• Ingen resultater fundet

komne

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 178-189)

r 6 z

komne fra K o b b e r g r u b e r n e . D a v i altsaa

nu h o rle , at der va r S k ik os B r u g , at enhver > z lagde her en Steen fra sig, saa vilde heller ikke j v i vare de eneste, der ikke gjorde det.

I iis t som vi kom t il Foden a f det s t e n e r de B j e r g , vendte rre a f In d ia n e rn e om igjen.

D e sagde t i l deres Undskyldning, at det lod til, ! ar del svrige a f Reisen efter al Sandsynlighed

vilde v«ere forbunden med flere Besværligheder, end der kunde orveies ved F o rn o irlsrn i a t stridt med E s k i m o e r n e .

D en 5 te gjorde Snee, Regn og S lu d D e ir- liget saa fle t, a t v i ikke gik videre. Dagen ester lagde v i i bedre D e irlig elleve M ile tilbag«, wr«*

derpaa maarre v i ogsaa denne DagS A fte n , li- gesom de fire forrige D a g e , see vS om efter ct Opholdssted mellem K lip p e rn e , da v i hverken hav­

de Telte eller Teltstanger med oS. D en n<rjkt M o rg e n gik der fremdeles femten In d ia n e re st'* ' vS, da de formedelst den flette D e, og det ustrd- va n lig stemme V e jr lig vare blevne ganske sygt- V irk e lig e « havde v i, inden v i brode op fra C o n s ^ c a t h a w b a c h a g a ikke havt en to r Traad . paa vo rt kegeine og uafladelige«, maattet beflv«^

vS fo r det »blide V e jr lig i K lip p e r og H u le r,

fo r der meste formedelst de« M angde V a n d , d<k

»ophorligen dryppede ned fra de over dem liggt«"

dr K lip p e r ,

vare

saa fu g tig t og nsundt et D p h o > ^

_____ . ... __ strv, i

l 6

-sted, a t v i ikke der befandt os synderlig bedre end under aaben H im m e l. DeSudon havde v i den hele T id igjcnnem ikke en eneste Gang kunnet gjare I l d , undtagen allene fo r ar lande vore Piber. V e l gaveS der hist og her lidet M o S , Men dette lidet havde det bestandige Eneefog g jo rt saa v a a d t, at del um uelig kunde salte I l d .

A ld rig saasnart vare v i komne t il v o rt T il«

stugtSsted, forend v i tilfre d sstille vor A p p e tit Vaa noget ra a t D i l d t , som In d ia n e rn e havde studt om M o rg e n e n : th i v o rt lille F orraad a fro r»

r«t K jsd va r allerede fo rkarct. M e d eet kom der Nu en heftig S to r m fra Nordvest med saa stoerkt et S n e e v rir, ar de aldste In d ia n e re i v » rt Selskab maarce bekjende, a t de a ld rig paa nogen T id a f A a re t, mindst m id t om Som m eren, havde oxle«

det M ag« r il samme. S to rm e n lagde flg sn a rt, vg efterhaanden blev det ganst« b likstille ; men Tneeflokkeene vare dog saa store, a l det er nm ueligt ar troe det, og fa ld t i saa uhyre cn M r n g d e , a t v i, uagtet det kun sneede i n i T im e r , stode Fare for a t omkomme i vor H u le .

D en 7d« havde v i a f og t i l nogle Regn«

dyger, men tillig « saa va rm t et S o e ls tin e v e ir, a t

^ n storste Deel a f den nyfaldne S n e r derved toede 'Sien. O m M orgenen tid lig krobc v i ud a f vo r Hnie paa den nordlige S id e a f det s t e n e d e

^ j r r g o g - ik nu om trent atten t t l tyve M ile videre

» 7 0

-id e re frem . D i kom denne D a s over en stor G o , h vo ri Is e n endnu langt fra ikke v a r optset.

J e g kaldte den B s f f e l « eller M o s k u S o x e « S s e n , fo rd i der ved Breven a fb e n graffeve en Lkamgde a f disse D y r . In d ia n e rn e drabte m an­

ge a f dem ; men da de fandt, a t de alle vare mav«

» e , saa medtoge de ikke andet end nogle Huder t i l Gkokader a f dem. D e t va r h e r, v i forste G a ng, fiden v i havde fo rla d t F acro rie t, saae noget t i l MockkuSdyr. Paa begge mine fo rrige Reiser havde jeg fundet dem meget fo r ; ogsaa finder man dem undertiden ganske n a r ved Kysterne a f H u d « f o n S« B a y e n , i den hele Straekning imellem K n a p v ' S - B a y e n og W a g e r - S t r a d e t t men talrigst ere de dog inden fo r Polarkredsen. I denne hsie Brede har jeg mangen en D a g seet ad«

