligt Udfald og dr betydelige Fordele, hans Opdagelser vilde kaste of sig, at han lod forfærdige og medtog nogle store jernbesiaaede K ister, r il at forvare det Guldstsv og de andre Kostbarheder i, som han var saa daarlig a l gjore sig Haab om at finde i disse Egne.

Den In s tru c tio n , Compagm'et gav H e rr K n i g h t , er dateret 4 I n u i t 1719 og paalagde ham „m ed GudS Tilladelse al opdage S tra d e t A n i a n . og dcrpaa nordligen soge G u ld og an«

dre kostbare G a g e r."

H e rr K n i g h t forlod foie Tid derefter G r a « v e s e n d og kiltraodte sin Relse. — D a S kib e t ikke, som man havde ventet, i dette A ar kom t i l ­ bag« t il E ngelland, saa troede m a n , det over«

vinrrede i H u d s o n s - D a y e n , og da det var forsynet med r l godt Forraad af Levnedsmidler, Tom m erm aterialier t i l et H u n s , tilligemed aste de sornoda« Haandvarkerr og et stort Q v a n tile t Handelsvarer, saa tankle man kun lidet ester in»

t i t D a i l l a n t , af hvis Dog der

er snare

meget at lare for all« dem, der i ^remriden ville be«

syge ubekjend-e Lande. Men n»st bam er ogsaa vor H e a r n » meget ak anbefale i Henseende

r il sit Forhold imod raa« Folkesiag.

F vr st er «

s

let p a a , a t der kunde v-rre tilstede det noget Ilh cld . M en da heller ikke s k ib e t eller Chaloupt pen i det folgende A a r , »720, kom tilbage t il Engettand, saa blev Compagniet meget uroellgt fo r samme, og medgav i Aaret 1721 et a f sine t il C h u r c h i l l seilende Skibe Ordre til eu Chas louppe om, under S u-rm and J o h n S c r o g g s, a t vpssge disse tvende F a rtsie r. S kibet ankom fsrst sildrgen paa Aaret ti! C k u r c h i l l ; altsaa kunde denne Befaling ikke udfores ferend i den paafslgende S om m er 1722.

Nordvestkysten a f Hudsons r Bayen var den Gang kun lidet bekjendr, og da S ty rm a n d G c r o g g s k o mi megen Forlegenhed formedelst Gkj<rr og Banker i S o e n , saa vendte han t i l ­ bage ril P r i n d S a f W a l l i s - F o r t , uden at have g jo rt den mindste sikre Ovdagelse i Hen­

seende til S kibet eller Chalouppen. T hi alle de Kjendetegn, han saae hos E s k i m o e r n e ved H v a l f i s k - B u g t e n , vare ikke andet end saa, danne T in g , som kunde v r r e gjorte t il B otre ved een etter anden ubetydelig Lciligbed og som man solgeltgen ikke kunde ansee for Beviser paa

et virkeligt S kibbrud.

I Europa herskede der i de Tider ncrsten almindelige« den F o rd o m , at der maaree virre en nordvestlig D ei igjennem H u d s o n s - B a y c n .

D e rfo r formodede mange, at de Herrer K n i g t vg B a r l o w havde funder denne D ei og vare snlrde over C a l i f o r n i e n rU Sydhavet. D e r

fore

forgik mange A a r , inden man?fik noget andet overlydende D e v iis om det M odsatte, end at M t l d

V

l e to n , E I l t s , B ean , C h r i s t o « pH er vg I o h n s t o n ikke havde varet istand t il ak finde nogen saadan G jennem fart,' og end- stjsnt der A a r for A a r blev sendt r« Cbalouppe t il Norden for ak gjore Opdagelser og handle med E s k i m o e r n e , saa varede det dog til Somme«

ren i A arel >767, fsrend nran fik vide med Til«

fv'ladelighed, at den arme Gouverneur A n i g h t og Capirain D a r l o w havde sat Livet t il i H u d ­ son 6 B a >> e n.

Selskabet drev nn Hvalfangsten og bestemte

M a r m o r - A en

( ^ la r b le - ls la n f f ) til S am lings«

p la d s , deels fordi Havnen der er beqvem, deels fo rd i man havde m rrket, a l Hvalsiffene opholdte sig ved denne Oe i starr« M irn g d e , end paa no­

get ondet S te d ved Sysirn. N u havde Baa«

dene ofte, ved at ligge paa Luur efter Fiffene, Let«

lighed kil at ror t« t hen til O e», og derved op­

dagede de i N rrh e d rn a f den ostliqe Ende »n ny H a v n , hvor de paa dt« forreste D r . l deraf fore- fandt Lanvrrer, Anker«, C abeltougr, Teglstene, en A m bolt eg mange andre T in g , som Tiden endnu ikke havde f o r t r r r t , og som, enken fordi Indvaanerne ikke vidste al benytte sig deraf, eller fordi de vare for runge t il ar b o rtfo rts of dem, endnu laae paa dereS forst« Seed. Huset var vel nedrevet a f E s k i m o e r u e, formedelst de Tror, og J e rn m a lm - lie r der fandres d e ri, men

dog

t t

dog seer Man endnu tydeligen kerningernr deraf, tilligemed Kislen eller rettere Skroget a f Skibet vg Ehalouppen, begge liggende endnu hcnimod Jnslobct kil Havnen « om trent fem Favne V a n d . Billedhuggerarbejdet paa Fordelen a f S k ib e t, Canonerne o. s. v. bleve Compagmer tilsend­

te , og tjene det kil et sikkert B e v iis paa, at de Herrer K n i g h t v g B a r l o w have end« de- reS Dage paa denne ubeboelige S e , hvor der hverken er Trer eller B u lk , og der tigger henved sexten (E n § l.) M -le borte fra det faste kand, hvilkee heller ikke er synderligt bedre end S e n , men bestaaer blot n i K lipper og ufrugtbar« B a k­

ker , som ikke ere begroede med andet end M o s vg G r L s , og forsi nogle hundrede (E n g l.) M ile horte fra Sskystrn have nogen S kov.

D a v i i Karel 1769 vare ude paa F iffene, fa a r vr i denne Havn nogle E s k i m o e r . E t P a r af dem syntes a t virre mrget gamle, og alk«

faa fa ld t v i a f N ysg je rrig h td paa at g jo rt dem eet og andet S v o rg S m a a l« Henseende t i l S kibet

Hg Chalvnppen. D ette fa lm os laa meget des let­

te re , som v i selv havde en E s k i m o , der stod som ?olk i Compafinieis T/eneste, og maatce hvert Star gjor« en Reis« med t t a f dets Skibe.

