s?
bed N a tte tid vilde det vkffelkgen narret nasien gan«
str u m u clig t.
D en 25de om Efterm iddagen kom v i, efter vtte MaanederS og to og tyve D ages Fravarrelse, t il, P r ll> r > 6 a f W a l l i 6 > F v r k igjen.
Fjerde Capitel.
>^vad der forefaldt, medens jeg opholdt mig i Farte
ner, samt min tredie Neises Tilkradelsc, til jeg naae- de C l o w e j i , hvor der i M a ji 17^1 blev
bygget Canots.
->)ed m in Ankomst t i l F actoriet berettede jeg
Gou>
"»rneuren, a l M a t v n a b b i nu va r saa n a r, den 28de November kom han ogsaa selv. End«
"<«Nt jeg ved mine to forsir ulykkelige Forsog
^ v d , havt saa mange Moisctnmeliqheder at ud- H§ae, jod jeg mig dog ikke anmode om del tre«
men tilbod m ig a f m ig selv a t gier« det.
" l i e r ikke afsiog man T ilb u d e t, efterdi man nu kunde forlade sig paa, jeg va r stikker d e rtil og ksad M o d nok t i l at udhold? de forefaldende Be«
'"»»ligheder.
-Præcision, som man just ikke ofte finder hos I n - dianerne. Aarsagerne til, at mine forsie to Forlag- havde vcrret saa uheldige. Tillige bestrev han mig den P la n , han vilde folge. Denne Plan gjorde hans Skarpsindighed og hanS D o m m e k la fc
megen ZE re,, og viste tilstrækkelig, at han var en M a n d a f megen Jagttagelsesaand, som vidste at rage Stedet og AarStiden i Betragtning og ester- t«nkce alt. hvad der baade kunde lette en saaoan Reise paa denne ode Deel a f Jorden og gjore r>en besoLrlig.
Jeg folede nu strar Anstalter t il min A freift.
M en Gcnvernenren, H err N o r t o n , var ved Handelen med en stor Troup Indianere saa sosiel- sat, at han ikke kunde give.mig nune Forholds
ordres sorend den forste December. Im id le rtid maa jeg her erindre, at han arter vilde paanooe mig nogle H n usva gter-Indian ere a f sine Paaro-r ende* ) , og at Hensigten dePaaro-rmed ltkun vaPaaro-r at saae (* Herr N o r t o n var en In d ia n e r, fodt
P r i n d s af W a l l i s - F o r r . Han havde op
holdt sia i ni A a r.i Enaelland, og med Heiisy"
til den ringe D um , der var bleven anvendt pa"
hans Opdragelse, erhvervet sig ret gode Kund- siaber. Da ban kern tilbage til H u d s o n s - B a y e n , henfaldt han snart ril alle de asst'v^
lige Lasier, der gaae i Svang blandt HanS Lands- rnaud. Han holdt scm (il sex af de
teste Jndial^le P iL e r, han kunde findeø
99
faae keilighed t i l a t sige, a t de havde baaret O m sorg fo r m ig paa m in Reise. M e n jeg" havde
G 2 ved
Hvor hengiven han end selv,var til Klonnet, saa gjorde han dog a lt, hvad der stod i dans M agt for at hindre Europæerne fra ar have Om
gang med Indianerinderne. For stt Fædrene
land og sine Venner var han saa partisk, ar dan behandlede en Hund, de holdt af, med mere Ekaansel end sine forske Ofsicianter. Blandt sine' elendige uvidende Landsmand var han anscet for at have medicinske Indsigter, oghan bar o.?, altid en TEsse med G ift hos sig, for ar kunne bibringe dem, der negtede ham deres Koner eller D rrre, en Dosis deraf. Uagtet alle disse orne Egen
skaber gjorde han sig dog den sidste Um:ge for ar indstjsrpe a n d r e Dy d , M oralitet eg A f
holdenhed. Han skildrede Indianernes S kin syge og Hevngicrrighed med de sorteste Farver, saasnart der blev gjor Forsog paa at kroenke no
gen af deres Koners eller Docere^ Kydsthed. En Mand af rodfsstet Dyd vilde maaskce udrettet noget med saadanne Prskener, uren af en Mand, der aabenbar foragtede alle guddommelige og menneskelige Love, blcve de kun horte med M is- fornoielse. — Hans Vcrrelscr vare ikke allene beqvemme, men endog elegante. Ogsaa vrim lede de bestandige« af hans V n d lin g S -In d ia nere. Om Natten lukkede han Dorene, og lagde Noglerne under sin Hovedpude: men der
for var og om Morgenen hans Spisesal, naar der havde vcrret la n g e l paa visse Fornødenhe
der, almindcligen vcerre end en Svmcsrald. —' Hans S ' insyge tog til med A-.rcue, cg van for
gav virkelig en to af sine Kon r. ferdi I ' a t <e- , at de elstede andre yngre Mand^prrlo.'.cr
hoiere
I v »
ved mine foreqaaende Forsvg fundet disse Fol? saa lidet nyttige fv r m ig, ar jeg aldeles unbsl.g m ig fo r ar medtage nogen a f dem. D erved fandt H r.
