O m M orgenen derpaa, Klokken n i , af«
brode v i v o rt T e lt, vg gik om trent fem En»
griske M ile i D . t i l S . t i l en K a n t a f S o e n , der syntes "beqocmmre t i l Fisterie end den, hvor v i havde in d ra g t den fo rrig e N a t. S aa«
snart v i ankom t i l bene S le d , maatte sirax Nogle a f o« hugge H uver i I s e n , medens andre igjen anskaffede B rrn o e o s. v. D e , der havde vpflaaet T e lte t, g ik , siden der endnu »ar tid lig Paa D a g e n , paa J a g t , og om Aftenen kom een a f dem tilbage med ec P in d s v iin . Kisterne fan«
gede med dereS Kroge nogle skjonne F o re lle r, som v i havde et rig e lig t A ite n S m a a ltid , ja endog Noget t i l Frokost af.
T i l a t fange F ist om V in te re n under Is e n behoveS der ingei^ videre A n s ta lte r, end a t m an hugger runde H u lle r paa een t i l to Fod i tver«
O
M aal i Is e n , hcenger Fiskekroge med M a d d in g paa i Husterne, og holder S n o re n uophorkigen i Bevagelse. D e t er fornodenr at bevage S n o re n , derlS paa det V a n d e t ikke stal tilfryse saa hastigen ig le n , som man maatte b e fry g te , om det forblev ganske r o lig t , deelS ogsaa fo rd i man har m alket,
<»t det er et virksom t M id d e l l i l at lokke Fistene hen t i l Aabningen i Ise n. I denne E gn snap
ver Kisten meget snarere efter en M a d d in g , der bevsgtf sig, end efter en M a d d in g , der er
D e n 19de fortsatte v i a tte r om Morge«
nen tid lig vore F iffe rie , men da v i ikke fik neget den hele Form iddag igjennem , saa afbrode v i v o rt T e lt og vpflvge det om trent otte Engelffe M ile lamgere borte i Vesten ved den samme S o . H e r huggede v i flere Aabninger t i l M edning i Is e n , og fangede ogsaa om N a tte n nogle ffjsnne G jedder. Dagen derpaa gik v i om trent fem (Engelske) M ile i Sydvest t i l en liste F lo d . H e r oxsloge v i v o rt T e lt og fangede i fem G a rn , som v i satte, en Marngde ffjonne F if f , ifir r G jed
d e r, F o re lle r, H e lt k.avarerur l^..) eg et S la g s grov F if f , som i HudsonS > B ayen er be»
kjendt nnder N a v n a f M e th y * )
D a dette S te d , som det syntes, kunde forsyne os fremdeles med Fisk, saa foreslog m in D eiviser m ig a t forblive her , tilGjassene begyndte a t f l yve, hvilket i disse nordlige Egne sjelden skeer sorend m id t i M a ji. HanS G runde vare unegteligen vigtige. " V e ir lig e t, sagde h a n , er nu fo r koldt t i l , a t v i kunne fortsatte vor Reise i det »frugtbare Land, hvor der ikke gives T ra e r,
og
*) Dette Indianske Navn betegner vor Qvabbe
(6a6u!> l.oia b.). — forfatteren giver os her <n
omsicendelig Beskrivelse om Fiskerier under Ise n ;
men da det er den samme Mrrhode, som bruges
hoS oS, saa kan det hele'
S tedmed god Grund
her udelades.
og Skovene krakke sig herfra saa langt hen i De«
sien, a t v i , for kun nogenlunde a t besijerme vS mod D eleliget, maae tage Delen lige t i l Dest-Syd«
vesi. M e n derved komme v i ganste bort fra vo r Bestemmelse. B liv e v i derimod her, t i l D e irlig e t tilla d e r os a t gaae over det »frugtbare Land lige i N o r d , saa ville v i i een M aaned komme narrmere hen t i l M a a le t fo r vo r R eise, end om v i den hele ovrige V in te r folge S kovene.''
Disse G runde forekom m ig meget rig tig e , og da Planen sandsynligviis, uden mange Omstaen«
Ligheder, lod sig udfore saa gav jeg den i alle M a a d e r m it B ifa ld . N u gjorde v i oS mere Umage med v o rr T e lt , og indrettede det saa be«
q ve m t, som de M a te r ia lie r , v i havde, og den T ils ta n d , v i vare i , vilde tillade det.