Den E fte rre tn in g , vi fik as dem, var tydelig, til- frrrkkelig og indeholdt fskgende: D a Skibene vnkom hertil ( t il M a r m o r - S e n ) , var det asie«

rede langt ude paa E fte ro a rrt, og der siorsie deraf hlcv ved Zi»d!sbkt i Havn«« beffatiget meget

stærkt.

i r

sta>rkr. D oir kom de begge,'nd, og derpå de«

gyndee Engelskmandene, hvoraf der om trent syn«

tes at vcrre er h a lvt Hundrede S 'v k k e r, at op«

bygge deres H uus. S aasnart Isen tillod det om Sommeren derpaa ( 1 7 2 0 ) , aflagde E s kl«

m v e r n e et nyt Beseg hos dem. Den G ang va r EnqellcrnderneS A n ta l allerede betydeligttt formindsket, og dr, der endnu vare i Live, syn«

tes ak vare meget usunde. D e vare i fu ld t Ardeide, men hvormed, det kunde de gamle E S«

k im o e r ikke re t beskrive vS. S andsynligvis- forstyrrede de den lange B o a d ; th i ikke langt fra Huset ligger der endnu en stor Mrrngde Eg«»

spaaner, som ganske vist ere hugnr ved Tommer«

arbeidct.

S ygdom og M angel paa Levnedsmidler anrettede saa strakkelig en Sdelaggelse blandt Engelskmandene, at de om V interen derpaa vare formindskede t il tyve i Tallet. I denne V in te r ( 1 7 :0 ) vpfl.'ge nogle E s k i m o e r deres V a a n in g rr paa den anden S id e af Havnen (lige over fo r den, hvor Engelskmandene havde opbygt dereS HuuS * ) , og bragte dem flittig e n , hvad de kunde staffe til D n e , iscrr Hvalfiskrspaek, S a l«

hundeksod og T ra n . O m Foraaret derpaa gik ESki.

Jeg har adskillige Gang« se«t Levningerne af brite HuuS. De liqqe paa drn vestlig« Sid« af Havnen, og vill« rndnu sandsyniigvii- i mange Aar vare der at s«.

F o r f a t t e r e n .

r Z Eskimoer«« atter t i l det faste Land. D a de nasie S om m er ( i Aaret 1721) a lle r kom t i l M a r m o ro rn , fandt de kun fem a f Engrlstman«

dene i Live, og disse faa havde saadan en M angel paa Levnedsmidler, al de forrarede det raa Hval«

fiske S v « k og S alhundrkjod med B rgjerlighed, ligesom de kjobte det a f E s k i m o e r n e . D elte v a r dem saa stadeligt, a l t r e af dem dode faa Dage derefter, og de andre to kun med megen Ansirangelse kunde begrave dem. Disse to leve«

de en lang Tid endnu, gik ofte op paa Gvivsen a f en narliggende K lip p e , og saae med Langs,! r il Sonden og A sien, lige som om dr havde ventet, a t der skulde komme Skibe og redde d m. N o a r de havde staaet her en rum T id hos hinanden, og der Ikke lod sig ser noget, saa fane de sig ned ved S iden a f hverandre og grad bittert,gen.

Endeligen dode den ene af dem, og den andens Kræ fter vare nu saa svakkebe, at ogsaa han falde omkuld og dode, medens han arberdede paa ae grave »n G ra v t il sin ulykkelig« S taldbrode r. — Hovedskallen og nogle andre stsrre B ren af disse lo M a n d ligge endnu t<rt ved Huset oven paa Jorden. Den sidste« der var tilbage a f dem, havde efter Eskimoernes Sigende stedse varer sysselsat tt«ed at forfardige dem Redikaber o f J e r n » det har aitlaa saavsynligviis v a re t S v rrd fc ie re n eller Sm eden.

Nogle nordlig« In d ia n e r , der om Foraarek

*7§8 for Handelens S k y ld ankom til P r in d s a f

a f. W a l l i s » F o r t , medbragte nu ncrrmere Efterretninger om den saa kaldir store F lo d , og havde ogsaa nogle Stykker Kobber i i l Prove paa E r iftn i de derved v-rrende G ruber. Dette be­

vægede den da varende Gouvernenr i C h n r - c h i l l , H e rr N o r t o n , t il at forestille S e l­

skabet Sagen som en T in g , der fortjente delS Ovm<rrksoml>rd. D e r samme A a r reiste han og selv tilbage t il Gngclland. N u havde honLeiliq«

hed t il at sremlagge alle de Efterretninger, han havde faaek, forklare sin M ening derom vg ud«

kaste en P la n t i l , hvorledes det bedst lod sig gjore ar opdage disse Kvbbcrgruber. Paa H err N o r t o n ' S Forestillinger besluttede CommiNern at udsende en kyndig M a n d t i l L a n d -, for at iagttage Langben vg Brede« ved M undingen af Floden, oplage et Kork over det Land, han kom igjennem, og optegne de Ia gttagelser, han paa denne R«ise havde Lejlighed t i l at gjore. Jeg blev valgt til Anforer paa denne Opdagelse-reis^

M ed der S k id , der om Sommeren i A a rrt 1769 kom «»l C h u r c h i l l , oversend« Com pagnirt nogle saadann« astronomiske In s tru m e n te r, som der behvvedeS i i l at gjsre de Iagrrazelser, man forlangte, og som udrn Besvarlighed knude lade sig »versere. Ded samme Leilighed anmodede

«non og mig om ae paalagr mig Reisen, og lo­

vede mig en passelig G rlonning Tilbager komst for de Ve-ligheder og B esr.7 rlig h rd rr, jeg kuvde lide paa denne Reise.

--- --- 4 e»

' 5

Jeg tog ikke i D turnkning gr ovfykde Csm- pagniers B r g jr r in g , og da der »u i Noscniber«

maaried samme A a r ankom nogle nordlige J:,di«

ariere n l Fortet kor at handle, giorde H e r r N e r - t o n , som ven Gang allerede var kommen ril«

bage t i l sin G o uvernrurs P lads paa P r in d s a f W a t l i S « 8 o r r , fornoden Aftale med dem deraf, som han troede at stikke sig bedst t il D r i- risere svr mig. M en ingen as vrm havde end­

nu v-rrer ved den store Flod.