N o r t o n fig saa forncrrmet, at han a ld rig siden t i l gav m ig det, og efter m in Tilbagekomst gjorde a lt, hvad han kunde, fo r a t forbiktre m ig Livet. I m i d le rtid maa jeg sige r il hans 2E-e, at han ikke lod der almindelige Bedste lide unser sir private Fiend- fla b ; ih i jea blev tilstrækkelig forsynet med K > u ) og D ly ogalle de andre A rn c le r, som M a l o n a b - b i troede, v i kunde behovc. Ogsaa fik jeg aner denne G a n g e t lidet F orraad as lette H andelsvarer t it F orsiring for de langtfravarrrnde In d ia n e re .
boicre end ham. Han var en meget bekjendt Contrabandit, men cndstjsnt han rilstandsede Skibvcapitainerne mange Tusinde, stak han dog sjeldcn en S killing i sin egen Lomme. — Han dode den 29 December 177^ af en Dctcrndel- se i Indvoldene. Hvor megen Lidelse han end udstod, blev han dog skinsyg til sit Endeligt.
Nogle M inuter forend han dode, saae han hen- delsesviis, at en Osficicr roa een af hans Ko*
ner, som stod for Ilden , i Haandcn. Derover brolede han saa hoit som han kunde i disse Om
stændigheder: „Djevelcn annamme J e r! lever jeg, saa ssal jeg knuse Jer Pande." Nogle M inurer ester denne ss onne Apostrophe dode han under den strcrkkellgste Dodskamp, det er muellgt ar tamkr sig.
F o r f a t t e r e n .
D a /eg endcligen den 7de December havde faact m in In s tru c tio n , som ikke indeholdt noget nyk, men kun beraabre sig paa de fo rrig e , rrl- lraadle jeg strax m in trcdie Rejse, og havde, med Hensyn t i l denne Aarsens T id , i nogle Dage r e m - ' melig m ild t V e jr lig . Een a f M a r o n a b b i s Koner var syg, og v i maatle derfor reise saa lang«
somt, a t v i forst den i z d e korn kil S a r l h u n d e - F l o d e n . H er forlede ro M<r«k> os med deres Koner, alksaa blev dereS B yrd e deell imellem mine »vrige F o lk , og foroged«! deres S la b berydeligen, isår da M a t o n a b b i s Kone va r saa syg, a l
hun
Maatle trakkes paa en G lade.
D a v i nu kun forefandt lidet H jo rte - og andet D il d t , og ikke vidste, hvorlange der kunde vare, inden v i tr a f mere, saa tilbagelagde mine I n d ia - Uere dagligen saa langt et Stykke, som deres B y r
de og andre Omstændigheder tillode dem. D e n ' l6de kom v i t il JE g g e - F l o d e n , hvor M a l o - lia b b i og mine ovrige Folk paa deres Reise r i l Fortet havde forstukket nogle Levnedsmidler og an- dre Fornodenheder saa vel, a t de ikke kunde finoeS vilde D y r . M e n t i l deres store M is fo rn o ie l'e
^andr de, a t nogle a f deres Landsmand,
svin
Go r, vern«uren havde handler med forend med d n ..som han derpaa havde afsendt, havde stjaaiet alle dereS Levnedsmidler, saavelscm og nogle a f
nyttigste Rcdstaber. D ette Tab var
r o r
haardt, da der her ikke gaves det mindste S la g S M i d t og da In d ia n e rn e ikke havde vcrret saa oecononilffe med del Havremeel og de andre Lev«
nedonudler, de havde.faaet i Forter, som de sand- s y n lig v iis vilde have v a re t, om te ikke fu ld : og fast havde fo rlad: sig paa ak finde et F orraad paa dette S le d . Im id le r tid bare mine Rcisckamme«
ra te r delle Tab med den storste S tandhafnghed, og jeg herte ikke en eneste a f dem endog i m ind' ste M aade at true Gjerningsmandene med H a v n . H eller ikke havde det nogen anden V irk n in g , end a t v i fortsatte vor M alsch saa meget des hastigere, og e n T id la n g gik i eet vcrk rra Morgenen t il Afle»
nen. M e n da Dagen v a r korr, vore S la d e r runge og Vcien ttldeels meget siet, saa tilbagelagde v i dog sjelden over 16 r il i g ( E n g l.) M ile og mangen en D ag eiengang saa meget.