N a a r man om V in te re n v il opflaae et in«
dianfk T e lt, maa man forst opsoge en ja v n og to r E gn. D ette kan man ikke bestemme, undtagen ved a t stode en S ta n g paa den hele P la d s , man h a r udsogt sig, igjennem S neen, t i l man naaer Jorden.
H a r man fundet et bcqvemt S le d , saa bliver Sneen bortkastet i en K re d s , t i l man naaer M o s - sen, o g e r m an t i l S in d s a t blive tangere end een eller to N a lte r paa eet S te d , saa opstikkes og dortforeS ogsaa Mossen. T h i naar denne b live r to r , saa fa tte r den le ttclig I l d og foraarsager
Beboerne i
Teltet megen Urolighed. O erpaa fo r.forsyner man sig med S la n g e r , som i Henseende t i l A n ra l og Langde almindeligen retter sig efter Lofters Skorrelse og der A n ta l Mennesker, der skal boe derunder. Trasser d e t, ar een a f K ra n « gerne ikke er gaffeldannet, saa binder man to n a r ved Enden t i l hinanden, reiser dem derpaa i D eiret, og udspiler de neverste Ender saa v id t, sonr Teltet stal vare i T v a rm a a l. D e andre T ra n g e r blive opstilte ru n d t om i lige Frastand fra hinanden og i en saadan O rd e n , a t de nederste E nder deraf danne en fuldkommen C irkel. T ellkoftet bliver derpaa fastheflet t i l en l«t S ta n g , og allevegne paa Deirsiden lagt saaledeS om kring S la n g e rn e , a t de to H je rn e r, der ligge over hinanden og danne In d g a n g e n , ere under V in d e n . O og maa jeg anm arke, a t denne M elhode ikke bliver b ru g t, uden naar In d ia n e rn e dagligen begive sig fra det ene S te d t i l det ander; th i naar de ere t i l S in d s i nogen T id a t forblive paa eet S te d , saa an«
bringe de stedse Aabningen i deres T e lt »mod S onden.
T e ltlo fte t er alm indeligen a f E lsd yr«
skind, som In d ia n e rn e selv have beredt, og lig«
ner i Henseende t i l Dannelsen en omvendt V if t e , h v o ra f den storste B ue indflutter de neder«
ste Ender a f S la n g e rn e og den mindste stedse er tilstrakkelig t i l ' a t bedakke S p idse n, paa <t
H u l
4»
H u l n a r , fom man forsatligen, deel- t i l et Rsg»
fang og deelS t i l et V in d u e , lader vareaabent.
Ild e n b live r stedse la g t i M id te n paa I v r - den, vg det Lvrige R u m i Teltet bedakker man ganske med swaa Grannegrene, som decks blive brug»
te n l Skole og deelS t i l Senge. Desuden lagger man egsaa ru n d t om S lan g e rn e et Q o a n tite t Grannegrene, over hvilke Randen a f Teltet b live r fasislaaet. D e rp a a bedakker man det Hele med et Q v a n tittt S n e r , hmlken holder den udvendige k u ft ude og bidrager meget t i l den indvendige D arm eS Forogelse. D e t T e lt , der her er be»
skrevet, er a f det S la g s , de sydlige In d ia n e re betjene sig a f , og h v o ra f ogsaa jeg fik rer med m ig fra F a c to rie t; derimod blive de T e lte , de nordlige In d ia n e re betjene s i g a f , fo rfa r digede a f andre M a te ria lie r og have og en ganske anden Tkikkelse, som jeg siden engang stal beskrive.
D o rr TeltS Beliggenhed v a r nu v irk e lig rn lueget behagelig, isa r a f en F o ra a rS b o lig a t vare.