Jeg blev forsyner med a lt , hvad man tro ­ ede ar virre fornodenl, samt med A m m unition for to A a r. L ii m it Folgestob bestemte man to a f CompagnietS B e tje n te , to (sydlige) Hnnsverg'

» e r-In d ia n e re * ) og er tilstrækkeligt A n ta l nord­

lige In d ia n e re t il ok b«re og tra tte mine S a g e r, forskaffe mig Levnedsmidler o. s. v. M en fo r des bedr« at kunne overse« disse In d re tn in g e r r r det maalkee raadeligt ar hids-rur det 'Lirsevtlige as den In s tru c tio n , jeg fik, da den sormodenlli- -en v il udbrede et klarere kyS over de Aniuark«

»>»ger,

jeg paa eet 05 ander Eled

rilfs ie r m in

Dagbog.

I. Da

" ) ttonie - gusrst Instion,. Ved denne Benavnelse sorstaaer man visse In d ko b le , der sta-c »mid­

delbar under Eompagnir - OisicianerrneS B e ­ styrtelse, bor

i

Colonien og bruget lit 2<rc,»rr for Faccorier.

K o r f a k t e l en-

I . „ D a det ngtvardige HudsonS - Day«

Comvagnie ved E fterretninger a f In d ia n e re har e rfa re r, ok der hoist sandsynligen v il o rre bety- belige Fordele ak venle, dersom vi lare ar tiende dereS kand noget bedre end h id in d til, og daCvm«

paginrL er besjelet a f en alvorlig A ltra a efker at benytte sig a f enhver Omstændighed, der kan virre der eller Narionen i der Hele kil nogen For«

deel : saa har det forlangt Eder ril a t udfore denne P la n ; og da I har r rk lrre t Eder bered«

v lliig t il at gjore en saadan Reise, saa anmode vl Eder herved at tiltrå d e ven det snareste mue«

lig t med Matrosen W i l l i a m J s b e s t e r og T h o m a s M e r r i m a n , som begge rre villige t il at folge E d e r, ro sydliae HuuSv<rgkrr> In d ia « nere, der og siulle folge Eder og vare Eder be«

h jrlp klig r paa N e is rn , og Capirain T s c h a t « s t h e l n < i h a h ((!ko^vcf>inalravv), hanS kieu>

tenant N a b e j a h (> «ah)'ail) og ser t il otte a f be bedste nordlige In d ia n e re , vl have kunnet faae, m ld en lille Deel af dereS F a m ilie , for at folge Eoer, forsyne E v rr med dr nodveadige Fornoden«

heder, og, saaledes som det sarstil« «r b e fa r dem, a t staac Eder bl i a l t , hvad der staaer « D eres M a g t . "

I I . „ D a I og EderS Folgeffab er forsynet med a l t , hvas v i anser f^ r al vcrrr fornodent, ja endog med P rover a f lette H andelsvarer, saa inaa I ikke stklge samme, nikii bortgive del t il de langt fra doendr In d ia o rre , der mode E d e r, og

rys«

r ?

toge Eders FredSkalumet med derrs Ansorere.

* ) Ogsaa maae I , saa vid t m u e lig t, overtal«

dem fra a t fore K rig med hinanden; dernast op«

m untre dem r il a t gjore sig Umage fo r a t skaffe PeltSocrrker og andre H a N d rlS a rtic ltr, og ende*

ligen forsikre dem, at de i CompagnielS Factvri«

skulle blive vel betalte fo r samme."

„ D e t paal«gges Eder og Eders Ledsagere, o t behandle de In d fs d te saa hofligen, at de ikke faae Aarsag t i l at klage eller vorde w iS fornoirde, derimod ere og de paa deres S id e sirangeligeN befalede, ikke t mindste M aade at fornærme Eder, men hjelpe og siaae Eder bi t a l t , hvad I t i l Fremme for denne Reise maalte forlange a f d e m ."

„ T r r f f e I In d ia n e re , som agte sig hen t i l Fortet og er« villige t il at betror Eder Levneds«

m idler eller K la v e r, saa maa I slutte Siccord med dem om disse D a re r og oversend« med dem et D r e v , hvori I ansorer Q vantiteten a f enhver A rtik e l, paa det dr kunne blive betalt« efter E s rrs Aftale med dem. I Folgr Compagnlets B e fa lin g , skal I ogsaa ved en enhver keillghed gjore In d b e re tn in g o m , hvad d rr fo re fa ld « , t i l

B tt»ig

* ) En Kalumet (L e lim u t) er et langt prydet Pi«

beror; det er i megen B ru g h»- alle de Znd't«

anjke S tam m er, drr kjende Tobakken, is»r ved hotkidcltge Helligheder f. E. naar der brsiutteg K rig eller Fred, ved alle offentlige Forlystelser,

Taler o. s. v.

m ig eller hvem , der ester- maatte vare Gonver«

n e u r '^ a P r i n d s a f W a l l i s ' F o r t ; og da I har mathematiske In strum enter med E d e r, saa maa I tillige tilmelde m ig eller d e n , der efter m ig maatte foresiaae Gouvernem rm ek, saavel i hvad Langdr og Brede I paa den oq den T id befinder Eder. som det Væsentlige a fE d e rs Dag«

b o g , hvilke E fterretnin ger derpaa med de tilb a - gegaaend« S kib« skulle vorde Cvmpagniet^ med-

deelte * ) .

H l . D e In d ia n e re , der paa narvarende T id ere bestemte Eder t il Vejvisere * * ) , skulle fere Eder t i l A t h a p u s k o - J n d i a n e r n r - G ra n d ­ ser, hvor C apita in M a t v a a b b i om Foraa- L«t 1770 skal st-de t il Eder * * * ) , fo r a t fere

Eder

* ) D a jeg paa mln sidst« Rcise ikke fandt nogen beqvem Lejlighed uben den 2a M a rkil 1771, og da der tii ben T id ikke var forefaldet noget af Detydenhed, saa ansaae leg det unodvendigt at oversende noget Udkog af min Dagbog. I r g skrev blot et B rev til Gvnverneuren, hvori jeg gav ham Efterretning om min Reis« med Hen­

syn til Brede« og Langben, o:n de In dfodte- Forhold mod mig 0. s. v.

F o r f a t t e r e n .