Den 18de gik v i i Nordvest opad en liden B trk ( L ic e k ) , svm lsbernd i A L g g e - F l o d e n , og saae her S p o r a f meget H jo rrc v ild t, som nogle Dage forud va r kommet denne D e i. F r i s k e S v o r viste der stg vel ingensteds; im id le rtid hav' de dog nogle In d ia n e re , som ganste kort forud vare komne denne V e i, studt mere end de behv' vede, og altsaa fandt v i nu paa den P la d s , de havde opholdt stg, adskillige S tykker godt K j»d.
D e l va r der ikke mere end , i l er tilstrerkkeligt M a a l' u d ,
men
do,» var eet oS meget velkom m ent, dav i allerede i saa mange Dage havde liid t saa stor en M an g e l.
D en lyde gik v i videre i Nordvest gjennem en ganske skovbar Egn, og havde kil den 27de ncrsten aldeles intet ak fo rtå re . V l* kom v i allerede den 26de t i l nogen S k o v , og saae her nogle H jo r ter, h vo ra f mine In d ia n e re skjod een, men v i laae saa langt borte fra del S te d , hvor delle stede, at det varede t i l den folgende O a g , inden Kjodet blev bragt hen l i l Teltene. In d ia n e rn e forestsge m ig ar blive her en D a g , og brugte t i l Paastnd fo r delte Forstag, a t de vilde istandsatte deres S l« - der og.Snestor men derpaa blev der, da jeg sam
tykkede deri, kun lidet tamkt, det va r dem kun om gjore a t spise, og heller ikke ophorle de der
med den h»cle O ag igjennem. V i havde i mange Dage liid t en haard M a n g e l, og i de tre sidste hav
de v i ikke nydt andet end en Pibetobak og en D rik Sneevand. D a v i nu deSuden dagligen gik sra M o rg e n t i l Akten og alle havde saa meget, v i sunde stabe, saa maatte v i n a tu rlig v iiS tilsidst sele M a n g e l paa K ra fte r. A ld rig har jeg tilb ra g t
^ulcf.rflen saa kum m erlige«, og naar jeg urnkte
^ a , hvad fo r en Overflodighed og hvad fo r vel
smagende R e tte r man nn havde andensteds, saa 'unde jeg ikke holde m ig fo r a t onste m ig tilbage
, E u ro p a , fo r dog i det mindste at nn^e
"»tungerne ved een eller anden a f mine V rlie n d tr-
______________________ res
res B o rd . Im id le r tid fo rb live dog mine I n d ia nere ved et godt M o d , og da v i nu nasien vare ved Enden a f den stovbare E gn og tillig e saae nogle friske S p o r a fH jo r te v ild t, saa haabede de allerede, det varste fo r denne V in ke r v a r over- siaaet og ak v i nu snart vilde faae allehaande V ild t i Overfiodighed.
D en 2 lide fortsatte v i vor Rejse t i l Vesien vg kom igjennem nogle tykke Kratstove. Disse besto- de fornemmeligen a f ilde vvxede vantrevne G ra n ner og smaa lavstammede E n e r, mellem hvilke der hist og h e r, isår ved D am m e og M oser, stod nogle smaa Pilebuste. M ellem K lipperne og paa S id e n a f Bakkerne v a r der endeligcN
vg nogle Poppeler.