fiillig e Flokke a f bisse D y r , h v o ra f hver fo r fig ikke bestod a f m indre end fireflndStyve t i l hundrede S tykke r. A f T yre er der i Forhold t i l Koerne kun meget faa ; th i stelden seer man flere end to eller tre fuldvoxne T yre endog i den storfle H jo r d ; vg da man finder saa mange Dode a f dem , saa have maaskee In d ia n e rn e R et, naar de tro e , a t de dr«be hinanden i B ryndetiden. D « ere paa denne T id saa skinsyge, at hverken Mennesker eller D y r ror vove a t komme Koerne n « r. M a n har lagr Marrke t i l , a t de endog lobe brolende ester H avne

-g

andre store

Fugle-

n a sr disse tilfir ld ig '

ViiS

biiS satre sig paa et G ttd , hvor der er Koer i N a r ­ heden. Allerhelst opholde de sig i ode Egne« hvor der er meget stenet og bjergsuldt, og sjelden krak­

ke de sig synderlig langt bort fra Skovene. E ndjkjont de ere temmelig store og lade t i l at vare meget Plum pe, klavre de dog om paa K lipperne med wegen Lethed og nastenmed lige faa sikkreTrin som Gjederne. Ligesom disse, ade ogsaa de alk, hvad der forekommer dem. D e l synes de a t vare meest for G r a s , men om V in te re n , naar de ikke kun«

be overkomme det, abe de ogsaa M oS eller hvad kor andre D egetabilier de kunne finde, f. E p.

spidserne a f Pilene og de spade Grene a f G r a n ­ derne. Koerne parre sig med Tyrene i August«

°g kaste derpaa deres K a lv — th i de faae a ld rig

">ere end een — i S lu tn in g e n a f M aj« eller 8»rst>,ingen a f Juni«.

E n fuldvopen M nS kuS tyr er om trent lige«

ma stor som en EngelskQpe, kun a t den har kor«

E're, men tykke, Been. H alen er ikke tangere paa en D jo rn i vgfaa hanger den , ligesom v»S D jo rn e n , stedse n e d a d ; og da den tillig e

*^ k k e r den ind imellem Bagbenene, saa b live r ganske s iju lt a f de lange H a a r paa Bagkrop«

^ og Laarene. Ryggens K ru m n in g e r ikke for«

hvldSinaff,g synderlig storre end hoS H jortene, vaarene ere paa nogle a f LegemetS D e le , isar D ugen, S id e rn e og B a g d tz rn , megee

lan-i_______ ge;

g e ; dog sidde de ltrngste, fornemmelig hos Toren, under H a lse n , fra Hagen r il den nedersie Deel a f B rystet og mellem Forbenene. H er hernge Haarene ned ligesom M annen paa en Hest, og giver D y re t cl meget fry g te lig t Udseende. N f disse H a a r , ikke a f Haarene i H alen, gjore E < - k i m o e r n e deres M u s k ilo » Parykker. -OM V in te re n giver N a tu re n M oskusenerne en Pelcs a f tyk fiin U ld , der vexer frem ved R idderne a f de lange H a a r og bestyrker D yrene fo r den stram ge Kulde paa denne T ld a fL a re r. M e n ligesom Som m eren narm er sig, gaaer denne Uld T id ef' ter anden los. F o r a t faae den a f , valker D y r e t sig paa Jorden' og skurer.Kroppen, hvor«

efter den T id efter anden falder saaledeS a f , at der om Som m eren ikke bliver synderlig ander end ve lange H a a r tilbage- M e n Som m eren er saa kort under denne hoie B re d e , ar den nye Uld a l­

lerede kommer t l l S y n e , naar den gamle falder af/

hvorved Tyren altsaa.henimod den T id , det bli»

ver koldt, er forsynet med en ny D inler-B edrrkning- MoSkusoxenS Kjod har aldeles inge»