* * ) 3 min foregaaende Dagbog og min Tegning havde jeg af en Fritagelse skrevet: A r a k h a - p r d c o w . F o r f a t t e r e n -

* * " ) Dette var just ikke sandsynligt, thi M a t o- n a b b i vidste ben Gang endnu albe'e« intet af

min

»

Eder t i l en F lo d , hvor der, efter In d ia n e rn e « Sigende, stal gives KobberertS, D y r med Pelts«

v i r k rc. i Overflodighed. Den stal ligge saa langt i N ord , at S olen der m id t om Som m eren aldeles ikte gaaer ned, eller In d ia n e rn e tro r, a r den har sit Udlob i et eller andet Ocean. Denne Flod , lom de nordlige In d ia n e re kalde N i t h a « s a n s a n - D a g r y : d . «. den l a n g t b o r t l i g « g e n d e M e t a l . F l v d , araa I , om rnueligt, falge t i l drnS M u n d in g og her saa noiagtigen, som I kan, bestemme Længden og Breven, is«r dersom I ' finder, at den er stilbar, og ar der ved samme med nogen Sikkerhed eller med nogen F o rd rrl fo r Compagniet kunde anlagges -n C o lo n ie ."

„O gsaa maa I noiagtigen underlog«

ErtSaarene i Narrheden a f Floden, V andets

B 3 Na«

min Reise og havde endnu nilntre faaek Defa«

ling om at mode mig til ben her benavut« T id paa dck bestemte Sted. Og havde v i end ktl«

faltiqviiS modt hinanden, saa vilde han bog tilforladelige«, ikke kilkraabt denne Reise, forend han Havde vcrrer i Facroriek og stukket Accord derom med Gouvkeueuren- T h i inget In d ia n e r har Lyst til ak yjore Engellanderne noger Slag«

Tjeneste, naar han ikke forud veed, bvad De«

lonning han har ak vente derfor. I ovrlgk vilde jeg, om jeg ved min Reise« Tilte««

delse havde kager den foreskrevne V e l, var«

kommen nogle hundrede M il« bort fra min Dr«

stcuimelse. M an sammenligne mine Retseroute«

om Vinteren 1770 og om Foraaret 1771, F o r f a t t e r « « ,

N a tu r i M undingen d e ra f, eg Skovenes Afstand fr a G okysternr; dernast ogsaa Flodens Lob, Jordbundens Desiaffenhed og de P rodukter, der voxe i samme. Overhovedet maae I gjo­

r t alle de Ia g tta g e lse r, som I enken anseer fo r nodvendige etter holder for at v«re behagelige.

E r der nogen Udsigt l , I , ak den ommeldre Flod kunde v«re t il nogen

N y t t e ,

saa tager I ben i Besiddelse fo r HudsonSbay-Compagniet, d. e. I hugger Eders N a vn , A aretallet, Maaneden o. s. v.

1 een eller anden a f Klipperne * ) "

„ N a a r I v il underssge denne eller nogen anden F lo d , saa maa I sarge f o r , at In d ia nerne rre forsynede med «l tilstrakkeligt A n ta l Canots, fo r at kunne opdage DandelS D ybde, G tro m - mens S tyrk« o. s. v. S k u ld r I ved noget »forud- feet T ilfa ld e eller nogen Ulykke ser Eder betage«

Lejlighed kil at naae den ommeldte F lo d , saa an­

befales det Eder alvo rlig e « , om m u tlig t, at gjore Eder bekjendt med Enden af W a g r r -

S t r « -

Jeg var Uke forsynet med saadanne Redskaber, som jeg behsvcde t il at hugge » Steen; men, for at folge Fvrskrivten, skrev jeg m it N avn, Dårum o. s. v. vaa et D ra k , som havde varet brugt kil et Indiansk S k jo ld , og satte det i en Steenhob paa en lille H si i Narheden af Flo­

dens In d lo b ved den sydlige Side.

F o r f a t t e r e n .

G t r a e d e t * ) ^ th k efter de sidste Opdagelser fore- stilles det saaledes, som om det endte sig iS m a a - fioder og S o e r. Ogsaa uttdersoger I , hvor langt Skovene ere bortliggende fra de seilbare Dele deraf, og om det i nogen B e tra g tn in g var raa, delig ar anl.rgge en Colonie ved samme. F inder

I

det M o d sa tte , saa paalaggeS der Eder det

' ' sam-

* ) Det skader vist ikke, at en Instruction gi'ores saa fuldstandig soin mueliat, men dog kan der vel ikke negtes, at begge disse Puncter der med god Grund, kunde varct udeladte. Da hvrrken M i d d ( et o og E l ! i s cller C h r i s t o p h e r havde varet i.

Stand til at trange dydt nok ind i disse In d lo b (lnletL) at opdage noget Slags Vegetation, paa M os ogGrcrS n a r, meyer mindre virkelige Skove, saa var der vel ingen sandsynlig G rund t il at troe, ak disse Egne, siden deres T id , kunde ' have forbedret sig vasentligrn nok til at fordre af mig, jeg skulde opofre min T id paa at forssze at gjore videre Opdagelser isamme, isar da jeg paa min anden Reise havde Lejlighed til at er­

fare, at der i Vreden fra C hest er f i el

dS

I n d ­ lob til hundrede (Engelske) M ile fra Sokysten aldeles ingen Skove ere at forefinde. D a Kan­

ten af de nordlig liggende Skove ideligen trakke sig henad Vesten,til, saa maa deres Frastand fra Sskysterne i W a g e r - S r r a e d e r s Brede vare meget storre endnu. Disse Egne ere allerede for lange siden blevne undersogre af Compagniett O fficianter, og ligge i de bekjendte G ra s s e r, som ved derrS P rivilegier ere forsikrede dem;

de bchovede folgeligen ikke nu forst at taget

i

Besiddelse.

s-mme i Henseende t i l B a k e r ' S - S o r « eller, som er det samme- Indgangen t il B o m s e n ' S eller C e s t e r f i e i d S In d lo b ( ln le r ) og enhver anden Flod, som I mueligen kunde stsde vag. O g stuldr det lade t i l , a l nogen deraf kunde blive

t i l N y tte , saa maa I paa den allerede om«

meldte Maade tage den i Besiddelse for der agt«

vårdige Hudsonsbay Compagnie. A f B o m d n e ' S In d lo b og W a g e r « S t r å d e t medgiver jeg Eder

»n T egning, paa det I kunde gjore Eder et bedre Begreb om disse E gne, saafremr I skuldr btloge

samm e."