D n siod paa en lille B akke, h vo rfra man kunde see et la n g t Stykke ud over en sior C o . bredderne deraf vare rigelige« besatte med mange
^ la g s T r a e r , faasom G ra n n e r, kerketraer, b irk e r og A sper; og paa mange S te d e r afvex«
^de de med hoie og smukke B akker, svin
*akt« dereS med Snee bedakkede Toppe op over
^ hoiesir Skove. O m tre n t to hundrede S k r id t
D borte
borte fra Teltet v a r der et V a n d fa ld eller saa kaldt kop ist, som formedelst stt hurtige Lob end ikke fryser t i l i de koldeste V in tre . Vand«
faldet rinder ud i den ommeldte S o , og ved Enden deraf er der et smukt aabent V a n d , som mrsten er en M i i l langt og i det mindste en halv M i> l bredt. V ed Bredden deraf havde v i sat vore G a r n , og denne laae saaledeS, at v i kunde overser dem fra T eltet a f.
D e t A v rig e a f denne M a a n rd forlob nn, uden at der fo refaldt noget, som kunde forstyrre v o r Rolighed eller fortjener at fo rta v e s .' V o re G a rn forsynede vs daglig med F is t, og In d ia « nerne vare fo r gode Philosopher t i l uden for dette a t gjore sig nogen synderlig Umage; th i den hele T id igjennem tilbod ikke en eneste a f dem sig at see sig om escer en Agerhone eller noget andet, der fok engang havde kunnet fvrstaffe oS et andet M a a ltid * )»
D a man lrtte lig v il indser, a t Tiden i denne Tilstand maa v rre bleven m ig meget lang, saa er det vel ikke a f D e ie n , om jeg siger Lase«
re n , hvorledes jeg tilbragte den. F rem for a lt benyttede jeg mig a f enhver gunstig Lejlighed t i l
a t
*) Ligegyldighed eller
Dovenskaber et Caracteertrak hos alle
vildeFvlkestag. Saalange
dehavct)ver«
stodighed
af noget Elags
Fode,tanke de ikke
at sorstaffe sig A sterling.
at bestemme StedetS Brede. E fte r M ellem tal«
t
let a f adskillige Jagtagelser a t regne, v a r Breven ztzv 4 6 ' z o " N ., og Lcengden derimod §7 ^D . f r a P r i n d S a f W a l l i S - F v r t . Jeg rettede m in Regning ester den sidste Ja g ta g rlse , bragte m in Dagbog i O rden og udfyldte m it K a a rt t i l det S te d , v i nu befandt os. Ogsaa gjorde -eg F a ld e r , hvori jeg fangede nogle M a a r r r , og fo r at spare paa m in A m m u n itio n , satte jeg S n a re r fo r AgerhonS. T il de ferste tager man nogle Traklodser, som blive opstilte saaledes, ar M a a re n , naar den ssgrr a t tage den Lokke
m a d , der er la g t fo r den, meget let nedriver en lille P in d , der barer Falden eller hele Tyngden.
B liv e r D y re t ikke ihjelstaaet ved Tyngden a f de faldende Trtrklodser, saa bliver der Log sat i Klemme, t i l det fryser ihjel, eller Jageren, naar han gjsr sin R onde, dråber d e t*).
O 2 T i l
!
! *) Netop paa den Maade, der der er beskreven,
! fange ogsaa Russerne og de Sibiriske Folkeslag Maarer og Zobeler. Saadanne Falder ere saa , simple og ligefrem, at man nodvendigen har
maattet opfinde dem i flere end i eet Land. Ar sku de smaa D yr med kostbart Peltsvark, vilde ikke allene vare for kostbart, men oama beskadige Skindene;
rhi ved ar studes forstaaer det sig, de blive blo
dige oa saar Huller af Hagcleu, fslgelig tabe de
t dereo Vardie.
T il at fange AgerhsnS i S n a r e r , heheveS der heller ikke mange Anstalter. M a n sauter nogle H rkker eller G jerder tv>rrs over en V e i, eller anbringer dem i rette V in k le r vaa S id e n a f en P i l e - A e , som man har mcrrket, denne F u g l ofre besogeS af. I hver Hcrkke eller hvert G ierve maa man anbringe nogle A a b n in g e r, som Ager- hansene kunne komMe igjennem , og fo r hver a f disse Aabninger lig g e r man en S n a re . N a a r nu Ageryoasene, som de pleie, hoppe langs med PiieNe hen t i l deres Fode, saa kom«
me letteiigen nogle a f dem i S n a re rn e , hvor de altsaa maae b liv e , t i l man tager dem. Jeg har ved denne meger simple O p fin d e lse , h vo r
ved man kun behover om M orgenen og Aftenen at besoge S n a re rn e , i ren D a g fanget tre t i l t i
AgerhonS * )
Til
*) Forfatteren beskriver her den Nordamerikanske -Maade ak fanae AgcrkonS paa noget modelig- Ved st) i l c - Oe sorstaacr han er rar Pilekrat i fr i W ark, som allevegne er omgiver as dyb Snet.