'L ig h e d med Kjodet a f den vestlige B e ffe l, men snarere med Kjodet a f E ls d y r. Fedtet er ganske h v id t , kun at det er lidet ringeret med lyseblaat. Kalvene og de unge Koer ere ganske spiselige, men Kjodet a f T yren lugter og smager saa strrrt a f M o sku S , a l d u e r

meget

mod-ty d e lig t

- '.i,

kZ

ly d e lig t a t spist. Endog K niven, hvormed man har skaaret Kjodet a f en gammel T y r , faaer saa 9«rk en Lugt deraf, at man kun kan fo rdrive den bed ak skure og silde d e n , og dog beholder S k a f­

tet endnu i lang T id Lagten deraf. D e l lagrer TyrenS hele Legeme, me^ dog er Lugten a f A v- stdelene starrkest. S e lv Urinen maa indeholde rn betydelig Mamgd« a f denne lugtende Subsiance; ' thi Fodstlsdelene hos Koerne ere overtrukne med tn brun gninmiagkig M a te rie , der nsnen lugter stgesaa stsrkt som DeSmeren a f Dcsmerkatten, og lom end ikke, naar den har v«rek gjemk i nogle 2la r , syneS a t have ta b t noget a f iin K ra st * ) .

D en Zde va r D e irlig e t godt og remmelig d iild t, uagtet der dog kom nogle Regnbyger.

« i gave oS tid lig om M orgenen paa Deten oz 8>k denne D a g atten M ile i N o rd . In d ia n e rn e nstde nu nogle H jo rte , hvorfor v i altsaa leire«

be og ved en liden D « k , hvor der siod nogle Pi»

ie, og tillavede oS her fo r forste G a n g , ester en hkel UgeS F o rlo b , et v a rm t M a a lt id , h v ilk e t, 'v>n man ler kan t« n k e , va r mig ligesaa

kjer-

kom-I disse Efterretninger om MuSkusoxen (kor mo- lclisrur 1^.) er der adskillige nye Omstændigheder, f. Ex. den, at Kjortlerne i lugte starkt

afDeSmer, ligesaa om Parringstiden, Kalvenes Fsdsel rc. Saadanne smaa Trerk fuldende M a ­

leriet og give oS omsider en fuldstcrndiz

Narur-________________ L « _____

kommet som In d ia n e rn e . D a ogsaa vore K la v e r, uagtet de smaa Regnbyger, der fa ld t, denne D a - vare blevne torrede, saa v a r vor Tilstand nu meget behagelig fo r vs. S te d e r, v i denne N a t blevt paa, ligger ikke langt fra der g r a a B j o r n e - b j e r g . D ette B je rg har sit N a » n a f de man­

ge B ja rn e , der begive sig derhen, fo r a t fode vereS Unger i en deri varende H ule. K o b b e r - J n d a n e r n e beskrev« den saa u n d e rfu ld , a t vi bleve nySgjerrige fo r at at see d e n ; men da vi kom derhen, fandt v i intet synderlig M a rk v a r- d ig t »ed den. D e t v a r ikke andet end en b "' Bakke a f leeragtig J o r d , som der i samme R '- bolaug gives adskillige andre af. D e ligge alle t en stor M o se , hvor de see ud som A e r, der laat re n S o . D en storste afdem , det nys omm eldtr g r a a B j s r n e b j e r g , staaer om trent lyve Fod opover den almindelige Jord fla d e . S id e rn e as disse Bak' ker ere alle ganske lodrette, og Toppeneere bedæk­

kede med en tyk G ro n sva r a f M o s og G r a s , so"*

paa mange S tede r hangr ud over B rin ke n .

» v rig t maae disse Bakker idelige« med Tiden ta­

ge a f , da enhver R egnbyg, der falder i den kor­

te S o m m e rtid , stylter noget ned fra S iv e r"*

deraf.

I den H o i, jeg tog i A ic s y n , er ver t "

H u le ,. som gaaer r t godt Stykke ind i K lip " * "

og mueligen kan vare -ra v e r a f B jo r n e , va ganste

ganske tydelige« kunde see, a t der havde veerek saadanne D y r i dette F o ra a r i samme. Denne -Omflamdighed v a r vel nu ikke videre m « rk v « rd i- fo r m ig , men drSmere v a r en anden d e t, nem«

lig den, a t Jorden osten fra M osen v a r vprodet i lu tte r dybe og lange F u re r. Jeg ansaae i Forst«

»ingen disse F u re r fo r D irk n in g e r a f L y n ild e n ; Men de Jn d fo d le forsikrede m ig , a t de ikke vidste Noget a f dette Raturphamomen og at Furerne vare gjorte a f B jorneue, allene fo r at soge efter Gchveita ser Egern (§ c iu ru r liriaku«) og maajkee ogsaa M u u S , dereS kjereste Fode. E ndnu besynder«

ligere end disse F u re r forekom de uhyre S tene m ig , som Ljornene havde fisdt t i l E id e under dette Arbeide.