, V I . Fremdeles anbefales der Eder ogsaa en anden vigtig P u n c t, d. e. I m aa, enten vtd a t reise selv eller ved at soge Underretning as In d ia n e rn e , gjore Eder Umage fo r at opdage, om der givrS nogen V e l igjennem denne DerdenS Deel * ) . D e t vilde v«re meget n y ttig t, vm

man

* ) D et faste Laud af America er meget bredere end mange troe, saasom f. Ex. isår R o b s o n , der Indbildt« sig, ar der saa kaldte s t i l l e Hav kun laae nogle faa Dagsrejser borte fra Vestkysten o f H u d s o n S b a y e n . Men Kerer er aldelt- urig«

rigr. Da jeg befandt Mlg langst borte t Vtster«

kanten, henved ;o o ( E n g ) M il« fra P rin k S af WalliS>F»rt, vidste be Jndfodte, mine Veivi«

fere, ret vel. ak der endnu boede mange In d ia « nerstammec Vesten for oS, ineu kjendre ikke La»«

detS End- paa denne Kant- Heller ikke bar »«S yogenflndk truffet In dianer«, det vare sig nord

man kunde bringe det t i l DiShed h e ri, fo r ar forebygge al Formodrrig for Fremtiden om, at der, som den A m e r t c a r r s k e R e j s e n d e fo r meget kort T ld siden har y ttr e r , skulde gives nogen F or-

b in -

lige eller sydlige, som havde seet Havet i Vester*

kanten. I ovrigt veed ben kyndige Deel af CompagnietsOfficianter ret vel, at der gives en udbredt og talrig Indianer-Stam m e, som kaldeS J -« r t s cb- i-T h i n n i u h S (L-arc!,-e-rbmne>v8) har sit Land langt borte i Vesten fra alle C om- vagniets eller Canadiernes Besiddelser, oq som fo r­

modentlig ma4 drive Handel med Spanierne paa Vestsiden af det faste Land, da nogle af de In d ia n e re , der i forrige Tider handlede med V o r k - F o r t , meget ofte, naar de forte K rig med disse Folkeslag, skulle her have fundet S a d ­ ler, Tommer, Dosser og mange andre dem til- horende Areicler, som uden T v iv l vare Spansk Arbeide. — Jeg har seet adskillige Indianere, som havde vovet sig saa langt bort i Vesten, ae de vare komne over Toppen af den umaa- delig store D /er-strakning, der fra Norden til Sonden lober igjennem hele America. Pa»

hun Side af denne Djergstrakning rinde alle floderne ad Vesten til. Endnu maa jeg erin­

dre her, at alle de Indianere, jeg nogensinde bar hsrr tale om deres S tre ife rie r i dette Land, havde alle uden Undtagelse vreer saa langt borte i Aonden, at de ikke mere havde foruummek det mindste ril nogen Vm ter eller t il Snee og I i s , endffjont de undertiden havde varet halv­

vandet t il to Aar sravarcnde.

- 4

-indels« i'M tlltm HudsondS. Dayen og d ir vestlige Ocean * ) . De sårskilte Ia g tta g e ls e r, I maatte gjore i Henseende eil denne Punce, indforer I vgsaa i EdrrS D agbog, fo r derefter at vorde Eompagniet meddeelt«, o. s. v.

M o se

s

N o r t o n , G o u ve rn e u r."

J - d r s t r r yg M e r r i m a n , som n rv n e - f m in In s tru c tio n , fulgte mig vgsaa virkelige«!

»ed m it forsir korte Forsog; men Indianerne, som ret vel vidste, at de begge kun vare simple F olk, hehandlede dem , ister naar der in d tra f M au g e l, med saadan Koldstndighed, at jeg nasten frygtede kor, de skulde omkomine afH unger, og at jeg priste m ig meget lykkelig, da jeg havde bragt dem t i l F a cro rirt igje«. Dette underlige Forhold a f In d ia n e rn e bevsgede mig t il den Beslutning, ikke a t medtage nogen Europæer paa mine tvende

senere

^Reiser.

I Henseende t i l den Punct i m in In s tru tio n , - t f paalagde m i- ae llndrrssgr Jordbundens Bee

skaf.

* ) M<d »n Glennemfart t Amerika f r a H u d s on <«

h a v e n er drr, uagtet H r. E l l i - har forsvaret d«n< Tilvarelse og den vgsaa har fundet P la d r ' paa den A m e r i k a n s k e Re j s e n d e - v i s i o n « nair K a a rt, allerede dreven saa megen S p o t, / M det ikke lonner Umagen at sige noget mere derom. Endog den Brede, jeg har varet t , bevi«

ser tilstrækkelige«, ar drr ikke »risterrr nogen

saavan Vjrnncmfart.

ffaffenhed, denS Produkter o. f. v . , m a a -eg an«

in a rke , at jeg i m in Fravareise fra Forret den hele K om m er igjennem uofladeligen befandt mig paN stenede Hale og i u fru g tb a r« -D a l,, og inden v l om Efteraarer narnirde os S koven«, var Jorden stedse bedakket med saa hsi S n e e , at jeg ingenfinde havde Lejlighed t i l at se« noget

»il de smaa P lanter og K u ffe i de vestligt Egne- M en efter SkovtraerneS lave og lavstam«

mede D e x t (undtagen i A t h a p « 6 k o w > L a n « d e r ) at domme, giveS der her uden al k v iv l langt fa rre vegetabiliffe Probucter end ved Com«

pagniers nordligste Brstddelffr. Og Osten fo r Sko«

vene i den »frugtbare Jordbund vo^rer der hver«

ken paa Bakker eller i D ale noget andet end M oS , som afadeS a fR o d tv ild te t, og nogle faae lavstam«

mede P ile , som krybe omkring imrNem samme.

H ist og her seer mon vel n o g lt^ V s tii-o -c a p u c e a *) og lidet G r a S , men det stdste er neovr »ilstrak«

keligt fo r Gjassene og andre k ra k s u g l« , hvor kort en k id de end ophold« sig i visse Egn«, da de nirsten a ltid ere »aa Reisen, undtagen aaar de vdrugr deres

TEg

eller falde F ja r.

Da

* ) Formodentliqen^rbntue nva urst, eller M e « f « b a r K l a r b u n d . som plejer ak vore hyppige« i nordlig«, moSrigr og fugtige Egn,. En halv U»ze af denS B la d r, indragge i Honsckjodsuvpe l o r il 14 Dage efter hinanden, er ofre brfunbet som er nyttigt Middel for Steen.