Knopperne va de tilkommende Blomsterbagcre as adsiilliae Pilearrcr ere i Nordamerika og isar
ide Lande, der hore ril Hudssns - Bayen, Ager- honsenes kjcrcste Fode om Vinteren. ) start Kulde ere de ikke for ar flyve, men pleie istcdet derfor at lobe, isa.' n rar Sneen har saaet et Slag^
Skorpe og kan bare dem. For nu ak komme
hen til et andet Srcd i der rakke PIlckrat, lobt
de lanas med den pdcrste Kam deraf. A'lsaa
k i l vor store F o ru n d rin g fik v i den forste A p r il ikke en eneste F ist i vore^ G a rn . D e l havde v i een a f de foregaaens.e. Dage voeret tem melig lykkelige; men mine Relsekamnieraker lagde sig, som sande In d ia n e re , sjelden r il H v ile , forend de havde forkoret akt, hvad der fandceS a f Levnedsmidler i Telret. O a der nu ikke kunde fangeS noget med G arnene, saa gik v i alle ud i fo r a l mede; men heller ikke hermed gjorde vi storre Lykke: th i v i fik den hele D ag igjennem
; ikke en eneste Fist. Denne pludselige Foran«
bring i vore Omstændigheder foruroligede een a f 1 vore Reisekammerater saa staerkt, al han n n ia n kle
baa igjen a l benyue stg a f sin F lin t , som n»sie>i
! havde hvilet en heel M aaned rgiennem.
O m Morgenen derpaa stode v i tidligen
!
vp. M in Deiviser, Conne - e - q u e s e , gik paa 3 agt , og de andre forbleve ved Garnene og 5r»o- Lene ikke langt borte fra v o rt !e lr . Menkykken
>var oS alle saa meget im o d , at v i den hele D a g I^jeruiem lkke engang fik samlet nok t i l to M a n d .
^ 3
!ie-! stikke nu Jcegernc Pilegrene ned i den dybe Snee og gjore deraf et Slags t»t Gjerrde, som ?laer- honsene ikke kunne komme igjennem og forme- Medelst hvilket de nodeS til at giore en O nvci.
> Hist og her bliver der i disse ^skkcr anbragt I ^åbninger, og i disse Aabninaer scrrrer man narer
llfS cilgarn eller de lange .daar paa M . ssn«oxen.
^ o r s . c r .
Isiedet for nu gt forblive vaagne, lagde de fleste a f mine Reisck^mmerater sig t i l a t sove; og neppt engang var een 6 f dem saa fo rn u ftig a t fee efter G a rn e n e , uagtet de ikke stode over to- t i l trehundrede S k r id t borte fra v o rt T e lt.
M in V ejviser, en rast M a n d og en fortraff«
fe lig I « g c r , som i mange A a r havde forsorgrt en ra lrig F a m ilie , syntes uden S a m m e n lig n in g a t vcrre den Virksomsie a f hele m it M andskab;
vgsaa fortsatte han sin J a g t i adskillige Dage i R a d , og kom sjelden tilbage t i l v o rt T e lt forend om Afrenen, medcnS de andre fo r storste D ele«
tilb ra g te Tiden med at roge Tobak og sove.
D e r forlob adskillige D a g e , uden at der viste sig mindste Tegn t i l H jelp fo r oS. Im id le r tid blev dog m in Deiviser den rode lcrngere borte end sirdvanlig, og deraf formodede v i , a t haN enten havde tru ffe t Fremmede eller va r kommen paa S p o r efter V ild t . V i lagde oS alle t i l H v ile , uden denne D a g eller de to fo rrige at have havt synderlig andet til Dederqvagelse end en Pibe Tobak og en D r ik V a n d . Endog Ager' honsene vare nu blevne saa fjeldne, ar v i ikke flk en eneste d e ra f; th i del sicrrke Toeveir havde drevet dem alle hen t i l det »frugtbare Land. Ved M id n a t kom endeligen vor J a g e r t i l vo r store G lade tilb a g e , og medbragte B lodet og negle S tykker Kj od as to Hj or t e, som han havde sturl.