D en zode kom v i t i l den ostlige S id e af A e » S o e n . H er stjode In d ia n e rn e ts store H an- h jo rte ; men da B runsttiden npligen va r endt, kunde ikke dereS K js d spises uden a f F o lk , so«' aldeleS intet andel havde at m atte stg paa. -OM Aftenen blev M a l v n a b b i meget syg, og ester alle S ym p to m e r at domme, rriste hanS C ygdoM stg fra den uhyre Mamgde K jo d , han den 2 7 d e ; havde spiisi; th i siden den T id havde han ingen- sinde befundet sig ret vel. Taadanne Upasselig*
heder rre meget sædvanlige hoS In d ia n e rn e » naak de t i l et eneste M a a lk id have fv rra rc t saa meget, sym se^ Mennesker N'.ed n.aadelig A p p e tit kunde
have
^
---LI. ^
havt nok a f : men ingen af dem rut doa neger.sinde
! tilsiaae, ar deres Upasscirul-ed er' en ^olgc der-i ! af.. De sige: Der rinaeste D y r recd -o, nuur
i" ^I d us Hunger er nilkllkt og ophorer dr >rc «de..
M en delle er en ganske fnist F o rkla rin g ; ihr ^ra te Le og altcde sydlige Indianere ere r.iege:ve! vi»
! dende om , ak den sone G je rn , so„i dog forme-dclst sin Suirrelse og sit velsmagende Ziied med god Feie og G rund kan regueS blandr te ans^e ligste D y r , aldeles ikke veed, naar dens Hun
>
ger er matter. O m Som m eren, naar Trane
bærrene ere modne, stuger den ncmligen saaman- -e paa gengang, ar ver ofte, endog daglig, ganer en sior Mangde ufordoiede fra den, og bog begynder den tirax efter at «de ligcsaa graa^
dig paa n y *).
M en hvor graadige end de nordlige I n dianere undertiden ere, saa knnne de dog og taale
i H un.
*) Den sorte A m e r i c a n ske, eller, som man og undertiden kalder den, V r r a i n s k e Djerrr (b- - lu«: /Vmelicvllu«; 1^.) er kun paa Kjckberne oa Halsen rustfarvet, men i vvrigr aldeles sort. Ho- ved og Oren ere paa den longere end paa B js r- ncn i der nordlige Europa og Asia. Dens Haar ere lange og meget glinsende. Den brummer ikke, men hyler kun. Fornemmelizcn lever den af Frugter, Boer, Redder, Agern og Fist. Den er henved 7 Fod lang, veier ncesten 402 Pund , og er i Almindelighed saa seed, at man saasr
_hkttved 60 V interF-dr af dcn. Kor sr er ,
H unger meden S ta n d h a ftig h e d , ker, — som H e rr E i l i s engang i Andlcdning af de sydlige In d ia n e re siger — lettere lader sig beundre end efterligne.
M e re end een G ang har jeg seet In d ia n e rn e ef
te r r r r r il sire Dages Faste saa munrre og spoge«
fu ld e , som om de friv illig e n havde paalagt sig den. De sourgte i denne Tilsiand hinanden i de tydeligste Udtrykke og der gladeste Lune: O m de ikke havde Lyst t il en Elstovshandel med det eller det F rn e m im in e r? Jeg maa liistaae, a t saa«
danne E xcm plcr ofte vare mig meget nyttige, th i de vedligeholdt m itM o d og gave mig en Stand«
hastighed, som jeg, om In d ia n e rn e havde v u rc t anderledes tilm o d e , vist ikke havde havt.
D en g i d e gik v i om trent fjorten M ile i Vesten og kom paa denne V e i over A e « S o e n . M a t o n a b b i v a r denne D ag saa syg, a t han bestandigen maatte trukkeS paa en K lu d e , men vm M orgenen derpaa v a r han allerede kommen sig saa v id t, a t han igjen kunde gaae. D i gik nu fremdeles paa denne S s om trent scpreN M ile lamgere og kom t i l tvende T e lte , hvori mine Vejviseres Koner med dereS F a m ilie hav«
de oppebier deres M u n d s og F rd re s Tilbage«
komst fra F o rte t. D e r va r over lyve Koner
»g B o rn i Teltene, men ikkun ro M u n d . D n diste Folk ikke vare forsynede med F lin te r , sa»r havde de ikke uden ved Fistene »g nogle K aniners
>
Fangst kunnet ernære sig og Fruentim m erne.