D a jeg vaatogm ig denne R«se efter Compag«

nieto B egjrrittg, saavil man letteligrn sturie fis t il, atj eggj vrdeal l e fornsdneForaustaltN inger,fordes lettere ved vr mange Besosrlighedrr, jeg nsdveudk«

gen maarteveate m ig, at kunne holde m in Regning o. s- v. i Oraen. Jeg udkastede paa et siort Perga*

»neniskind et K aart,fom indbesalkede »olv G rader a f Brede« og tredive Grader a f Langben Vesten fo r C h u r c h i l l - F a e r o r i e t . Paa dette K a a rt tegnede

jeg den hele Vestkyst afD ayea, men tov det indven­

dige R um fo rblive ledigt, for at udfyldes paa m in Reise; ogsaa beredte jeg mig forud paa enkelte Stykker-efter en meget storre Maalestok for enhver G ra d a f Brede« og Langben i det store K a a rt.

Paa disse enkelt« Stykker tegnede jeg den V e l, jeg daglig-lagde tilbage, og den G r r r k m n g , jeg v a r bort« r ogsaa anbragt« jeg paa samme all« de S s e r, Floder o. s. v . , som jeg forefandk, o- gjorde m ig Umage for a f de In b fo d te ak blive saa asie so«

m ueligt underrettet om Flodernes Commuaicatio«

med hinanden og deres Forbindelse med den ta l­

rige M erngbeS ser, -e r gives i delte Land. N a a r jeg havde Lejlighed d e rtil, faa berigtigede jeg efter Iagttagelser deres Beliggenhed, og overfsrte dem t i l General - K aa n e t. Denne og adskillig« andre Forberedelser t il drS lettere, hastigere «g nsiag- tigere at kunne fare m in Dagbog og tegne m it K a a rt bleve bifaldt«. F o r mlg selv kunde der ikke gstrrS meget, da man paa lange Reiser t

d«sse

disse Egne ei engang kan medtage de nebvendigste Fornsvenheder, K la ve r o. s. v . , men de« V a n ­ drende saavel i denne Henseende som i Henseende

»i> Levnedsmidlerne gansse og aldeles maa forlade fig eaa der Land/ hans V e i forer ham igjennem.

K ru d og B l y / nyttige Iernredssaber, noget T o ­ bak, nogle saa Knive og nogle andre nundgaae- lig nodvendig« T ing ere en tilstrakkelig B yrd e fo r den, der tlllr a d r r en Reise til F o d s / som v il medtage tyve til fire og tyve M aansdrr. D a dette nu netop var T ilfa ld e t med m ig , saa medrsg jeg k»N/ foruden den S kjsrre o- den M a d n in g , jeg havde paa m ig, en Kj ol e/ et P a r Beenkiader »g saa meget K la d k / ar ieg deraf kunde gjore mig to t i l tre P a r Indianske S trs m p e r. D e t t t / t i l ­ ligemed et Sengedakken/ udgjorde m it hele Fore kaad a K la v e r og Linnrd.

* H

^ L

^ f-'»- ' ^{- -}

R'else ttl det nordlige Ocean.

> ^ '

r'

Fsrste Capitel-

Tildragelser Pag min forste Reise.

^ a a s n a r t jeg havde g jo rt de fornsdne Anstalter t i l min Lfreise, log jeg den 6 November 1769 Afsted med Gouverneuren og mine ovrige V enner i PrindS a f W a llis -F o rt, og gav mig paa Deien, hilset ved m it O pbrud med sov Canvnstud.

D a V e jrlig e t paa denne T id va r meget M ild t, og hele m«t Mandstab var starkt delaffet, saa gik det kun maadeligt med Sleevekjorselen*), gllsaa kunde v i kungjsre korte D a g sre ffrr. Jm id«

ler«

* ) J o koldere Vejrliget e r, det lettere lob« Slse«

bernr paa Sneen.

L o r f a t t e r e n .

lertid gik vt dog ben 8dr over den nordlige A rm a f P o - k o - r i »k > 6 > k s F l o d e n , og kom vm Afleue« t il el lidet Krak imellem denne Flod « og G a i l h u n d e f l o d e n . O m Nakken lob een a f dr nordlige Ainericanere borr, og da alle »une ovrige Folk havde saa megek, som de kunde flabe, saa saae jeg >n>g nvdsagek t i l selv at krakke den S l a v e , han havde efterladt sig, men som dog

nrppe kunde vare Lo Pund tung.

D eirligek forblev endnu godt og behageligt.

V i toge V e irn t il Vest-N ord Vcst Kanten, og gik den s v r tid lig om Morgenen over Sælhunde«

floden. Denne D ag modre vi adskillige nordlige In d ia n e re , som agtede sig kilF actoriet med Priks«

»ark og V ild t. D i havde endnu ikke siden nun Afrejse fra F orte t skudt det mindste V i l d t , alt«

saa kjobte jeg nogle Ovreksller a f disse Fremmed«, og medgav dem isiedet for B e ta lin g e n N o t e t i l G o u ve rn ru re n , hvormed de og alle synirS fuld«

kommen vel tilfre d s.

D a vi kom over paa den nordvestlige 8>d«

a f S a r l h i i n d e f l o d r n , spurgte se- C a p i l a i n T t s c h a t s c h e i i n r h a h , hvor langt der vel rnd>

nu kunde vare t il Hovedskoven«, og han forsikrede m ig : ikke over fire l i l fem Dagsrejser. Denne Ef»

trrrrk n ln g var en fo rn o irlig Tidcnde for mig og mine Reisekammerater. D> fortsatte nu vor Reise Mellem Vest t il N o rd og Nordvest, o- haabcd«

hver D ag at komme t il bisse S k o v e , hvor man havde t r of l rt oS m ed, a l v i vilde forrfinde alk,

3«

hvad Landet havde t eke. M en denne Efterret«, ning var tkke mindre end e ig ltg ; th i end ikke efterår v i havde tilb ra g t en dobbelt saa lang T id paa denne M a rc h , sik v i endnu i den R etning, vi toge, det mindste S p o r af Skove ae see. Der«

imod marked« v i meget ofte langt borte fra os i ' Sydvest noget Tegn kil S kov.