D
en-Denne uventede Lykke vLkkede snart vore Covere, vg inden et M in u t vare de i F a rd med at koge en stor Kjedel S up p e a f B lo d , noget Fedt og noget smaastaaret Kjod. Denne R r t vilde vel a ltid varret os velsmagende, men isser v a r den det sor os n u , da v i ikke vare langt fra a t dse a f Hunger.
D a v i havde fo rtn re t dette styrkende M aal«
tid , lagde v i os igjen t i l a t sove, og om M or«
genen tid lig gave v i vs alle paa Deien t i l det S te d , hvor de to skudte H jo rte r vare blevne liggende. S id e n v i kun agtede a t blive der en kort T id , saa lode v i v o rt T e lt med alle vore ikager blive staaende, og saasnark v i ankom t i l det bestemte S te d , bygte flra x nogle a f oS en H ytte eller B arrikade a f unge B ra n n e r. Me»
dens een a f Flokken trak Huden a f H jortene, E de andre paa J a g t , og kom og om Efterm id«
dagen tilbage t i l H ytte n med to S tykker H jo rte , s»M de havde skudt.
Herforuden skjod In d ia n e rn e endnu fem H jorte og tre smukke B a v e re , og altsaa bleve nu
"dskiliige Dage tilb ra g te med a t spise og drikke ' Dverflodighed. M e n da v i endeligrn derefter kandt, a t der kun v a r lidet H aab fo r oS om
faae mere D ild t , besluttede v i med ben Lev
" ^ g , v j endnu havde, a l vende tilbage igien r il
" " l Telt.
Dr
D r H jo r te r ,
der vare skudte, vare
justikke a f de storste, men dog havde de, om man havde spiist med M a a d e , kunnet opholde vore lille Setstab (ikke mere i a lt end sex Personer) l noget tangere T id . M e n mine Reisekammerarer spi
ste, somalle In d ia n e re , baade D a g og N a t, saa-
lange de havde noget, og vare d e rtil saa dorste , og ligegyldige, at de eiengang saae efter G a rn e
n e , men lode mange stjonne F is t, som im id le r- tid vare komne d e ri, aldeles fordarveS. I Folge deraf befandt v i vs n u , efter to lv eller
fjo rte n Dages F orlob, nastenisamme store M a n - >
gel paa Levnedsmidler, som v i havde varet tilfo rn . Under vor lange SrkeeloShrd havde G a - s o p e k e r - s c h a k , e lle r, som man a lm in d e li
ge« kaldte ham , S a s s v p , m in bedste G yd- in d ia n e r, ved a t s tirre S k e e r, S kaale og an- dke nodvendige T in g a f B ir k e tr a , det Uheld at stjare flg saaledes i L a a re t, at han ikke kunde gaae, og den anden S y d in d ia n e r v a r , end- ' stiont meget y n g re , dog saa uvirksom , a t det
eneste, han gjorde, bestod i at tra tte noget a f vor Bagage og hielve »il a t fo rtå r e , hvad ve Virksom m ere a f mine Reisekammeraler fo l syn«'
de oS med.
D en 24de om Morgenen saae v i i G vd*
vest ved den store S o , som vort T e lt stovte t i t en stor Flok In d ia n e re . D a de ankom t i l os,
fandt i
fa ndt v i , a t det va rd e Gaasejaegeres Koner og F a m ilie r, s o m v a r e d r a g n e t ilP r in d s a s W a l l « S«
F o r t , fo r der at oppebie Træktiden. D e vilde hen t i l det »frugtbare L a n d , og opholde sig d e r, t i l deres M a n d og S la g tn in g e r, efterat Gaasejagren va r fo r b i, kom tilbage fra Forret.