Kaninerne havde vcrrec sieldne, men Fist fik man letieligen og i Overfiodighed ved ar sauce G a rn vg fiste med K ro g . I Garnene fik man a lm in delige« Geder og S kjcrg ka rp cr, men med K ro gene ikknn F o re lle r, G e d e r, S tik lin g e r (.b u r-
^ u r ; Q a lte ro lte u s 1^. ?, vg en lille F is t, som bngellLnderne urig tig e n kalde S n d e r , men de sydlige In d ia n e re den t a n d e d e S n a b e l . Denne F ist er alm indelig meget feed, har fast i Kjod og er meget velsmagende. M e n s je ld e n i-b li
der den over en Fod la n g *).
D a der foruden M a t ' o n a b b i nu vgsaa dar en anden M a n d , som ikke befandt fig vel, l faa holdt v i den 2 J a n n a r ii 1 7 /1 H v ile , men den z gik v i atter om trent 7 M ile l-rngere i N . D . , h v o ra f v i endnu rciste de, fem forste M ile d»rr den ommeldte S o .
D e - S o e n ligger henved M id te n i 6 0 "
N . B r . vg tvL .o 2 5 ' D . ?. fra kondon. D e r, hvor y j gik over d e n , udgjor dens Brede vm - Ekent z ; M i l e » men fra N . Ost t i l S . Dest er ia ^ g t bredere. D en er fu ld as D e r, som '
"Sge saa n « r ved hinanden, a t det seer ud som en
> * ) Forfatteren leverer her en kort Beskrivelse over denne F ist, men som dog ikke er tilstrækkelig kil
ar bestemme hvad A r t den cr asi
LO8
en Mcengde Floder og smaa B«kke uordentligen igjennemkrydsede hinanden. D e In s fo d re vioe, ar ben i Forsuringen a f Durreren er overmande ftflerig. De fleste nordlige In d ia n e re , der i Occober vg November besoge P r r »rds a f W a l - l i s , F o r t , pleie ar cfreriade deres 5ioner og F a m ilie r paa adskillige breder ved og i denne S o , for at lade dem der oppebie deres Tilbagekomst- th i her ere de, om de end mangle K r u d og B l y , ikke leueljgen udsatte fo r M a n g e l paa Lev' r u s m id le r , hvilket n a tn rlig v iis er en meget vige rig Omstamdlghed fo r dem. Soen faaer rige^
lrgr V a n d fra adfllttlge smaa Floder og Bcekke i den sydvestlige Ende deraf, og den har derpaa igjen sir Afteb ved andre smaa F lo d e r, som lobe t i l N Ost og a f hvilke den betydeligste kaldes I^ c m ^ e - a - i'e ^ s r a L - a - lis K eller den l i l l e 8 ^ I k e F l o d . M ange a f Åerne, saavelsom Landet ru n d t omkring S o e n , ere bevoxede med lavstam^
ruede Traeer, fornemmeligen G ra n n e r, mellem hvilke man og hisi og her finder Lerkegranner og smaa B irk e r. Landet er ligesom a lt , hvad dik ligger Norden fo r S «1 h u n d e - F l o d e n , bjerg- fu ld t og klrpperigt. Disse Bjerge ere vel ikke hoie; men da de dog ikke -verst ere bevo-reve, saa rakke deres med Snee bedækkede Toppe hsit vp over de T lir e r , der eet og ander Seed flaae ved S id e n a f dem.
D i fortsatte nu nor srdvanllge T o u r mel«
oa N . D . , og havde langt fra ikke O ve r, stadighed a f Levnedsmidler, forend den ik d e , da Indianerne stjsde to lv S tykker H jorte. N u
^flakkede v i at blive liggende stille i nogle Dage, '»r at te rre og pulverisere os noget Kjod.