D e l var nu meget koldt, vor t ubetydelige F o rra a d a f

Engelske

Levnedsmidler var ganske for«

tå re t, og paa de sorgeltge B a kke r, vor D er paa nogen T id havde fs ir oS over, var der ikke det mindste a t overkomme: aUsaa maalte vi nod«

vendigen holde ss noget mere kil D»sten. D ru e gjorde v i, og den meste Aften (den 19de) kom v i t il noget usselt G w a a k ra t, son, laae hist og her adspredt og hvori v i opdage-, adskillige S p o r at D ild k og skjad nqgle faa AgerhrnS. Den D e i, som v i nu allerede i mange Dag« havde fu lg t, var allevegne saa u j« v n vg stenet, ar vore S l i ­ der daglige« gik i S tykker. M e n denne Ube«

qvemmelighed blev enden storre formedelst den Omstrrndlghed, ar Egnen var saa u fru g tb a r, at v i aldeles ingen M a le ria lie r kunde finde kil deres Istandsættelse. Im id le rtid forsonede dog den liden S k o v , v i nu kom t i l , os rigeligen mcd denne Fornodrnhed r og da vi nu saae os i S ta n d t i l ak opstaae ordentlige Telte om N a tte n , saa befandt vi vs her langt bedre end mange a f de forrige N akker, hvor bi havde maattre ligge paa bcv blotte J o r d , og priste eS meget lykke

itg«

Z r Ilg e , naar v i blot kunde sammenskrabe fga meget Q v a s , som v i brhovrd« NI a t -ja re I l d a f. Nor«

sien a ld rig havde v i noget andet S k je rm fo r V in d e n , end et H u l, som v i -ravede i Sneen, t i l v i uaaede Mossen, og i hvilket v i krobr ned, indsvobke i vSvvre K la v e r, o- opstille vore Slae- der uden fo r til Ly fo r Vinden.

D en 2 r -jorde v i H old. In d ia n e rn e gik nu paa J a g t , medens Konerne h u - H uller i Is e n og fangede no-le Fisk i en lille S o , som v i havde opstaaet v o re T rlie ved Breven af. O m Afcenen kom Mandene tilbage mes noger V i l d t ; ih i ve havve denne G ang skudt tre Stykker Redt«

v ild t. N a k u rli-v iiS var delte vs meget behageligt, men da v o rt Selskab bestod a f en temmelig Deel Personer, og In d ia n e rn e have en uhyre A p p e tit* ), saa beholdt v i , efter de lerste ro eller tre gode M a a ltid e r, ikkun nogle smaa S tykker tilovers.

S aosnart v i havde fo rtå re r vo rt Forraad eg var«

blev«

N aar Ve vllbe nomabisse Folkeslag have varet lykkelige vaa Ia g k kiler »ed Fiskeri«, saa op­

hore de ikke at spise, forrud de have fortårer air, hvad ve have- De M aaltider, de holde ved saadonne Lejligheder, synet- »trolige for en kul­

tiveret Enropsrcr, men udvide og overordentlig starkt deres M aver. Im id le rtid kunne ve og, naar de have Mangel paa Levnedsmidler, udholde ntrolig l«nge at faste, og besuag.

tet tilbagelag-« stor« Strakningre paa deret Reiser.

z r

bltvne ftirrd tg r'w tb den nrdvendkge R eparation paa v o re S la d e r og voreSneesto, h v o rtil dermed gik rn heri D a g , fortsatte v i nu qtker vor Reise igjennem el K ra t a f lave og uste Grantræ er, imel«

lem hvilke der stod nogle lavstammede Lerkelrcrer, som man t Hudsonsbayen almindelige« kalder Ener. D i saae ofte paa denne D e i S p o r afR edt«

v ild t og en stor D e e l MoscnS O x e r' ) , som man her kalder dem; men ingen af mine Reisekammera-

ter vare saa lykkelige ak skyde nogen deraf. P a a . nogle faa Agerhsns n a r, kunde v i ikke overkom­

me det mindste t i l kivelS O p hold, ja endog disse viste fig ikkun saa fjelde«, at v i ofte rn herl D a g

igjennem nrppe fik en halv F u g l P tr M a n d , vg drt- *)

*) MuscuS Oren (No, moiclisru,

l..) kalder man

,n A rt vildt Horngvag, som manj kun forefim der i den nordligste Deel af America cg Gren- land. Disse D yr er« saa hole som Daa-Dyr, oz fra Hovedet kil Halen ere de omtrent sex Fod lange. A f Farve ere de sorte, og paa Ryggen have de rn hvid Plet. Haaret er lanqr, og rakker nastcn ned til Jorden. Dere« Ajod lugter og smager saa star-r af MvscuS, ar E»- topaern« ikke kunne overtal« sig ril uden hoiestt Nod at nyde det. Im idlertid er det dc-g en sund Fode. D r a g e « Mandskab kom fig t kort Ttv for dcre« Skjorbug ved at spise saadant Ajod.

M an seer tkkun disse D yr

i

smaa Hjorder, tt til femten Stykker

i

Tallet, paa noqne K lip ­ per, hvilke

de

bestig«

med en

beundrtngrval-

dig Lelheb-

dette v a r virkelige« i fire og tyve T im e r nersten det samme som in re t, da v i paa denne L iv mckng«

lede alle andre Levnedsmidler.

z,

N u fa ndt je g , a t det v a r E a v ita in k s c h a t s c h e i n n h a h aldeles lig e g y ld ig t, om vo r R eis«'vilde lykkes oS eller ikke. H an afmalede vs ofte Vanskelighederne med de sorteste F a rv e r, anvendte alle muelige M id le r fo r a l betage m ig vg mine Europæiske Reisekammerarcr M odet, og yttrede paa adskillige M a a d e r, ak han onffede, v i vilde vende tilbage t i l Factoriet igjen. M e n da han saae, a t jeg blev ved m it Forsat at reise videre, saa valgte han saadanne M id le r , som love ham haabe, a t han ved dem skulde naae sin Hensigt. E et a f dem bestod i , at han aldeles ikke sorgede fo r Levnedsmidler. D i havde i meget lang T id inret a t spise uden det Lidet, vore to HuuSindianere forskaffede vS og som jeg og beggeEu«

ropcrerne kunde skyde. M e n dette stod i aldeles intet F orhold med vore Fornodenheder, da v i vgsaa havde adskillige Fruentim m ere og B o rn med vS, som v i m aatte forssrge.

D a . T s c h a t s c h e i n a h a h rmrrkede, a t han neppe vilde naae sin Hensigt ved at tage dkt på« denne F o d , og a t v i ikke lode os hun«

si t e, i l a t give e fte r, saa bevrgcde han omsider

^vgle a f de bedste nordlige In d ia n e re u l ar lob«

^ t t om N a tte n den 25de. Disse mcdtoge mine

. C fleste

fleste Punge med A m m u n itio n , adstillige.Jernred' staber, saasom A x e r , I i s b n r k k e r e F i l e og mange andre nyttige T in g * ) .