M in Deiviser havde allerede i nogle Dage havt i S in d e ak tiltrå d e Reisen t i l del ufrugt«
bare Land. D en 27de om M orgenen opdrode v i alisaa v o rt T e lr, pakkede vore K a g e r sammen og gik i samme F lu g t, som v i vare komne, t i l Osten. M e n da K a s s o p v a r saa la m , a t , han ikke knnde gaae, saa bevagede jeg uden Dan«
skelighrdto afde In d ia n e re , som v i den 24de hav
de tru ffe t, og som agtede sig den samme D e i, t i l a t bevise ham den Tjeneste ak tr a tte ham paa en E la d e .
D i gjorde to starrke M archer paa den for«
rige D e i og kom derpaa den 29 t i l en Deel a f S a l H u n d e - F l o d e n , som man kalder K c h e « t h a n « n i ( 8 k s - riian - nse). H er orsioge v i v o rt Telte og satte vore G a r n ; th i v i havde besiut- ler ar blive paa delte S te d , t i l Gæssene be«
Nvndre ae- tra tte . Gndsijont v i allerede havde ke« adskillige S v a n e r og G ja S siyve hen ad N o r
den t i l , saa varede det dog t il den i z M a ji, inden v i kunde siyde noget. Denne D ag fik I n « banerne endelige« to S vaner vg tre G jaS . Her«
ved
ved blev vo r M a n g e l, som nu va r saa stor, a t v i i fem eller sex Dage ikke havde nydt andet end nogle faa Traneboer B o lle r * ) , fom v i havde sanket paa hoie E le d e r, hvor Eneen hist og her va r bortroet, nogenledes afhjulpen.
V e l satte v i vore G a rn og medede med Kroge, hvor der var allermindste Udfigt t i l at faae noget;
men v i fik den hele T id igjennem ikke mere end tre smaa Fist. — M ange a f de nordlige In d ia n e re , som den 24de vare stovte t i l o s, forbleve end' nu i nogen T id i v o rt Eelstab. Jeg vidste v e l, ak de havde havt en lykkelig V in te r, og end' nu var« forsynede med et stikkeligt F o rra a d ts r t K j o d , heller ikke v a r vor Nod dem ubekjendt;
men endstjont de hrmmcligen forsynede vor nord«
lige V ejviser rigeligen, saa gave de dog hver
ken m ig eller mine sydlige Reisekammerater det allermindste.
F ra den 19 a f gaveS der G j « s , E va«
n e r , TEnder og andre Trækfugle i O v e rfls d ig ' hed, og v i stjode nu daglig saa m ange, som v i brhsvede t i l v o rt O phold. D i bleve altsaa lig ' gende i nogle D a g e , sor a t samle Kreefter igjen rfcer saa lang en Faste, og gave oS forst den s ; paa ny paa D e irn t i l det »frugtbare ta n d . D a E a s s o p »u va r kommen sig ganste igjen,
saa syureS vore Udsigter at v « rr meget gunstige, is«r
iftr r da m it Selskab v a r blevet forstærket t i l to lv Personer. Jeg havde nem lig antaget eeir a f m in DeiviserS Koner foruden fem andre t i l a t hjelpe oS a t bare vore S a g e r; th i jeg vidste v v k , a t det fo r i S om m er snart vilde blive oS um ueligt a t bruge S la v e rn e langere.
D a det h id in d til havde roet saa sta rkt, a t del nasten v a r um neligt a t rejse i Skovene, saa fortsatte v i nu vor Reise paa den ostlige S id e a f S a lh u n d e > Floden. E fte rå r v i omkrenr havde
tilbagelagt sexten (E n g l.) M i l e , kom v i r il lille F lod og en R akkeS m aasoer, der hangsammen dermed vg lob ad N orden t il.
V e irlig e t var i nogen T id sardcleck smukt vg behageligt; ogsaa gaves der V ild t a f alle S la g s istorO verflodighed. V i fortsatte nu vor Reise ved Floden og Soerne i N o rd tild e n i J u a ii, da d i endelige« kom t i l et S le d , der kaldes B e r a l « j o n e . Paa Deien derhen stjsde v i foruden «n M a n g d e G ja s , som v i ciengang bchovedr, lo S tokker H jo rte . Een a f mine Re,sekammr»
ta te r havde her det Uheld a t beskadige den ene Haand meget starkt ved en F lin t, der sorang.
M e n da ingen a f Tenene vare knuste, saa for«
bandt jeg Saarek og lagte der med guul Bast«
*ik * ) og andre M id le r , som jeg havde hos m ig.