D en 9de »ar Him m elen bedakker m edSkp«

Er, ligesom der og fa ld t nogle smaa Regnbyger.

D i gave oS tid lig om M orgenen paa Deten o - Lik om trent fyrgetyve M ile mod N orden. Under«

deis fa ae v i en Marngde H jo rte og M uskuS oxer. . Dftne In d ia n e re skjsde nogle a f de forste; men da der kom en Regnbyg, i det samme v i vilde g;<re H oldt, saa blev Mosten d e ra f saa va a d , a t v i Nmuelig kunde faae I l d paa.

Dagen efter gik v i atter tyve M ile . ) «

n>vd

M iddagen blev der meget heedt og lo m m e rr;

dl holdt derfor H v ile paa en

hor

Sakke, og gjor«

d» n u , ya Mosten v a r rs r, I l d paa. M e n t i l

Ulpk,

Ulykke bleve vi plagede stærkt a fM n s c k to s , hvor^

elfder gaves her en overordentlig stor Mcrngde, som

l

^ a k os mrsten ganste uraalelig — Denne D ag send«

te M a k o n a b d l a ile r nogle Folk t il K o b b e r « , g r n b e - F l o d e n , for ak underrette de derv««

rende In d ia n e re om vor Ankom st; og disse med«

gav jeg nogle smaa F o rå rin g e r.

D en u l k va r d e l,, ligesom D a g e n forhen, hecdt og lo m m e n ; men dog gik v i t i t i l elleve M ile i N ordvest, og modre nu ved en liden F lo d * ) ren a f de nordlige In d ia n e re s Anfsrcre ved N a vn

- O n l e - e y e med hans F am ile D e befandt stg ^ her i Kelstab med nogle K o b b e r - J n d i a n e «

r e fo r at styde H jo rte Mkd B u e r og P ile eller jage dem med S p r r . Jeg rsgre om E fte rm id « bagen m in Freds < Ealnmek med tisse Fremmede, men fandt s n a rt, at de ra re meget forstjellige fra d e m , jeg forhen v a r bleven bekjendt med.

T h i de vare i Ovcrflodighed forsynede med ke»«

nedsmidler/ men bode dog hverken m ig eller mine Reisekammerater en B id med sig, ja vilde endog have plyndret oS reent ud, dersom v i ikke havde

vsrret dem overlegne i M a g t. S e lv mine nord« ^ lige Reisestaldbrodre forundrede sig over derrS u*

begri«

* ) Denne Flod lober nssten i Nordost og faldet sandsynligoiiS, ikke langt fra K o b b e r - F l o d « " «

ud i det nordlige Ocean. ,

s k o » k « » r » e » ^ ______

begribelige F o rh o ld . K u n deres F attigdom be­

nyttede dem; th i ellers havde m ir Mandskab, t i l S t r a f fo r dereS M a n g e l vaa Giestfrihed plyndret dem reent ud. Im id le r tid maatre man, som S å - Lerne nu stode, lade stg noie med a t fratage dem et k v a n tite t to rre t Kjod.

«

D en iZ d e gik v i om trent 15 t i l >6 M ile larngere frem og haabede, at v i endeligen denne Dag skulde komme t i l K o b b e r g r n b e - F l o d e n ; tuen da v i havde naaet Toppen a f en lang Kukke b je rg e , mellem hvilken den skulde ligge, fandt v i kun en A r m , der v lM re n t fyrgelyve M ile borte s*a M undingen a f Hovedfloden falder ud i samme.

Netop vare nu alle K o b b e r - I n d i a n e r n e ud- midte i adskillige F o rre tn in g e r, hvorfor altsaa in - Len kunde vise os den nurmeste D e i t i l Hovedflo-

°en. M e n da v i im id le rtid henne i Desten saae

»vger x r « , og formodede, a t den lille F lod tog benne D e i, saa stuttede v i os t i l , a t Hovedflo- ben maatte virre der, og altsaa ikke v a r synderlig

"ygt borte fra os, P aa den D e i, v i efter den- Form odning fulgte, fik v i snart 2 ie paa en Deel njvnnr H jo rte , h v o ra f mine In d ia n e re skjodenog-

^ S ty k k e r. O g da der her eihcller var M a n g e l paa E r«ndsel, saa gjorde v i H o ld t og tillavede os. et M å l t i d , som v i ikke i lang T id havde havt Lige

^ M in e In d ia n e re anvendte ved denne sjeld

^ .k e ilig h e d dereS hele In d s ig t og Fardighed i

Ko-M

gekon-178

gekonsten. M en den lKkrcsie af deres Rettet var

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 178-189)