D a vr vare færdige hermed og tillig e hav
de istandsat vore Slaeder og Sneesko, fonsatie di den 22de vor Rejse imod N orden. O m E
f-^er,niddagen modre v i en fremmed In d ia n e r , der havde >en a f M a r o n a b b i ' S Koner under
^ v ly n . H an rvgre kun nogle P iber Tovak med hne V enner og vendte allerede efter en Tim es Rorleb tilbage t i l sir T e lt , som ikke kan have d^ret synderlig langt borte fra v o rt ncrrvcerende Opholdssted, da Konen og hendeS to -Bern a l
hede ankom kil oS den meste M o rg e n , inden vi h*vde a fb ru d t v o rt T e lt. Disse Folk vare de 'btste Flom m ede, v i havde trusser siden vor A f-
^ise Foriek paa en V e i a f nogle hundrede
^ ' l c : et sikkert B e v irs p a a , hvor faa M enne-
^ der leve i disse E gne! D e Judkodte ere til«
vidende o m , ac mange ibere Landstr>rknin-
^ her ejengang kunne give dem. der >e,se ver-
^ " n e m , deres Fode. V e l have nrrsten alle F lo- S o e r nogen F is t, men Fangsten er dog og de Indkodke. forlade si> ikke aiern.'vaa . r»
allene, da desv.rrre alc fo r ofre mange dun
dre-Vrede Mennesker, som have g jo rt det, ere omform ne a f H unger.
D en z F e b ru a rii befandt v i os paa vor
V e i t i l V . N . V . saa na:r ved Randen a fS k o ^ § vene, at v i allerede i Norden saae de nsgne
Egne. Skovene trak sig n> V esien, alisaa maat- le v i forandre vor T o u r , fo r a t blive i dem og holde o s i Nærheden a f V ild t « . Denne D a g saae , v i adskillige Frem m ede, h v o ra f nogle flage sig t i l v o rt Selskab, men andre fulgte deres egen
V e i., >
D en 6te gik v i over Hovedarmen a f Cc>' t h a w h a c h a g a - F l o d e n , som her om trent tk tre Fjerdedele M ile bred, oq tre M ile lamgere bortt kom v i n i C ossed - W h o i e eller A g e r h o n s « S o e n , hvor v i , da del va r overhaands kaldte rpsivge vor Leir fo r denne N a r. D m M o rg t' nrn dcrpaa gik v i i k la rt V e n lig over de»v^
<Ao, som paa delle Seed omcrenk va r fjo rle "
M ile bred, men fra S . S . Vest t i l N . N . ^ er meget bredere. H v o r sircrng en K ulde , denne D a g havde, lader sig aidelcS ikke beskriv?,
og den H u rtig h e d , hvormed v i gik over Soev, er nrcsicn u tro lig . D e siesie a f mine Folk brug^
te ikke to T im e r d e rtil, men adskillige FruenttM«
m ere, som havde tunge Lars, vare nieger >>rng^
r r underveis. N ogle a f In d ia n e rn e havde u«
staaet meget a f K u ld e n , men ingen havde dog »0' staser
m
siaaet mer« end een a f M a t o n a b b i ' s Koner.
Hendes Laar og hendes Seede vare, saa arsige, ovcr- trukne med J is , og da denne I l s roede vp, dan
nede der sig B lrrre r n<rslen saa store som Faarebl«- rer. Foruden sine S m e rte r maakle der arme Menneske ogsaa taale ar see sig udleet og drives
^ p s t med a f sine R cisckam m eraier; rhi de sagde t il hende: ae, hun havde ikke fo rtje n t det bedre, siden hun havde klirret Klirderne saa hoit op om sil). Jeg maa rilstaae, a t elheller jeg beklagede hende saa synderlig meget; th i der forekom mig bestandig, som hun gjorde sig a lt fo r megen Uma
ge for a t v ife , a t hun havde en smuk Fod og et bcldannet Been. M a n kunde ideligen see hendes
^trom pebaand. H e r t i l LandS holdes saadanr
^el ikke for uanstændigt! men sor den strornge K u l- be i en hor Brede er det dog a lt fo r lu ftig t. Uden
^vi'vl havde og de andre In d ia n e re om trent saa«
bavne Tanker ved deres Larrer.
D a v i vare komne over paa den vestlige bredde a f SI g e r h o li s - S o e n , fortsarre v i vor
^ is e , nogle Dage t il V . S . Vest. R o d kvild t der paa denne T id i Over siv: ighed og In d ia «
"brnc sijode og cu flo r D eel deraf. E ndsijom v i
^te forbleve tre t il fem Dage paa eet S rcd , fo r
^ forråer« v o rt B y lte paa J a g re n , kunde v i
^ hverken spise eller medrage, hvad v i havde, efterlod« os »resien stedse berpdellge O v a n rile r
K,od.