G aasnart jeg kom ester denne flette S tre g , kaldte jeg T s c h a t s c h e i n a r h a h fo r m ig , og spurgte ham om Aarsagcn kil dette F orhold. Jeg flk t i l S v a r : "A k han ikke vidste det allermindste deraf; men da det nu v a r steet, saa vilde det ikke v«re raadeligt a t reise lamgere. Baade han og alke hans LandSmamd havde kefluttet a t tage en anden V e i, fo r igjen a t kom m e'M deres Fruentim m ere og deres F a m ilie ." N u bestrev han oS korteligen, hvorledes v i nasrmest kunde kom«

me t i l G t p l h u n d e» F l o d e n , da det, ester hans S ig e n d e , vilde v«re bedst fo r vs a t gaae over den, naar v i vilde gaae hjem. D erpaa over«

leverede han og hanS Folk m ig de fleste T in g , de havde

*) Jeg har allerede paa et andet Sted amnarket, at de Vilde i America ere v e d der es l ange Om- g a n g med E u r o p a e r n e bl evne over«

maade f or dcer vede. De Handlendes Bedra­

gerier og Grusomhed have endelige« nodet dem til cit betale Europæerne, saa oste de kunne, med lige M ynt. — De V i l d e , om vi cndeligcn skulle bruge dette Navn til dem, erc.(af N atur) aode og retskafne, tjcnstfeerdige, forekommende oa ajest*

frie. Jcg har selv paa mine Rciscr omkring

Verden havl behagelige Provcr

i

N y - I r ­

land dcrvaa

havde a t tra n s p o rte re , gik t i l S yd ve st, lode Skovene gjenlyde a f deres L a tte r, og overleve os t i l Eftertanken om vo r nlykkelige F o rfa tn in g . V i

befandt os henved to hundrede ( E n g l . ) M ile borte fra P r i n d s a f W a l l i s - F o r t , havde en tung B yrd e at flgbe med o s , og vare alle meget udmattede a f H u n g e r og Besværligheder.

V o r saare foruroligende F o rfa tn in g tillo d os ikke a t anvende synderlig megen T id paa a t overlægge, hvad der v a r a t g js re ; v i pakkede der­

fo r saa meget paa v o re (S l« d e r, som der v a r oS m ueligt (dog saae (vi oS nodsagede t i l a t bortkaste nogle Poser med K ru d og B l y ) , og begave oS strax paa Hjemreisen. Denne D a g havde v i den Lykke a t skyde nogle A gerhsns, hvilket v i gl«dedeoS meget o v e r, da det va rd e t forste M aal«

t i d , v i i lang T id havde seel fo r v s ; th i i de stdste fem D age havde v i eiengang hver faaer en halv Agcrhone, og nogle Gange havde der ikke vieret det ringeste t i l os. M edens v i befandt 06 i denne N o d , vare de nordlige I n d i ­ anere aldeles befriede fo r M a n g e l; th i da de a l­

tid ^vare fo ru d , saa havde de t i Gange saa ofte som vi Leilighed t i l a t skyde Agerhons, K a n in e r * )

C 2 eller

/ t o - / , , 'r r . Egentlige« tre diste D y r Harer (l. I- >> u r m e I i c o I, u 8 k..). De dave forholds- iiiasstgcn langerc Dagbccn end vore Harer, og

T iv-

eller noget andet D ild t . D e-uden havde de strax efter Reisens Tiltrædelse forvandstel m ig en betydelig M rn g d e Hvede vg Havremeel og an ­ dre Engelste Levnedsmidler. Een a f mine HnuS- indianere, ved N a v n M e r ck « r s c h e i , og hanS K one, en fodt nordlig Jn d ia n e rin d e , bessgke f littig de Andres T e lte , hvor de bleve rigeligen forsy­

nede med Levnedsm idler, naar hverken jeg eller mine andre Folk havde det mindste a t putte i M u n d e n ; jeg havde altsaa Foie t i l a t have dem m is la n k t fo r , ar fornemmelig de maatte have havt Deel i dette S n y d e rie r og virkeligen vare og dennk M a n d og Kone i S ta n d t i l a t begaae, hvad Forbrydelse det endog maatte v«re.

D en rste December havde v i , efter AarS»

tiden ar v irre , et meget smuktog behageligt D e ir- lig . V i gave vs tid lig om M orgenen paa V e ie n , og kom samme D a g endnu t i l S c r l -

h » n d e - F l o d e n , langS med hvilken v i i nogle . Dage fortsatte vo r Reise. D en forste D a g stj»de v i en Mcengde AgerhonS og saae ogsaa meget H jo rte v ild t; men Luften va r saa vvermaade k la r , at In d ia n e rn e ikke kunde komme t i l at styde flere end to D y r . N u havde v i saa stor

en

Tippen af deres Arenfliger

er

graa. De op­

holde sig fornemmcligcn i hule Traer, og man sinder dem ingensteds uden i Nordamerika.

Forst er.

en Overflodighed a f V i l d t , a t a l v o r F ry g t fo r at lide M a n g e l forsvandt; og endstjont v i havde dygtig svarre Lars at slorbe med oS, og gjorde temmelig starrke D agoreiser, kom v i d o g , da v i nu vare vel t i l M o d e , efierhaanden r il K rcrfte r igjen.

P aa vo r Reise ned ad S a l h u n d e - F l o « d e n modte v i den zte en Frem m ed, en nord«

lig In d ia n e r , der v a r paa J a g t. S k js n t han den hele D a g ingen Lykke havde h a vt, in d ­ bod han vs dog venlig i sit ? « lt og sagde, a t han havde V ild t i -Overflodighcd, som stod m ig t i l Tjeneste. T i l mine sydlige In d ia n e re udlod han sig med, a t der ikke langt fra hanS T e lt v a r kveller tre iparverbygninger , ogat det vilde vårr«

ham en Gl<rde, om de vilde hjclpe ham at fange nogle a f disse D y r . D e r v a r nemlig kun een M a n d og ire Fruentim m ere i Teltet.

Endsijont v i paa denne T id aldeles in ­ gen M a n g e l havde paa Levnedsm idler, antvge v i dog hans Indbydelse og gave os paa Delen Med v o r nye V e jvise r. H a n forklarede vS ved S a m m e n lig n in g e r, a t hans T e lt kun laae f e m ? E n g .) M ile borte fra der Sked, hvor v i t r a f ham r men v i sandt, at V cie n

"dgjorde hcnved fe m te n , og v i ankom derfor kvrst m id t om N atten t i l Steder. D a vi u«rmcde oS T e lte t, blev der som sadvanlig stuor

ret